Legislator Case Law & Legislation
C20011181954 DK

Skrivelse om servicelovens § 43 om genbehandling af sager i børn og unge-udvalget

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2001 11819 Historic

Skrivelse om servicelovens § 43 om genbehandling af sager i børn og unge-udvalget

(Til kommuner og amter m.fl.)

Ved lov nr. 466 af 31. maj 2000 vedtog Folketinget en række ændringer af servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge. Socialministeriet har i forbindelse med lovændringernes ikrafttræden pr. 1. januar 2001 fået en del forespørgsler om fortolkningen af den nye bestemmelse i servicelovens § 43, stk. 2, hvorefter den almindelige frist for genbehandling af sager om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet er 2 år, hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år forud for den aktuelle anbringelse.

Usikkerheden går på, om § 43, stk. 2, indebærer, at sager, der blev afgjort i løbet af år 2000 med en almindelig 1-årig genbehandlingsfrist efter de dagældende regler, skal forelægges til fornyet behandling i børn og unge-udvalget i løbet af 2001, eller først i 2002.

Servicelovens § 43, stk. 1 og 2, fik følgende ordlyd ved lov nr. 466 af 31. maj 2000

»§ 43. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over et år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 2. Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3. «

Lov nr. 466 af 31. maj 2000 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

»§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2. Sager, der ikke er endeligt afgjort inden den 1. januar 2001, behandles efter de gældende regler.

Stk. 2. «

I bemærkningerne til lovforslag nr. L 232, der dannede baggrund for lovændringerne, er anført følgende om ikrafttrædelsesbestemmelsens tilføjelse vedrørende behandlingen af uafsluttede sager

» .Dette indebærer, at sager, hvor kommunen, børn og unge-udvalget, Den Sociale Ankestyrelse eller landsretten har truffet afgørelse, og hvor der indgives klage eller anke indenfor de fastsatte tidsfrister, jf. de enkelte bestemmelser, inden den 1. januar 2001, skal behandles efter de gældende regler i serviceloven. At en afgørelse, truffet inden d. 1. januar 2001, skal genbehandles efter servicelovens § 43 efter 1 eller 2 år, indebærer derimod ikke, at sagen skal behandles efter de gældende regler. For sådanne sager finder de nye regler anvendelse.«

Bemærkningerne sammenholdt med formuleringen af selve ikrafttrædelsesbestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl om, hvorvidt det alene var de nye materielle regler, der skulle finde anvendelse på de genbehandlede sager eller om også de nye fristregler umiddelbart skulle finde anvendelse på sager, der var endeligt afgjort i 2000.

Under hensyn til

- at lovgivningen som udgangspunkt omhandler en maksimal periode inden for hvilken sagen senest skal forelægges for børn og unge-udvalget

- at børn og unge-udvalget (Den Sociale Ankestyrelse og landsretten) skal angive en konkret maksimal periode for genbehandling

- at forældrene ved en afgørelse i 2000 har fået stillet i udsigt at deres sag blev genoptaget i de fleste tilfælde senest inden 1 år

- at forældrene dermed har fået en berettiget forventning herom og

- at det efterfølgende vil være vanskeligt at vurdere hvilken konkret periode der efter de nye regler ville have været fastsat ved behandlingen i 2000

finder Socialministeriet det rigtigst, at sager afgjort i 2000 genbehandles inden for den i afgørelsen/dommen fastsatte maksimale periode.

I det omfang der måtte forekomme sager, hvor genbehandlingsfristen ikke har været fulgt ud fra en antagelse om, at sagen som følge af lovændringen først skulle tages op efter 2 år, bør disse sager snarest forelægges for børn og unge-udvalget, således at den opståede fortolkningstvivl ikke kommer de berørte familier til skade.

Socialministeriet, den 14. marts 2001

Kirsten á Rogvi

/Ole Riis Mørk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →