Legislator Case Law & Legislation
C20010957154 DK

Skrivelse om bestemmelse om bestemmelse for Forsvarets benyttelse af civile arealer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 2001 9571 Valid

Bilag 1

Skovenes benyttelse

1. Generelt

1.1. Skove benævnes statsskove, når de henhører under Skov- og Naturstyrelsen, mens øvrige skove benævnes privatskove.

1.2. Færdsel og ophold i skovene skal ske under størst mulig hensyntagen til skovmiljøet, herunder til skovens dyr og fugle, især i yngleperioden 1. april – 30. juni og i senvinteren . Steder, hvor vildtopdræt finder sted i større omfang, må ikke befærdes. Der må ikke afholdes øvelser eller skydes i nærheden af foderpladser i vinterhalvåret.

Ved færdsel og ophold uden for faste veje, spor, brandlinier og lignende skal der tages særligt hensyn til ikke at beskadige træagtig opvækst, der ofte ikke vil være særligt afmærket eller indhegnet.

I yngleperioden 1. april – 30. juni og i skove med kronvildtbestand i perioden 1. september – 31. oktober skal forsvarets benyttelse af skove til natøvelser (fra solnedgang til solopgang) samt anvendelse af løs ammunition – såvel dag som nat – begrænses mest muligt. Såfremt det af øvelses- og uddannelsesmæssige grunde findes nødvendigt at anvende løs ammunition, skal der normalt forhandles herom med pågældende skovdistrikt/ skovejer .

2. Bivuakering og gravning

Bivuakering i skove må kun finde sted efter anvisning fra pågældende skovdistrikt/ skovejer .

Det er forbudt at antænde bål uden for anviste eller dertil indrettede steder.

Bortset fra gravning til dækning for liggende skytte skal gravearbejder begrænses mest muligt. Alle gravearbejder skal normalt forhandles forud med pågældende skovdistrikt/ skovejer .

Der må normalt ikke graves nærmere end 2 m fra større træer.

Spor efter gravearbejder skal sløjfes, om muligt inden skoven forlades og senest umiddelbart efter øvelsens afslutning, med mindre anden aftale foreligger. Til opfyldning af gravede huller må kun anvendes de opgravede materialer.

3. Affald

Alt affald, minestrimler, snubletråde m.m. skal fjernes snarest efter brug, og altid inden skoven forlades.

Affald m.m. må ikke nedgraves, men skal medtages.

4. Afmærkning

Enhver form for afmærkning skal forsynes med oplysninger om brugende enhed og dato for anvendelsen. Afmærkninger må ikke foretages med søm, maling, metaltråde el.lign. og skal fjernes umiddelbart efter anvendelsen, medmindre der foreligger anden aftale.

5. Brug af materialer

Nedfaldne og visne grene er normalt de eneste materialer, der må anvendes til sløring og lignende.

Skovens øvrige materialer må kun anvendes efter forhandling med pågældende skovdistrikt/ skovejer .

6. Gener

Forsvarets aktiviteter må ikke være til betydelig gene for arbejdet i skoven, og alle anmodninger fra skovpersonalet i den anledning skal snarest efterkommes.

7. Kørsel

Forsvarets køretøjer - herunder afmærkede køretøjer fra hjemmeværnet - har ret til færdsel ad samtlige veje i forbindelse med øvelsesvirksomhed.

Med henblik på at begrænse risikoen for skader skal kørsel med bæltekøretøjer forud forhandles med pågældende skovdistrikt/ skovejer .

Kørsel uden for faste veje, spor, brandlinier og lignende bør begrænses mest muligt og skal i givet fald ske med størst mulig forsigtighed og normalt efter forhandling.

Såfremt nogle af vejene i en skov er i en sådan stand – f.eks. i en tøbruds- eller nedbørsperiode – at betydelig skade kan opstå ved motorkørsel, er vedkommende skovdistrikt/ skovejer berettiget til midlertidigt at lukke de pågældende veje for al færdsel med motorkøretøjer.

8. Jagt

På jagtdage og dagene umiddelbart før jagtdage er skovdistriktet/ skovejeren berettiget til helt eller delvist at lukke skoven.

9. Skovenes tilhørsforhold

Statsskovene er opdelt i et antal statsskovdistrikter, jf. underbilag 1.

For at sikre den nødvendige lokale kommunikation er der foretaget en regionsinddeling, som fastsætter tilhørsforholdet mellem militære myndigheder (lokalforsvarsregioner og garnisoner) og de respektive statsskovdistrikter, jf. underbilag 1.

Privatskovenes ejerforhold fremgår af ”Danske Skovdistrikter”, der udgives af Danske Forstkandidaters Forening.

10. Benyttelse

Benyttelse af stats- og privatskove bør normalt først finde sted efter skriftlig anmeldelse til pågældende skovdistrikt/ skovejer , idet benyttelsen efter forhandling kan flyttes/ændres, såfremt der er særlig risiko for skader, eller anden brug af skoven gør det påkrævet.

Hertil anvendes blanket udfærdiget af Skov- og Naturstyrelsen, som rekvireres ved statsskovdistrikterne.

– For privatskove sender den brugende militære enhed (underafdeling eller højere) senest 8 dage før benyttelsen en anmeldelse direkte til berørte skovdistrikt/ skovejer med efterretningskopi til berørte militære myndigheder.

I forbindelse med større samlede øvelser, d.v.s . øvelser under ledelse af brigade/region og højere, kan der – i stedet for henvendelse til berørte skovdistrikt/ skovejere – anvendes annoncering i lokalaviser, hvorved de direkte anmeldelser kan bortfalde. Annoncens ordlyd sendes desuden senest 1 måned før øvelsen til

Dansk Skovforening,

Amalievej 20,

1875 Frederiksberg C

som herefter vil drage omsorg for, at der gives meddelelse om øvelsen i foreningens tidsskrift SKOVEN NYT eller i andet relevant fagtidsskrift.

– For statsskove sender den brugende militære enhed (underafdeling eller højere) senest 12 dage før benyttelsen en anmeldelse til berørte militære myndigheder, jf. underbilag 1. Enheder, som vil benytte statsskove uden for egen region, skal desuden sende anmeldelsen til efterretning for den berørte lokalforsvarsregion.

Pågældende militære myndighed foretager senest 10 dage før benyttelsen anmeldelse til berørte statsskovdistrikt, medmindre anden lokal aftale foreligger.

11. Beskyttede skove

Mindre dele af visse skove er særligt følsomme over for benyttelse fra forsvarets side, hvorfor disse skove er kategoriseret ”Beskyttede skove”.

Oversigt over beskyttede statsskove fremgår af underbilag 2.

Beskyttede privatskove oprettes efter forhandling på lokalt plan mellem skovdistrikt/ skovejer og militære myndigheder, idet sådanne aftaler godkendes af Hærens Operative Kommando, som desuden er ansvarlig for, at de øvrige brugere fra forsvaret, inkl. hjemmeværnet, underrettes herom, f.eks. gennem blivende befalinger.

12. Anvendelse

For anvendelse af beskyttede skove gælder desuden følgende særlige bestemmelser.

– Beskyttede skove er lukkede for anvendelse af enhver art, idet dog øvelser under ledelse af de operative kommandoer og Danske Division er undtaget herfra.

– I særlige tilfælde og efter forhandling med pågældende skovdistrikt/ skovejer kan brigade/region opnå tilladelse til at gennemføre begrænsede øvelsesaktiviteter i de beskyttede skove under større brigade-/ regionledede feltøvelser.

– Forsvaret inkl. hjemmeværnet har desuden ret til begrænsede øvelsesaktiviteter lokaliseret til og koncentreret omkring forsvarets faste anlæg i de beskyttede skove, samt omkring civile anlæg/objekter, "Nøglepunkter" og lignende, hvor forsvaret er tildelt opgaver.

– De nærmere aftaler herom forhandles direkte med pågældende skovdistrikt/ skovejer .

Underbilag 1

Regionsinddeling

Tilhørsforholdet mellem Forsvarets myndigheder og statsskovdistrikterne

LOKALFORSVARSREGION NORD

Ålborg Kaserne

9400 Nørresundby

Tlf. 98 19 15 66

Fax. 98 19 02 55

Trænregimentet

Ålborg Kaserne

9400 Nørresundby

Tlf. 98 19 15 66

Fax. 98 19 11 60

Nordjylland

Sct. Laurentiivej 150

9990 Skagen

Tlf. 98 44 19 11

Fax. 98 44 24 18

Hanherred

Langdal , Ejstrupvej 24

9460 Brovst

Tlf. 98 23 54 22

Fax. 98 23 54 91

Buderupholm

Mosskovgård , Møldrupvej 26

9520 Skørping

Tlf. 98 39 10 14

Fax. 98 39 27 14

Jydske Dragonregiment

Dragonkasernen

7500 Holstebro

Tlf. 97 42 31 77

Fax. 97 42 81 61

Thy

Søholt, Søholtvej 6

7700 Thisted

Tlf. 97 97 70 88

Fax. 96 18 52 29

Klosterheden

Gl. Landevej 35, Fabjerg

7620 Lemvig

Tlf. 97 81 00 33

Fax. 97 82 02 40

Feldborg

Feldborggaard , Bjørnkærvej 18

7540 Haderup

Tlf. 97 45 41 88

Fax. 97 45 40 13

Ulborg

Ulborggård , Paradisvej 4

6990 Ulfborg

Tlf. 97 49 14 00

Fax. 97 49 29 67

Prinsens Livregiment

Skive Kaserne

Sdr. Boulevard 15

7800 Skive

Tlf. 96 14 20 00

Fax. 96 14 24 99

Silkeborg

Vejlbo , Vejlesøvej 12

8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 08 44

Fax. 86 80 47 30

Palsgård

Palsgårdsvej 9

7362 Hampen

Tlf. 75 77 10 24

Fax. 75 77 18 29

Fussingø

Vasevej 7, Fussingø

8900 Randers

Tlf . 86 45 45 00

Fax. 86 45 40 36

LOKALFORSVARSREGION SYD

Odense Kaserne

Postboks 240

Sdr. Boulevard 19-21

5100 Odense

Tlf. 66 12 12 48

Fax. 66 13 74 92

Fyn

Sollerupvej 22, Korinth

5600 Fåborg

Tlf. 62 65 17 77

Fax. 62 65 17 22

Telegrafregimentet

Ryes Kaserne

7000 Fredericia

Tlf. 75 92 26 44

Fax. 75 92 54 39

Randbøl

Førstballevej 2

7183 Randbøl

Tlf. 75 88 31 99

Tax . 75 88 31 77

Haderslev Kaserne

Louisevej 2A

6100 Haderslev

Tlf. 74 22 44 66

Fax. 75 22 44 34

Haderslev

Christiansfeldvej 69

6100 Haderslev

Tlf . 74 52 21 05

Fax. 74 52 53 68

Åbenrå

Vesterlund, Skinderbro 31

6200 Åbenrå

Tlf. 74 62 31 82

Fax. 74 62 60 42

Lindet

Skovridervej 1, Lindet

6510 Gram

Tlf. 74 82 61 05

Fax. 74 82 61 22

Sønderborg Kaserne

Postboks 69

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 42 42

Fax. 74 42 66 88

Gråsten

Egene, Feldstedvej 14

6300 Gråsten

Tlf. 74 65 14 64

Fax. 74 65 23 32

Oksbøllejren

Grærup Havvej 2

6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 12 00

Fax. 76 54 13 70

Oxbøl

Ålholt , Ålholtvej 1

6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 10 20

Fax. 76 54 10 46

LOKALFORSVARSREGION SJÆLLAND

Ringsted Kaserne

Teglovnsvej 25

Tlf. 57 61 33 44

Fax. 57 61 40 73

Gardehusarregimentet

Antvorskov Kaserne

4200 Slagelse

Tlf. 58 52 66 77

Fax. 58 50 34 22

Odsherred

Ulkerupvej 1

4500 Nykøbing S

Tlf . 59 32 80 16

Fax. 58 32 90 71

Vordingborg Kaserne

4760 Vordingborg

Tlf. 55 35 72 00

Fax. 55 35 75 10

Falster

Egehus , Hannenovvej 22

Tingsted

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 83 90 13

Fax. 54 83 98 13

LOKALFORSVARSREGION KØBENHAVN

Kastellet 14B

2100 København Ø

Tlf. 33 47 95 60

Fax. 33 47 95 69

Kongens Artilleriregiment

Sjælsmark Kaserne, Sjælsmarkvej 10

2970 Hørsholm

Tlf. 48 10 86 00

Fax. 48 14 09 16

Frederiksborg

