Legislator Case Law & Legislation
C20011181454 DK

Skrivelse om bemyndigelser på løn- og personaleområdet (Til Danmarks Pædagogiske Universitet)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2001 11814 Historic

Skrivelse om bemyndigelser på løn- og personaleområdet (Til Danmarks Pædagogiske Universitet)

Undervisningsministeriet bemyndiger hermed – med nedenstående undtagelser – Danmarks Pædagogiske Universitet til at træffe afgørelser og indgå aftaler i sager om løn- og ansættelsesforhold i det omfang adgangen hertil er delegeret til Undervisningsministeriet af Finansministeriet eller Finansministeriets styrelser.

Vi henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at visse afgørelser og aftaler fortsat kun kan træffes og indgås af Finansministeriet eller dets styrelser og således ikke er omfattet af denne bemyndigelse. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende kompetencen skal forelægges for Undervisningsministeriet.

Herudover er følgende undtaget fra ovenstående generelle bemyndigelse

1. Fastsættelse af løn, herunder tillæg og engangsvederlag til rektor.

2. Ansættelse af tjenestemænd i lønramme 36 og derover.

3. Afsked af kongeligt udnævnte tjenestemænd samt uansøgt afsked af øvrige varigt ansatte og åremålsansatte tjenestemænd.

4. Ansættelse på overenskomstvilkår foretages af institutionen. Ved overenskomstansættelse i administrative tjenestemandsstillinger i lønramme 36 eller derover, skal Undervisningsministeriet dog orienteres om ansættelsen.

5. Bevilling af tjenestefrihed med eller uden løn og nedsat tjenestetid samt afgørelse af sager om tilbagebetaling og efterbetaling af løn for så vidt angår rektor.

6. Ydelse af

- særskilt vederlag og

- tillæg for medlemskab af råd, nævn, udvalg m.v. inden for Undervisningsministeriets område.

Forskningsministeriets brev af 7. maj 1999 til universitetslovinstitutioner under Forskningsministeriet (efter ressortomlægningen i december 2000 nu under Undervisningsministeriet) vedlægges med bemærkning om, at den heri givne bemyndigelse hermed udstrækkes til også at omfatte Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi har i dag meddelt dette til samtlige ministerier, jf. vedlagte brevkopi.

Hvad angår regelsættene for løn- og personaleområdet henvises til Finansministeriets – herunder også Finansministeriets styrelsers – cirkulærer m.v., overenskomster og aftaler samt til Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning.

Nærværende brev ophæver Undervisningsministeriets brev af 18. maj 1994 (journal nr. 1993-44010-6) om delegering vedrørende løn- og ansættelsesregler.

Undervisningsministeriet, den 8. februar 2001

Birgitte Ammitzbøll

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →