Skrivelse om bemyndigelse til at indgå resultatlønsaftaler (Bestyrelserne for de frie grundskoler)

Skrivelse om bemyndigelse til at indgå resultatlønsaftaler (Bestyrelserne for de frie grundskoler)

Undervisningsministeriet bemyndiger herved bestyrelsen til efter forhandling med vedkommende faglige organisation/tillidsrepræsentant, at aftale supplerende resultatbaserede lønordninger, jf. § 10 i fællesover- enskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/ Overenskomstansattes Centralorganisation, og § 3, litra C, stk. 5, i organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

Uden ministeriets godkendelse kan der årligt fastsættes resultatløn til ledere på op til 35.000 kr. (niveau 1. oktober 1997).

Generelt om resultatløn

Hovedformålet med at indføre resultatløn er at understøtte den diskussion om og definering af kort- og langsigtede mål, som foregår i skolernes forældrekredse, i bestyrelserne samt i ledelserne og med medarbejderne. Andre steder har det vist sig, at selve drøftelsen om en evt. resultatlønsaftale og dens indhold vil styrke overvejelserne om skolernes mål, og drøftelsen vil støtte en højere grad af konkretisering og gensidig forpligtelse, dvs. skabe baggrund for en fornyet udvikling.

Det skal understreges, at resultatlønsordningen er et lønredskab, som bestyrelsen kan bruge, hvis det i øvrigt passer ind i skolens politik. Det skal i den forbindelse desuden fremhæves, at resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.

Som alle andre lønelementer skal resultatlønnen afholdes inden for skolens bevillinger. Bestyrelsen skal derfor vurdere, om der er økonomisk grundlag for at indføre resultatbaserede lønordninger.

Resultatløn er aftaler, som i princippet indebærer, at supplerende løntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative resultatmål. Resultatmålene skal ikke nødvendigvis kvantificeres, og i nogle tilfælde vil en kvantificering betyde, at man kan komme til at fokusere på noget forkert. Det er væsentligt, at resultatmålene er så klart og operationelt formuleret, at det er muligt at vurdere, hvorledes og i hvilken grad de enkelte mål er opfyldt.

Skolelederen

Det er forudsat, at resultatlønsaftalens indhold forhandles mellem bestyrelsen og lederen, idet aftalen for skolelederen dog indgås mellem bestyrelsen og den faglige organisation svarende til reglerne for intervallønsaftaler.

I denne sammenhæng er det desuden væsentligt, at det overvejes om resultatlønsystemet, hvis bestyrelsen beslutter sig for indgå en resultatlønsaftale med lederen, i det omfang det er relevant også skal omfatte skolens lærere og børnehaveklasseledere.

Fastsættelse af resultatmål

Resultatlønsaftalen for skolens leder bør tage udgangspunkt i de langsigtede planer og mål (typisk 3 til 5 år), der er opstillet for skolen, og være en konkretisering af de mål, der skal nås i aftaleperioden. Selv om det drejer sig om dele af projekter, der løber over en længere periode, skal det dog understreges, at de enkelte resultatlønsaftaler kun løber ét enkelt år.

Ved den konkrete målfastsættelse bør det desuden overvejes, om der er andre mål indenfor et eller flere af nedenstående områder, som skal indgå i aftalen

pædagogisk udvikling

personalepolitiske mål

det omgivende samfund

skolens økonomi

opfyldelse af målsætning for elevtalsudvikling

skolens rammer, organisation og bygninger

praktisk udmøntning af skolens øvrige formål

Der bør kun opstilles få mål, og der bør koncentreres om de nye eller mest påtrængende mål, idet det forudsættes, at de opgaver, der ligger i stillingen i øvrigt, varetages. Der bør lægges vægt på, at målfastsættelsen ikke virker skævvridende på fokus for skolens arbejde. Derfor bør målene heller ikke snævert være koncentreret om et enkelt aspekt af skolens virke, og der bør ikke udelukkende fokuseres på økonomi og elevtal.

Det er vigtigt, at målene er præcise, så det efterfølgende kan afgøres, hvorvidt de enkelte mål er helt, delvist eller slet ikke opfyldt, og at det angives, hvor stor en andel de enkelte mål udgør af den samlede resultatløn.

Lærere og børnehaveklasseledere

Afhængig af de resultatmål, der opstilles for skolelederen, kan det være hensigtsmæssigt også at indgå resultatlønsaftaler for lærere og børnehaveklasseledere. Resultatmålene vil som regel være afledt af ét eller flere af de mål, der er fastsat for lederen, da det ofte vil være lærere og børnehaveklasseledere, der umiddelbart bidrager, når resultatmålene skal nås.

Resultatløn aftales for enkeltpersoner eller grupper af ansatte. Typisk aftales der en resultatløn for enkelte ansatte, når der er tale om mere individualiserede opgaver, mens muligheden for gruppevise resultatløns- aftaler anvendes fx for at understrege og understøtte lærernes teamarbejde og øvrige samarbejde.

Da aftaler om resultatløn for lærere og børnehaveklasseledere indgås mellem ledelse og vedkommende tillidsrepræsentant/organisation, forudsættes det, at bestyrelsen overvejer at videredelegere kompetencen til at indgå resultatlønsaftaler for lærere og børnehaveklasseledere til skolelederen.

Der er ikke fastsat en øvre grænse for resultatlønnen til lærere og børnehaveklasseledere, men det må forventes, at resultatlønnen til lærere og børnehaveklasseledere vil være mindre end skolelederens.

Resultatlønsaftalens indhold

Resultatlønsaftalen skal angive

en præcis beskrivelse af de mål, der fastsættes for aftaleperioden

aftaleperioden (enten ét arbejdsår eller ét undervisningsår)

den samlede resultatløn, der kan udbetales, samt hvor stor en andel, de enkelte mål udgør heraf

hvordan målopfyldelsesgraden vurderes

aftalens parter

Hovedelementerne i aftalen bør være kendte.

Resultatopgørelse

Ved aftaleperiodens udløb vurderes målopfyldelsesgraden på baggrund af den præcise beskrivelse af de opstillede mål, idet der skønnes over, hvorvidt målene er helt, delvist eller slet ikke nået. For skolelederen er det alene bestyrelsen, der foretager dette skøn. Bestyrelsens vurdering af, hvorvidt resultatmålene er nået, skal være skriftlig.

Når resultatlønsopgørelsen har fundet sted, udbetales resultatlønnen i overensstemmelse med den fastsatte målopfyldelsesgrad og den andel, de enkelte mål udgør af den samlede resultatløn.

Det bemærkes, at resultatlønnen kan ydes ud over de fastsatte lønintervaller for ledere og som tillæg til lærere og børnehaveklasseledere.

Undervisningsministeriet vil følge udviklingen

Undervisningsministeriet ønsker at følge udviklingen i anvendelsen af resultatløn gennem skolens indberetninger til Vikarkassen vedrørende "Læreroplysninger". Kopi af resultatlønsaftaler for skoleledere skal indsendes til Vikarkassen.

Afhængig af udviklingen vil ministeriet overveje om det beløb, som kan udbetales til skoleledere uden ministeriets godkendelse, senere kan forhøjes.

Hvis det konstateres, at resultatlønsordningen ikke fungerer efter hensigten, vil ministeriet forbeholde sig retten til at tilbagekalde bemyndigelsen til at indgå resultatlønsaftaler.

Bestyrelsen skal følge udviklingen

Det forventes, at bestyrelsen også følger anvendelsen af resultatløn for skolens lærere og børnehaveklasseledere.

Andre forhold

Hvis bestyrelsen ikke ønsker at anvende resultatløn som løninstrument, skal der peges på muligheden for, at den aftalte løn for en leder kan ændres ved at indgå en ny aftale inden for intervallønsystemet. Der er således mulighed for med passende mellemrum at vurdere, hvorvidt varetagelsen af stillingen er i overensstemmelse med de forudsætninger, der var for den aktuelle lønfastsættelse, og om der er behov for at justere den enkelte leders løn.

I særlige tilfælde kan merarbejde mv. ved en ekstraordinær stor arbejdsbelastning honoreres efter skøn, jf. reglerne om vederlæggelse af ledere uden højeste tjenestetid. Ministeriet skal for god ordens skyld erindre om, at hvis skolelederen påtager sig vikararbejde i løbet af skoleåret, honoreres dette ikke særskilt, men indgår i skøn over merarbejdet, og om det skal honoreres.

Undervisningsministeriet, den 22. marts 2001

Bente Ørum