Skrivelse om regulering af takster for lægeerklæringer pr. 1. april 2001 til brug for administrationen af lov om sikring mod følger af arbejdsskade
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om regulering af takster for lægeerklæringer pr. 1. april 2001 til brug for administrationen af lov om sikring mod følger af arbejdsskade
(Til forsikringsselskaber m. fl.)
Det meddeles herved, at taksterne for honorering af lægeerklæringer i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Den Almindelige Danske Lægeforening pr. 1. april 2001 udgør
Lægeerklæring I
for den første lægeerklæring til oplysning om ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader på hertil autoriseret blanket samt høreanmeldelser (ulykkestilfælde). . . . 146 kr.
Lægeerklæring II
for den sidste afsluttede lægeerklæring på den hertil autoriserede blanket. . . . 239 kr.
Supplerende erklæring til lægeerklæring I eller II
vedrørende et enkelt organ (organattest). . . . 148 kr.
Supplerende erklæring til lægeerklæring II. . . . 96 kr.
Anmeldelse af erhvervssygdomme/arbejdsbetingede skader (autoriseret blanket)
samt høreanmeldelser(erhvervssygdomme). . . . 160 kr.
Lægeerklæring om broktilfælde. . . . 203 kr.
For 3. og 4. gælder det, at den supplerende erklæring indeholder en fornyet beskrivelse af tilstanden bygget på en ny undersøgelse af borgeren (supplerende udtalelse afkrævet lægen umiddelbart honoreres ikke særskilt).
Ovennævnte takster gælder også ved administration af Den Grønlandske Arbejdsskadeforsikringsanordning. Taksten for de i anordningens § 34 nævnte sygesedler er 17 kr.
Arbejdsskadestyrelsen, den 30. marts 2001
Torben Øhlenschlæger