Legislator Case Law & Legislation
C20011189454 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.m. 1782 Detailforskrifter for Køretøjer 2001

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 2001 11894 Historic

Bilag

Oversigt over ændringer af indholdsmæssig karakter i forhold til bekendtgørelsen af 13. marts 2000 som ændret ved bekendtgørelser af 23. juni 2000 og 29. september 2000 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

Hovedafsnit 2

Ændret pkt. 2.02.362, påskrifter på bjærgningskøretøj (også gældende for tidligere registrerede bjærgningskøretøjer).

Hovedafsnit 3

Ændret pkt. 3.01.001 (4), udragning af læssebagsmæk og lignende.

Korrigeret pkt. 3.02.200 (1) og (2), vogntogslængde (så teksten bliver i overensstemmelse med dimensionsbekendtgørelsen).

Nyt pkt. 3.02.200 (3), koblingslængde på lastbil til synsfri sammenkobling.

Hovedafsnit 4

Ændret pkt. 4.01.100 (1), afstand mellem forreste og bageste aksel på påhængsvogn.

Hovedafsnit 5

Nyt pkt. 5.01.022 (1), blokeringsfri bremser på personbil M2.

Nyt pkt. 5.01.023 (1), blokeringsfri bremser på personbil M3.

Nyt pkt. 5.01.025 (1), blokeringsfri bremser på lastbil N2 (og dermed også N3).

Ændret pkt. 5.01.025 (2), tryk i fødeledning.

Nyt pkt. 5.01.113 (1), blokeringsfri bremser på påhængs-/sættevogn O3.

Nyt pkt. 5.01.310 (5), tryk i føde- og styreledning på lastbil til synsfri sammenkobling.

Ændret pkt. 5.03.110 (1) og (2), tryk i fødeledning på trykluftbremser.

Hovedafsnit 6

Udgået pkt. 6.02.002 (1) e), fjernlyslygters placering i forhold til nærlyslygter.

Ændret pkt. 6.04.003 (1) c), aktivering af stoplygter.

Nyt pkt. 6.04.340 (3) og (4), blinkende fjernlygter på udrykningskøretøj.

Hovedafsnit 7

Ændret pkt. 7.01.001 (1), brændstofbeholdere af plast.

Ændret pkt. 7.06.021 (1), egendiagnosesystem på personbil M1.

Hovedafsnit 9

Nyt pkt. 9.03.003 (3), skvulpeplader i slamsugertank.

Hovedafsnit 10

Ændret pkt. 10.01.021 (2), sæder til handicappede.

Ændret pkt. 10.01.022 (6), sæder og fastgørelse på personbil M2.

Ændret pkt. 10.01.023 (1), sæder og fastgørelse på personbil M3.

Ændret pkt. 10.02.001 (1) b), sikkerhedsseler på personbil M2.

Nyt afsnit 10.02.002, sikkerhedsseler for kørestolsbrugere.

Ændret pkt. 10.02.021 (2), seleforankringer til handicappede.

Ændret pkt. 10.02.022 (1) og (2), sikkerhedsseler i personbil M2.

Ændret pkt. 10.02.022 (3), seleforankringer i personbil M2.

Ændret pkt. 10.02.364 (1), seleforankringer i campingbiler.

Ændret pkt. 10.03.021 (2) og (5), lysgennemgang i ruder på personbil M1.

Nyt pkt. 10.04.320 (1), hastighedsmåler i skolekøretøj (fra 1. juli 2001 i alle, også tidl. reg.).

Skrivelse 2001 11894 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.m. 1782

"Detailforskrifter for Køretøjer 2001"

Det meddeles herved, at bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt i ny udgave (Detailforskrifter for Køretøjer 2001).

På bilaget findes en oversigt over ændringer af indholdsmæssig karakter.

De væsentligste ændringer er følgende

i

Lastbiler og busser skal have blokeringsfri bremser, ligesom registreringspligtige påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Personbiler og varebiler skal ikke have blokeringsfri bremser.

i

Køretøj, der benyttes til befordring af personer i kørestol, skal være forsynet med sikkerhedssele ved plads for kørestol, hvis sikkerhedssele kræves ved tilsvarende almindelig siddeplads.

i

Fra 1. oktober 2001 skal der være trepunktseler ved alle siddeplader i små busser (M2 under 3.500 kg).

i

For lastbiler, der trækker påhængskøretøjer med over 3.500 kg tilladt totalvægt, er det mindste tryk i fødeledningen hævet fra 6,5 bar til 7,0 bar. Dette gælder endvidere for alle tidligere registrerede lastbiler til synsfri sammenkobling. De fleste lastbiler giver i forvejen dette tryk i fødeledningen, men der kan være enkelte, hvor det laveste tryk skal sættes op.

Årsagen til denne ændring er, at Danmark har valgt at følge EF-bremsedirektiv 98/12/EF, hvorefter det for påhængskøretøjer med trykluftbremser forudsættes for opnåelse af den krævede bremsepræstation (45% eller 50%), at lastbilen kan levere et fødetryk på mindst 7,0 bar.

i

Derudover er der sket lempelser i reglerne om udragning af læssebagsmæk m.v. (før 0,2 m, nu 0,3 m), koblingslængde for lastbil til synsfri sammenkobling med sættevogn og forsynet med kran (før maks. 4,5 m, nu maks. 6,5 m), samt skvulpeplader i slamsugertank.

Detailforskrifter for Køretøjer 2001 træder i kraft den 1. april 2001 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug 1. gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Bestemmelserne om tryk i fødeledning for lastbiler til synsfri sammenkobling samt påskrifter for bjærgningskøretøjer gælder dog også for tidligere registrerede biler.

Detailforskrifter for Køretøjer 2001 ligger til gennemsyn hos Statens Bilinspektion og kan købes i Schultz Boghandel, Vognmagergade 7, 1120 København K, tlf. 33 14 02 26.

Detailforskrifter for Køretøjer 2001 vil endvidere kunne ses på retsinformation, der kan findes via Færdselsstyrelsens hjemmeside (www.fstyr.dk, Regler, Krav til køretøjer)

Færdselsstyrelsen, den 22. marts 2001

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →