Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag på grund af kontingentrestance

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag på grund af kontingentrestance

Kommentar m.v.

I sager hvor medlemmer bliver slettet på grund af kontingentrestance, kan egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie danne grundlag for at give en tilladelse til at se bort fra afbrydelsen i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag. Afbrydelsen skal dog være kortvarig, og det skal kunne dokumenteres, at den manglende betaling skyldes sygdom hos medlemmet selv eller nær familie.

I sager hvor et medlem bliver slettet af a-kassen på grund af kontingentrestance, og årsagen til slettelsen er, at medlemmet har glemt at melde adresseændring til a-kassen, bærer medlemmet som udgangspunkt ansvaret herfor.

Meddelelse om afgørelsen

Sag nr. 1

Et medlem blev den 1. marts 2000 slettet af a-kassen på grund af, at medlemmet ikke havde indbetalt medlemsbidrag for marts, april og maj 2000 inden for tidsfristen. Medlemmet forklarede, at grunden til medlemmets manglende betaling var, at hun havde været syg i over 3 måneder. Medlemmets læge havde først konstateret, at hun havde en virus på balancenerven, men da hun fik hukommelsessvigt og stadig var svimmel, fik medlemmet taget nogle forskellige blodprøver, der viste, at medlemmet havde for lavt stofskifte.

Medlemmet blev den 14. august 2000 genindmeldt i a-kassen.

A-kassen indstillede til, at direktoratet gav medlemmet en dispensation.

Medlemmets læge oplyste til direktoratet, at medlemmet havde søgt læge i foråret 2000 på grund af koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og almen træthed, at medlemmet fik konstateret et nedsat stofskifte, at nedsat stofskifte kan udvikle sig langsomt, og at det er kendt, at der ved denne lidelse kan optræde hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få genoprettet medlemskabet af a-kassen pr. den 1. marts 2000, men at medlemmet kunne få en dispensation for afbrydelsen i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag i perioden fra den 1. marts 2000 til den 14. august 2000 mod, at medlemmet efterbetalte medlemsbidrag og efterlønsbidrag for den manglende periode.

I forhold til dispensationen blev der lagt vægt på, at medlemskabet kun var afbrudt i en kort periode, at medlemmet havde betalt en del af det skyldige beløb, at medlemmet uforvarende var kommet i kontingentrestance på grund af sygdom, og at medlemmet hurtigt havde søgt om optagelse i a-kassen igen.

Sag nr. 2

Et medlem blev slettet af a-kassen den 1. oktober 1999 på grund af, at medlemmet indbetalte det skyldige medlems- og efterlønsbidrag 6 dage for sent. Årsagen til slettelsen var, at medlemmet havde været indlagt på sygehuset med sprængt blindtarm og betændelse i tarmene, hvilket krævede operation, længere tids indlæggelse og rekreation, således at medlemmet ikke var hjemme i ca. 4 måneder. Medlemmet boede alene, og havde derfor ingen til at varetage betalingerne for sig.

Medlemmet blev den 24. januar 2000 genindmeldt i a-kassen.

A-kassen indstillede til, at direktoratet gav medlemmet en dispensation.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet kunne få en dispensation for afbrydelsen i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag i perioden fra den 1. oktober 1999 til den 24. januar 2000 mod, at medlemmet efterbetalte medlemsbidrag og efterlønsbidrag for den manglende periode.

Der blev lagt vægt på, at medlemskabet kun var afbrudt i en kort periode, at medlemmet uforvarende var kommet i kontingentrestance på grund af akut sygdom, og at medlemmet hurtigt havde søgt om optagelse i a-kassen igen.

Sag nr. 3

Et medlem blev den 1. oktober 1999 slettet af a-kassen på grund af kontingentrestance. Grunden til at medlemmet blev slettet af a-kassen var, at betalingen over PBS svigtede, og medlemmet fik således ikke indbetalt medlems- og efterlønsbidrag inden for tidsfristen den 5. januar 2000.

Medlemmet forklarede, at han løbende ordnede "løse" indbetalinger via sin banks pc-service, som han også benyttede til nye tilmeldinger til PBS, at han også havde forsøgt med indbetalinger til a-kassen, men uden held, at han havde kontaktet sin bank for at få en forklaring på dette svigt, og at banken havde oplyst, at der ved samtidig tilmelding til BetalingsService og betaling af regninger lejlighedsvist blev afvist betalinger på grund af fejl i kodelinierne.

Medlemmet var opmærksom på, at det ved alle tilmeldinger understreges, at man skal holde øje med den månedlige indbetalingsoversigt, indtil man er sikker på, at ordningen fungerer, og at tekniske fejl ikke fritager medlemmet for ansvaret for at betaling finder sted.

Under normale omstændigheder ville medlemmet også have fulgt op på sagen. Årsagen til at medlemmet ikke undersøgte om indbetalingen til a-kassen var i orden skyldtes, at medlemmet i sidste halvdel af 1999 havde haft en arbejdsmæssig hård periode, at medlemmet var meget påvirket af sin farbrors længerevarende sygdom, der førte til, at farbroderen afgik ved døden, og at medlemmet havde lovet at ordne fordelingen af farbroderens bo, hvilket medlemmet gjorde mellem jul og nytår.

Medlemmet blev genindmeldt i a-kassen den 25. januar 2000.

A-kassen indstillede til, at direktoratet gav medlemmet en dispensation for afbrydelsen i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få en dispensation.

Direktoratet fandt ikke, at der forelå nogle særlige omstændigheder i den periode, hvor rykker- og sletteforløbet fandt sted.

Ankenævnet traf afgørelse om, at der kunne ses bort fra afbrydelsen i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i perioden fra den 1. oktober 1999 til den 25. januar 2000 mod, at medlemmet efterbetalte medlemsbidrag og efterlønsbidrag for den manglende periode.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets arbejdsmæssige og personlige forhold i tiden omkring kontingentbetalingen efter det oplyste var særdeles belastende, at medlemmet havde tillid til, at indbetalingen fandt sted via BetalingsService, at den manglende indbetaling skyldtes tekniske problemer ved samtidig tilmelding af indbetalinger til a-kassen og betaling, og at en kontingentrestancesletning ville medføre uforholdsmæssigt stort indgreb i medlemmets mulighed for at gå på efterløn, og mulighed for at optjene til den skattefri præmie.

Sag nr. 4

Et medlem blev slettet af a-kassen den 1. april 1994 på grund af kontingentrestance. Årsagen til den manglende betaling var, at forskellige forhold havde gjort, at medlemmet på tidspunktet for slettelsen af a-kassen både flyttede og skiftede bank, at medlemmet gennem mange år havde betalt sine faste udgifter via PBS, men at noget gik galt i forbindelse med medlemmets skift til anden bank, at medlemmet på grund af flytningen og fordi medlemmets ægtefælle var alvorligt syg ikke var opmærksom på de følger, en afbrydelse af medlemskab af en a-kasse ville få for medlemmet.

A-kassen indstillede til, at direktoratet gav medlemmet en dispensation.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få en dispensation.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet først havde søgt om dispensation for afbrydelsen i medlemskabet den 29. januar 2000, altså næsten 6 år efter at medlemmet blev bekendt med, at hun var blevet slettet af a-kassen, og at medlemmet efter de regler for overgang til efterløn, som var gældende på tidspunktet for medlemmets genindmeldelse i a-kassen, skulle opfylde et krav om 20 års medlemskab inden for de sidste 25 år for at få ret til efterløn. Medlemmet kunne på grund af afbrydelsen i medlemskabet således ikke efter de dagældende regler have haft en forventning om at kunne overgå til efterløn som 60-årig.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet kunne få en dispensation, således at der kunne ses bort fra medlemmets afbrydelse i medlemskab af a-kassen i perioden fra den 1. april 1994 til den 13. september 1994 mod, at medlemmet indbetalte medlemsbidrag til a-kassen for den afbrudte periode.

Det var ankenævnets opfattelse, at der forelå så ganske særlige omstændigheder omkring medlemmets afbrydelse i medlemskabet af a-kassen, at dette kunne begrunde en dispensation.

Ankenævnet lagde vægt på, at der var tale om en forholdsvis kort afbrydelse i medlemskabet, at medlemmet på tidspunktet for afbrydelsen i medlemskabet befandt sig i en meget vanskelig situation, og at medlemmet på dette tidspunkt både flyttede og skiftede bank, hvorved det gik galt med betaling af kontingent via PBS.

Sag nr. 5

Et medlem blev den 1. oktober 1999 slettet af a-kassen på grund af kontingentrestance. Årsagen til at medlemmet var blevet slettet var, at medlemmet havde glemt at melde adresseændring til a-kassen.

Medlemmet blev optaget i a-kassen den 14. marts 2000 og søgte om dispensation for afbrydelsen.

A-kassen indstillede til direktoratet, at medlemmet fik en dispensation, da der var tale om en forholdsvis kort afbrydelse i medlemskabet.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få en dispensation.

Direktoratet fandt ikke, at det forhold, at medlemmet havde glemt at melde adresseændring kunne anses for en sådan særlig undskyldelig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation for afbrydelse i medlemskabet.

Direktoratet lagde endvidere vægt på, at meddelelse om adresseændring til a-kassen var medlemmets eget ansvar, og at medlemmet først var blevet optaget som nyt medlem af a-kassen den 14. marts 2000.

Sag nr. 6

Medlemmet blev den 1. april 1994 slettet af a-kassen på grund af kontingentrestance. Det var først i forbindelse med udarbejdelsen af medlemmets personlige årsregnskab for 1994, at medlemmet blev opmærksom på, at han var blevet slettet af a-kassen. Medlemmet blev genindmeldt i a-kassen med virkning fra den 31. juli 1995.

Medlemmet forklarede, at han skriftligt på et af Postvæsenets standardadresseændringspostkort havde meddelt adresseændring til a-kassen. A-kassen havde 2. marts 1994 registreret en ny adresse for medlemmet, men a-kassen havde tilsyneladende registreret en forkert adresse. Opkrævning, rykker- og slettebrev blev derfor sendt til en forkert adresse.

A-kassen kunne ikke afvise, at a-kassen havde registreret medlemmet på en forkert adresse, idet a-kassen ikke længere var i besiddelse af medlemmets meddelelse om adresseændring, og a-kassen kunne heller ikke dokumentere, at de fremsendte breve til medlemmet var kommet retur fra postvæsenet.

A-kassen indstillede til direktoratet, at medlemmet fik en dispensation.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få en dispensation for afbrydelsen i medlemskabet af a-kassen i perioden 1. april 1994 til 31. juli 1995.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet først havde søgt om dispensation den 4. april 1999, altså næsten 4 år efter medlemmet var blevet bekendt med, at han var blevet slettet af a-kassen, at han ikke dengang havde klaget over a-kassens afgørelse om slettelse, og at medlemmet efter de regler for overgang til efterløn, som var gældende på tidspunktet for medlemmets genindmeldelse i a-kassen, skulle opfylde et krav om 20 års medlemskab inden for de sidste 25 år for at få ret til efterløn. Medlemmet kunne på grund af afbrydelsen i medlemskabet af a-kassen således ikke efter de dagældende regler have haft en forventning om at kunne overgå til efterløn som 60-årig.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet kunne få en dispensation, således at der kunne ses bort fra medlemmets afbrydelse i medlemskabet af en a-kasse i perioden fra den 1 april 1994 til den 31. juli 1995.

Det var ankenævnet opfattelse, at der forelå så ganske særlige omstændigheder omkring medlemmets afbrydelse i medlemskabet af a-kassen, at medlemmet kunne få en dispensation.

Ankenævnet lagde i den forbindelse især vægt på, at medlemmet i marts måned 1994 havde meddelt adresseændring til a-kassen, og at a-kassen ikke kunne afvise, at a-kassen i denne forbindelse havde registreret medlemmet på en forkert adresse.

Arbejdsdirektoratet, den 27. februar 2001