Vejledning om mærkning af oksekød

Bilag 1

Regelgrundlag for oksekødsmærkning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 820/97.

Indeholder de grundlæggende regler for mærkning af oksekød.

Kommissionen forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Indeholder reger om registrering af mængder, strafbestemmelser samt mere detaljerede særregler, undtagelser og overgangsbestemmelser.

Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 18. af 17. januar 2001 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar 2001.

Indeholder regler om obligatorisk og frivillig mærkning, herunder godkendelse af specifikation, egenkontrol og de uvildige kontrolorganers kompetence i forbindelse med frivillig mærkning.

Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 30. af 19 januar 2001 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., med senere ændringer.

Indeholder regler om egenkontrol for den obligatoriske mærkning.

Bilag II

Eksempler på referencer

I dette bilag er nævnt en række eksempler på, hvordan en reference kan sammensættes.

Eksemplerne er ikke udtømmende.

Eksempel 1 slagtekroppe

For slagtekroppe vil referencen altid være dyrets CKR-nummer eller et entydigt slagtenummer.

"CKR-nummer 123456789" (de fem første cifre er nummeret på den besætning, hvori dyret er født, og de resterende fire cifre er dyrets løbenummer)

"Slagtenummer 1234 den 010101"

Eksempel 2 opskåret kød

Man kan videreføre referencen fra slagtekroppene, jf. eksempel 1.

Eksempel 3 opskåret kød

Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteriets og opskæringsvirksomhedens aut. nr. som del af referencen samt opskæringsdatoen, som den variable del af referencen.

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100".

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, Svend Slagter, Torvegade 8800, Andeby, 171200"

Eksempel 4 opskåret kød

Man kan vælge at danne en reference, som indeholder alle de oplysninger, der skal til for at identificere partiet. Systemet skal beskrives, så man altid kan forklare, hvad referencen betyder.

Beskrivelse af koden: Koden består af 6 cifre, som følger

1. ciffer er kode for slagteriets aut. nr., "7" = aut. nr. 345, "8"= aut. nr. 417 osv.

2. ciffer er kode for opskæringsvirksomhedens aut. nr. "3"= 567, "4"= 612 osv.

3. ciffer kode for land "1"= dansk, "2"= tysk osv.

4.-6. ciffer er dagens nummer i året.

Kød med slagte aut. nr. 345, opskærings aut. nr. 567 dansk oprindelse pakket 25.11.2000 = ref. nr. 731335

Kød med slagte aut. nr. 345, opskærings aut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 25.11.2000 = ref. nr. 742335

Kød med slagte aut. nr. 345, opskærings aut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 26.11.2000 = ref. nr. 742336

Eksempel 5 opskåret kød

Kød med supplerende frivillig mærkning, eksempelvis økologisk eller kalvekød, skal holdes adskilt fra andet kød og skal dermed have en særlig reference, hvis man samme dag opskærer både dette og "almindeligt" kød.

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100/A" for det almindelig kød og "Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251120/B" for det økologiske kød.

eller

"Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100" for det almindelig kød og "Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251120, økologisk" for det økologiske kød, hvis man vil benytte mærkningen med økologisk i sin reference.

Eksempel 6 hakket kød

Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteland og fremstillingsland som del af referencen, hvorfor den variable del af referencen bliver hakkedatoen.

"Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101"

Eksempel 7 hakket kød

Hakket kød med supplerende mærkning, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet hakket kød og skal dermed have en særlig reference, hvis begge dele hakkes samme dag.

"Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101/A", for det almindelige kød og "Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101/B", for det økologiske kød

eller

"Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101", for det almindelige kød og "Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101, økologisk", hvis man vil benytte mærkningen med økologisk i sin reference.

Bilag III

Eksempler på oprindelse

Oplysninger med almindelig skrift skal angives fra 1. september 2000.

Oplysninger med kursiv skal tillige angives fra 1. januar 2002, men kan angives som frivillig supplerende mærkning efter reglerne for frivillig mærkning indtil denne dato, hvorfor der kræves specifikation for mærkning, jf. afsnit III.

Eksempler 1 slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Danmark, aut. nr. ....."

- "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark".

Eksempel 2 slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Holland, aut. nr. ....."

- "Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland".

Eksempel 3 slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født i Danmark, eksporteret til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, eksporteret til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Holland, aut. nr. ....."

- "Født i Danmark" og "Opvokset i Tyskland og Holland".

Eksempel 4 slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oprindelsesoplysninger ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Italien), skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Italien, aut. nr. ....."

- "Født før 1. januar 1998" og "Opvokset i Grækenland".

Eksempel 5 slagtekrop

En slagtekrop fra et dyr, som er født i Polen, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset Tyskland og slagtet i Tyskland, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Tyskland, aut. nr. ....."

- "Indført levende fra Polen" og "Opvokset i Tyskland" (hvis Polen ikke er angivet i kvægpasset) eller "Født i Polen" og "Opvokset i Polen og Tyskland" (hvis Polen er angivet i kvægpasset)

Eksempler 6 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Danmark, aut. nr. ....."

- "Opskåret i Danmark, aut. nr. ....."

- "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark".

Eksempler 7 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret i den samme slagtebutik, hvorfra det sælges (dvs. hvor slagtekroppene er leveret direkte fra slagteriet til slagtebutikken, eller hvor slagtebutikken har egen tilladelse til at foretage slagtninger), skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Danmark, aut. nr. ....."

- "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark". (eller frem til 1. januar 2002 en anden formulering af oprindelse, f.eks. dansk kød)

Eksempel 8 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter opskåret først på en opskæringsvirksomhed i Holland og herefter (samme muskel) på en opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Holland, aut. nr. ....."

- "Opskåret i Holland, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. ....."

- "Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland".

Eksempel 9 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født i Danmark, eksporteret til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, eksporteret til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, og herefter opskæres på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Holland, aut. nr. ....."

- "Opskåret i Danmark, aut. nr. ....."

- "Født i Danmark" og "Opvokset i Tyskland og Holland".

Eksempel 10 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Argentina, først opskåret i Argentina på én opskæringsvirksomhed og herefter opskåret i Danmark på én opskæringsvirksomhed (samme muskel), skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Argentina, aut. nr. ....."

- "Opskåret i Argentina, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. ....."

- "Født i tredjeland" og "Opvokset i tredjeland" (hvis der ikke foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina) eller "Oprindelse: Argentina" eller "Født i Argentina" og "Opvokset i Argentina" (hvis der foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina).

Eksempel 11 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født i Polen, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset Tyskland og slagtet i Tyskland, og herefter opskåret i Tyskland på én opskæringsvirksomhed, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Tyskland, aut. nr. ....."

- "Opskåret i Tyskland, aut. nr. ....."

- "Indført levende fra tredjeland" og "Opvokset i Tyskland" (hvis Polen ikke er angivet som fødselsland/opvækstland i kvægpasset) eller "Født i Polen" og "Opvokset i Polen og Tyskland" (hvis Polen er angivet i kvægpasset). Det er slagteriet, som skal undersøg, hvilke oplysninger, der er givet i kvægpasset og give oplysningerne om oprindelse videre til opskæringsvirksomheden, hvorfor opskæringsvirksomheden bare skal videreføre oprindelsesmærkningen fra slagteriet.

Eksempel 12 opskåret kød

Opskåret kød fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oplysninger om oprindelse ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Italien), og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Italien, skal mærkes med

- "Reference"

- "Slagtet i Italien, aut. nr. ....."

- "Opskåret i Italien, aut. nr. ....."

- "Født før 1. januar 1998" og "Opvokset i Grækenland". Det er slagteriet, som skal undersøge oprindelsen og videregive den til opskæringsvirksomheden.

Eksempel 13 hakket kød

Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med

- "Slagtet i Danmark"

- "Fremstillet i Danmark"

- Dansk oprindelsesmærkning obligatorisk frem til 1. januar 2002. Herefter kan man vælge at give oplysning om oprindelse som "Oprindelse: Danmark" eller "Født i Danmark" og "Opvokset i Danmark (Da oprindelseslandet er det samme som fremstillingslandet, er denne oplysning ikke obligatorisk fra 1. januar 2002)

Eksempel 14 hakket kød

Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med

- "Slagtet i Holland"

- "Fremstillet i Danmark"

- "Oprindelse: Holland" eller "Født i Holland" og "Opvokset i Holland"

Eksempel 15 hakket kød

Hakket kød fra flere dyr med forskellig oprindelse, de er født i Tyskland og Holland, opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark og slagtet i Danmark, hvorefter de er hakket i Danmark, skal mærkes med

- "Slagtet i Danmark"

- "Fremstillet i Danmark"

- "Oprindelse: Tyskland, Holland, Belgien (evt. Danmark er ikke obligatorisk, idet det er det land, hvor kødet er fremstillet)" eller "Født i Tyskland og Holland" og "Opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark"

Bilag IV

Ansøgningsskema til godkendelse af frivillig mærkning

Ansøgning om tillæg/ændring til egen tidligere godkendelse Ja Nej

Hvis ja, angiv journal nummer for den tidligere godkendelse

Navn på kontaktperson i virksomheden

Virksomheden navn, adresse, telefon- og faxnummer

Ansøgerens virksomhedstype

Ansøgningen omfatter følgende omsætningsled

- primærproducent Ja Nej

- slagteri Ja Nej

- distributør (formidler uden lager) Ja Nej

- engros opskæring Ja Nej

- engros lager uden opskæring (frysehus o.l.) Ja Nej

- detailbutikskæde Ja Nej

- detail med tilvirkning (slagterforretning, supermarked) Ja Nej

- detail uden tilvirkning (købmand o.l.) Ja Nej

Rammeegenkontrolprogram skal vedlægges for hvert af de omfattede omsætningsled

Adresseliste vedlagt over butikker, som hører under kæden Ja Nej

Der ønskes mærket med

Mærkningen ønskes videreført fra leverandør Ja Nej

Leverandørens navn og adresse

Kopi af denne godkendelse medsendes

Liste over leverandører vedlagt Ja Nej

Kopi af disses godkendelser medsendes

Nærmere definition af mærkningen er vedlagt Ja Nej

Nødvendig, hvis mærkningen ikke videreføres fra leverandør

Kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrolorgan

- primærproducent

- slagteri

- distributør

- engros opskæring

- engros lager uden opskæring

- detailbutikskæde

- detail med tilvirkning

- detail uden tilvirkning

Der skal angives en kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrolorgan for hvert af de omfattede omsætningsled

Beskrivelse af foranstaltninger overfor medlemmer vedlagt Ja Nej

Skal vedlægges af organisationer/virksomhedskæder, som har medlemmer, der tilmelder sig specifikationen.

Fødevaredirektoratet har oprettet et register over godkendelser under ordningen med frivillig mærkning af oksekød. Registret indeholder bl.a. oplysning om virksomhedens navn, de godkendte mærkningsoplysninger, andre virksomheder, som benytter virksomhedens specifikation samt valg af kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrolorgan.

Registret vil blive ajourført med oplysninger fra denne ansøgning samt oplysning om godkendte eller vurderede og registrerede egenkontrolprogrammer i henhold til denne specifikation.

P.t. har Fødevaredirektoratet og fødevareregionerne adgang til registret.

Med henblik på at informere offentligheden, herunder virksomhederne og kontrolmyndighederne om aktuelle godkendelser, kan registret offentliggøres på Fødevaredirektoratets hjemmeside på internettet.

Underskrift Dato Ansøgers underskrift

Bilag V

Meddelelse til fødevareregionen forud for påbegyndelse af frivillig mærkning i detailhandelen

Navn på kontaktperson i virksomheden

Virksomheden navn, adresse, telefon- og faxnummer

Mærkning, som ønskes påbegyndt

Dato for påbegyndelse af mærkning

Journalnummer på den specifikation,

hvori mærkningen er godkendt.

Indehaveren af ovennævnte specifikation

Virksomhedens navn og adresse

Hermed erklæres, at virksomheden senest fra påbegyndelse af mærkningen på den ovenfor angivne dato er i besiddelse af et egenkontrolprogram udarbejdet i henhold til det for specifikationen godkendte rammeegenkontrolprogram.

Dato Underskrift

Bilag VI

Fødevareregionernes gebyrer for godkendelse af egenkontrolprogrammer og udførsel af løbende kontrol

Følgende afgifter er fastsat i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 97 af 13. februar 2001.

Primærproducenterne

For kontrol beregnes afgiften ud fra følgende

Et grundgebyr på 135 kr., hvortil kommer 230 kr. pr. påbegyndt kvarter på hverdage mellem kl. 6 og 17.

Et grundgebyr på 135 kr., hvortil kommer 295 kr. pr. påbegyndt kvarter på hverdage mellem kl. 17 og 22.

Et grundgebyr på 135 kr., hvortil kommer 360 kr. pr. påbegyndt kvarter på hverdage mellem kl. 22 og 6, på lørdage efter kl. 14 samt søn- og helligdage.

For kontrol m.v., der på grund af producentens forhold ikke kan gennemføres, betales for 4 kvarterer inkl. grundgebyr.

De under litra a-c nævnte kvartersatser anvendes for det tidsrum, i hvilket myndigheden er til stede i den kontrollerede besætning.

Kødvirksomheder med fast tilsyn

For kontrol beregnes afgiften på baggrund af konstaterede direkte og fælles kontroludgifter.

Direkte kontroludgifter på virksomheden omfatter løn m.v. til kontrolpersonalet, herunder den AM-kontrol, der udføres på slagteriet, samt udgifter til laboratoriemæssige prøver, befordring og administrationsudgifter i forbindelse med kontrollens gennemførelse på den enkelte virksomhed.

Følgende fælles kontroludgifter fordeles mellem virksomhederne

Direkte udgifter forbundet med kontrolpersonalets deltagelse i efter- og videreuddannelse.

Direkte udgifter forbundet med samarbejdsrepræsentanters, tillidsrepræsentanters og sikkerhedsrepræsentanters deltagelse i kurser og møder, der er nødvendige for deres varetagelse af pågældende funktioner.

Udgifter til erstatningspersonale ved kontrolpersonalets deltagelse i efter- og videreuddannelse samt kurser og møder som nævnt i nr. 1 og 2 og til erstatningspersonale for kontrolpersonale, der er bevilget frihed med løn til andet fagligt arbejde.

Merudgifter til erstatningspersonale for kontrolpersonale udlånt til andre virksomheder.

Merudgifter betinget af forskellen mellem barselsdagpenge og faktiske lønudgifter samt udgifter til erstatningspersonale for kontrolpersonale på barselsorlov.

Administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen samt ydede erstatninger i forbindelse med arbejdsulykker.

Andre udgifter som: Flyttegodtgørelse, AER-bidrag, AES-bidrag, Flexjob-puljebidrag og ikke henførbare ATP-bidrag for erstatningspersonale.

Udgifter til regional administration af kontrollen.

For kontrolpersonale, der er fastansat ved en fødevareregion, men som ikke er fast tilknyttet kødkontrollen ved nogen virksomhed, beregnes kontroludgiften som 234,74 kr. pr. time for dyrlæger og som 157,29 kr. pr. time for tilsynsteknikere.

Til dækning af pensionsforpligtelser for kontrolpersonale, der er omfattet af en statslig pensionsordning uden indbetaling af pensionsbidrag til en pensionskasse, betales en afgift beregnet på grundlag af den pensionsgivende løn, der vedrører dette personale.

Øvrige virksomheder

For kontrol i virksomheden beregnes afgiften ud fra følgende

Et grundgebyr på 135 kr., hvortil kommer 230 kr. pr. påbegyndt kvarter på hverdage mellem kl. 6 og 17.

Et grundgebyr på 135 kr., hvortil kommer 295 kr. pr. påbegyndt kvarter på hverdage mellem kl. 17 og 22.

Et grundgebyr på 135 kr., hvortil kommer 360 kr. pr. påbegyndt kvarter på hverdage mellem kl. 22 og 6, på lørdage efter kl. 14 samt søn- og helligdage.

For kontrol m.v., der på grund af producentens forhold ikke kan gennemføres, betales for 4 kvarterer inkl. grundgebyr.

De under litra a-c nævnte kvartersatser anvendes for det tidsrum, i hvilket myndigheden er til stede i virksomheden.

For sagsbehandlingsarbejde udover 20 minutters varighed betales 135 kr. pr. kvarter.

Vejledning om mærkning af oksekød

Afsnit I

Generelt om mærkning af oksekød

Hvad er ordningen for mærkning af oksekød

Ordningen om mærkning af oksekød er fastsat ved en EU-forordning. Forordningen kræver at alle, som omsætter oksekød i EU, skal mærke kødet med diverse obligatoriske oplysninger og at alle, som ønsker at angive yderligere supplerende oplysninger på kødet, skal have en godkendelse hertil.

Formålet med forordningen er at sikre sporbarheden af oksekød gennem handelsleddene samt sikre forbrugerne oplysninger om kødet med henblik på at genskabe deres tillid til produkterne.

Obligatoriske mærkningsoplysninger, som er fastsat i henhold til andre regler i fødevarelovgivningen, f.eks. regler fastsat i mærkningsbekendtgørelsen, gælder ved siden af disse regler.

Regelgrundlaget for mærkning af oksekød findes i bilag I.

Hvilken type kød er omfattet af ordningen

Fersk okse- og kalvekød, nyretap, mellemgulv samt hakket okse- eller kalvekød i blandinger, hvor okse- eller kalvekødet udgør mere end 50%, er omfattet af ordningen.

Fersk kød omfatter både kølet og frosset kød.

Fersk kød omfatter kød, der har været underkastet en begrænset behandling med vand eller damp, såsom skoldning eller blanchering. Denne behandling må dog ikke have medført nogen egentlig kogning af produktet.

Fersk kød omfatter kød, som er påstrøet salt som midlertidig konservering under transport samt kød, som er bestrøet med lidt sukker eller oversprøjtet med sukkervand.

Hvilken type kød er ikke omfattet af ordningen

Spiseligt slagteaffald f.eks. haler er ligesom indmad af okser og kalve, tilberedt okse- og kalvekød samt kødprodukter ikke omfattet af ordningen.

Eksempler på produkter, som ikke er omfattet af ordningen er: Kød, som er saltet, i saltlage, tørret eller røget, kødprodukter i form af pølser eller lignende, kogte produkter, uanset måden de er kogt på (kogt i vand, grilleret, friturekogt eller stegt), produkter, som er tilberedt eller konserveret på anden måde end ovennævnte, herunder produkter, som er marinerede, panerede, fyldt med f.eks. svampe og krydrede.

Eftersom forarbejdede varer ikke er omfattet af ordningen, er restauranter m.v., som sælger oksekød forarbejdet som færdigretter m.v., ikke omfatter af ordningen for mærkning af oksekød.

Hvordan skal kødet mærkes

Mærkning af uemballeret kød på slagteriet (ingen udbening)

Mærkningen skal foretages af det enkelte kødstykke.

Mærkningen kan bestå af flere etiketter.

Mærkning af emballeret kød

Den individuelle detailemballage skal være mærket med oplysningerne.

For engrospakninger, hvor kødet i pakningerne er individuelt emballeret, skal mærkningen findes på den individuelle emballage. Der er i disse tilfælde ikke specielle krav til engrosemballagen.

For engrospakninger, hvor kødet i pakningerne ikke er individuelt emballeret eller individuelt mærket direkte på kødet, skal mærkningen findes på engrosemballagen. Mærkningsoplysningerne på engrosemballagen skal gælde for alt kødet, hvilket betyder, at alt kødet skal have samme entydige reference.

Mærkningen kan bestå af flere etiketter.

Mærkning af uemballeret kød i detailhandelen

Mærkningen skal anbringes skriftlig og synlig i umiddelbar nærhed af kødet på salgsstedet. Mærkning kan f.eks. ske ved skiltning i lokalet eller direkte mærkning på kødstykker eller kødbakker.

Det vil f.eks. være muligt at mærke kødbakkerne med et nummer og samtidig have en liste eller lignende som refererer til nummeret på kødbakken og indeholder mærkningsoplysningerne. Listen skal være synlig for kunderne i butikken.

Flere mærkningsmåder kan kombineres.

Afsnit II

Obligatorisk mærkning af oksekød

Hvad er obligatorisk mærkning af oksekød

Obligatorisk mærkning er den mærkning, som skal findes på alt oksekød, som omsættes i EU. Dette betyder, at alle virksomheder, som omsætter oksekød i EU, har pligt til at sikre, at det kød, som omsættes, er mærket korrekt med disse oplysninger.

Virksomheder, som sælger kød til tredjelande, behøver ikke at mærke dette kød med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor fødevareregionerne kunne dokumenteres, at kødet sælges direkte til tredjelande.

Indførelsen af den obligatorisk mærkning finder sted i to faser. Den første trådte i kraft den 1. september 2000, og den anden fase træder i kraft den 1. januar 2002.

Obligatorisk mærkning pr. 1. september 2000

Følgende oplysninger er obligatoriske for alt oksekød bortset fra hakket kød

reference

slagtet i (landets navn) (slagteriets autorisationsnummer)

opskåret i (landet navn) (opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer)

(evt. flere opskæringslande/aut. nr., hvis samme muskel er opskåret flere steder)

(evt. navn og adresse på slagterbutik i forbindelse med engrosforhandling fra detailslagtere)

dansk oprindelse. Gælder for kød fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i Danmark.

Følgende oplysninger er obligatoriske for hakket kød

reference

slagtet i (landets navn)

fremstillet i (landets navn). Dette er landet, hvori kødet er hakket.

dansk oprindelse. Gælder for kød fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i Danmark

Obligatorisk mærkning pr. 1. januar 2002

Følgende oplysninger bliver pr. 1. januar 2002 obligatoriske for alt oksekød bortset fra hakket kød

reference

slagtet i (landets navn) (slagteriets autorisationsnummer)

opskåret i (landet navn) (opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer)

(evt. flere opskæringslande/aut. nr., hvis samme muskel er opskåret flere steder)

(evt. navn og adresse på slagterbutik i forbindelse med engrosforhandling fra detailslagtere)

oprindelse (landets navn), hvis dyret er født, opvokset og slagtet i samme land, eller

født i (landets navn) og opvokset i (landets navn/landenes navne)

Følgende oplysninger bliver den 1. januar 2002 obligatoriske for hakket kød

reference

slagtet i (landets navn)

fremstillet i (landets navn). Dette er landet, hvori kødet er hakket.

oprindelse (alle lande, hvor kvæget/kvægene er født, opvokset og slagtet, bortset fra fremstillingslandet).

Forklaringer til mærkning med reference

Generelt om reference

En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, hvis formål er at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr til en homogen gruppe med samme mærkningselementer. Ordet parti eller batch vil ofte bruges i samme betydning som reference.

Virksomheder, som opskærer eller hakker kødet, kan vælge imellem at videreføre referencerne fra leverandøren eller danne deres egne referencer. Virksomheder, som ikke opskærer eller hakker kødet, skal videreføre den eksisterende reference (fra slagteri eller opskæringsvirksomhed). Virksomheder, som ikke opskærer eller hakker kød, kan være mellemhandlere eller f.eks. detailvirksomheder, der alene sælger færdigpakket kød eller pakker kød, der i forvejen er opskåret.

Ved opskæring forstås, at større stykker kød opdeles i mindre dele, udbening (dvs. udskæring af knogler) samt fjernelse af sener. Det betragtes ikke som opskæring, hvis kødet alene trimmes eller afpudses for fedt m.v. En opdeling af fjerdinger i flere dele ( f.eks. forfjerdingen i slag, bryst og vinge eller bagfjerdingen i kølle og langryg ) foretaget af slagteriet betragtes ej heller som opskæring, såfremt der ikke samtidig sker en udbening.

Når en virksomhed danner egne referencer, skal det registreres, hvilke modtagne referencer som indgår i den nye reference (se afsnit om egenkontrol)

Dagsproduktionerne kan adskilles ved hjælp af produktions- eller pakkedatoen, som således benyttes, som en del af referencen.

Eksempler på referencer findes i bilag II.

Specielt om referencer på slagteriet

For hele og halve slagtekroppe, fjerdinger og fjerdinger delt i mindre delstykker med ben skal referencen altid henvise til det enkelte dyr (CKR-nummer eller entydigt slagtenummer).

Specielt om reference for alt opskåret kød, bortset fra hakket kød

En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr, som opfylder følgende

De skal være slagtet på samme slagteri

De skal være opskåret på samme opskæringsvirksomhed, (evt. flere på hinanden følgende opskæringsvirksomheder)

De må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den, som sidst opskærer kødet.

De skal have samme oprindelse (gælder fra 1. januar 2002), dvs. tillige være født i samme land og opvokset i samme land/samme lande

Da slagteriets land og aut. nr. og opskæringsvirksomhedens land og aut. nr. (og fra 1. januar 2002 også oprindelsen) skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

Kød af dansk oprindelse må frem til 1. januar 2002 blandes med kød fra kvæg, som er født og opvokset i andre lande, under samme reference, såfremt alt kødet er slagtet på samme slagteri i Danmark. I disse tilfælde skal kødet mærkes med, at det er af dansk og anden oprindelse.

Specielt om reference for hakket kød

En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende

Dyrene skal være slagtet i samme land og

Kødet skal være hakket i samme land

Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som hakker kødet

Da slagteland og fremstillingsland (og fra 1. januar 2002 også oprindelsen) skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.

Kød af dansk oprindelse må blandes med kød fra kvæg, som er født og opvokset i andre lande, under samme reference, såfremt alle dyrene er slagtet i Danmark. Frem til 1. januar 2002 skal kødet i disse tilfælde mærkes med, at det er af dansk og anden oprindelse.

Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.

Specielt for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød.

Slagtekroppe, hele og halve kroppe, fjerdinger og fjerdinger delt i mindre delstykker med ben samt opskåret/udbenet kød skal mærkes med oplysning om slagteland og slagteriets autorisationsnummer.

Nedskæring af halve kroppe i fjerdinger betragtes ikke som en opskæring. I tilfælde hvor slagteriet deler en fjerding i mindre delstykker med ben, betragtes det ikke som en opskæring, når det sker på det slagteri, som her slagtet dyret.

Hvis et slagteri også foretager opskæring, kan man vælge at angive "slagtet og opskåret i (land) (aut. nr.)".

Hvis kødet er mærket med oprindelse (landets navn), er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

Specielt for hakket kød

Hakket kød skal mærkes med landet, hvori dyrene er slagtet. Slagteriets autorisationsnummer skal ikke angives for hakket kød, men oplysningen kan gives frivilligt. Såfremt oplysning om slagteriets aut. nr. angives, betragtes denne som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.

Kød fra dyr slagtet i forskellige lande må ikke hakkes sammen. Derimod er det tilladt at hakke kød sammen fra forskellige slagterier i samme land.

Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomheden aut. nr. samt fremstillingsland

Specielt for opskåret kød bortset fra hakket kød

Opskåret kød skal mærkes med opskæringslandet samt opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer.

Hvis den samme muskel opskæres på flere opskæringsvirksomheder, skal der angives land og aut. nr. for alle virksomhederne. Et slagteri, som deler fjerdingerne i flere dele med ben, betragtes ikke som en opskæringsvirksomhed.

Kød, som ikke er opskåret på samme virksomhed (evt. flere på hinanden følgende virksomheder), må ikke have samme reference og kan derfor ikke pakkes i samme emballage..

For at spare på pladsen på etiketten må man kombinere den obligatoriske oksekødsmærkning med sundhedsmærket, således at der skrives "opskåret i (landets navn)", efterfulgt af sundhedsmærket (hvori indgår aut. nr.).

For slagterbutikker, som videresælger kød engros, dvs. med henblik på yderligere videresalg (såkaldte "2/3-slagtere"), skal der mærkes med navn og adresse på slagtebutikken i stedet for aut. nr. Mærkningen vil derfor omfatte følgende ordlyd "opskåret i Danmark af (navn og adresse på slagterbutikken)".

Kød, som sælges i den detailbutik, hvori det er opskåret, skal ikke mærkes med opskåret i (butikkens navn). Dette gælder også slagtebutikker.

Specielt for hakket kød

Hakket kød skal mærkes med fremstillingsland. Kød hakket i forskellige lande må ikke blandes i samme parti.

Mærkningen skal være "fremstillet i (landets navn)" eller "fremstillet (hakket) i (landets navn)" og kan ikke erstattes af andre ord.

Opskæringsland og aut. nr. skal ikke angives for hakket kød, men kan angives frivilligt. Såfremt oplysning om opskæringsland og/eller opskæringsvirksomhedens aut. nr. angives, betragtes denne som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.

Kød opskåret i forskellige lande og på forskellige virksomheder må hakkes sammen.

Forklaringer til mærkning med oprindelse

Generelt om oprindelse

Oprindelse er defineret som det eller de lande, hvori kvæget er født, opvokset og slagtet.

Det er obligatorisk at mærke kød fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i Danmark med dansk oprindelse.

Fra 1. januar 2002 bliver det obligatorisk at mærke med oprindelse for alt kød, som sælges i EU.

Eksempler på oprindelse fremgår af bilag III.

Specielt om oprindelse for perioden indtil 1. januar 2002

Slagtekroppe og kød fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, skal mærkes med dansk oprindelse.

Frem til 1. januar 2002 må opskåret kød bortset fra hakket kød af dansk oprindelse blandes sammen med kød fra kvæg, som er født og opvokset i andre lande, såfremt alle dyrene er slagtet på samme slagteri. I disse tilfælde skal kødet mærkes med, at det er af dansk og anden oprindelse.

Hakket kød af dansk oprindelse må blandes med kød fra kvæg, som er født og opvokset i andre lande, under samme reference, såfremt alle dyrene er slagtet i Danmark. Frem til 1. januar 2002 skal kødet i disse tilfælde mærkes med, at det er af dansk og anden oprindelse.

Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød efter 1. januar 2002

Slagtekroppe og opskåret kød skal mærkes med oprindelse.

Mærkningen med "oprindelse (landets navn)" kan kun anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i det samme land.

Mærkning med "født i (landets navn)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne" anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som ikke er født, opvokset og slagtet i det samme land, eller hvis virksomheden foretrækker denne mærkningen i stedet for "oprindelse (landets navn)".

For kød importeret fra tredjeland, dvs. lande uden for EU, må angivelsen "oprindelse i (landets navn)" kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning, og hvis virksomheden har en godkendt rammespecifikation for den frivillige oprindelsesmærkning (se afsnit III). I andre tilfælde skal angivelsen være "oprindelse: tredjeland".

Hvis der er angivet "oprindelse (landets navn)" på mærkningen, er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".

For kød fra dyr importeret levende fra tredjeland må betegnelsen "født i (tredjelandets navn)" og "opvokset i (tredjelandets navn/tredjelandenes navne)" kun anvendes, hvis landet/landene fremgår af kvægpasset. Hvis landet/landene ikke fremgår af kvægpasset, angives i stedet: "Indført levende til EF" eller "indført levende fra (tredjelandets navn)".

For kvæg født inden den 1. januar 1998, og for hvilke der ikke er oplysninger om fødselslandet, angives: "Født inden den 1. januar 1998".

Som undtagelse f.s.v.a. angivelse af opvækstlande gælder, at kvægets fødselsland og slagteland ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene.

Specielt om oprindelse for hakket kød fra 1. januar 2002

Hakket kød skal fra den 1. januar 2002 mærkes med oprindelse.

Oprindelse er en liste over alle de lande, hvor kvæget har opholdt sig før slagtning, uanset hvor kort tid opholdet har varet. Derfor skal også det land, hvor dyret er født, og det land, hvor dyret er slagtet, med på listen.

Hvis dyret alene har opholdt sig i det samme land, hvor kødet hakkes, er det ikke obligatorisk at angive oprindelse, men oprindelse kan i disse tilfælde frivilligt angives. Såfremt det land, hvori kødet er hakket, angives som oprindelsesland, betragtes denne oplysning som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.

Kød fra kvæg med forskellig oprindelse må blandes sammen i samme reference.

Kød fra dyr importeret levende fra tredjeland må kun mærkes med oprindelseslandenes navne, hvis der er sket registrering af fødsels- og opvækstland i kvægpasset. Ellers skal følgende angives: "Indført levende til EF" eller "indført levende fra (landets navn)".

For kvæg født inden den 1. januar 1998, og for hvilke der ikke foreligger oplysninger om fødsels- eller opvækstland, angives "født inden den 1. januar 1998".

For kød importeret fra tredjeland må angivelsen "oprindelse i (landets navn)" kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning, og hvis virksomheden har en godkendt rammespecifikation for den frivillige oprindelsesmærkning. I andre tilfælde angives betegnelsen "oprindelse: tredjeland".

Betegnelserne "født i (landets navn)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" kan anvendes i stedet for oprindelse "(landets navn/landenes navne)". Ved anvendelse af denne frivillige mærkning gælder, at kvægets fødselsland og slagteland ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene. Såfremt betegnelserne "født i (landets navn)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes i stedet for oprindelse, betragtes disse oplysninger som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.

Afsnit III

Frivillig mærkning

Hvad er frivillig mærkning

Frivillig mærkning af oksekød er de supplerende oplysninger, som en virksomhed ønsker at videregive til sine kunder om oksekødet.

Frivillig mærkning inkluderer udover de skriftlige oplysninger på kødet eller emballagen, mundtlige eller skriftlige oplysninger til forbrugeren på salgsstedet og oplysninger givet i handelsdokumenter. Oplysninger givet på anden måde f.eks. i reklamer i dagblade eller annonceaviser, og som ikke uddeles på salgsstedet, er ikke omfattet af den frivillige mærkningsordning, men skal vurderes efter de almindelige vildledningsregler i mærkningsbekendtgørelsen.

Før en frivillig mærkning kan anvendes, skal denne godkendes af fødevareregionen.

Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning

Alle oplysninger, der ikke er obligatoriske, er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Ordningen omfatter således oplysninger om særlige kendetegn eller produktionsforhold vedrørende kødet eller det dyr, det stammer fra, samt udenlandsk oprindelse frem til den 1. januar 2002. Det følgende er eksempler på oplysninger, der skal godkendes

Dyrets køn eller alder (f.eks. kalv, ungtyr)

Dyrets race (f.eks. Hereford, Jersey og Limousine)

Opfedningsmetode eller andre oplysninger m.h.t. fodring

Slagtealder, slagtemetode (f.eks. halal), eller hvor længe kødet er modnet

Sortering såsom klassificering, slagtevægt eller klasse, såfremt den benyttes i andre handelsled end slagteriet

Kvalitetsanprisninger, herunder varemærker, som angiver en vis kvalitet (f.eks."Gourmet")

Oprindelse fra tredjelande, hvis landets navn ønskes angivet som oprindelse

Oprindelse fra andre EU-lande end Danmark frem til 1. januar 2002

Hvilke oplysninger hører ikke under den frivillige mærkningsordning

Som udgangspunkt omfatter den frivillige mærkningsordning alle mærkningselementer, som ikke er obligatoriske i henhold til gældende regler. Af andre obligatoriske mærkningselementer kan f.eks. nævnes

obligatorisk mærkning nævnt i afsnit II i denne vejledning (dog er mærkning med anden EU-oprindelse end dansk frivillig mærkning frem til 1. januar 2002)

obligatorisk mærkning i henhold til mærkningsbekendtgørelsen (f.eks. fremstillingstidspunkt for kød hakket af ikke-autoriserede virksomheder, nettovægt for færdigpakket kød, varebetegnelse og mindste holdbarhedsdato)

Som en undtagelse fra bestemmelsen om, at alle ikke-obligatoriske mærkningselementer skal godkendes, gælder, at oplysninger, der let kan kontrolleres på salgsstedet, ikke er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Dette gælder f.eks.

nettovægt på ikke-færdigpakket kød

udskæringsbetegnelse

stegetid

tilberedningstips

oplysningen om mærkningens sammensætning, eller hvorfor der mærkes

Sporbarhed

Det er et krav, at alle mærkningsoplysninger kan spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindelig er givet. Der er derfor krav om, at alt kød under ordningen kan identificeres entydigt via den benyttede reference.

Referencen skal bruges til kontrol af, om mærkningsoplysningerne er korrekte. Ved mærkning med f.eks. "Hereford" skal referencen sikre, at alle dyr med den angivne reference er af racen Hereford.

Eksempler på, hvordan de frivillige mærkningsoplysninger kan inkluderes i referencen for den obligatoriske mærkning, findes i bilag II.

Godkendelse af frivillig mærkning

Virksomheder, som ønsker at mærke oksekød med frivillige oplysninger, skal være omfattet af en godkendt specifikation. Der er følgende tre muligheder for at blive omfattet af en specifikation

virksomheden kan udarbejde egen specifikation og ansøge om godkendelse af denne, se ansøgning om godkendelse af specifikation

virksomheden kan tilmelde sig en allerede godkendt specifikation, hvis denne omfatter virksomhedens omsætningsled og specifikationsindehaveren er indforstået hermed, se tilmelding til godkendt mærkning

virksomheden kan tilmelde sig de offentlige specifikationer for mærkning med økologisk produktionsmetode og Fødevareministeriets kvalitetsmærke, se offentlige specifikationer

Ansøgning om godkendelse af specifikation

I bilag IV findes et ansøgningsskema vedrørende godkendelse af specifikation. Ansøgningsskemaet kan anvendes ved ansøgning om godkendelse af specifikation. Ansøgningen skal sendes til fødevareregionen med henblik på godkendelse.

