Cirkulæreskrivelse om meddelelse om indbetaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1999

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om indbetaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1999

Kommentar m.v.

I sager hvor medlemmet selv har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan personlige problemer eller alvorlig sygdom i familien ikke danne grundlag for at give en tilladelse til at se bort fra afbrydelse i indbetalingen af efterlønsbidrag.

Meddelelse om afgørelsen

Sag nr. 1

Et medlem fravalgte skriftligt den 19. februar 1999 at indbetale efterlønsbidrag. Det fremgik af a-kassens udsendte materiale, at man kunne fortryde fravalget indtil den 30. september 1999.

Medlemmet søgte om en dispensation. Medlemmet forklarede, at hun på grund af usikkerhed om hendes fremtidige arbejdsmæssige forhold og alvorlig sygdom i den nærmeste familie, ikke havde haft det fornødne overskud til at sætte sig ind i betingelserne for efterløn. Medlemmet troede derfor, at hun ikke opfyldte kravene for at kunne opnå ret til efterløn. I december 1999 blev medlemmet imidlertid klar over, at hun opfyldte kravene, og hun søgte den 21. december 1999 om at blive tilmeldt efterlønsordningen igen.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet tidligst kunne indbetale efterlønsbidrag fra tidspunktet fra den 22. december 1999.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få dispensation, således at medlemmet kunne blive tilmeldt efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1999.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet havde fravalgt at betale efterlønsbidrag, at a-kassen skriftligt havde orienteret medlemmet om de nye regler, og at medlemmet først den 21. december 1999 havde søgt om tilmelding til efterlønsordningen.

Endelig var der lagt vægt på, at der i medierne var megen omtale af muligheden for at vælge at betale efterlønsbidrag inden den 30. september 1999.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse. Ankenævnet henviste til, at medlemmet selv havde fravalgt at betale efterlønsbidraget den 19. februar 1999, uanset at det på dette tidspunkt var kendt, at betaling af det nye efterlønsbidrag efter den nye lovs ikrafttræden ville blive en betingelse for senere overgang til efterløn, og at a-kassen i februar og juni måned via diverse skriftligt materiale havde orienteret medlemmerne om de ny efterlønsregler, herunder om muligheden for at fravælge ordningen og muligheden for at fortryde et eventuelt fravalg indtil 30. september 1999.

Ankenævnet havde noteret sig oplysningerne i medlemmets klage om, at medlemmet på grund af usikkerhed om fremtidige arbejdsmæssige forhold og alvorlig sygdom i den nærmeste familie, ikke havde det fornødne overskud til at sætte sig ind i betingelserne for efterløn. Ankenævnet havde ligeledes noteret sig, at medlemmet fejlagtigt var af den opfattelse, at hun ikke kunne opfylde betingelserne.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at de oplyste omstændigheder omkring medlemmets fravalg af efterlønsordningen kunne betragtes som så særlig undskyldelige, at der var grundlag for at dispensere for afbrydelsen i indbetalingen af bidrag.

Sag nr. 2

På baggrund af a-kassens standard-informationsmateriale fra februar 1999 fravalgte et medlem den 21. februar 1999 indbetaling af efterlønsbidrag. Af a-kassens udsendte materiale fremgik det, at man kunne fortryde fravalget indtil den 30. september 1999. Det fremgik videre af materialet, at reglerne for modregning af pension i efterlønnen ville blive skærpet, men at medlemmer, der arbejder og venter med at overgå til efterløn til 2 år efter de har modtaget efterlønsbevis, præmieres med en højere efterlønssats, gunstigere regler for pensionsmodregning samt en skattepræmie.

I standardbrev af 18. juni 1999 oplyste a-kassen blandt andet om, at tilmelding/framelding til ordningen om indbetaling af efterlønsbidrag kunne ske frem til 30. september 1999, og at tilmelding også kunne ske efter 30. september 1999, men at man så skulle være opmærksom på, om man kunne nå at opfylde kravene til anciennitet.

Den 23. november 1999 søgte medlemmet om at blive tilmeldt efterlønsordningen.

Medlemmet forklarede, at idet hun havde sparet op til sin alderdom i form af kapitalpension plus ratepension, drømte hun ikke om, at efterløn var noget hun kunne komme i betragtning til. Medlemmet fravalgte derfor ordningen, da hun anså det for en udgift, der ikke kom hende til gode. Medlemmet var dog efterfølgende blevet opmærksom på, at der var mulighed for at optjene til en skattefri præmie.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få en dispensation, så medlemmet kunne betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1999 for at kunne opnå ret til efterløn.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet efter at have modtaget informationsmaterialet fra a-kassen frameldte indbetaling af efterlønsbidrag, at medlemmet ikke fortrød fravalget inden fristen den 30. september 1999, uanset at medlemmet modtog yderligere informationsmateriale i juni 1999, og at medlemmet ikke kontaktede a-kassen for at få afklaret tvivlsspørgsmål, men at medlemmet først søgte om at efterbetale efterlønsbidrag ved brev af 23. november 1999.

Medlemmet klagede over direktoratets afgørelse. Medlemmet forklarede, at på tidspunktet, hvor hun indsendte sin afmeldelsesslip, var medlemmets mor lige død, at medlemmet var i psykisk uligevægt efter moderens udmattende hospitalsophold, og at dette var årsagen til at hun i februar 1999 ikke havde orket at prøve at finde ud af, om efterlønnen var noget, hun kunne få glæde af.

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse. Ankenævnet henviste til, at a-kassen først modtog medlemmets ansøgning om dispensation den 25. november 1999, og at a-kassen i informationsmateriale af 18. juni 1999 havde oplyst, at et af hovedelementerne i efterlønsreformen var, at et medlem ved at vente 2 år med at overgå til efterløn havde mulighed for at begynde at optjene til en skattefri præmie. A-kassen havde endvidere oplyst, at det var en betingelse for at opnå ret til den skattefri præmie - uden at benytte sig af efterlønsordningen - at det særlige efterlønsbidrag blev betalt. Endelig havde a-kassen oplyst, at det var muligt for et medlem at fortryde sit valg, idet medlemmet kunne til- og fravælge efterlønsbidraget indtil den 30. september 1999.

Ankenævnet fandt ikke, at den omstændighed at medlemmet havde personlige problemer på tidspunktet for indsendelse af afmeldelsesslippen i februar 1999 havde betydning for en tilladelse, da det først efter modtagelsen af informationsmaterialet i juni 1999 blev muligt for medlemmet at tage endelig stilling.

Arbejdsdirektoratet, den 27. februar 2001