Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.

(Tilsyn med indsatsen over for ældre m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 110, stk. 1, ophæves 2.-4. pkt.

2. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsats for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

3. Efter § 112 indsættes

»§ 112 a. Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2. Kommunen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence.«

4. Overskriften før § 113 affattes således

»Opfølgning og tilsyn«.

5. Efter § 113 indsættes

»§ 113 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 71 og 72 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 110, stk. 4.

Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet skal ligesom de øvrige kommunale myndighedsopgaver på området udføres af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må ikke varetages af personer, der samtidig har udføreropgaver på området.

Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder den kommunale myndighed en tilsynsrapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunen har pligt til på anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at tilbyde det pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne.

Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejdes og offentliggøres en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 1 og 2 samt det sundhedsfaglige tilsyn efter § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v. Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring hos bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt hos det kommunale ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på kommunens opfølgning på tilsynet.«

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd.«

2. I § 34, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »generelle«: »og konkrete«.

§ 3

I lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v., som ændret ved § 1 i lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Embedslægeinstitutionen gennemfører én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder embedslægeinstitutionen en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v. til brug for plejehjemmets og kommunens opfølgning på konstaterede fejl og mangler ved de sundhedsmæssige forhold. Tilsynsrapporten sendes endvidere til bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, og til det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Embedslægeinstitutionen skal påse, at plejehjemmet eller kommunen følger op på eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold, der måtte være konstateret ved det sundhedsmæssige tilsynsbesøg.

Stk. 4. Embedslægeinstitutionen udarbejder årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. et sammendrag af årets tilsynsrapporter samt et sammendrag af den kommunale opfølgning efter stk. 3 til brug for den enkelte kommune. Den kommunale tilsynsrapport sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 5. Embedslægeinstitutionen kan lade tilsynsbesøg, udarbejdelse af tilsynsrapporter og opfølgning heraf efter stk. 1-4 udføre af sundhedspersoner, der tilknyttes embedslægeinstitutionen alene med henblik på varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 6. Embedslægeinstitutionen afholder udgiften ved tilsynsbesøg og udarbejdelse af tilsynsrapporter m.v. efter stk. 1-5.

Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere indholdet af de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede opgaver, der indgår i tilsynet med de sundhedsmæssige forhold efter stk. 1-5, samt de nærmere regler for tilsynsbesøg og afrapportering herom efter stk. 1-5.

Stk. 8. § 8, stk. 3-7, om udstedelse af påbud og forbud over for institutioner m.v. finder tilsvarende anvendelse på tilsyn, der udføres efter stk. 1-3.«

2. I § 8, stk. 1, indsættes efter »Sundhedsministeren kan«: »ud over det i § 6 a foreskrevne tilsyn«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.

(Tilsyn med indsatsen overfor ældre m.v.)

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 29. maj 2001 vedtaget L 192 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. (Tilsyn med indsatsen overfor ældre m.v.)

Lovens § 2, nr. 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2002. Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen, vedlægges.

Lovforslaget med bemærkninger, herunder ændringsforslag, kan bl.a. ses på

1. Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk - se under lovgivning.

2. Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk - se under dokumenter - Lovforslag fordelt på ministerområde - Socialministeriet vedtagne lovforslag.

Ændringerne vedrører

1. Plejeplaner

2. Bruger- og pårørenderåd

3. Kommunalt tilsyn

4. Valg til ældreråd

5. Klagerådenes virke

6. Embedslægetilsyn

Ad. 1. Plejeplaner.

Lovændringen medfører en tilføjelse til § 110 i serviceloven, hvorved kommunerne pålægges at udarbejde en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen overfor de beboere i plejehjem og lignende boligenheder, der modtager kommunale serviceydelser. Som følge af ændringen skal kommunerne fremover udbygge de skemaer, der udarbejdes i forbindelse med en afgørelse om personlig og praktisk hjælp, således at der for beboere i plejehjem og lignende boliger udarbejdes individuelle plejeplaner for den samlede indsats. Formålet er at skabe et redskab, der kan medvirke til at sikre og synliggøre en individuel tilrettelæggelse af hjælpen for de svage ældre.

Den samlede pleje- og omsorgsindsats består dels i de konkrete ydelser, der træffes afgørelse om, dels i den daglige tilrettelæggelse af hverdagen for den enkelte. Planen for den samlede indsats skal være fremadrettet, og skal tage udgangspunkt i den enkeltes aktuelle ressourcer, behov og muligheder, ligesom der i videst muligt omfang skal tages hensyn til den enkeltes livshistorie, vaner og ønsker ved tilrettelæggelsen af den samlede indsats. Ved at bruge de ældres ressourcer på deres egne præmisser og give plads til forskellighed i hverdagen, skabes de bedst mulige rammer for et godt og værdigt liv for de ældre. De individuelle pleje- og omsorgsplaner skal ses i denne sammenhæng, og skal medvirke til at skabe helhed i indsatsen overfor den enkelte, med særlig fokus på individuelle ressourcer, færdigheder og livsmønstre.

Plejeplanerne skal, i lighed med de konkrete afgørelser om personlig og praktisk hjælp, løbende justeres, så de afspejler den enkelte brugers aktuelle behov for hjælp. Det er en kommunal forpligtelse løbende at følge op på, om der er behov for at justere plejeplanerne.

Ad. 2. Bruger- og pårørenderåd.

Med lovændringen indsættes en ny § 112 a i serviceloven, hvorved kommunerne pålægges at oprette bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem og lignende boligenheder. De nye råd skal fungere som et forum for dialog mellem kommunen og brugerne/de pårørende om tilrettelæggelsen af hverdagen for de beboere i plejehjem og lignende boliger, der modtager kommunale serviceydelser.

Da der skal være plads til lokale variationer i rådenes organisering og sammensætning, er det op til den enkelte kommune at beslutte hvor mange råd, der skal nedsættes, samt hvordan rådene skal sammensættes. For at sikre at rådene varetager de svage ældres nære interesser, skal brugere og pårørende dog altid udgøre flertallet i rådene.

Da rådene skal tjene de lokale beboere/lejeres og pårørendes interesser, bør rådene som minimum oprettes, så de repræsenterer brugere og pårørende med tilknytning til boliger, der udgør naturlige geografiske og/eller interessemæssige enheder. Hvis de berørte boligenheder har yngre beboere med handicap, bør der i videst muligt omfang tages hensyn til disse beboeres særlige interesser ved sammensætningen af rådene og ved tilrettelæggelsen af rådenes arbejde.

Lovændringen betyder bl.a., at rådene skal høres om de tilsynsrapporter, der udarbejdes i forbindelse med såvel de kommunale som de sundhedsfaglige tilsynsbesøg, der gennemføres i plejehjem og lignende boliger (se nedenfor). Endvidere skal rådene inddrages ved fastlæggelsen af retningslinierne for det daglige liv i og omkring boligen, herunder fastlæggelse af retningslinier for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter m.v.

For så vidt angår plejeboligbebyggelser, der er omfattet af By- og Boligministeriets lovgivning bemærkes, at bruger- og pårørenderådene efter lovændringen ikke vil få nogen kompetence i relation til de beslutninger, som beboerdemokratiet kan træffe i medfør af By- og Boligministeriets lovgivning. Det beboerdemokrati, der allerede eksisterer på dette område, berøres således ikke af de bruger- og pårørenderåd, der nedsættes som følge af lovændringen.

Ad. 3.Kommunalt tilsyn.

Med vedtagelsen af L 192 indføres en ny bestemmelse, § 113 a, i serviceloven. Den nye bestemmelse medfører, at den kommunale myndighed - med henblik på at kontrollere serviceindsatsen overfor beboerne - pålægges at aflægge mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg årligt i plejehjem og lignende boligenheder, samt at udfærdige og offentliggøre en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg. Tilsynsrapporterne skal tillige sendes i høring hos de lokale bruger- og pårørenderåd samt hos det kommunale ældreråd.

Ændringen af servicelovens § 113 præciserer således den kommunale myndighedsforpligtelse til at føre tilsyn med, at opgaverne på ældreområdet løses i overensstemmelse med den sociale lovgivning, det kommunale serviceniveau og den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte servicemodtager.

For at styrke borgernes tillid til det kommunale tilsyn, præciseres det med lovændringen at tilsynsopgaven ikke må overlades til personer, der varetager udføreropgaver for kommunen. Det har således været afgørende af hensyn til borgernes tillid til tilsynet, at der med lovændringen bliver skabt en større synlighed om forskellen mellem på den ene side de kommunale myndighedsudøvere og på den anden side de, der udfører opgaverne på ældreområdet for myndigheden.

Ved at præcisere og indskærpe, at tilsynet er en myndighedsopgave, gøres det klart at udførerne ikke kan eller skal kontrollere sig selv. Når tilsynsopgaven fastholdes hos den kommunale myndighed - der per definition er uvildig - sikres det samtidig, at der er en fælles standard for tilsynet, uanset om udførerne er kommunale eller private, herunder selvejende institutioner.

Ud over de to årlige tilsynsbesøg og afrapporteringerne herfra, pålægges kommunerne mindst én gang årligt at udarbejde og offentliggøre en redegørelse for den samlede tilsynsindsats overfor de svage ældre. Redegørelsen drøftes på et kommunalbestyrelsesmøde med henblik på kommunens opsamling på tilsynsindsatsen. Den årlige redegørelse skal som minimum indeholde en opsamling på de kommunale og sundhedsfaglige tilsynsbesøg (se nedenfor), samt en opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser.

Formålet med at pålægge kommunerne at udfærdige en opgørelse over sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser, er at tydeliggøre overfor de kommunale beslutningstagere og udførerne af den kommunale ældreservice at opgaverne skal udføres i overensstemmelse med de trufne afgørelser. Brugere har således et retskrav på at få den hjælp, der er truffet afgørelse om, og det er myndighedens opgave at sikre, at dette sker. Hvis der viser sig at være et misforhold mellem de tilkendte og de faktisk leverede ydelser er det op til de kommunale myndigheder at rette op på disse forhold, så de trufne afgørelser effektueres i nøje overensstemmelse med indholdet.

Ad. 4. Valg til ældreråd.

I retssikkerhedslovens § 31, stk. 1 indsættes en præcisering af procedurerne for valg til ældreråd. I den nye bestemmelse gøres det eksplicit at der ikke må foretages listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd.

Ændringen er fortaget for at undgå tvivl om, hvad begrebet »direkte valg« dækker i retssikkerhedsloven, og for at præcisere, at ældrerådsmedlemmer skal vælges som enkeltpersoner, ikke som repræsentanter for politiske partier, interesseorganisationer el.lign.

Ved valg til ældreråd er det således alene de afgivne stemmer til hver enkelt kandidat, der er afgørende for, hvem der vælges som repræsentanter og suppleanter til rådene. Hvis ældrerådet eksempelvist består af fem medlemmer, vil det således være de fem opstillede, der får flest stemmer, der vælges ind. De fem kandidater, hvis personlige stemmetal placerer dem som nummer seks til ti på listen over afgivne stemmer, vil blive valgt ind som suppleanter.

Præciseringen af valgreglerne får virkning fra og med det førstkommende valg til ældreråd.

Ad. 5. Klagerådenes virke.

Med ændringen af retssikkerhedslovens § 34, stk. 2, 2. punktum udvides området for klagerådenes virke, således at klagerådene fremover kan beslutte, at de vil forelægge spørgsmål, der er udsprunget af konkrete sager, for kommunalbestyrelsen.

Udvidelsen af området for klagerådenes virke er en konsekvens af, at der med de samlede planer for pleje- og omsorgsindsatsen sker en præcisering og synliggørelse af indsatsen overfor den enkelte. Da indsatsen typisk sker via bestemmelserne om udførelsen af den personlige og praktiske hjælp, og i øvrigt har betydning for tilrettelæggelsen af den enkeltes hverdag, ændres bestemmelsen således, at klagerådet også får adgang til at forelægge konkrete spørgsmål om f.eks. indholdet af pleje- og omsorgsplaner for kommunalbestyrelsen.

Ad. 6. Embedslægetilsyn.

For at sikre et uvildigt og kvalificeret tilsyn med den sundhedsfaglige indsats overfor beboere i plejehjem og lignende boliger pålægges embedslægeinstitutionen med ændringsforslaget ansvaret for, at der gennemføres ét årligt, uanmeldt sundhedsfagligt tilsynsbesøg i plejehjem og lignende boligenheder.

Efter hvert tilsynsbesøg udfærdiger embedslægeinstitutionen en rapport, som sendes til kommunen og til den ansvarlige leder for boligenheden. Rapporten sendes desuden til det lokale bruger- og pårørenderåd, samt det kommunale ældreråd. Embedslægeinstitutionen skal endvidere påse, at der rettes op på evt. kritisable sundhedsmæssige forhold der måtte være konstateret ved det sundhedsmæssige tilsynsbesøg.

Én gang årligt udarbejder embedslægeinstitutionen en samlet redegørelse for de sundhedsfaglige tilsynsbesøg. Denne redegørelse sendes dels til kommunen og til den ansvarlige leder for boligenheden, dels til Sundhedsstyrelsen. Redegørelsen for det sundhedsfaglige tilsyn indgår desuden i den samlede årlige redegørelse, som kommunen skal udarbejde over tilsynsindsatsen i kommunen.

Sundhedsstyrelsen fastlægger nærmere indholdet af de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede opgaver, der indgår i embedslægetilsynet.

Socialministeriet, den 29. maj 2001

Leif Sondrup