Skrivelse om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked

Bilag 1

Bilag 1

Orientering om lov om fleksydelse

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 3. april 2001 vedtaget L 135 – Forslag til lov om fleksydelse.

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen, vedlægges til orientering.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Lov om fleksydelse er et led i bestræbelserne på at få et mere rummeligt arbejdsmarked. Fleksydelsesordningen giver personer, som ikke står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage ved det 60. år. Fleksydelsesordningen gør fleksjob væsentligt mere attraktive end i dag. Sammenlignet med den nuværende seniorydelsesordning vil flere kunne optjene ret til fleksydelse end i dag til seniorydelse. Fleksydelsesordningen har derved fjernet nogle barrierer, som kan have haft en negativ indflydelse på den enkeltes tilskyndelse til at søge over i et fleksjob.

Fleksydelsesordningen er så vidt muligt udarbejdet i overensstemmelse med efterlønsordningen. Ydelsen andrager 91 pct. af dagpengeniveauet, hvilket svarer til efterlønssatsen, hvorimod seniorydelsen udgør 82 pct. af dagpengesatsen. Den hidtidige aldersgrænse på 50 år i seniorydelsesordningen findes ikke tilsvarende i fleksydelsesordningen. Personer, der overgår til fleksjob inden det fyldte 50. år, vil således kunne optjene ret til fleksydelse (men ikke til seniorydelse). Anciennitet optjent i efterlønsordningen kan overføres til fleksydelsesordningen og Arbejdsministeriet fastsætter regler om overførsel af anciennitet fra fleksydelsesordningen til efterlønsordningen. Personer, som ville kunne have opnået efterløn efter de gunstige regler i efterlønsordningen, hvis de ikke var overgået til fleksjob, vil kunne optjene fleksydelse efter lignende gunstige optjeningsregler i fleksydelsesordningen.

Indhold i lov om fleksydelse

Fleksydelsesordningen er en ny tilbagetrækningsordning i Socialministeriets regi. Fleksydelsen erstatter seniorydelsen, der samtidig ophæves. Fleksydelsesordningen administreres af Socialministeriet.

Tilmelding

Når en kommune visiterer en person til fleksjob, skal kommunen inden to uger orientere Socialministeriet om denne visitation. Dette er vigtigt, da personen ved visitationen til fleksjob automatisk bliver tilmeldt fleksydelsesordningen. Den automatiske tilmeldingsprocedure er valgt, fordi manglende tilmelding kan have væsentlige langsigtede konsekvenser for den enkelte. Pågældende har til enhver tid mulighed for at fravælge ordningen.

Personer, der er visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, får mulighed for at tilmelde sig ordningen med virkning fra dette tidspunkt. Dette forudsætter dog, at kommunen indberetter navne m.v. til Socialministeriet på de personer, der allerede er i fleksjob. Socialministeriet skal inden den 1. oktober 2001 give disse personer tilbud om tilmelding mod betaling af bidrag. Socialministeriet vil kontakte kommunerne, når det er fastlagt, hvordan kommunerne kan orientere Socialministeriet om navne m.v. på personer i fleksjob.

Betingelser for at overgå til fleksyde l se

Hovedbetingelserne for at overgå til fleksydelse er, at ansøgeren

– er fyldt 60 år

– er visiteret til et fleksjob

– betaler fleksydelsesbidrag

– har indbetalt fleksydelsesbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år

– har fået indberettet værdien af pensionsformuen

– har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Ved opgørelsen af den opnåede optjeningstid i ordningen medregnes perioder med medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 og indbetaling af efterlønsbidrag efter 1. april 1999 indtil visitation til fleksjob.

Overgang til fle k sydelse

Der er ikke særlige krav om beskæftigelse forud for overgangen til fleksydelse. Vedkommende skal blot umiddelbart før overgang til fleksydelse være i et fleksjob eller modtage ledighedsydelse.

De seneste 12 måneder forud for tilmelding til fleksydelsesordningen vil altid tælle som et fuldt optjeningsår, uanset om der er betalt bidrag, når optjeningstiden skal opgøres. Dette skal kompensere for, at overgangen til fleksjob ofte sker efter en periode på sygedagpenge eller med kontanthjælp, hvor medlemskab af en a-kasse og bidragsbetaling til efterlønsordningen typisk vil være afbrudt.

Fleksydelsens størrelse

Fleksydelsen udgør som udgangspunkt et fast beløb, der svarer til 91 pct. af den maksimale dagpengesats ved sygdom eller fødsel, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Fleksydelsesbidrag

Fleksydelsesbidraget udgør et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højest kan ydes pr. dag. Bidraget skal indbetales til Socialministeriet.

Ved visitationen til et fleksjob tilmeldes pågældende automatisk fleksydelsesordningen og skal som følge heraf indbetale fleksydelsesbidrag med virkning fra den første i måneden efter visitationen. Det kan have stor betydning for muligheden for at optjene ret til fleksydelsen, at indbetaling af bidrag sker fra så tidligt et tidspunkt som muligt.

Arbejde i fleksydelsesperioden

Beskæftigelse i fleksjob kan ikke kombineres med modtagelsen af fleksydelse. Der vil dog ikke være noget til hinder for at have et almindeligt ustøttet arbejde ved siden af modtagelsen af fleksydelse.

Fradrag for pensionsindtægter og fradrag for indtægter ved personligt arbejde

Fleksydelsen nedsættes med fradrag for pensions- og arbejdsindtægt. Reglerne svarer til reglerne i efterlønsordningen.

Udbetaling af fleksydelse

Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

ATP-bidrag

Modtagere af fleksydelse har mulighed for på frivillig basis at indbetale ATP-bidrag.

Administration

Socialministeriet træffer afgørelser efter loven og varetager i øvrigt sagsbehandlingen.

Pligt og ansvar for konkret rådgivning og vejledning om fleksydelse ligger i Socialministeriet. Da det er den enkeltes kommune, der visiterer til og giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte være kommunen, der udleverer forskellige blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen må dog henvise til Socialministeriet for nærmere konkret vejledning. Kommunerne vil snarest blive orienteret om de omtalte blanketter og pjecer.

Med venlig hilsen

Leif Sondrup

Kapitel 1

Formål

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1087 af 13. december 2000 og senest ved lov nr. 1310 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 8 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.«

2. Efter § 8 b indsættes

»Formidlingsindsats og andre aktører

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1087 af 13. december 2000, § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og lov nr. 1309 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1 udgår », invaliditetsydelse «.

2. § 3, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72. «

3. I § 5, stk. 3, ændres »udbetalt « til: »fastsat «.

4. I § 7 indsættes efter »kapitel 4 « : »og 4 a «, og »§§ 17 og 17 a « ændres til: »§§ 14 og 14 a «.

5. Kapitel 2 og 3 affattes således

»Kapitel 2

Folkepension

Bilag 2

Bilag 2

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2001

Forslag

til

Lov om fleksydelse

Kapitel 2

Betingelser for ret til fleksydelse

Kapitel 2

Betingelser for ret til fleksydelse

Almindelige betingelser

§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren

1) er fyldt 60 år,

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik,

3) betaler fleksydelsesbidrag,

4) har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. § 40,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Perioder med medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, og som i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 466 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 7 indsættes

»Erhvervsrettede foranstaltninger

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som ændret senest ved lov nr. 115 af 19. februar 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 83 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1. «

2. § 84 affattes således

»§ 84. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.

Stk. 5. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter § 77. «

Bilag 3

Bilag 3

Orientering om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har ved 3. behandling vedtaget

L 136 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Lovforslaget, som vedtaget af Folketinget ved 3. behandlingen den 3. april 2001, vedlægges som bilag.

Den vedtagne lov træder i kraft den 1. juli 2001. Ændringerne af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob, ledighedsydelse og virksomhedsrevalidering får dog først virkning fra 1. januar 2002.

Muligheden for tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 74 g, samt bortfaldet af 1/3 løntilskud skal notificeres over for Europa Kommissionen, Derfor vil ikrafttrædelsen af disse blive fastsat af socialministeren.

Indholdet af lovændringerne

1) Formidlingsindsats og andre aktører

2) Krav til undersøgelse af arbejdsevne samt sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.

3) Bedre sammenhæng i sagsbehandlingen ved erhvervsrettede foranstaltninger.

4) Præcisering af visitationskriterierne til fleksjob.

5) Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3.

6) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

7) Satsen for ledighedsydelse hæves og ledighedsydelsen gøres ATP-berettigende.

8) Ret til ferie med ledighedsydelse.

9) Ret til ledighedsydelse under sygdom og barsel.

10) Ret til ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet

11) Ret til særlig ydelse for personer med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere.

12) Lempelse af optjeningskravet til ledighedsydelse.

13) Lempelse af sanktionsregler og præcisering af rådighedsregler.

14) Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder.

15) Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år.

16) Begrænsning af niveauet for ledighedsydelse til personer, der tidligere var i deltidsbeskæftigelse eller deltidsforsikrede.

17) Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse.

18) Ændring af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse.

19) Ændring af refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering.

20) Amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob bortfalder.

1) Formidlingsindsats og andre aktører (AKL § 8 c)

For at styrke formidlingsindsatsen generelt opfordres kommunerne til at etablere formidlingsenheder eller indgå aftaler med formidlingsenheder eller andre aktører, fx vikarbureauer, konsulentfirmaer, AF og lignende.

Som led i styrkelsen af formidlingsindsatsen planlægges et større antal lokale formidlingsenheder etableret i løbet af en 2-årig periode.

Videre skal tilbudsdelen, d.v.s. tilbud om aktivering og revalidering – styrkes som led i at fremme den arbejdsmarkedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere m.fl. Dette kan blandt andet ske ved, at kommunerne kan indgå aftaler med andre aktører, fx private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbudsdelen.

2) Krav til undersøgelse af arbejdsevne samt sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob (AKL § 8, stk. 4)

Som led i førtidspensionsreformen skal der indføres en ensartet metode for sagsbehandling i sager om førtidspension i forbindelse med indførelse af arbejdsevnekriteriet i stedet for erhvervsevnetabskriteriet.

Den samme metode skal også benyttes ved vurderingen af en persons arbejdsevne i forhold til revalidering og fleksjob. Formålet er at sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af mulighederne for at benytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren.

Der vil blive udsendt en bekendtgørelse om krav til sagsbehandlingsmetoden m.v.

3) Bedre sammenhæng i sagsbehandlingen ved erhvervsrettede foranstaltninger (RTL § 7 a)

For at sikre sammenhængen i indsatsen til personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, skal kommunen sikre sig, at den senest 2 uger før ophøret af en erhvervsrettet foranstaltning har taget stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Samarbejdet med borgeren, egen læge, den faglige organisation m.fl. sikrer, at man får fundet den mest hensigtsmæssige foranstaltning for borgeren.

4) Præcisering af visitationskriterierne til fleksjob (AKL § 71)

Med bestemmelsen præciseres det, at arbejdsevnen skal være konstateret varigt nedsat før der kan visiteres til fleksjob. Alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. Det skal endvidere være godtgjort, at mulighederne for omplacering eller ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler har været undersøgt.

Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v. forud for visitationen til fleksjob.

5) Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3 (AKL § 72)

Bortfaldet af muligheden for at yde tilskud med 1/3 af lønnen skal ses i sammenhæng med præciseringen af visitationskriterierne.

Det præciseres i den sammenhæng at fleksjobordningen er rettet mod personer med væsentlige nedsættelser af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være afprøvet, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Da bortfaldet af muligheden for at yde tilskud med 1/3 af lønnen skal notificeres over for Europa Kommissionen, fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse af socialministeren i en bekendtgørelse.

Fleksjob, der er etableret forud for lovens ikrafttræden med et tilskud på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud indtil fleksjobbet ophører eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

6) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed (AKL § 74 g)

Selvstændigt erhvervsdrivende med en nedsat arbejdsevne kan få tilbud om støtte til at bevare sin beskæftigelse i egen virksomhed. Der kan først gives tilbud om tilskud, når alle relevante aktiverings- og revaliderings samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse. I den sammenhæng skal der eventuelt være gjort forsøg på omplacering eller ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Der kan ikke gives støtte til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik samtidig med, at der udbetales støtte efter § 74 g.

Tilskuddet til den selvstændigt erhvervsdrivende ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

Der fastsættes regler for betingelser for tilskud og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i en bekendtgørelse.

Ordningen om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til at bevare beskæftigelsen i egen virksomhed skal notificeres over for Europa Kommissionen. Ikrafttrædelsen af denne ordning fastsættes derfor af socialministeren i en bekendtgørelse.

7) Satsen for ledighedsydelse hæves (AKL § 74 d) og ledighedsydelsen gøres ATP-berettigende (AKL §§ 79, 80 og 80 a)

For at forbedre forsørgelsesgrundlaget for personer, der venter på at få et fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, hæves satsen for ledighedsydelse til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen harmoniseres således også med fleksydelsens ydelsesniveau.

Der skal endvidere indbetales bidrag til ATP og Særlig Pensionsopsparing af ledighedsydelsen. Bidragene indbetales på samme måde som for kontanthjælpsmodtagere og revalidender.

8) Ret til ferie med ledighedsydelse (AKL § 74 e)

Hidtil har kun personer, der var ansat i fleksjob haft mulighed for at holde ferie med ledighedsydelse. Med bestemmelsen får også personer, der modtager ledighedsydelse, ret til at holde ferie med ledighedsydelse.

Det vil sige, at alle der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse er sikret ret til ferie med ledighedsydelse.

I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, har den pågældende ret til

- 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli

- 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december eller

- 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

I de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse.

Det præciseres også i bestemmelsen, at der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis den pågældende til brug i samme ferieår har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Socialministeren vil fastsætte regler om varsling af ferie med ledighedsydelse.

9) Ret til ledighedsydelse under sygdom og barsel (AKL § 74 a, stk. 5)

Personer, der modtager ledighedsydelse vil efter bestemmelsen bevarer retten til at modtage ledighedsydelse under sygdom eller barsel.

I forbindelse med sygdom skal kommunen foretage opfølgning efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel med henblik på at bevare den pågældendes tilknytning til arbejdsmarkedet.

10) Ret til ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet (AKL § 74 a, stk. 4)

Personer, der er ansat i fleksjob og som opfylder betingelserne for ret til ledighedsydelse, kan få udbetalt ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet. Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes den pågældende. Det kan fx være tilfældet ved hjemsendelse på grund af vejrlig o.l.

11) Ret til særlig ydelse for personer med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere (AKL § 74 f)

Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er lavere end ikke forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere, har efter bestemmelsen ret til en særlig ydelse.

For personer over 25 år svarer ydelsen til forskellen mellem den pågældendes indtægt og ikke forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere efter § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

For personer under 25 år som er udeboende, svarer ydelsen til forskellen mellem den pågældendes indtægt og satsen for udeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 25, stk. 1, nr. 3 i lov om aktiv socialpolitik.

For personer under 25 år som er hjemmeboende, svarer ydelsen til forskellen mellem den pågældendes indtægt og satsen for hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 25, stk. 1, nr. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Ydelsen er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue eller den pågældendes egen formue.

Den særlige ydelse udbetales i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob. Ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob er det en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at optjeningskravet til ledighedsydelse er opfyldt. Hvis dette optjeningskrav ikke er opfyldt, modtager personen fortsat den særlige ydelse ved uforskyldt ledighed.

12) Lempelse af optjeningskravet til ledighedsydelse (AKL § 74 a, stk. 1-3)

Den hidtidige bestemmelse om ret til ledighedsydelse ved visitationen videreføres. Det vil sige, at en person har ret til ledighedsydelse, hvis den pågældende ved visitationen til fleksjob enten modtager sygedagpenge, er berettiget til sygedagpenge eller deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

Opfylder en person ikke betingelserne for at få ledighedsydelse ved visitationen, optjener den pågældende ret til ledighedsydelse gennem beskæftigelse i fleksjob. Retten til ledighedsydelse opnås efter 9 måneders beskæftigelse inden for 18 måneder. Al beskæftigelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i optjeningen af ret til ledighedsydelse, herunder korterevarende ansættelse i fleksjob.

Når en person har opnået ret til ledighedsydelse, mistes retten til ledighedsydelse kun i tilfælde af, at

- den pågældende ikke længere er berettiget til fleksjob,

- vedkommende bliver selvforskyldt ledig fra et fleksjob,

- gentagne gange afslår rimelige tilbud om fleksjob eller

- generelt ikke er til rådighed for fleksjob.

Retten til ledighedsydelse beholdes således også, hvis den pågældende uforskyldt bliver ledig fra et kortvarigt fleksjob.

13) Lempelse af sanktionsregler og præcisering af rådighedsregler (AKL § 74 b)

I bestemmelsen angives forudsætningerne for at modtage ledighedsydelse. Endvidere beskrives de forhold, der kan medføre tab af ret til ledighedsydelse.

Det er en forudsætning for at modtage ledighedsydelse, at den pågældende

1) opfylder betingelserne for at få et fleksjob

2) står til rådighed for rimelige tilbud om fleksjob eller aktivering m.v.

3) ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Der kan dog udbetales ledighedsydelse selv om den pågældende afslår et rimeligt tilbud om fleksjob m.v. eller er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund foretages på baggrund af § 13, stk. 3 og 4 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 3 og 4, angiver grundlaget for vurdering af, om en kontanthjælpsmodtager har en gyldig grund til ikke at udnytte sin arbejdsevne, men finder som nævnt tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ledighedsydelse.

I § 13, stk. 3, opregnes en udtømmende liste over gyldige grunde til ikke at udnytte sin arbejdsevne, og den omfatter de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed.

For de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed, er det fastsat i § 13, stk. 4, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i den udtømmende liste, som kan begrunde, at modtageren ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder. For denne gruppe vil den udtømmende liste således være vejledende for kommunen, og der vil dermed fortsat i rådighedsvurderingen skulle indgå et individuelt skøn.

Da personer, der er visiteret til fleksjob, har en varigt nedsat arbejdsevne og således vil have andre problemer ud over ledighed, skal vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund, som hovedregel foretages efter § 13, stk. 4.

Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden en gyldig grund afslår at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, kan den pågældende ikke få udbetalt ledighedsydelse i 5 uger. Hvis den pågældende 2. gang inden for en periode på 12 måneder uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Hvis der opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve den pågældendes rådighed. Ved afprøvningen af rådigheden kan kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

Tvivl om modtagerens rådighed kan fx opstå i forbindelse med

- kommunens løbende opfølgning,

- afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob,

- gentagne sygemeldinger ved modtagelse af tilbud om fleksjob.

Manglende rådighed medfører i sig selv ikke, at den pågældende mister retten til fleksjob. Derimod mistes retten til ledighedsydelse.

Har den pågældende mistet retten til ledighedsydelse på grund af selvforskyldt ledighed efter et fleksjob, gentagne afslag på rimelige tilbud om fleksjob eller generel manglende rådighed, kan den pågældende generhverve retten til ledighedsydelse ved igen at opfylde optjeningskravet for ledighedsydelse.

14) Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder (AKL § 74 c) samt præcisering af opfølgningsforpligtelsen (AKL § 10, stk. 3, nr. 2)

Når en person, har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for en periode på 24 måneder, skal kommunen begynde en vurdering af, om den pågældende fortsat er til rådighed for fleksjob.

Kommunen skal således foretage en ny vurdering af pågældendes arbejdsevne samt tage stilling til, om pågældende skal have et andet tilbud end fleksjob. Vurderingen skal være afsluttet senest, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i alt 24 måneder.

I forbindelse med vurderingen skal kommunen foretage en arbejdsprøvning af den pågældende.

I den periode, hvor kommunen foretager vurderingen af berettigelsen til fleksjob, bevarer den pågældende retten til ledighedsydelse. Vurderer kommunen, at den pågældende forsat er berettiget til at få et fleksjob, skal kommunen fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse.

Forpligtelsen til at foretage revisitation finder anvendelse på personer, der, regnet fra den 1. juli 2001, har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden 24 måneder.

Ud over forpligtelsen til at foretage en revisitation af personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder, skal kommunen foretage en opfølgning senest 6 måneder efter, at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Kommunen skal herefter foretage opfølgning senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

15) Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år (AKL § 74 b, stk. 6)

En person, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter det fyldte 60. år.

16) Begrænsning af niveauet for ledighedsydelse til personer, der tidligere var i deltidsbeskæftigelse eller deltidsforsikrede (AKL § 74 d, stk. 2)

Ledighedsydelsen udgør et beløb, der svarer til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt.

I beregningen af den gennemsnitlige arbejdsindtægt indgår perioder med løn, ydelser m.v. under revalidering ikke. Det vil sige, at en person, der inden en revalidering forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftiget eller var deltidsforsikret dagpengemodtager, får beregnet ledighedsydelse på baggrund af arbejdsindtægten eller arbejdsløshedsdagpengene.

Nærmere regler for beregning af ledighedsydelsen vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

17) Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse (AKL § 74 d, stk. 3)

Har en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig arbejdsindtægter, skal der ske et fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget skal ske time for time. For arbejde, hvor timetallet ikke eller kun vanskeligt kan dokumenteres eller kontrolleres, sker fradraget ved en omregning fra den indtægt den pågældende har haft.

Nærmere regler om fradrag i ledighedsydelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

18) Ændring af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse (AKL § 104)

Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2001

I perioden fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2001 indtil 1. januar 2002, refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob med 100 pct. Tilsvarende refunderes kommunernes tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (når denne mulighed træder i kraft) med 100 pct.

I samme periode afholder kommunerne selv udgifterne til ledighedsydelse. Dog refunderes kommunernes udgifter til ledighedsydelse under ferie med 50 pct.

Kommunernes udgifter til særlig ydelse refunderes af staten med 35 pct.

Fra 1. januar 2002 à

Fra 1. januar 2002 refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. Dog refunderes kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob, der er etableret før den 1. juli 2001 med 100 pct.

Kommunernes udgifter til ledighedsydelse refunderes med 35 pct. Dog refunderes kommunernes udgifter til ledighedsydelse under ferie med 50 pct.

Kommunernes udgifter til særlig ydelse refunderes af staten med 35 pct.

Se også vedlagte oversigt over refusionssatserne.

19) Ændring af refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering (AKL § 103, stk. 2)

Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2001

Kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001 refunderes med 50 pct.

Tilsvarende refunderes kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om den 1. juli 2001 eller senere med 50 pct.

Fra 1. januar 2002 à

Kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001 refunderes med 50 pct.

Kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om den 1. juli 2001 eller senere refunderes med 65 pct.

Se også vedlagte oversigt over refusionssatserne.

20) Amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob bortfalder (AKL §§ 73 og 77)

Efter lovens ikrafttræden vil amterne ikke længere have mulighed for at visitere personer til fleksjob eller skånejob.

I forhold til mere udsatte personer bemærkes det, at det fortsat er amtskommunernes - og revalideringsinstitutionernes - opgave at rådgive og bistå kommunerne i deres revalideringsindsats med tilvejebringelse af tilbud. Rådgivningsmuligheden eksisterer for så vidt også i forbindelse med visitation til fleksjob.

Eva Pedersen/

Flemming Frandsen

Oversigt over statens refusion til kommunerne i forbindelse med revalidering og fleksjob (gældende og foreslåede)

Ordning

1. januar 2001- 30. juni 2001

1. juli 2001 – 31. december 2001

1. januar 2002 -

Revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001

50 pct.

50 pct.

50 pct.

Revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om 1. juli 2001 eller senere

-

50 pct.

65 pct.

Ledighedsydelse før første fleksjob

0 pct.

0 pct.

35 pct.

Ledighedsydelse mellem fleksjob

0 pct.

0 pct.

35 pct.

Ledighedsydelse under ferie

50 pct.

50 pct.

50 pct.

Ledighedsydelse under barsel

-

0 pct.

35 pct.

Ledighedsydelse under sygdom

-

0 pct.

35 pct.

Ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i jobbet

-

0 pct.

35 pct.

Særlig ydelse

-

35 pct.

35 pct.

Fleksjob (§ 72) etableret før 1. juli 2001

100 pct.

100 pct.

100 pct.

(Den 1. januar 2006 omfattes disse fleksjob af den ændrede refusionssats)

Fleksjob (§ 72) etableret den 1. juli 2001 eller senere

-

100 pct.

65 pct.

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (§ 74 g)

(Ikrafttrædelse sker særskilt pga EU-godkendelse)

-

100 pct.

65 pct.

Kapitel 3

Førtidspension

Kapitel 3

Overgang

Kapitel 3

Førtidspension

§ 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl eller ophold i lande, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6.

Tilmelding og udmeldelse

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§§ 25, 36 og 52« til: »§§ 25, 36, 52 og 74 d«.

2. I § 2 a indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, omfattes af ordningen.«

3. § 2 b, stk. 1, affattes således

»Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3) personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

4) personer, der er omfattet af lov om delpension.«

4. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a« til: »§ 2 a, stk. 1-7,«.

§ 3

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 17. november 2000, som ændret ved lov nr. 1311 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »eller førtidspension «.

2. § 2, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse. «

3. I § 4, stk. 3, nr. 4, udgår »eller førtidspension «.

4. § 4, stk. 3, nr. 5, affattes således

»5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse. «

5. § 4, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.260 kr. årligt, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager folkepension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5. «

6. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »pensionist « til: »folkepensionist «.

7. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »pensionists « til: »folkepensionists «.

Bilag 4

Bilag 4

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love

(Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Kapitel 4

Beregning

Kapitel 4

Beregning

Fleksydelsens størrelse

§ 4. Kommunen har pligt til at meddele Socialministeriet, at den har visiteret en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Socialministeriet. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at visitation til fleksjob er sket.

Stk. 4. En person, der er visiteret til fleksjob, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Socialministeriet. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at Socialministeriet har modtaget henvendelsen.

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse« til: »modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse«.

§ 4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, som ændret senest ved lov nr. 1310 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 27 indsættes

»§ 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. «

Bilag 5

Bilag 5

Orientering om lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform)

(Til samtlige kommuner m. fl.)

Folketinget har den 3. april 2001 vedtaget L 137 – Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform).

Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering.

Lovforslaget med bemærkninger kan bl.a. ses på

Socialministeriets hjemmeside – www. sm.dk Se under lovgivning.

Folketingets hjemmeside – www.folketinget.dk. Se under dokumenter – Lovforslag fordelt på ministerområde – Socialministeriet – vedtagne lovforslag.

Ændringerne vedrører

1. Lov om social pension

2. Lov om social service

3. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

4. Lov om aktiv socialpolitik

5. Lov om individuel boligstøtte

Ad 1. Lov om social pension

Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension er følgende

Tilkendelseskriteriet

Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse. Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse. Førtidspension kan derfor ikke tilkendes, hvis det fx er muligt at varetage et fleksjob.

Ydelsesstruktur

Der er én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg.

Bruttoficering og ydelsesniveau

Førtidspensionen ydes med ét samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. Niveauet for førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge, dvs. 152.880 kr. årligt, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85 pct. heraf, dvs. 129.948 kr. Førtidspensionen indtægtsreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Forbedret pensionsopsparing for førtidspensionister

Der indføres en supplerende pensionsordning og indbetaling til ATP gøres obligatorisk. Til den frivillige supplerende pensionsordning indbetales et årligt bidrag på 4.212 kr., hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften. Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af bidraget.

