Vejledning til bekendtgørelse nr. 29 af 19. januar 2001 om BVD hos kvæg

Bilag 1

Bilag 1

Leverandøroplysninger fra specialiseret slagtekalvebesætning

Undertegnede ejer af en specialiseret slagtekalvebesætning CHR_____________ (evt.) besætningsnr.____________ har følgende leverandører af slagtekalve til min besætning

CHR___________________________CHR _________________________________

CHR___________________________CHR _________________________________

CHR___________________________CHR__________________________________

CHR___________________________CHR__________________________________

CHR___________________________CHR__________________________________

CHR___________________________CHR__________________________________

Hvis jeg får nye leverandører af slagtekalve til min besætning, eller jeg ikke længere modtager kalve fra en leverandør, vil jeg straks underrette Fødevareregionens Veterinærafdeling om dette forhold. Først når forholdet er indberettet og registreret i CHR, kan der udstedes dokument til omsætning af slagtekalve til leverandørbesætningen.

Når jeg har indberettet nye leverandører eller afmeldt gamle, vil jeg modtage en liste over hvilke besætninger der er registreret tilknyttet min besætning samt disses BVD-status, så jeg altid kan se, hvilke besætninger jeg kan risikere at modtage PI-kalve fra.

_______________ _____________________________________________________

(Dato) (Underskrift)

§ 1. Ved BVD forstås infektion hos kvæg med det virus, som kan forårsage sygdommene Bovin Virus Diarré og Mucosal Disease.

Stk. 2. Ved PI-dyr (Persistent Inficerede) forstås kvæg, som immunologisk tolererer BVD-virus, og som huser og udskiller dette virus gennem hele deres levetid.

Stk. 3. Ved en besætning forstås i denne bekendtgørelse et dyr eller en gruppe af dyr, der holdes på en bedrift som en epidemiologisk enhed.

Stk. 4. Ved en besætning med BVD-fri status forstås en besætning, hvori der ikke befinder sig PI-dyr, eller drægtige dyr, der er mistænkt for at ville kælve med PI-dyr, og hvor fri status er bekræftet indenfor de sidste 12 måneder, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 5. Ved en besætning med ikke BVD-fri status forstås en besætning, hvori betingelserne for opnåelse eller opretholdelse af BVD-fri status ikke er opfyldt.

Undersøgelse og konstatering

Bilag 2

Bilag 2

Ansøgning

Til veterinærchefen.

Undertegnede

Navn

Adresse

CHR-nr. /(evt.) besætningsnr.: Tlf.nr.

ansøger hermed om tilladelse til uden forudgående blodprøveundersøgelse for BVD at modtage kalve under 4 måneder til min slagtekalvebesætning.

Jeg vil overholde følgende betingelser

der findes ikke andre kreaturer end slagtekalvene på ejendommen,

kun slagtekalve, der ledsages af et dokument til omsætning af slagtekalve eller et sundhedsdokument, modtages,

dyr fra slagtekalvebesætningen afhændes direkte til slagtehus, slagtekvægsmarked eller eksport,

dyr fra slagtekalvebesætningen sættes ikke på græs,

anmeldelse af alle nye leverandører af slagtekalve, og

afmeldelse af gamle leverandører.

Anmeldelse og afmeldelse af leverandører skal ske til Veterinærafdelingerne i den lokale Fødevareregion snarest efter hændelsen.

(dato) (underskrift)

Godkendelse

Hermed tillades flytning af kalve uden undersøgelse for BVD-virus eller antistoffer til slagtekalvebesætningen

Navn

Adresse

CHR-nr.: /(evt.) besætningsnr.: Tlf.nr.

Tilladelsen gives i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 29 af 19. januar 2001 om BVD hos kvæg.

Godkendelsen gives efter ansøgning af , og er betinget af overholdelsen af de forhold, der er nævnt heri. Kopi af underskreven ansøgning vedlægges.

Overtrædelse af betingelserne, som til enhver tid kan kontrolleres af Fødevaredirektoratet, Veterinærtjenesten, medfører øjeblikkeligt ophør af tilladelsen.

Transport af kalve uden BVD-blodprøver skal foretages direkte til modtagerbesætning og afhentes sidst på ruten. Kun kalve til samme modtagerbesætning må transporteres samtidigt.

Godkendelsen gælder indtil videre, men kan til enhver tid tilbagekaldes.

Med venlig hilsen

(dato) (Veterinærchef)

Kopi: Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen, Ladelundvej 85, 6650 Børrup

Landskontoret for Kvæg, Att.: Egon Pedersen, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N

§ 2. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en kvægbesætning, skal ved mistanke om udbrud af BVD i besætningen foretage anmeldelse herom til en dyrlæge. Er besætningen i forvejen registreret med PI-dyr, skal anmeldelse dog ikke foretages.

Stk. 2. Anmeldelse skal ske, når der i besætningen forekommer ét eller flere af nedenstående symptomer

1) omløbninger eller kastninger i uventet omfang, eventuelt efterfulgt af svagtfødte kalve eller kalve med medfødte centralnervøse forstyrrelser eller blindhed, eller

2) appetitløshed, depression, feber, rindende øjne og næsebor samt sår på mund- og næseslimhinde hos ungdyr.

Bilag 3

Bilag 3

februar 2001

Ref.: PV/-

J.nr. 02kt 246-1352-0-13/98

Retningslinier vedr. BVD ved ophævelse af dispensation til indkøb af kalve uden blodprøveundersøgelse for BVD til slagtekalvebesætninger.

Slagtekalvebesætninger med dispensation til at modtage kalve uden BVD-blodprøveundersøgelse kan have et ønske om at indkøbe slagtekalve med sundhedsdokumenter og derved slippe for de restriktioner, der følger med dispensationen. Slagtekalvebesætninger med dispensation har altid ikke BVD-fri status.

Ophævelse af dispensation kan gøres efter følgende retningslinier

Dispensationen ophæves med øjeblikkelig virkning, og besætningen fortsætter som en ikke BVD-fri besætning. Dette bevirker at besætningen skal følge de begrænsninger der er for ikke BVD-fri besætninger med hensyn til salg og udbinding, jf. § 6 i BVD-bekendtgørelsen.

BVD-fri status kan opnås efter følgende retningslinier

Alle indkøbte slagtekalve i bestanden blodprøves, og der findes ingen PI-dyr (kalve under 3 måneder skal prøves både virus- og antistofnegative på samme dag). Eller .