Ansøgningen skal indeholde følgende

Oplysning om ansøgeren samt evt. tidligere godkendelse

Oplysningen om ansøgerens virksomhedstype samt hvilke omsætningsled, der er omfattet af ansøgningen

Angivelse af, om mærkningen ønskes videreført fra leverandøren. I givet fald skal leverandøren/leverandørerne angives, og der skal vedlægges kopi af leverandørens/leverandørernes godkendelse.

Definition af den mærkning, som ønskes anvendt, hvis mærkningen har oprindelse i et af de af specifikationen omfattede handelsled

Angivelse af kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrol organ for hvert af de omfattede omsætningsled

Beskrivelse af foranstaltninger overfor medlemmer, hvis ansøgeren er en organisation/virksomhedskæde.

Rammeegenkontrolprogram for alle de omfattede omsætningsled.

Underskrift.

Ad. 1

Her skal angives om ansøgningen er et tillæg/en ændring til en eksisterende godkendelse, og i givet fald hvilken. Herudover skal der angives navn, adresse, telefon- og faxnummer eventuelt e-mail adresse på virksomheden samt kontaktperson.

Ad 2

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilken virksomhedstype, ansøgeren repræsenterer, samt hvilke omsætningsled, ansøgningen omfatter.

Såfremt ansøgningen kan benyttes af flere virksomheder, betragtes ansøgeren som en organisation/butikskæde, hvorfor dette skal anføres i ansøgningen.

Ad. 3

Hvis en virksomhed ønsker at videreføre mærkningen fra et tidligere omsætningsled og ikke er omfattet af samme specifikation som leverandøren, skal specifikationen indeholde en beskrivelse af hvilken mærkning, som ønskes videreført og fra hvilken leverandør, samt kopi af leverandørens godkendelse til den pågældende mærkning.

Hvis virksomheden efter godkendelsen ønsker at udvide sin leverandørkreds, skal den indsende kopi af den nye leverandørs endelige godkendelse eller certifikat til fødevareregionen med oplysning om, at den pågældende leverandør ønskes anvendt. Virksomheden vil herefter modtage besked om, hvorvidt leverandøren kan godkendes eller ej.

Hvis virksomheden ønsker at mærke med eget varemærke eller logo, kan godkendelsen under visse betingelser bygge på andre godkendte mærkningsoplysninger i tidligere omsætningsled. Som eksempel vil en virksomheden f.eks. kunne mærke med "Jensens velhængte bøffer" på baggrund af kød fra leverandører med godkendelse til mærkning med "garantimørt". Det er en betingelse, at godkendelsen til at mærke med "garantimørt" har krav til modning m.v. Virksomheden skal i disse tilfælde i ansøgningsskemaet indikere, at den ønsker at videreføre mærkningen "garantimørt", som en betegnelse.

Med hensyn til import fra tredjelande har EU-kommissionen godkendt konkrete mærkningsoplysninger og en række konkrete virksomheder i en række tredjelande. De danske myndigheder kan kun godkende ansøgninger, der angiver oplysninger, der er godkendt af Kommissionen og som leveres fra de godkendte virksomheder.

Ad. 4

Det er nødvendigt i forbindelse med ansøgning om godkendelse at definere mærkningen, såfremt mærkningen har "oprindelse" i et af de omsætningsled, som er omfattet af specifikationen.

Ved "oprindelse" forstås, at mærkningen starter i dette led, hvorfor kontrollen med mærkningen også skal starte i dette led. De fleste frivillige mærkningselementer vil have deres oprindelse i slagterileddet. Dette gælder f.eks. mørhed og slagtemetode samt de fleste kvalitetssorteringer. Mærkning med dyrets race, opfedningsforhold m.v. vil altid have oprindelse hos primærproducenten, mens mærkning med kvalitet m.v. kan have sin oprindelse i forskellige omsætningsled alt afhængig af, hvilke krav kødet skal opfylde, før mærkningen kan finde sted.

I specifikationen skal mærkningen defineres, således at fødevareregionen kan foretage en vurdering af, om mærkningen er i overensstemmelse med lovgivningen, f.eks. at den ikke er vildledende overfor forbrugerne.

Som eksempel vil man ved mærkning med frilandskalv skulle definere, hvilke krav der stilles til kalvens opvækst, alder, vægt og andre parametre, som ønskes medtaget i specifikationen.

Ad. 5

Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen for hvert omsætningsled udpege den offentlige myndighed eller det eksterne, uvildige kontrolorgan, der skal godkende egenkontrolprogrammet og kontrollere, at dette følges.

Det bemærkes, at private virksomheder og organisationer ikke har pligt til at påtage sig opgaven som uvildigt kontrolorgan.

Ad. 6

Indehaveren af en godkendt specifikation, som benyttes af flere virksomheder, betragtes som en organisation/virksomhedskæde. Den, der tilmelder sig, vil blive betragtet som "et medlem" Organisationer/virksomhedskæder skal fastsætte foranstaltninger overfor medlemmer, der ikke overholder godkendelsen. Disse foranstaltninger skal beskrives i et bilag til ansøgningen og godkendes i forbindelse med specifikationen.

Ad. 7

Rammeegenkontrolprogrammet er en overordnet beskrivelse af den egenkontrol, virksomheden skal udføre. Ansøgningen skal indeholde et rammeegenkontrolprogram for alle de omsætningsled, ansøgningen omfatter.

Rammeprogrammet skal bl.a. angive hvilke kontrolpunkter, der skal laves arbejdsrutiner for i egenkontrolprogrammet. Kontrolpunkterne afhænger af, hvad virksomheden foretager sig med kødet. Kontrolpunkterne er følgende

kontrol af mærkning ved modtagelse (alle)

registrering af nye referencer ved opskæring af kød (alle som opskærer kød)

adskillelse af kødet under opskæring og pakning (alle som opskærer og/eller pakker kød)

kontrol af korrekt mærkning (alle som opskærer og/eller pakker kød)

registrering af indgående og udgående mængder samt simpelt mængderegnskab (alle)

intern revision af egenkontrollen (alle)

Kontrolpunkterne er nærmere beskrevet i forbindelse med egenkontrollen under afsnit IV.

Hvis en godkendelse omfatter flere virksomheder og evt. flere omsætningsled, skal hver virksomhed i hvert omsætningsled udarbejde et egenkontrolprogram.

Til brug for udarbejdelsen skal virksomheden have en kopi af specifikationen, herunder kopi af rammeprogrammet for det relevante omsætningsled. Specifikationens indehaver skal sørge for at sende de nødvendige kopier til virksomheden.

Tilmelding til godkendt mærkning

En virksomhed kan tilmelde sig en allerede godkendt specifikation, hvis specifikationen omfatter virksomhedens omsætningsled og specifikationens indehaver accepterer tilmeldingen. I disse tilfælde skal virksomheden udfærdige et egenkontrolprogram, se afsnit IV.

En organisation skal til enhver tid kunne give myndighederne en liste over medlemmerne.

Offentlige specifikationer

Der er fastsat offentlige specifikationer (ordninger) for mærkning med økologisk produktionsmetode og Fødevareministeriets kvalitetsmærke.