Sagsbehandlingsregler

Socialministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om krav til undersøgelsen af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at retssikkerheden skal styrkes via indførelse af en sagsbehandlingsmetode, der kan sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren. Endvidere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at der skal gennemføres en uddannelsesindsats overfor bl.a. de kommunale sagsbehandlere, således at de vil være i stand til at anvende arbejdsevnebegrebet, når de nye regler træder i kraft.

Kendskab til de regler, der fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelsen, bliver central i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsesindsatsen, og en bekendtgørelse om beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen er under udarbejdelse. I lov om aktiv socialpolitik er socialministeren tillagt en bemyndigelse – svarende til den efter pensionsloven – i sager om revalidering og fleksjob. De regler, der fastsættes i bekendtgørelsen, bliver derfor fælles for beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65 år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler.

Personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan tilkendes førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år.

Personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de indtil da gældende regler. Dette betyder, at de har mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension, personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer, der indføres med den supplerende pensionsopsparing og ATP-ordningen, hvor statens bidrag forhøjes til 2/3.

Udbredelse af sagsbehandlingsmetode

Som et af de centrale elementer i det vedtagne lovforslag om førtidspensionsreformen indgår udbredelsen af metoden til sagsbehandling via en uddannelsesindsats.

Socialministeriet er ved at planlægge denne uddannelsesindsats, som skal være gennemført ved reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2003.

Udbredelsen af metoden til god sagsbehandling er et omfattende projekt, som bl.a. indebærer

- en tilpasning af metoden, der oprindeligt blev udviklet på førtidspensionsområdet. Metoden skal også kunne anvendes i den arbejdsmarkedsrettede del af sagsbehandlingen (bl.a. revalidering og fleksjob)

- en udvikling af undervisningsmateriale og undervisningsformer

- en uddannelse af de undervisere, som skal forestå den egentlige undervisning af sagsbehandlerne

- og endelig gennemførelsen af selve undervisningsindsatsen overfor sagsbehandlerne.

Socialministeriet har på nuværende tidspunkt indledt drøftelser med Forvaltningshøjskolen, De Sociale Højskoler og Den Kommunale Højskole om gennemførelsen af undervisningsindsatsen.

Det forventes, at undervisningsindsatsen overfor de kommunale sagsbehandlere vil blive gennemført i 2002.

Det er helt afgørende for gennemførelsen af førtidspensionsreformen, at sagsbehandlernes kompetencer styrkes i forhold til vurderingen af arbejdsevne. Socialministeriet håber derfor på, at der vil være stor opbakning fra kommunerne i forbindelse med deltagelse og gennemførelse af denne uddannelsesindsats.

Ad 2. Lov om social service.

Handicapkompensation ydes efter serviceloven.

Lov om social service er ændret, således at afgørelser om handicapkompensation, fx merudgiftsydelse, personlig hjælp, ledsagelse og hjælpemidler, nu skal træffes på grundlag af en vurdering af funktionsevnen.

Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en betydelig og varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som fx syn, hørelse, lammelser, hjerneskade, og det er den konkrete vurdering af følgerne og den faktiske funktionsnedsættelse, der er afgørende for berettigelsen til de særlige handicapkompenserende ydelser.

Kompensation sker enten ved naturalydelser eller ved kompensation for væsentlige merudgifter. Personer med handicap skal afholde udgifter på linie med andre, og på den anden side skal personer med handicap ikke dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Merudgiftsydelsen

Merudgiftsydelse efter § 84 bliver en standardiseret ydelse og med en startydelse på 1.500 kr. om måneden, hvis den konkrete modtagers funktionsnedsættelse erfaringsmæssigt giver merudgifter udover 500 kr. månedligt og 6.000 kr. årligt.

Ved sagsbehandlingen er det vigtigt, at kommunen holder sig formålet med at yde bistand for øje, idet der i nogle tilfælde vil være tale om flydende grænser mellem forskellige hjælpemuligheder, herunder også mellem naturalydelser og kontantydelser. Det er en helhedsvurdering af den samlede livssituation for den enkelte og dennes familie, der ligger til grund for både ydelser og samlet støtte.

Administrationen af ordningen forudsættes at blive tilrettelagt efter generelle principper og uden dokumentationskrav for hver enkelt udgift. Det er her forudsat, at modtageren årligt holder et møde med sagsbehandler/forvaltning om det kommende års forventede, sandsynliggjorte udgifter, hvorefter det fastsættes, om der er grundlag for startydelse eller mere. Den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Visse ydelser kan aftales som naturalydelser, fx taxakørsel, der kan afregnes direkte af kommunen.

Opstår der uventede og høje udgifter i årets løb skal aftalen revideres.

Bagatelgrænse

Der indføres en bagatelgrænse for merudgiftsydelsen, således at de sandsynliggjorte merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen skal udgøre mindst 500 kr. månedligt og 6.000 kr. årligt for at udløse startydelsen på 1.500 kr. om måneden.

Personkredsen

Som følge af bestemmelsen om, at ydelserne nu retter sig til alle, vil personkredsen for den ”nye” § 84 være udvidet, og omfatte førtidspensionister og andre personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat funktionsevne, der betinger merudgifter ved den daglige livsførelse. Den gældende bestemmelse retter sig til en begrænset personkreds med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Ophør

Merudgiftsydelsen efter den foreslåede formulering af servicelovens § 84 ophører, når den berettigede fylder 65 år og opnår ret til folkepension. I forbindelse med overgang til folkepension skal der foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor situationen samlet tages op til vurdering, både med hensyn til den fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Samtidig vil det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personlige tillæg efter pensionslovens bestemmelser.

Retssikkerhed og metode for sagsbehandling ved tildeling af handicapkompenserende ydelser

Med henblik på at opnå ensartethed i sagsbehandlingen vil der - i samarbejde med kommuner, de relevante faglige praktikere på handicapområdet og den fornødne juridiske ekspertise på området for retssikkerhed - blive udviklet en metode for sagsbehandling ved tildeling af handicapkompenserende ydelser inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2003.

Overgangsbestemmelse

Kapitel 5

Udbetaling

Kapitel 5

Udbetaling

§ 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden efter, at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende ændring

1 . I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.« til: »§ 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »der modtager eller får forskud på social pension « til: »der modtager folkepension «.

2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »og som modtager en udenlandsk pension « til: »og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension «.

3. I § 2, stk. 2 og 3, udgår »eller får forskud på «.

4. § 2 a affattes således

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager førtidspension, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede.

Stk. 3. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 4. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 5. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.«

5. Efter § 2 a indsættes som ny paragraf

»§ 2 b. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på.«

6. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

7. I § 18 , indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 2 a, stk. 1-3. «

8. I § 22, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, og § 22 a, stk. 1, stk. 4, nr. 4, og stk. 5 og 6, indsættes efter »boligudgift, jf. kapitel 2 « : »og 3 «.