Hvis ALLE slagtekalve på ejendommen er indkøbt fra BVD-fri besætninger og disse har haft denne status siden købstidspunktet og stadig har den, gennemføres kontrol af mindst 3 dyr fra hver oprindelsesbesætning. Dyrene skal være både virus- og antistofnegative for at status kan ændres til BVD-fri. Er dyrene fordelt i flere staldafsnit skal der undersøges dyr fra hvert staldafsnit. Eller ..

Hvis slagtekalvene i besætningen er indkøbt ENTEN med slagtekalvedokument (dokument til omsætning af slagtekalve) ELLER med sundhedsdokument gennemføres en kontrol af de kalve, der er indkøbt med slagtekalvedokument. De kalve der kommer fra en ikke BVD-fri oprindelsesbesætning, skal alle prøves. Kalve, der kommer fra BVD-fri oprindelsesbesætninger, kontrolleres med mindst 3 dyr fra hver besætning. Prøverne skal være både virus- og antistof negative for at ændre status. Er dyrene fordelt i flere staldafsnit, skal der undersøges dyr fra hvert staldafsnit. Eller

Hvis der ikke udtages blodprøver til undersøgelse for BVD, opnås fri status, når alle dyr i besætningen er indkøbt med sundhedsdokument, og der ikke findes drægtige dyr i besætningen. Meddelelse om dette sendes til et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium.

Hvis der på ejendommen findes andet kvæg (en mælkeleverende eller en ammeko besætning), skal dennes fri status være bekræftet inden for de sidste 4 måneder.

Status på oprindelsesbesætningerne skal fås ved opslag i CHR, på www.glr-chr.dk eller ved henvendelse til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen, Ladelundvej 85, 6650 Brørup.

§ 3. Modtager en dyrlæge anmeldelse, jf. § 2, eller får dyrlægen selv mistanke om udbrud af BVD i en besætning, som ikke vides at indeholde PI-dyr, skal dyrlægen foretage en undersøgelse med henblik på at konstatere, om nogle dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen.

Stk. 2. Hvis mistanken ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende materiale med angivelse af besætningens CHR-nummer. Materialet indsendes til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, eller til Statens Veterinære Serumlaboratorium, Frederiksberg, efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisning.

Stk. 3. Når dyrlægen har modtaget meddelelse om resultatet af undersøgelsen fra et af de i stk. 2 nævnte laboratorier, underretter dyrlægen ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for kvægbesætningen, om dette resultat.

Bilag 4

Bilag 4

Navn

Vej

Postnr. og by

CHR

Ref.: PV/-

J.nr.: 02kt 246-1352-0-12/98

Bedes anført ved svar

Ophævelse af dispensation til indkøb af kalve uden blodprøveundersøgelse for BVD til slagtekalvebesætninger og muligheder for opnåelse af BVD-fri status

Undertegnede ønsker at få min dispensation til indkøb af kalve uden blodprøveundersøgelse for BVD til min slagtekalvebesætning ophævet. Med hensyn til min BVD-status vælger jeg følgende muligheder (sæt x i en eller to af nedenstående punkter)

Alle mine indkøbte slagtekalve blodprøves, og findes der ingen PI-dyr, får jeg BVD-fri status (kalve under 3 måneder skal prøves både virus- og antistofnegative).

ALLE slagtekalve på ejendommen er indkøbt fra BVD-fri besætninger. Jeg har ved opslag i CHR, på www.glr-chr.dk eller fra laboratoriet fået bekræftet, at oprindelsesbesætningerne har haft BVD-fri status siden købstidspunktet og stadig har den. Der gennemføres kontrol af mindst 3 dyr fra hver oprindelsesbesætning. Dyrene skal være både virus- og antistofnegative, for at status kan ændres til BVD-fri. Er dyrene fordelt i flere staldafsnit, skal der undersøges dyr fra hvert staldafsnit.

Slagtekalvene i besætningen er indkøbt ENTEN med slagtekalvedokument (dokument til omsætning af slagtekalve) ELLER med sundhedsdokument, og der gennemføres en kontrol af de kalve, der er indkøbt med slagtekalvedokument. De kalve der kommer fra en ikke BVD-fri oprindelsesbesætning, skal alles prøves. Kalve der kommer fra BVD-fri oprindelsebesætninger, kontrolleres med mindst 3 dyr fra hver besætning. Prøverne skal være både virus- og antistof negative for at ændre status. Er dyrene fordelt i flere staldafsnit skal der undersøges dyr fra hvert staldafsnit. Eller

Der udtages ikke blodprøver til undersøgelse for BVD og fri status opnås når alle dyr i besætningen er indkøbt med sundhedsdokument og der ikke findes drægtige dyr i besætningen. Meddelelse om dette sendes til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen, Ladelundvej 85, 6650 Brørup.

Der findes på ejendommen anden kvægbesætning (en mælkeleverende eller en ammeko besætning) og dennes fri status er bekræftet inden for de sidste 4 måneder.

ELLER

Jeg ønsker at fortsætte som en ikke BVD-fri besætning og følge de begrænsninger der er for ikke BVD-fri besætninger med hensyn til salg og udbinding (jf. § 6 i BVD-bekendtgørelsen)

Denne erklæring sendes til Veterinær- og Mælkekvalietsafdelingen, Ladelundvej 85, 6650 Brørup, der sender kopi til det lokale Fødevareregions Veterinærafdeling for tilbagekaldelse af dispensationen.

____________________ _________________________________

(dato) (underskrift)

§ 4. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en kvægbesætning, skal sørge for, at besætningens status med hensyn til forekomst af PI-dyr bliver klarlagt og efterkontrolleret med højst 12 måneders mellemrum. Herudover kan Fødevaredirektoratet til enhver tid påbyde, at en besætnings status skal afklares.

Stk. 2. For at afklare, om en besætning har BVD-fri status, skal ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en kvægbesætning, lade udtage tankmælksprøver og / eller blodprøver efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisning. Ved blodprøvning udtages prøver af mindst 3 dyr, der er over 8 måneder gamle og som bedst muligt afspejler infektionsstatus for besætningen.

Stk. 3. Opnår en besætning ikke BVD-fri status efter stk. 2, har ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for besætningen, pligt til uden ugrundet ophold at lade foretage yderligere blodprøvning af besætningen for nærmere at afklare besætningens status.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte prøver indsendes med angivelse af besætningens CHR-nr., og ved blodprøver tillige angivelse af dyrenes øremærkenummer, til et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 samt §§ 6 og 7 nævnte blodprøver og mælkeprøver kan også undersøges for antistoffer mod IBR, salmonella, eller anden sygdom efter Fødevaredirektoratets anvisning.