Dette betyder, at virksomheder, der ønsker at mærke med ét af disse mærker, ikke behøver at ansøge om godkendelse i henhold til ordningen om frivillig mærkning af oksekød.

Virksomheden skal i stedet følge de regelsæt, der er fastsat under disse to ordninger.

Sagsbehandling i forbindelse med godkendelse af specifikationer

Ansøgningen sendes til Fødevareregionen.

Fødevareregionen bekræfter, at ansøgningen er modtaget.

Fødevareregionen vurderer ansøgningen for at sikre, at mærkningen og kontrolsystemet opfylder kravene i ordningen. Eventuelle fejl og mangler i ansøgningen rettes. Dette kan indebære, at virksomheden skal indsende rettelser til ansøgningen eller fremsende en fornyet ansøgning. Når ansøgningen opfylder kravene i ordningen, godkendes den.

Når ansøgningen er godkendt, skal virksomheden udfærdige et egenkontrolprogram i henhold til rammeegenkontrolprogrammet. Egenkontrolprogrammet skal indsendes til godkendelse hos den kontrollerende myndighed eller det uvildige kontrolorgan, som er udpeget i specifikationen, se afsnit IV om egenkontrol. Virksomheden må ikke begynde at mærke med de frivillige oplysninger, før egenkontrolprogrammet er godkendt.

Som undtagelse herfra skal en detailbutik ikke indsende sit egenkontrolprogram til godkendelse forud for mærkningens anvendelse, såfremt det er fødevareregionen, som er udpeget som kontrolmyndighed. I stedet skal detailbutikken meddele fødevareregionen forud for mærkningens påbegyndelse, hvilken mærkning, den ønsker at anvende, hvilken specifikation, der ligger til grund for mærkningen, samt hvornår den påtænker at anvende mærkningen. Formularen i bilag V kan anvendes til dette formål. Egenkontrolprogrammet for detailbutikken vurderes og registreres i disse tilfælde ved efterfølgende tilsyn.

Certifikat

Når virksomheden har fået godkendt en specifikation og et egenkontrolprogram, kan den anmode Fødevareregionen om et certifikat med et godkendelsesnummer. Certifikatet er underskrevet og stemplet af Fødevareregionen.

Såfremt det ikke er Fødevareregionen, som er kontrollerende myndighed, skal virksomheden ved anmodning om certifikat fremsende det uvildige kontrolorgans eller den anden myndigheds godkendelse af egenkontrolprogrammet til Fødevareregionen.

Certifikat kan bruges ved handel i Danmark og skal bruges ved eksport. Virksomheden skal sende kopi af certifikatet til den virksomhed i Danmark eller det andet EU-land, som modtager det mærkede kød. Kunderne vil ofte have brug for at modtage kopi af certifikatet, hvis de ønsker at videreføre mærkningen til deres kunder.

Afsnit IV

Egenkontrol

Alle virksomheder, som omsætter oksekød, skal have et egenkontrolprogram, som sikrer overholdelse af den obligatoriske mærkning af oksekød samt eventuel supplerende frivillig mærkning. For virksomheder, der selv mærker, skal egenkontrolprogrammet først og fremmest sikre sporbarhed og korrekt mærkning. For virksomheder, der ikke selv mærker, skal egenkontrolprogrammet først og fremmest sikre, at den obligatoriske og evt. den frivillige mærkning er tilstede.

Ved frivillig mærkning er egenkontrolprogrammet den konkrete anvendelse af det i specifikationen godkendte rammeegenkontrolprogram på en bestemt virksomhed. Når specifikationen er godkendt, udarbejdes egenkontrolprogrammet. Egenkontrolprogrammet er således en konkret gennemførelse af rammeprogrammet i en virksomhed. Egenkontrolprogrammet skal beskrive de konkrete arbejdsrutiner, som virksomheden vil anvende for at sikre, at kød med en godkendt mærkning holdes adskilt fra andet kød.

Egenkontrolprogrammet skal udarbejdes af den enkelte virksomhed. Det er virksomhedens eget ansvar, at der udarbejdes et egenkontrolprogram.

Godkendelse og vurdering af egenkontrolprogrammer

Fødevareregionerne er den kontrollerende myndighed for den obligatoriske mærkning, mens det er muligt i forbindelse med den frivillige mærkning at udpege et uvildigt kontrolorgan.

Egenkontrolprogrammer skal som udgangspunkt godkendes af den kontrollerende myndighed eller det uvildige kontrolorgan forud for mærkningens påbegyndelse.

Som undtagelse herfra skal detailbutikkernes egenkontrolprogrammer for obligatorisk mærkning frem til 1. januar 2002 dog ikke godkendes før mærkningens påbegyndelse. Fra den. 1. januar 2002 skal detailbutikkernes egenkontrolprogrammerne for den obligatoriske mærkning ikke godkendes forud for mærkningens påbegyndelse, såfremt der foreligger en godkendt branchekode for den obligatoriske mærkning. Dette betyder, at egenkontrolprogrammer for obligatorisk mærkning, som ikke er vurderet og registreret forud for 1. januar 2002, og som ikke er lavet i henhold til en godkendt branchekode, skal indsendes til Fødevareregionen til godkendelse.

For den frivillige mærkning skal detailbutikkernes egenkontrolprogrammer ikke indsendes til godkendelse forud for mærkningens påbegyndelse, hvis det er fødevareregionen, som kontrollerer mærkningen. I disse tilfælde skal detailbutikkerne forud for mærkningens påbegyndelse meddele fødevareregionen hvilken mærkning, de ønsker at anvende, hvilken specifikation, der ligger til grund for mærkningen, samt hvornår de påtænker at anvende mærkningen. Formularen i bilag V kan anvendes til dette formål.

I de tilfælde, hvor egenkontrolprogrammerne ikke skal indsendes til godkendelse hos fødevareregionen, vil disse blive vurderet og registreret i forbindelse med de fødevareregionens tilsyn.

Hvad indeholder et egenkontrolprogram

I virksomhedens egenkontrolprogram skal der være en detaljeret beskrivelse af, hvordan det sikres, at mærkningen er korrekt. Egenkontrolprogrammet kan med fordel vedlægges kopi af flow-diagram, lister, check-skema og andet dokumentationsmateriale.

Egenkontrolprogrammet består af en række kontrolpunkter, som skal beskrives afhængig af virksomhedens art og interne procedurer.

Generelt for egenkontrolprogrammet gælder, at

der skal udpeges en kontrolansvarlig for hvert af kontrolpunkterne,

der skal være dokumentation for den udførte egenkontrol, som skal gemmes i mindst to år, og at

der skal udfærdiges af afvigerapport, som indeholde beskrivelse af den aktuelle afvigelse, beskrivelse af den afhjælpende handling, og, hvis relevant, beskrivelse af den korrigerende handling herunder vurdering af behov for ændringer i egenkontrolprogrammet.

Følgende kontrolpunkter kan være relevante i egenkontrolprogrammet alt afhængig af virksomhedens art

Information om referencer

Identifikation ved modtagelse

Registrering af egne referencer

Adskillelse og mærkning

Afstemning af mængder

Intern revision af egenkontrollen

Ad. 1: Information om referencer

Virksomheden skal sørge for, at de medarbejdere, som skal kontrollere det indgående kød, er informeret om, hvordan leverandørens referencer er sammensat, samt hvor på mærkningen de er placeret.

Virksomheden skal definere, hvordan dens egne referencer er sammensat, såfremt virksomheden danner nye referencer ved opskæring af kødet.