9. I § 22, stk. 3, og § 22 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke, hvis

1) et husstandsmedlem modtager førtidspension,

2) et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor eller

3) et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service. «

10. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egent almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

11. § 30 affattes således

Ȥ 30. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud.

Stk. 2. Den beregnede boligsikring for lejere udbetales som tilskud. «

12. § 31 affattes således

»§ 31. Den beregnede boligydelse for ejere, herunder en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, og hvor alle ejerne bor i ejendommen, og en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, udbetales som lån.

Stk. 2. Den beregnede boligsikring til ejere omfattet af § 2 a, stk. 1-3, udbetales som lån. «

13. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4 « til: »nr. 6 «.

14. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For boliger som nævnt i stk. 1 udbetales den beregnede boligsikring som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til personer omfattet af § 2 a, stk. 1-3. «

15. I § 34 indsættes efter »boligydelse « : »og boligsikring «.

16. Overskriften til kapitel 7 affattes således

»Kapitel 7

Særregler om boligydelse i form af lån og boligsikring i form af lån «.

17. I § 35, 1. pkt., indsættes efter »boligydelse « : »og boligsikring «.

18. I § 35, 2. pkt., ændres »pensionisten« til: »låntageren«.

19. § 36, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31 tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for lån efter § 32, stk. 1, nr. 2-6, og § 32, stk. 3, jf. § 32, stk. 1, nr. 2-6. «

20. § 37 affattes således

»§ 37. Hvis ansøgeren ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån eller boligsikringslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse eller boligsikring, der kan ydes som lån. «

21. I § 39 a ændres »lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-6, « til: »lån ydet efter § 31 «.

22. I § 39 a indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for lån efter § 32, stk. 1, nr. 2-6, og § 32, stk. 3, jf. § 32, stk. 1, nr. 2-6. «

23. I § 40, stk. 3, ændres »§ 31, stk. 2, « til: »§ 31 «.

24. § 50, stk. 1, affattes således

»For modtagere af social pension kan for meget udbetalt pension modregnes i boligstøtten. «

25. I § 50, stk. 2, ændres »hvor pensionisten tilkendes pension « til: »hvor pension tilkendes «.

26. I § 50, stk. 3, ændres »pensionisten « til: »boligstøttemodtageren «.

27. I § 72, stk. 1, nr. 19, indsættes efter »boligydelse « : »og for boligsikring «.

28. I § 75, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§ 24 g, stk. 2, « : »§ 31, stk. 2, og § 32, stk. 3, «.

Bilag 6

Bilag 6

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og andre love

(Førtidspensionsreform)

Kapitel 6

Oplysningspligt

Kapitel 6

Oplysningspligt

§ 6. Socialministeren fastsætter regler om tilmelding og udmeldelse

Fleksydelsesbidrag

§ 6

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 49 A indsættes

»§ 49 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 4, fradrage udgifter til bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 7.

Stk. 2 . Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, 5. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 3. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6 . Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7 . Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

Stk. 8 . Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9 . Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler tilkendes indtil det 67. år.

Stk. 3. § 1, nr. 32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 4. § 1 gælder ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3 og 18-21, jf. dog stk. 5, og nr. 30 og 31. For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i § 1, § 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a, §§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1, § 39 a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og § 72 c i lov om social pension.

Stk. 5. Førtidspensionister, der er er omfattet af stk. 4, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-20, og af den supplerende pensionsordning, jf. § 33 b i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21. Personer, som har valgt at være omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social pension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af § 33 a i lov om social pension som gældende efter 1. januar 2003.

Stk. 6. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 7. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.

Stk. 8. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.

Kapitel 7

Administration

Kapitel 7

Administration

§ 7. Socialministeriet opkræver fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år.

Stk. 2. Det er en betingelse, at personen er visiteret til fleksjob.

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.«

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1301 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 indsættes

»§ 8 A . Soc Socialministeriet skal til brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.

Stk. 2 . Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer.

Stk. 3 . Skatteministeren kan fastsætte regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4 . Soc Socialministeriet skal senest den 1. februar i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 7 G,«: »§ 8 A,«.

Kapitel 8

Klageadgang

Kapitel 8

Klageadgang

§ 8. Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan ydes pr. dag.

§ 8 c. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og revalidering.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.«

3. § 10, stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

4. § 47 a, stk. 2, ophæves.

5. § 70 affattes således

»§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.«

6. § 71 affattes således

»§ 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.«

7. I § 72, stk. 2 og 3, udgår » 1 / 3 ,«.

8. I § 73, stk. 1, udgår »eller amtskommunen«.

9. I § 73, stk. 2, udgår »og amtskommunen«.

10. § 74 affattes således

Ȥ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.«

11. § 74 a affattes således

»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge eller

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.«

12. § 74 b affattes således

»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.«

13. Efter § 74 b indsættes

»§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved § 1, nr. 20.

Stk. 3. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uanset § 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder kommunerne indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme periode refunderer

1) 100 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13, og

2) 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved § 1, nr. 13.

Stk. 5. For fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder § 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006.

Stk. 6. § 74 c som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Fleksjob, der er etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et tilskud på 1 / 3 af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

Stk. 8. § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 9. Personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ændringerne i § 3, nr. 2. Personer, der har indbetalt ATP-bidrag efter den hidtil gældende § 2 b, stk. 1, nr. 3, 1. led, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af de ovennævnte ændringer pr. 1. januar 2003.

Kapitel 9

Finansiering

Kapitel 9

Finansiering

§ 9. Undlader en tilmeldt at indbetale fleksydelsesbidrag til det tidspunkt, socialministeren har fastsat, skal Socialministeriet skriftligt erindre den pågældende om restancen og samtidig oplyse, at undladelse af at betale det skyldige bidrag vil medføre, at den tilmeldte vil blive anset for udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger. Socialministeriet skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes.

Stk. 2. Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter, at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at denne er udmeldt, ophæves udmeldelsen.

Stk. 3. Forfaldent fleksydelsesbidrag kan tilbageholdes i Socialministeriets udbetaling af fleksydelse.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

» Kapitel

2

» Kapitel

4 a

» Kapitel

7

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10. Socialministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.

ATP-bidrag

§ 11. Personer, der modtager fleksydelse, kan frivilligt indbetale ATP-bidrag, jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 12. ATP-bidraget udgør det bidrag, som er fastsat efter § 15, stk. 1, og § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 13 , stk. 1, 2. pkt. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales fleksydelse for.

§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.

§ 13. Modtageren af fleksydelse betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af Socialministeriet. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Socialministeriet fratrækker månedligt modtagerens bidrag i fleksydelsen med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år.

Personligt tillæg og helbredstillæg

§ 14. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter socialministeren regler om betaling og indberetning af ATP-bidrag, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling.

Stk. 2. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-4 og 7, fastsatte regler.

§ 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.

§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

§ 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1) indestående i pengeinstitutter m.v.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning og

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 14 c. Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

Indtægtsregulering

§ 15. Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob.

Stk. 2. Fleksydelse ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til Socialministeriet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om overgang til fleksydelse, herunder om, at en person kan overgå til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 18.

Stk. 4. En person, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Personen kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse.

§ 15. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.

§ 16. Socialministeriet skal som hovedregel træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 5 uger, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudgående 12 måneder .

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter § 34.

Fradrag for pension

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med socialministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Socialministeriet.

Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Socialministeriet den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet ved det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for Socialministeriet at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

Stk. 4. For personer, der overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Socialministeriet en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For alle, der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Stk. 6. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

§ 19. Socialministeren fastsætter regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

Arbejde

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

§ 20. En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 foretages forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 18.

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

§ 21. Socialministeren fastsætter regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde, selvstændig virksomhed m.v.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om selvstændig virksomhed i fleksydelsesperioden.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Indtægtsregulering

§ 21 a. Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a. «

6. Overskriften til § 27 affattes således

»Beregning af folkepension

Indtægtsgrundlag «.

7. § 28 ophæves.

8. § 29 affattes således

»§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag

1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6. «

9. I § 29 a , ændres »17 a « til: »14 a « , »17 c « ændres til: »14 c «, og »17 b « ændres 3 steder til: »14 b «.

10. I § 30 ændres »27-29 « til: »27 og 29 «.

11. I § 31, stk. 1, ophæves 2. pkt.

12. § 31, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.«

13. I § 31, stk. 4, ændres »den bliver « til: »den udgør «, og »§ 49, stk. 1, nr. 13 « ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 12 «.

14. § 32 affattes således

»§ 32. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen. «

15. Efter § 32 indsættes før kapitel 5

»Kapitel 4 a

Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlag

§ 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Fleksydelse udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år.

Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 23. Krav på fleksydelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§ 24. Fleksydelse fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår.

Stk. 2. Fleksydelsen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende aktuelle kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.

§ 25. Fleksydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Stk. 2. Fleksydelsen udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse udgør mindre end 100 kr. pr. måned.

§ 26. Socialministeren fastsætter regler om udbetaling.

Tilbagebetaling af fleksydelse

§ 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 34, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

§ 28. Socialministeren fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Socialministeriet træffe afgørelse om, at den pågældende mister sin fremtidige ret til fleksydelse.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af fleksydelse kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension og i fleksydelsen.

§ 29. Socialministeren kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassens oplysninger ikke er åbenbart urigtige, og at hverken Socialministeriet eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.

§ 30. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

§ 31. En person, som har indbe talt fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Stk. 3. En person, der anmoder om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal skriftligt fravælge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke er fyldt 60 år, er det yderligere en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis den pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis personen er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant til personen.

§ 32. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 3. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag

1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5. Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-4 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt efter stk. 5 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

§ 32 b. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter § 32 a.

Nedsættelse af pensionen

§ 32 c. Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 6, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Stk. 2. En ægtefælles eller samlevers indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, kan højst nedsætte pensionen med et bestemt beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 3. Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

§ 32 d. I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 2. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen. «

16. I § 33, stk. 1, ændres »pension « 2 steder til: »folkepension «.

17. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og 2. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt. «

18. I § 33 a, stk. 1, udgår »efter § 14, jf. § 13, kan der efter modtagerens ønske «, og »§ 2 b « ændres til: »§ 2 a «.

19. I § 33 a, stk. 3, ændres »betaler halvdelen « til: »betaler 1 / 3 «, og »anden halvdel « ændres til: » 2 / 3 af bidraget «.

20. I § 33 a, stk. 6, indsættes efter sidste pkt.

»Socialministeren fastsætter regler om opgørelse af pensionstilsagn og fritagelse for indbetaling af ATP-bidrag efter stk. 3. «

21. Efter § 33 a indsættes

»Supplerende pensionsordning

§ 33. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, herunder regler om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra kravet i § 31, stk. 3, om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.

§ 33 b . Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende pensionsordning. Bidraget udgør summen af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte beløb og 1 pct. af førtidspensionen efter § 16 for en enlig, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.

Stk. 2. Modtageren af førtidspension betaler 1 / 3 af bidraget efter stk. 1, mens 2 / 3 betales af kommunen.

Stk. 3. Kommunen fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til andet pensionsselskab efter modtagerens valg.

Stk. 4. Staten afholder kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning. «

22. I § 37 udgår »eller invaliditetsydelse « , og 2. pkt. ophæves.

23. I § 39, stk. 1, ændres »27-29 « til: »27, 29 og 32 a «.

24. I § 39 a ændres »17 a « til: »14 a « , »17 b « ændres 2 steder til: »14 b «, og »§ 49, stk. 1, nr. 12 « ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 7 «.

25. Efter § 43 indsættes

»§ 43 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt. «

26. § 44 affattes således

»§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension.

Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes. «

27. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder bistands- og plejetillæg, «.

28. § 46, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. I § 46, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår i nr. 1 og 2 », herunder bistands- og plejetillæg «.

30. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. «

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

31. I § 47, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1 « : », hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2 «.

32. I § 49, stk. 4, ændres »nr. 2, 4, 5 og 13« til: »nr. 2, 4-6 og 13«.

33. § 49 affattes således

»§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr. årligt.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 6, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.

11) Førtidspension kan højst nedsættes med 25.980 kr. årligt på grund af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 32 c, stk. 2.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1 / 40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 3, udgør 1 / 40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende pensionsordning, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 11-14, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7 og 10, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende. «

34. § 52, stk. 1, affattes således

»Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct. «

35. § 52, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct. «

36. I § 57, stk. 2 og 3, ændres »§ 28, stk. 1 « til: »§ 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1 «.

37. § 59 ophæves.

38. § 62, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder. «

39. I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »864 « til: »912 «.

40. I § 69, stk. 1, 3. pkt., ændres »1.860 « til: »1.980 «.

41. I § 69, stk. 2, 2. pkt., ændres »2.616 « til: »2.784 «.

42. I § 69, stk. 2, 3. pkt., ændres »3.780 « til: »4.020 «.

43. § 70 ophæves.

44. I § 71, 2. pkt., ændres »5.184 « til: »5.520 «, og efter »§ 31, stk. 1 « indsættes: », som gældende indtil den 1. januar 2003 «.

45. I § 72, stk. 1, 2. pkt., ændres »8.616 « til: »9.180 «.

46. I § 72 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »49, stk. 2, 2 pkt., « : »som gældende indtil 1. januar 2003, «, og »26.508 « ændres til: »28.236 «.

47. I § 72 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »pensionister « til: »folkepensionister «, og »32,2 pct. « ændres 2 steder til: »33,0 pct. «

48. I § 72 c, stk. 1, 1. og 3. pkt., ændres »andre « til: »gifte og samlevende «.

49. I § 72 c, stk. 2, ændres »2000 til 32,6 pct. « til: »2002 med 0,4 procentpoint «.

§ 34. Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, har pligt til at oplyse Socialministeriet om alle forhold, der har betydning for retten til fleksydelse eller kan medføre nedsættelse eller bortfald af fleksydelsen.

Stk. 2. Socialministeriet kan forlange, at myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse.

Stk. 3. Socialministeriet skal oplyse ansøgeren eller modtageren af fleksydelse om pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis den pågældende ikke opfylder sin oplysningspligt.

§ 35. Socialministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for beregningen af fleksydelsen. Socialministeriet skal indhente oplysninger herom mindst én gang om året.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om denne kontrol.

§ 36. Socialministeriet varetager administrationen af denne lov.

§ 37. Socialministeriets afgørelser om fleksydelse efter denne lov kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse af den person, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Afgørelser efter § 29 kan påklages til Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3. I øvrigt finder kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

§ 38. Socialministeriet afholder udgifter til fleksydelse og ATP-bidrag efter denne lov.

§ 39. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, ophæves med virkning fra den i stk. 1 nævnte dato.

§ 40. Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 2. Personer født i perioden 1. marts 1952-31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob

Stk. 3. Personer født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 5, nr. 4, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 5. Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

§ 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de perioder, som den pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i perioden.

Stk. 2. Personer, som er overgået til fleksjob før det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt bidrag til efterlønsordningen for en periode forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved opgørelse af aciennitet i fleksydelsesordningen.

§ 42. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse, overgår til at modtage fleksydelse. Socialministeren fastsætter regler om overgang fra seniorydelse til fleksydelse.

Stk. 2. Ved overgangen fra seniorydelsesordningen til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.

§ 43. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, kan uanset § 22 få udbetalt fleksydelse sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

§ 44. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset § 31 ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis den pågældende inden det fyldte 67. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 67. år. Den pågældende har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 68. år anmoder herom. Hvis personen ikke er fyldt 67 år, er det en betingelse, at denne skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Særlig ydelse

§ 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 74 g. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2 / 3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.«

14. I § 77 udgår »eller amtskommunen«.

15. I § 79, stk. 1 og 3, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«.

16. I § 80, stk. 1, ændres »og 59.« til: », 59 og 74 d, stk. 3.«

17. I § 80 a, stk. 1, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«.

18. I § 100, stk. 3, ændres »§ 103, stk. 2 og 3.« til: »§ 103, stk. 3 og 4.«

19. I § 103 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

20. § 104 affattes således

Ȥ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

tilskud til fleksjob efter § 72 og

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.

Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.«

21. § 117 ophæves.

§ 84 fastsætter i stk. 5, som overgangsbestemmelse, at § 84 ikke omfatter personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, medmindre de tillige har fået bevilget personlig hjælpeordning efter § 77 i serviceloven.

Personer, der er tilkendt invaliditetsydelse eller som har hvilende pension, vil være berettigede også efter den foreslåede bestemmelse i § 84.

Servicebetalingen ophæves

Servicebetalingen efter § 83 ophæves for førtidspensionister, som tilkendes førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler. Dette er en konsekvens af, at førtidspensionen er en ren forsørgelsesydelse, således at den enkelte førtidspensionists konkrete behov for supplerende servicetilbud og kontant tilskud, fx til personlig pleje, hjælpemidler, behandling m.v. fremover skal dækkes via anden lovgivning.

Ad 3. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ændret, således at de børnetilskud, der ydes som følge af, at ansøgeren er berettiget til førtidspension, bortfalder.

Det ordinære børnetilskud kan, når de nye regler træder i kraft, kun ydes, såfremt begge forældre enten er berettiget til folkepension eller er tilkendt førtidspension efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003.

Det særlige børnetilskud kan, når de nye regler træder i kraft, kun ydes, såfremt en af forældrene enten er berettiget til folkepension eller er tilkendt førtidspension efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003. Tillæg til det særlige børnetilskud kan kun ydes, såfremt begge forældre enten er berettiget til folkepension eller er tilkendt førtidspension efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003.

Særligt børnetilskud til hel eller delvis dækning af en pensionists bidragsforpligtigelse kan, når de nye regler træder i kraft, kun ydes, såfremt den bidragspligtige enten er berettiget til folkepension eller er tilkendt førtidspension efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003.

Ad 4. Lov om aktiv socialpolitik

Brøkpensionister

Lov om aktiv socialpolitik er ændret, således at personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension fra den 1. januar 2003, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension, får adgang til at supplere hjælpen op med kontanthjælp. Der er indlagt en øvre grænse svarende til, hvad de pågældende ville have været berettiget til i tilfælde af fuld optjening.

Hjælp i særlige tilfælde

De førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende før den 1. januar 2003, har mulighed for at modtage personlige tillæg efter de tidligere gældende regler i lov om social pension. Denne mulighed ophører for personer, der får tilkendt førtidspension efter de regler, der gælder fra den 1. januar 2003. Her vil der være adgang til at få supplerende hjælp fra kontanthjælpssystemet - eksempelvis hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81 - under de samme betingelser, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Ad 5. Lov om individuel boligstøtte

Lov om individuel boligstøtte er ændret således, at førtidspensionister, der fra 1. januar 2003 tilkendes førtidspension efter de ændrede pensionsregler, vil være berettiget til boligsikring frem for boligydelse til pensionister.

Samtidig er der indført en række ændringer i boligsikringsreglerne for førtidspensionister og for stærkt bevægelseshæmmede

- For førtidspensionister kan boligsikring ydes til ejer- og andelsboliger. Boligsikringen ydes helt eller delvis som lån. Endvidere er fastsat, at lovens boligsikringsmaksimum på 15 pct. af lejen for boligsikringsmodtagere uden børn ikke gælder for førtidspensionister.

- For stærkt bevægelseshæmmede, der bor i en bolig, der er egnet herfor, er tilsvarende fastsat, at boligsikring kan ydes til ejer- og andelsboliger, og at boligsikringsmaksimum på 15 pct. af lejen for boligsikringsmodtagere uden børn ikke gælder. Herudover er lovens maksimumbeløb for den leje, der kan ydes boligsikring til, og den boligsikring, der kan udbetales til stærkt bevægelseshæmmede, ophævet for de tilfælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Reglerne for stærkt bevægelseshæmmede gælder uanset, om den bevægelseshæmmede er førtidspensionist. Reglerne træder i kraft 1. januar 2003.

Med venlig hilsen

Leif Sondrup

Skrivelse om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 3. april 2001 vedtaget en lov og en række lovændringer, som tilsammen udmønter aftalen om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked.

De vedtagne lovforslag vedlægges enkeltvis sammen med en orientering om indholdet af lovene.

Der er tale om følgende

1) Lov om fleksydelse

Bilag 1: Orientering

Bilag 2: Lovteksten

2) Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Bilag 3: Orientering

Bilag 4: Lovteksten

3) Lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform)

Bilag 5: Orientering

Bilag 6: Lovteksten

Socialministeriet, den 4. april 2001

Eva Pedersen Leif Sondrup