Bekæmpelse og forebyggelse

Bilag 5

Bilag 5

J.nr. VT02 2210-57-9/00

Den 27. november 2000

Ref.: PV/-

Regler for kreaturer på fællesgræs

En fælles græsgang defineres som et græsningsareal, hvor der findes dyr fra mere end en besætning, også selvom dyrene på den fælles græsgang går i separate fenner. De større fælles græsningsområder, der af Fødevareregionens Veterinærafdeling bliver defineret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs

For hver fælles græsgang skal udpeges en ansvarlig. Den ansvarliges navn, adresse og telefonnr. m.m. skal oplyses til CHR, således at denne kan kontaktes.

Kreaturerne skal ved flytningen udstationeres fra hjembesætningen med kode 50 i staldregistreringsblokken og indmeldes på det CHR-nr., der hører til den fælles græsgang. Flytningen bliver ikke i CHR registreret som en egentlig flytning, men som en midlertidig udstationering og får derved ingen betydning i præmiesammenhæng.

Kreaturerne skal være ledsaget af et sundhedsdokument, der gives til den ansvarlige for fællesgræsgangen, og opbevares her til hjemtagelsen.

Ved hjemtagelse til oprindelsesbesætningen fra den fælles græsgang skal sundhedsdokumentet udleveres til ejeren af kreaturet igen med en påtegning (dato, stempel og underskrift) fra den ansvarlige for græsgangen.

Hjemtagelse fra fællesgræs skal ske ved indmeldelse i hjembesætningen med kode 51 i staldregistreringsblokken.

Senest 3 uger efter hjemtagelsen udtages blodprøver af mindst 3 dyr, der var kendt antistofnegative ved indsættelsen på græsgangen, og som var med på græs. Dette gøres for at se, om der er forekommet BVD-smitte på græsgangen. Hjemtages et drægtigt dyr fra græsgangen med ukendt BVD-status eller kendt antistofpositiv status, bør der tages forholdsregler for evt. fødsel af en PI-kalv ved kælvning.

Er det færre end 3 dyr eller er der færre end 3 antistofnegative dyr, der hjemtages fra græsgangen, tages prøver af den/de antistofnegative. Findes der kun antistofpositive dyr, tages de normale forholdsregler ved eventuel kælvning.

Prøverne skal tages ved hver hjemtagelse af dyr fra en fællesgræsgang, f.eks. hvis en flok hjemtages en måned tidligere end resten, men dog ikke ved hjemtagelse af eventuelt enkelte syge dyr. Reglen gælder heller ikke, hvis dyrene tages hjem fra samme græsgang over en kortere periode (f.eks. en uge). Tages dyrene hjem fra flere græsgange, gælder reglen om prøver ved hver hjemtagelse.

Prøver fra hjemtagne dyr kan ikke anvendes til at bekræfte besætningens BVD-fri status.

Sælges et kreatur direkte fra græsgangen, skal der bestilles et omsætningsdokument til flytningen. Dokumentet kan enten bestilles til hjembesætningen eller til den fællesgræsgang, hvor det så vil blive fremsendt til den ansvarlige for græsgangen.

Sælges et dyr, mens det er på græsgangen, og forbliver dyret på græsgangen efter salget og tages det først ud sammen med den nye ejers eventuelle egne kreaturer, skal det sundhedsdokument, der ledsagede dyret til græsgangen, ledsage dyret ved hjemtagelsen til den nye besætning.

Købes et dyr, der er på fælles græsgang, og skal dyret forblive på den fælles græsgang efter købet, indskrives dyret ved hjælp af staldregistreringsblokken i købers besætning og udstationeres samtidig igen til fællesgræs med kode 50.

Fødes en kalv på græsgangen skal denne ved hjælp af staldregistreringsblokken meddeles til CHR som født i hjembesætningen, altså ejers eget CHR-nr. Den skal ligeledes øremærkes med hjembesætningens øremærkenummer. Samtidig skal kalven udstationeres fra besætningen, ved at den i staldregistreringsblokken udmeldes med kode 50 og indmeldes på fællesgræsgangens CHR-nr. Kalven skal ikke have et sundhedsdokument.

Skal en kalv født på en fælles græsgang sælges direkte fra græsgangen, skal den blodprøves for BVD-virus og -antistof inden salget, og der skal bestilles sundhedsdokument. Herefter kan salget ske som tidligere beskrevet om salg af dyr fra fælles græsgang.

§ 5. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en kvægbesætning, skal ved fund af et PI-dyr sørge for, at dyret senest en måned efter fundet bliver ført til slagtning eller destruktion.

Stk. 2. Kalve født i en ikke BVD-fri besætning, skal blodprøves for BVD-virus inden de er 5 måneder gamle, medmindre de føres direkte til en specialiseret slagtekalvebesætning, jf. § 7, stk. 2.

Bilag 6

Bilag 6

Fødevaredirektoratet

Veterinærafdelingen

Mørkhøj Bygade 19

2860 Søborg

Tlf.: 33 95 60 00

Fødevareregion København

Veterinærafdelingen

Mårkærvej 13 H, 1. sal

2630 Tåstrup

Tlf.: 43 99 98 76

Fødevareregion Nordsjælland

Veterinærafdelingen

Mårkærvej 13 H, 1. sal

2630 Tåstrup

Tlf.: 43 99 98 76

Fødevareregion Ringsted

Veterinærafdelingen

Odinsvej 4

4100 Ringsted

Tlf.: 57 68 20 00

Fødevareregion Fyn

Veterinærafdelingen

Lille Tornbjerg Vej 24 B

5220 Odensen SØ

Tlf.: 66 61 28 00

Fødevareregion Sønderjylland

Veterinærafdelingen

H.C. Ørstedsvej 2 A

6100 Haderslev

Tlf.: 73 53 17 50

Fødevareregion Esbjerg

Veterinærafdelingen

Høgevej 25

6705 Esbjerg

Tlf.: 79 16 12 00

Veterinærafdelingen

Skomagervej 3B

7100 Vejle

Tlf.: 79 43 22 00

Fødevareregion Vejle

Veterinærafdelingen

Skomagervej 3B

7100 Vejle

Tlf.: 79 43 22 00

Fødevareregion Århus

Veterinærafdelingen

Agerbæksvej 17

8240 Risskov

Tlf.: 89 44 34 02

Fødevareregion Herning

Veterinærafdelingen

Kirkestræde 3

7500 Holstebro

Tlf.: 99 29 19 51

Fødevareregion Viborg

Veterinærafdelingen

Klostermarken 16

8800 Viborg

Tlf.: 87 28 15 39

Fødevareregion Nordjylland

Veterinærafdelingen

Sofiendalsvej 90

Postboks 7035

9200 Ålborg SV

Tlf.: 98 78 10 00

Veterinær- og Mælkekvalitetsafd.