Virksomheden skal overfor alle kunder fortælle, hvordan referencen på det leverede kød er sammensat, samt hvor på mærkningen referencen er placeret. Detailbutikker skal dog kun ved forespørgsel fortælle forbrugerne, hvordan referencen er sammensat samt hvor på mærkningen, referencen er placeret.

Ad. 2: Identifikation ved modtagelse

Hvert enkelt dyr eller hver leverance af kød skal identificeres ved modtagelse. Det skal kontrolleres, at den obligatoriske mærkning er tilstede. Hvis virksomheden tillige ønsker at videreføre en frivillig mærkning fra tidligere omsætningsled, skal det kontrolleres, at den frivillige mærkning er tilstede.

Ad. 3.: Registrering af egne referencer

Virksomheder, som opskærer kødet, kan vælge at danne nye referencer. I disse tilfælde skal virksomhederne for hver ny egen reference registrere de indgående referencer (referencerne på det kød, som opskæres sammen under en given reference). Det er vigtigt, at der altid er sikret sporbarhed mellem leverandørens reference og den nye reference.

Virksomheder, som ikke opskærer kødet, må ikke danne egne referencer, men skal videreføre leverandørens reference i forbindelse med ompakning.

Som undtagelse må slagterier dog danne egen slagtereference, men referencen skal være unik for hvert enkelt dyr, og slagteriet skal i givet fald have registreret sammenhængen mellem kvægets CKR-nummer og slagtereferencen, således at man altid fra slagtereferencen kan finde tilbage til det enkelte dyr.

Ad. 4: Adskillelse og mærkning

Alle slagtekroppe og alt kød skal kunne identificeres entydigt. Dette betyder, at kød med forskellig mærkning skal holdes adskilt fra hinanden under opskæringsprocessen, og indtil det er blevet mærket.

I forbindelse med mærkningen skal virksomheden sikre, at kødet mærkes korrekt med alle de obligatoriske og - hvis relevant - frivillige oplysninger.

Ad. 5: Afstemning af mængder

Virksomhederne skal registrere ind- og udgående (købte og solgte) mængder med henblik på en simpel afstemning. Dette skal ske med henblik på at dokumentere, at der ikke sælges mere oksekød, end der indkøbes. De indgående mængder kan evt. overføres elektronisk fra leverandør. De udgående mængder kan evt. registreres som beløb og omregnes til kg. ved brug af gennemsnitspris. Hvis en bedre registrering ikke er mulig, kan man foretage et skøn over, hvor stor en andel af den totale solgte kødmængde, der er oksekød under ordningen, og hvor stor en andel, der er andre varer (f.eks. svinekød eller forarbejdede kødprodukter).

Virksomheder, som opskærer kød, skal i egenkontrolprogrammet anslå en udnyttelsesprocent af det leverede kød.

Virksomheder, som kun sælger færdigpakket kød, kan i stedet for at registrere de udgående mængder registrere det kød, som de af en eller anden grund ikke sælger (f.eks. sender tilbage til leverandør eller kasserer). I disse tilfælde antages den solgte mængde at være den indgående mængde fratrukket den ikke-solgte mængde.

Ad. 6: Intern revision af egenkontrollen

Mindst én gang om året skal der foretages en intern revision af egenkontrolprogrammet. Den interne kontrol har til formål at verificere, at egenkontrolprogrammet fungerer i praksis, dvs.

at der ifølge egenkontrolprogrammet gennemføres kontrol af samtlige krav,

at der gennemføres de fastsatte registreringer, afstemninger m.v.

at der på basis af de foretagne registreringer, afstemninger m.v. er udarbejdet de nødvendige afvigelsesrapporter,

at der er foretaget passende opfølgning på eventuelle afvigelsesrapporter.

I forbindelse med den interne kontrol skal der udarbejdes en intern kontrolrapport, som skal være tilgængelig for fødevareregionen.

De uvildige kontrolorganers opgaver

Hvis der i forbindelse med godkendelse af specifikationen er udpeget et uvildigt kontrolorgan som ansvarlig for kontrollen med den frivillige mærkning, er det dette uvildige kontrolorgan, som skal godkende egenkontrolprogrammet.

Når egenkontrolprogrammet er godkendt, kan mærkningen tages i anvendelse.

Det uvildige kontrolorgan skal løbende føre tilsyn med, at specifikationen og egenkontrolprogammet overholdes.

Hvis specifikationen eller egenkontrolprogammet ikke overholdes, skal kontrolorganet meddele dette til den fødevareregion, som har godkendt specifikationen. Dette skyldes, at det kan være nødvendigt for fødevareregionen at tilbagekalde godkendelsen af specifikationen eller stille yderligere krav, som skal opfyldes for at godkendelsen kan beholdes. Hvis indberetningen angår en anden end specifikationens indehaver, skal det uvildige kontrolorgan tillige sende en kopi af indberetningen til specifikationens indehaver.

Det uvildige kontrolorgan skal på forlangende kunne fremvise kontrolrapporter vedrørende kontrollen af de omfattede virksomheder, såfremt myndighederne skulle ønske at se disse.

De uvildige kontrolorganer skal på forlangende kunne fremsende lister over de virksomheder, som kontrolorganet er ansvarlig for at kontrollere.

Ændringer i egenkontrolprogrammet

Der skal foretages ændringer i egenkontrolprogrammet, når dette er nødvendigt. Hvis ændringerne vedrører den frivillige mærkning, skal disse være i overensstemmelse med rammeegenkontrolprogrammet i den godkendte specifikation.

Ændringerne skal forud for deres implementering godkendes af den kontrollerende myndighed eller det uvildige kontrolorgan.

Som undtagelse herfra vil ændringer i egenkontrolprogrammerne for detailbutikker, som kontrolleres af fødevareregionerne, som udgangspunkt blive vurderet og registreret i forbindelse med tilsyn. For større ændringer i egenkontrolprogrammerne vedrørende den obligatoriske mærkning gælder dog, at disse ændringer fra den 1. januar 2002 skal godkendes forud for implementeringen, medmindre ændringerne er i overensstemmelse med en godkendt branchekode.

Afsnit V

Gebyrer

Godkendelse og kontrol

Omkostningerne ved kontrollen af den obligatoriske mærkning følger de alment gældende principper for betaling af kontrol.

Omkostninger ved kontrollen for den frivillige mærkning skal ifølge Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 betales af den virksomhed, som kontrolleres.

Godkendelse af specifikation

Det koster ikke noget at få godkendt en specifikation hos fødevareregionerne.

Godkendelse af egenkontrolprogram for og løbende kontrol med obligatorisk mærkning

Omkostningerne i forbindelse med godkendelse af et egenkontrolprogram og den løbende kontrol for obligatorisk mærkning skal betales af alle omsætningsled bortset fra detailhandelen og handelsvirksomheder, som ikke har nogen fysisk kontakt med kødet. Det er den virksomhed, som får godkendt egenkontrolprogrammet, og som får udført den løbende kontrol, som skal betale for denne godkendelse.

Godkendelse af egenkontrolprogram for og løbende kontrol med frivillig mærkning

Omkostninger i forbindelse med godkendelse af et egenkontrolprogram og den løbende kontrol for frivillig mærkning skal betales af den virksomhed, der får godkendt egenkontrolprogrammet, og som får udført den løbende kontrol . Prisen afhænger af, hvem der udpeges som kontrolorgan.

I bilag IV er prisliste over de gebyrer, som skal betales til fødevareregionerne for godkendelse af egenkontrolprogrammer og udførelse af løbende kontrol.

Fødevaredirektoratet, den 28. marts 2001