Ladelundvej 85

6650 Brørup

Tlf.: 76 60 06 00

Overvågningsudvalget for Smitsomme Kvægsygdomme

Frederiks Allé 22

8000 Århus C

Tlf.: 87 31 20 00

§ 6. Dyr fra en BVD-fri besætning kan, hvis den BVD-fri status har været opretholdt i mindst 2 år og er bekræftet ved en statusundersøgelse, der er under 4 måneder gammel, omsættes, udstilles eller føres til fælles græsgang uden forudgående undersøgelse for BVD.

Stk. 2. Dyr fra en BVD-fri besætning, der ikke overholder de i stk. 1 nævnte betingelser, må kun omsættes, udstilles eller føres til fælles græsgang, hvis de er blodprøveundersøgt for BVD-virus med negativt resultat. Kalve under 3 måneder skal desuden være blodprøveundersøgt for BVD-antistof med negativt resultat. Kalvene skal være undersøgt for virus og antistof på samme dag.

Bilag 7

Bilag 7

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

I medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, §§ 8-10, § 12, § 13, § 19, stk. 1, § 32, stk. 1, § 35, stk. 1 og 2, og § 43, stk. 2, i lov 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes

Definitioner

§ 7. Hundyr fra en ikke BVD-fri besætning, som er over 1 år gamle, må ikke omsættes.

Stk. 2. Kalve fra en ikke BVD-fri besætning, som er under 3 måneder gamle, skal ved omsætning være blodprøveundersøgt for BVD-virus og -antistof med negativt resultat. Undersøgelsen for BVD-antistof skal ske samme dag som undersøgelsen for BVD-virus. Kravet om undersøgelse for BVD-virus og antistof gælder dog ikke kalve, der føres til en specialiseret slagtekalvebesætning, som er dokumenteret fast aftager af kalve fra den ikke BVD-fri besætning.

Stk. 3 Dyr fra en besætning, som på grund af manglende statusafklaring har ikke BVD-fri status, må ikke flyttes fra ejendommen medmindre de flyttes direkte til slagtning.

Stk. 4. Dyr fra en besætning, som efter statusafklaring er fundet ikke BVD-fri, må ikke udstilles eller føres til fælles græsgang og må kun omsættes, hvis de er blodprøveundersøgt for BVD-virus med negativt resultat, jf. dog stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ændring fra en ikke BVD-fri status til en BVD-fri status kan i besætninger med statusafklaring tidligst ske 12 måneder efter sidste PI-dyr er slagtet eller destrueret.

§ 8. Kalve, der er under 4 måneder gamle, kan omsættes til levebrug uden blodprøveundersøgelse for BVD til specialiserede slagtekalvebesætninger, der har dispensation fra Fødevaredirektoratet til at modtage sådanne kalve. Kalve fra specialiserede slagtekalvebesætninger må kun sendes direkte til slagtning eller eksport og må ikke udbindes.

Stk. 2. Specialiserede slagtekalvebesætninger har pligt til overfor Fødevareregionen at oplyse, hvilke kvægbesætninger der modtages kalve fra.

§ 9. Dyr fra en ikke BVD-fri besætning må kun være udbundet, hvis undersøgelse har vist, at de er fri for BVD-virus.

Stk. 2. Køer eller kvier fra en ikke BVD-fri besætning må ikke kælve på græs.

§ 10. Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en ikke BVD-fri besætning, skal give meddelelse herom til alle, der kommer i kontakt med besætningen, herunder til naboer med kvæg eller ejere af kvæg på nabomarker.

§ 11. PI-dyr, og dyr med ukendt BVD-status fra ikke BVD-fri besætninger, der føres fra besætningen, skal afhentes sidst på vognmandens rute og skal køres direkte til bestemmelsesstedet.

Stk. 2. Kalve, der er under 4 måneder gamle og som føres til en specialiseret slagtekalvebesætning, jf. § 8, stk. 1, skal ligeledes afhentes sidst på vognmandens rute og køres direkte til modtagerbesætningen. Under transporten må kalvene ikke komme i kontakt med kalve til andre besætninger end modtagerbesætningen.

§ 12. De i § 5 stk.2, § 6, stk. 2 eller § 7, stk. 2, nævnte blodprøver skal tillige undersøges for BVD-antistoffer. Prøver udtaget i medfør af § 9 skal ligeledes undersøges for BVD-antistoffer. Kreaturer med blodprøver udtaget før 27. november 1999 skal ikke være undersøgt for BVD-antistoffer for at kunne omsættes, udstilles eller føres til fælles græsgang.

§ 13. Blandt dyr, der hjemtages fra en fælles græsgang, skal der udtages mindst tre blodprøver til undersøgelse for BVD-antistof. Prøverne skal udtages blandt dyr, der ved udsættelsen var antistofnegative, og skal udtages senest 3 uger efter hjemtagelsen.

§ 14. Ved etablering af en ny besætning, får denne automatisk tildelt BVD-fri status, hvis dyrene er erhvervet med gyldige sundhedsdokumenter.

Vaccination

§ 15. Vaccination mod BVD er ikke tilladt.

Indsendelse af prøveresultater

§ 16. Laboratorier godkendt af Fødevaredirektoratet skal indsende alle prøveresultater for BVD til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), efter nærmere anvisning fra Fødevaredirektoratet.

Betaling

§ 17. Udgifterne ved undersøgelse af de i § 3, stk. 2, nævnte prøver afholdes af Fødevaredirektoratet. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

Straf, ikrafttræden, m.m.

§ 18. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1-4, §§ 5-13 eller §§ 15 eller 16, eller

2) undlader at efterkomme påbud efter § 4, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 842 af 18. november 1999 om BVD hos kvæg.

Fødevaredirektotatet, den 19. januar 2001

P.D.V.

Preben Willeberg

/Pia Vestergaard

Vejledning til bekendtgørelse nr. 29 af 19. januar 2001 om BVD hos kvæg

Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. februar 2001, handler om anmeldepligt og oplysningspligt for infektion med BVD-virus, samt pligt til at finde mulige PI-dyr i ikke frie besætninger. Samtidig indeholder bekendtgørelsen påbud om virusfrihed ved omsætning og flytning, (jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder), samt pligt til afklarende statusundersøgelser i kvægbesætninger. BVD er medtaget i bilag 1, gr. B og bilag 2, gr. II i Lov om sygdomme og infektioner hos dyr.

Nedenstående uddyber nogle af bekendtgørelsens begreber og krav.

1. Generelt

Bekendtgørelsen er en hjælp til bekæmpelsen af BVD. Bekendtgørelsen skal bl.a. standse omsætningen af PI-dyr (persistent inficerede dyr) og udbredelsen af smitte fra PI-dyr, som anses for at være den altovervejende årsag til spredning af virus.

PI-dyr er dyr, der er immunologisk tolerante overfor BVD-virus, idet dyrene opfatter virus som en naturlig del af dyrenes egen organisme. Dyrene danner typisk ikke antistoffer mod virus, og de udskiller store mængder af virus gennem hele deres levetid.

PI-dyr opstår i fosterstadiet ved infektion af et drægtigt dyr i den første tredjedel af drægtighedsperioden.

PI-dyr vil altid føde PI-dyr. Mødre til "ikke PI-dyr" kan ikke være PI-dyr.

PI-dyr påvises ved isolation af BVD-virus i en blodprøve fra dyret. Hvis et dyr på over tre måneder er vist fri for virus, vil det ikke være et PI-dyr.

Et "ikke PI-dyr" vil ved smitte med BVD-virus gennemgå en kort sygdomsperiode (evt. uden symptomer) og danne antistoffer mod virus. Disse antistoffer vil findes i dyrets blod (og mælk) i resten af dyrets levetid.

En antistofpositiv ko kan overføre antistoffer med råmælken til en nyfødt kalv. De første tre måneder kan sådanne antistoffer forhindre påvisning af virus hos en PI-kalv ved en blodprøveundersøgelse. Udtages en blodprøve af en kalv, før denne får råmælk, kan blodprøven anvendes til en fuldt gyldig undersøgelse for BVD-virus og -antistof (se senere).

En normal kalv, der får overført antistoffer med råmælken, vil som regel være antistof negativ når den er over 8 måneder gammel.

Det kan forekomme, at kreaturer kan smittes flere gange med BVD-virus. Antistoffer giver derfor kun delvis beskyttelse.

Undersøgelser i forbindelse med erhvervets kontrolprogram foretages på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Resultater her fra og beregninger af status overføres til CHR både på enkeltdyrs- og besætningsniveau og danner grundlag for udskrivning af sundhedsdokumenter.

Alle besætninger skal have afklaret og efterkontrolleret status med højst 12 måneders mellemrum. Kan statusundersøgelsen ikke afklare, om der er PI-dyr i besætningen, skal der foretages yderligere blodprøvning i besætningen.

Alle blodprøver, der udtages til BVD-virus undersøgelse, skal også undersøges for BVD-antistoffer.

En kreaturbesætning kan have BVD-fri eller ikke BVD-fri status. En BVD-fri besætning er en besætning, hvori der ikke befinder sig PI-dyr, og hvor det ikke er sandsynligt, at der fødes PI-kalve.

Der findes 2 slags BVD-fri besætninger

En BVD-fri besætning, der har været i fri i under 24 måneder.

En BVD-fri besætning, der har været fri i over 24 måneder.

Der findes også 2 slags ikke BVD-fri besætninger

En ikke BVD-fri besætning, hvori der er mulighed for forekomst eller fødsel af PI-dyr.

En ikke BVD-fri besætning, hvor status ikke er afklaret eller efterkontrolleret.

Ændring af status fra ikke BVD-fri i en besætning, hvor PI-dyr er påvist, til BVD-fri kan tidligst opnås 12 måneder efter, det sidste PI-dyr er slagtet ud af besætningen; og der skal foretages en repræsentativ statusundersøgelse ved blodprøvning af mindst 3 dyr, der er over 8 måneder gamle.

2. Anmeldepligt

Ved mistanke om akut udbrud af BVD i en besætning med forventet BVD-fri status skal ejeren kontakte sin praktiserende dyrlæge.

Er der mistanke om akut udbrud, indsendes næsesvaberprøver og blodprøver til analyse for virus til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm. I tilfælde af dødsfald og ved aborter sendes materiale til Statens Veterinære Serumlaboratorium, København (jf. SVS/SVIV brugerhåndbog).

Alle andre prøver end ovennævnte indsendes til et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Visse prøver til undersøgelse af avlsdyr, og i visse tilfælde prøver af dyr til eksport, indsendes dog efter særlige regler til Statens Veterinære Serumlaboratorium, København.

3. Oplysningspligt

Ejere af ikke BVD-fri besætninger har pligt til at oplyse om den ikke BVD-fri status over for alle, der kommer i forbindelse med besætningen (dyrlæger, vognmænd, mælketankvognschauffører, inseminører, kontrolassistenter, klovbeskærere m.fl.). Oplysningspligten gælder selvfølgelig også overfor ejere af besætninger, hvis kreaturer kan græsse på ejendommens nabomarker.

4. Saneringspligt

Saneringsundersøgelserne i besætninger med henblik på at finde PI-dyr kan variere fra besætning til besætning. Specielle forhold i de enkelte besætninger må drøftes mellem ejer og den praktiserende dyrlæge.

Alle kalve i ikke BVD-fri besætninger skal blodprøves inden de er 5 måneder gamle, medmindre de sendes direkte til en specialiseret slagtekalvebesætning.

Findes et PI-dyr i en besætning, har ejeren pligt til at lade dette dyr slagte eller destruere senest en måned efter fundet.

For at en sanering hurtigere kan afsluttes, kan det accepteres af programmet, at ejeren selv, efter aftale med dyrlægen, udtager en blodprøve af nyfødte kalve, før disse har fået råmælk. Dette for påvisning af virus (PI-dyr) og antistoffer eller frihed herfor. Det kræves dog, at det er dyrlægen, som indsender prøverne, og at dyrlægen oplyser på blodprøveformularen, at prøverne er udtaget af ejeren. Denne oplysning indtastes i registret, således at resultatet ikke kan bruges som grundlag for udstedelse af sundhedsdokumenter.

Det skal understreges, at det alene er besætningsejeren, der har ansvaret for at reglerne omkring sanering overholdes, og at de tilstrækkelige undersøgelser til belysning af saneringen er gennemført. Men den praktiserende dyrlæge har en meget central rolle, idet det er dyrlægen som fagmand, der rådgiver og foretager de nødvendige blodprøvninger.

Overvågningsudvalget for Smitsomme Kvægsygdomme kan som hjælp til sanering i smittede besætninger tilbyde økonomisk kompensation for afholdte udgifter til blodprøvning. Der skal udarbejdes og indsendes en handlingsplan til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund. Handlingsplanen skal godkendes. Udbetalingen sker efter endt sanering.

Det første år efter sanering anbefales det at kontrollere status hyppigere f.eks. hvert kvartal, som opfølgning på at saneringen er lykkes.

5. Omsætning

PI-dyr må ikke omsættes.

Dyr til levebrug, der ønskes omsat eller flyttet, skal ledsages af et sundhedsdokument, der viser, at dyret er fundet fri for, eller kan anses for at være fri for BVD-virus. Som nævnt vil et dyr, der i en alder over 3 måneder er testet fri for virus, ikke være et PI-dyr.

Besætningens BVD-status er oplyst på omsætningsdokumentet i en særlig rubrik under ejers navn og adresse.

Alle blodprøver, der udtages til BVD-virus undersøgelse, skal også undersøges for BVD-antistoffer.

BVD-fri besætninger, fri over 24 måneder: Kreaturer kan omsættes, udstilles eller føres til fælles græsgang uden undersøgelse for BVD, hvis besætningen, dyret skal omsættes fra, har haft BVD-fri status uafbrudt i mere end 2 år og status er bekræftet inden for de sidste 4 måneder (123 dage). Ved omsætning ledsages sådanne dyr af et sundhedsdokument med en påtegning om, at dyret ikke er undersøgt, men må anses for BVD-frit.

BVD-fri besætninger, fri under 24 måneder: Kreaturer kan omsættes, udstilles, eller føres til fælles græsgang, hvis de er blodprøveundersøgt for BVD-virus med negativt resultat. Kalve under 3 måneder, se senere.

Ikke BVD-fri besætninger hvor status er fastlagt

Kreaturer fra disse besætninger må ikke udstilles eller føres til fælles græsgang.

Hundyr over 1 år fra ikke BVD-fri besætninger må ikke omsættes.

Andre kreaturer end hundyr over 1 år, må kun omsættes hvis de er blodprøveundersøgt for BVD-virus med negativt resultat. Kalve se dog senere.

Hvis kreaturer fra besætninger med ikke BVD-fri status skal omsættes på grund af ophør, kan besætningsejeren skriftligt ansøge Overvågningsudvalget for Smitsomme Kvægsygdomme om tilladelse til flytning til en anden nærmere angivet besætning. Dette gælder kun for en hel besætning og ikke for enkelte dyr. Køberbesætningens CHR-nr. skal oplyses sammen med de enkelte dyrs individnumre. Overvågningsudvalget for Smitsomme Kvægsygdomme vil afgive indstilling til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling. Herfra gives dispensationen og samtidig gives besked til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund. Modtagerbesætningen vil få ikke BVD-fri status, indtil status er endelig afklaret. Besætningen flyttes uden ledsagelse af dokumenter. Af hensyn til en eventuel senere kontrol for øremærkning og registrering af kreaturerne i besætningen, vil Veterinærafdelingen til besætningsejeren skrive et brev, der erstatter de manglende sundhedsdokumenter, og angiver dato for hvornår besætningen skal meldes flyttet til CHR. Veterinærafdelingen ordner det fornødne i CHR.

Ikke BVD-fri besætninger, hvor status aldrig er fastlagt eller ikke er efterkontrolleret indenfor 12 måneder

Ingen kreaturer må flyttes ud fra besætningen medmindre de flyttes direkte til slagtning.

Kalve under 3 måneder gamle fra BVD-fri besætninger fri under 24 mdr. og fra ikke BVD-fri besætninger.

Råmælksantistoffer i en blodprøve kan som nævnt forhindre viruspåvisning. Derfor må kalve, der er under 3 måneder (89 dage) gamle på blodprøvedatoen, kun omsættes, hvis de ved blodprøveundersøgelse er fundet såvel fri for virus som fri for antistoffer og kun hvis prøven er undersøgt for begge dele på samme tidspunkt, kan der udskrives et sundhedsdokument. Findes en spædekalv antistofpositiv, må den ønskede flytning vente, indtil kalven er undersøgt igen, når den er 3 måneder (89 dage) gammel eller derover og påvist fri for virus.

Kalve kan dog flyttes uden blodprøveundersøgelse, hvis de flyttes direkte til en specialiseret slagtekalvebesætning (se nedenfor).

6. Specialiserede slagtekalvebesætninger

Kalve under 4 måneder (123 dage) kan i visse tilfælde uden sundhedsdokument blive tilladt at flytte til fedning i specialiserede slagtekalvebesætninger (såkaldte 12-18 besætninger), jf. § 8. Det kræves da, at dyrene ledsages af et dokument til omsætning af slagtekalve. Kan kalven ledsages af et sundhedsdokument anbefales dette.

En modtagerbesætning til sådanne flytninger skal godkendes af veterinærchefen. Betingelserne for en godkendelse er bl.a.,

at der ikke er andre kreaturbesætninger på ejendommen,

at slagtekalvene ikke udbindes,

at slagtekalvene kun forlader besætningen direkte til et slagtehus, et slagtekvægsmarked eller eksport, og

at modtagelse af kalve kan kun ske, hvis leverandør/modtagerforholdet er indrapporteret til Fødevareregionens Veterinærafdeling.

Specialiserede slagtekalvebesætninger vil blive registreret med ikke BVD-fri status i CHR.

En specialiseret slagtekalvebesætning skal være dokumenteret fast aftager af kalve, dvs. at slagtekalvebesætningen til Fødevareregionens Veterinærafdeling har opgivet, hvem der modtages kalve fra (se bilag 1). Oplysningen indtastes i CHR, og der kan kun udskrives dokument til omsætning af slagtekalve, hvis relationen mellem leverandør og modtager er oprettet i CHR. Modtages kalvene på sundhedsdokument er relationen uvæsentlig, men skal oplyses alligevel.

Ejeren eller den ansvarlige for den specialiserede slagtekalvebesætning vil, hver gang der er meldt en ny leverandør til eller fra besætningen, modtage en Leverandørliste , der fortæller, hvilke besætninger, der i CHR står som leverandører og BVD-status på disse besætninger. Dette skal gøre modtageren af kalve opmærksom på, hvilke leverandørbesætninger, der kan risikere at levere PI-kalve.

Da der er muligt at sælge kalve uden blodprøvning fra besætninger, der har været BVD-fri i mindst 2 år, og hvor status er bekræftet inden for de sidste 4 måneder (se tidligere), vil der blive mindre og mindre behov for dispensationer til specialiserede slagtekalvebesætninger.

Ændring fra en specialiseret slagtekalvebesætning til almindelig slagtekalvebesætning (tilbagekaldelse af dispensationen) kan ske ved henvendelse til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling. Besætningen fortsætter med en ikke BVD-fri status, og må herefter følge reglerne med hensyn til omsætning og udbinding på græs. Ønskes en BVD-fri status, kan dette opnås efter "Retningslinier ved ophævelse af dispensation til indkøb af kalve uden blodprøveundersøgelse for BVD til slagtekalvebesætninger" (se bilag 3). Skemaet kan fås ved henvendelse til Fødevareregionens Veterinærafdeling, Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund eller den praktiserende dyrlæge.

Kalve fra ikke BVD-fri besætninger, der skal til en specialiseret slagtekalvebesætning, skal afhentes sidst på vognmandens rute og må ikke komme i kontakt med kreaturer, der skal leveres andre steder end til den specialiserede slagtekalvebesætning.

7. Omsætning til andre EU-lande og eksport til 3. lande

Det er en betingelse for omsætning til eller transport gennem andre EU-lande, at dyrene er ledsaget af kvægpas, samt at de i øvrigt opfylder de til enhver tid gældende betingelser for en sådan omsætning. Der er i forbindelse med udstedelse af kvægpas ingen krav om oplysninger om dyrets BVD-status.

Efter aftale med eksportørerne kan kun kreaturer fra BVD-fri besætninger eksporteres over en eksportisolationsstald. Samtlige dyr skal ved indsættelsen i isolationsstalden være ledsaget af et kvægpas, eller også skal samtlige dyr være ledsaget af et sundhedsdokument. Den indsynende dyrlæge skriver under på en formular Statuserklæring for eksportisolationsstalde , for at bekræfte, at samtlige kreaturer kommer fra BVD-fri besætninger med et gyldigt omsætningsdokument. Formularen fremsendes til Veterinærafdelingen i Fødevareregionen.

Den ansvarlige for isolationsstalden skal sørge for, at dyrene har et gyldigt kvægpas til brug ved eksporten. Der er specielle regler for flytning af kreaturer ud fra en eksportisolationsstald, hvis disse ikke bliver eksporteret, og kreaturerne er taget ind på et kvægpas eller har stået sammen med dyr, der er indsat på et kvægpas.

Eksport til 3. lande skal ske efter gældende regler fra importlandet.

Kreaturer der føres til eksport fra ikke BVD-fri besætninger skal afhentes sidst på vognmandens rute og føres direkte til eksport.

8. Slagtning

PI-dyr og dyr med ukendt BVD-status fra ikke BVD-fri besætninger, der føres til slagtning, skal afhentes sidst på vognmandens rute og føres direkte til slagteriet.

9. Statusundersøgelser

Alle besætninger skal afklare eller efterkontrollere deres BVD-status med højst 12 måneders mellemrum. Undersøgelserne skal placere besætningerne som BVD-fri eller ikke BVD-fri. Hvis den ordinære statuskontrol ikke udløser BVD-fri status, har besætningsejeren pligt til at få foretaget yderligere blodprøvning af besætningen for at klarlægge eventuel forekomst af PI-dyr.

Bliver BVD-fri status ikke efterkontrolleret i en besætning indenfor de 12 måneder udløber status, og der må ikke længere omsættes eller være udbundet kreaturer fra besætningen. Der kan ikke udskrives omsætningsdokumenter til besætningens dyr.

Hvis kreaturejeren stadig ikke får foretaget prøverne, vil sagen blive overdraget til Fødevareregionens Veterinærafdeling, der vil kontakte ejeren af besætningen. Er denne henvendelse også uden resultat, kan der gives en administrativ bøde og / eller sagen kan overgå til politiet.

Den eneste undtagelse fra kravet om efterkontrol af besætningsstatus er i besætninger, der udelukkende består af handyr, og hvor alle dyrene er blodprøvet for BVD. Undtagelse kan udelukkende ske ved en henvendelse til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund.

10. Hvilke dyr skal blodprøves ?

Alle besætninger skal have BVD-status efterkontrolleret mindst hver 12. måned. Fristen for at foretage fornyet statusundersøgelse skrives på grønne besætnings-statusskilte og på dyrlægens BVD-besætningsliste, der udskrives og tilsendes dyrlægen hver 14. dag. Besætningen får tilsendt et påmindelsesbrev ca. 6 uger inden, der skal foretages statusundersøgelse.

Fra alle ikke-mælkeleverende besætninger foretages blodprøvekontrol, som hovedregel ved undersøgelse af mindst 3 dyr over 8 måneder gamle. Virus- og antistofnegative prøver bekræfter BVD-fri status.

Ved flere veladskilte besætninger/epidemiologiske enheder på en ejendom, hvor der ikke er tilstrækkelig kontakt mellem dyrene i de forskellige enheder, skal der udtages statusprøver i hver enhed. Den praktiserende dyrlæge vurderer hvilke dyr, der skal blodprøves for at afspejle besætningens BVD-status.

Den vurdering skal også foretages, når der er tale om Samdrift . Ved blodprøvekontrol af samdriftbesætninger, skal dyrlægen ved indsendelse af blodprøver oplyse om samdriften og de involverede CHR-numre.

I samdriftsbesætninger, hvor statuskontrol sker ved hjælp af mælkeprøver, kan BVD status overføres mellem de involverede CHR-numre hvis den praktiserende dyrlæge vurderer, at mælkeprøven afspejler samdriftsbesætningernes BVD-status. Dyrlægen skal, for hver statuskontrol der ønskes overført meddele CHR-numrene på involverede samdriftsbesætninger til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund.

I mindre besætninger - typisk med under 10 dyr - kan det være svært at klarlægge, hvilke dyr der skal blodprøves.

Hvis besætningen udelukkende består af antistofnegative dyr, kan prøver af vilkårlige dyr indgå i fastlæggelse af status.

Hvis der i besætningen findes voksne dyr, der tidligere er testet antistofpositive, er det unyttigt at genteste dyret, idet det ikke vil fortælle noget nyt om besætningens BVD status. I stedet skal status fastlægges ved hjælp af prøver på dyr over 8 mdr., der er født i besætningen, efter at smitten er udryddet. Indkøbte antistofnegative dyr, der har stået i besætningen i over 6 måneder, kan ligeledes anvendes (se senere).

I enkelte besætninger vil det ikke være muligt at bekræfte besætningens BVD-fri status, fordi der ikke er dyr i besætningen, der er egnet til blodprøvning. I sådanne tilfælde udskydes afklaringen af besætningen, indtil der er egnede dyr. Besætningen vil indtil da have ikke BVD-fri status. Udskydelse af afklaring kan kun ske efter aftale med et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium.

Besætningens størrelse skal i alle tilfælde angives på blodprøveformularen sammen med dyrenes alder.

Indkøbte dyr (dyr med fremmed CKR-nr) kan kun anvendes til at fastlægge besætningens BVD-status, hvis dyrene har opholdt sig i besætningen i tilstrækkelig lang tid. BVD-programmet regner automatisk med mindst 6 måneder. Perioden er fastlagt ud fra, at der i løbet af 6 måneder har været tilstrækkelig kontakt mellem dyrene til, at en eventuel BVD-smitte med stor sandsynlighed vil afsløres i et fund af antistoffer.

Et hjælpemiddel til at overskue de små besætninger kan være en Besætnings BVD-liste , der kan rekvireres fra laboratoriet, en Egenudskrift fra kvægbrugskontoret eller opslag i CHR på www.glr-chr.dk.

Fra alle mælkeleverende besætninger undersøges tankmælksprøver for BVD antistoffer 4 gange om året. Mælkereaktioner under eller lig med 50 målt på en skala fra 0 100 betyder, at kun en mindre del af køerne kan være BVD-antistofpositive.

Mælkeleverende besætninger hvor mælkereaktion er under eller lig med 50 får derfor bekræftet BVD-fri status uden blodprøvekontrol. Besætninger med mælkereaktion større end 50 skal altid foretage blodprøvekontrol af status.

Ved ekstraordinær ændring i mælkereaktionen f.eks. hvis en mælkereaktion stiger med 25 eller mere, eller falder med 30 eller derover foretages automatisk en ny analyse af en tankmælksprøve. En sådan ekstra kontrol foretages også ved stigning fra under 50 til over 50. Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund evaluerer markante stigninger i mælkereaktionen regelmæssigt og sender ekstra information til ejer og dyrlæge, hvis der er anledning til at reagere på resultatet f.eks. for at afklare om besætningen er blevet smittet.

Det skal påpeges, at det altid anbefales ejer og dyrlæge straks at følge op på uventede stigninger i BVD tankmælksreaktion.

Hvornår BVD-fri status ændres til ikke BVD-fri og omvendt er beskrevet under det tidligere afsnit (Generelt).

11. Ny- eller genetablerede besætninger

Oprettes en kreaturbesætning hvad enten der har været kreaturer på ejendommen før eller ej vil besætningen automatisk få tildelt BVD-fri status, hvis dyrene er indkøbt med gyldigt sundhedsdokument.

Ved nyetablering, hvor dyrene udelukkende stammer fra én besætning og denne besætning har BVD-fri status over 24 måneder, kan denne status under visse forudsætninger overføres til den nye besætning efter henvendelse til Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen i Ladelund. Skal føres dyr fra besætningen, skal der forinden foretages en statusundersøgelse af dyr i besætningen (inden for de sidste 4 mdr.)

Ved genetablering år efter år, hvor besætningen er tildelt BVD-fri status, kan dyr føres fra besætningen efter reglerne om BVD-fri status over 24 måneder. Det kan ske, hvis besætningen uafbrudt er genetableret med mindre end 12 måneders mellemrum, og status er bekræftet inden for de sidste 4 måneder.

12. Udbinding

PI-dyr må ikke udbindes.

Besætninger, der har fået tildelt BVD-fri status, må antages ikke at indeholde PI-dyr, og dyr fra sådanne besætninger kan udbindes.

Fra besætninger, hvor statusafklaring har fundet besætningen ikke BVD-fri, må kun udbindes dyr, som er blodprøveundersøgt og fundet ikke at være PI-dyr, eller som kan konkluderes at være fri eksempelvis som mødre til ikke PI-dyr. Køer og kvier må ikke kælve på græs, og kalvene må ikke udbindes uden sikkerhed for at de ikke er PI-dyr. I få og ganske særlige tilfælde kan dog gives dispensation ved henvendelse til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling.

Fra en besætning, som er ikke BVD-fri pga. at status ikke er afklaret eller efterkontrolleret, må der ikke udbindes kreaturer.

13. Fællesgræsning, udstillinger og andre samlinger af kreaturer

Når kreaturer føres til fælles græsgang, skal de ledsages af et sundhedsdokument. Sundhedsdokumentet opbevares af den ansvarlige for græsgangen. De større fælles græsningsområder, der af Veterinærafdelingen er defineret som en fælles græsgang, er tildelt et CHR-nr., således at dyrene kan skrives ind på dette CHR-nr., når de flyttes ud til den fælles græsgang, og tilsvarende ved hjemtagelsen, som ved enhver anden flytning. Dette har stor betydning ved opsporingsarbejde i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom, og vil ikke få indflydelse på eventuelle præmieordninger, da flytningerne registreres som en midlertidig udstationering af dyrene og ikke som en egentlig flytning.

Udskrivning til fælles græsgang sker i staldregistreringsblokken med en kode 50.

Ved hjemtagelse fra den fælles græsgang skal der i hver besætning undersøges 3 dyr, der ved udsættelsen var antistofnegative. Prøverne skal tages senest 3 uger efter hjemtagelsen, jf. § 10, for at afklare om der er sket smitte på den fælles græsgang. Dette gælder for hver hjemtagelse.

Hjemtagelse fra en fælles græsgang sker i staldregistreringsblokken med en kode 51.

Vejledning til reglerne for fælles græsgang findes separat og kan rekvireres ved henvendelse til Fødevareregionens Veterinærafdeling, se bilag 5.

14. Diverse

Hvis der trænger dyr fra en anden besætning, med ukendt BVD-status, ind i ens egen besætning, bør de fremmede dyr blodprøves straks, medmindre alle er enkeltdyrsblodprøvet. I tilfælde, hvor det/de fremmede dyr ikke kan identificeres, kan det være relevant, at gentage blodprøvningen igen 1 mdr. senere for at se, om smitte kan være overført.

Dyrlæge Pia Vestergaard Dyrlæge Karen-Else Lie Hansen

Fødevaredirektoratet Mejeriforeningen

Veterinærafdelingen Veterinær- og Mælkekvalitetsafdelingen

Husdyrsygdomskontoret

Fødevaredirektoratet, den 23. februar 2001

P.D.V.

Pia Vestergaard