Ostrupgård , Gillelejevej 2B

3230 Græsted

Tlf. 48 48 07 16

Fax. 48 47 50 64

Jægersborg

Dyrehaven 6

2930 Klampenborg

Tlf. 39 63 00 01

Fax. 39 63 00 05

København

Fægyden 1

3500 Værløse

Tlf. 44 35 00 35

Fax. 44 35 00 36

Kronborg

Bøssemagergade 81

3150 Hellebæk

Tlf. 49 70 90 90

Fax. 49 70 90 82

Jægersprislejren

3630 Jægerspris

Tlf. 47 53 11 47

Fax. 47 53 12 04

Tisvilde

Arresødalvej 79

3300 Frederiksværk

Tlf. 47 72 00 50

Fax. 47 77 01 67

LOKALFORSVARSREGION BORNHOLM

Almegaards Kaserne

3700 Rønnede

Tlf. 56 91 12 00

Fax. 56 91 12 07

Bornholm

Rømersdal , Ekkodalsvej 2

3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 40 06

Fax. 56 97 53 93

Underbilag 2

Oversigt over beskyttede statsskove

Benævnelse

Beliggenhed

Skovdistrikt

Beskyttet areal i ha

Bemærkninger

JYLLAND

FOSDAL PLANTAGE

LANGDAL PLANTAGE

Ved Tranum

Hanherred

1159

RYDHAVE

E for Struer

Feldborg

31

FELDBORG SØNDERSKOV

E for Holstebro

633

Beskyttet i S-lige del

HALD

Ved Hald sø

Fussingø

350

Området S for Herningvejen

RINGELMOSE SKOV

S for Rønde

193

HESTEHAVE SKOV

215

MOLS BJERGE

W for Ebeltoft

718

LOVDAL SKOV

TORSØ BAKKER

S for Silkeborg

Silkeborg

33

HØGDAL

SE for Silkeborg

54

VELLING SKOV

N for Bryrup

376

SNABEGÅRD SKOV

137

GØDDING SKOV

N for Randbøl

276

BOLLER NEDERSKOV

S for Horsens

Randbøl

159

BOLLER OVERSKOV

59

KLOKKEDAL

66

TIPPERNE

Ved Nymindegab

Oxbøl

500

Fuglereservat

ØSTERSKOV

NE for Haderslev

Haderslev

185

JØRGENSGÅRD SKOV

NE for Åbenrå

Åbenrå

173

NØRRESKOV

84

DRAVED SKOV OG KONGENS MOSE

S for Løgumkloster

Lindet

494

SØNDERSKOV

E for Sønderborg

Gråsten

411

Beskyttet S for landevej

LAMBJERG INDTÆGT

E for Sønderborg

97

RODEN

NW for Gråsten

146

Benævnelse

Beliggenhed

Skovdistrikt

Beskyttet areal i ha

Bemærkninger

SJÆLLAND

SONNERUP SKOV

W for Arresø

Tisvilde

61

LYNGBY SKOV

S for Arresø

66

FREERSLEV HEGN

W for Hillerød

277

NEJEDE VESTERSKOV

E for Arresø

110

HORSERØD HEGN

Ved Gurre sø

Kronborg

380

GURRE VANG

198

KNORRENBORG VANG

NE for Hillerød

109

GRØNHOLT HEGN

274

FOLEHAVEN

SE for Hørsholm

266

STASEVANG

NW for Hørsholm

72

SJÆLSØ LUND

83

HARAGER HEGN

Ø for Helsinge

Frederiksborg

408

SNEVRET

N for Esrum

62

BRØDE SKOV

S for Hillerød

178

GRIBSKOV

560

Beskyttet øst for landevejen Nøddebo-Esbønderup

JÆGERSBORG HEGN

Jægersborg

Jægersborg

1617

Særlig status

JÆGERSBORG DYREHAVE

NØRRESKOV

W for Furesø

København

114

Beskyttet E for vejen Farum-Bagsværd

GANLØSE ORE

SW for Farum

392

ST. HARESKOV

S for Furesø

294

RYGET

S for Farum sø

142

ANNEBJERG SKOV

S for Nyk. Sjæl.

Odsherred

197

ULKERUP SKOV

272

HØNSEHALS SKOV

Tuse Næs

Hele skoven

Benævnelse

Beliggenhed

Skovdistrikt

Beskyttet areal i ha

Bemærkninger

FALSTER

BANGSEBRO

NE for Nyk. F.

Falster

85

SDR. KOHAVE

69

BUSSENE HAVE

S for Møns Klint

9

MANDEMARKE HAVE

14

BORNHOLM

SLOTSLYNGEN

S for Hammershus

Bornholm

142

V for vejen til Hammer havn

HAMMEREN

Skrivelse 2001 9571 Valid

Skrivelse om bestemmelse om bestemmelse for Forsvarets benyttelse af civile arealer

Bilag

Skovenes benyttelse.

Erstatter

FKOBST 611-1 af 1999-03.

1. Formål

Nærværende Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) fastsætter retningslinier for

– benyttelse af terrænet uden for forsvarets egne arealer og

– erstatning for markskade,

i forbindelse med forsvarets løsning af opgaver herunder øvelses- og uddannelsesvirksomhed.

2. Grundlag

2.1. Forsvaret har en ved alderstids hævd hjemlet ret til at færdes på såvel privat ejendom som statens og offentlige institutioners ejendom i den udstrækning, løsning af opgaven herunder øvelses- og uddannelsesvirksomhed kræver det.

Denne ret forudsætter, at forsvaret har pligt til at yde erstatning for forvoldte skader.

Det er desuden forudsat, at forsvarets egne arealer i størst mulig udstrækning tages i anvendelse fremfor privat og anden statslig eller offentlig ejendom.

2.2. På grund af den betydning som retten til at benytte terræn uden for de militære øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner, militære etablissementer m.v. repræsenterer for uddannelsen i forsvaret, må der træffes sådanne foranstaltninger, at den erhvervede ret bevares i sin nuværende form. Dette kan kun opnås, såfremt der fra forsvarets side tages bl.a. følgende primære hensyn

– Ved brug af civilt terræn skal der foretages en afvejning mellem behovet for bedst muligt at varetage enhedernes tarv, generne for lodsejerne, incl . konsekvenserne heraf, samt de mulige udgifter (erstatning for markskade).

– Rekognoscering skal foretages, og i mulig udstrækning skal berørte lodsejere forud for større øvelser kontaktes eller orienteres, evt. generelt gennem meddelelser i den lokale presse.

– Førere skal søge at erhverve sig et sådant kendskab til landbrugs- og skovforhold, at de kan afgøre, hvorvidt et areal efter fastsatte bestemmelser må anvendes, ligesom de bør kunne foretage en indledende vurdering af opståede skader.

– Alt militært personel skal være bekendt med gældende bestemmelser for færden i civilt terræn.

– Restriktioner for sårbare naturområder, f.eks. fredede områder, naturreservater m.v., skal respekteres, hvilket også gælder for sejlads og flyvning.

– Ved opstået markskade søges skaden udbedret. Er dette ikke muligt, ydes skadelidte hjælp i nødvendigt omfang.

– Under allierede styrkers deltagelse i øvelses- og uddannelsesvirksomhed i Danmark skal disse gøres bekendt med de nationale bestemmelser for terrænets benyttelse, samt støttes i forbindelse med anmeldelsesvirksomhed og afgørelse af eventuelle erstatningssager.

2.3. Generelt bør rimelige krav og ønsker fra lodsejeres side søges opfyldt, men lodsejere må ikke herved gives mulighed for at hindre den ønskede benyttelse af terrænet.

Der må ikke lokalt afgives løfter eller erklæringer om at undgå benyttelse af bestemte lokaliteter eller terrænområder. Det bør imidlertid tilstræbes at tilvejebringe ordninger, som tilsikrer en ligelig belastning af lodsejerne.

3. Generelle begrænsninger

3.1. Skove.

Disse bør principielt kun benyttes, hvor skov indgår som et væsentligt øvelses- og uddannelseselement (se bilag).

3.2. Bygninger.

Det er kun tilladt med ejerens tilsagn at betræde eller benytte private og offentlige bygninger, incl . sommerhuse, fritidshuse, ødegårde o.lign .

Øvelses- og uddannelsesvirksomhed i kirker og på kirkegårde er forbudt.

3.3. Stalde og husdyr.

Uanset ejerens tilsagn er det ikke tilladt at betræde staldbygninger, som anvendes til husdyr. Husdyr må ikke berøres eller fodres.

3.4. Landbrugsjord.

Planlagt anvendelse af marker i vækst med korn, rodfrugter, frø, nykløver og græs til høslæt eller ensilering m.m. samt marker, hvor afgrøden ligger på skår (raps, ærter og frø), kan som hovedregel kun finde sted efter forud indhentet tilsagn fra ejeren eller meddelelse til ejeren herom.

Tilsvarende gælder for nytilsåede marker eller marker, der er gjort klar til såning.

For særlige øvelser kan Hærens Operative Kommando og Hjemmeværnskommandoen fastsættes retningslinier eller bestemmelser for færdsel på landbrugsjord.

3.5. Følsomme områder.

Det er ikke tilladt uden ejerens tilsagn at betræde eller benytte anlæg, parker, idrætsanlæg, golfbaner, haver, frugtplantager, planteskoler, plantninger, vildtindhegninger, søer , skovområder udlagt som naturskov og andre bevaringsværdige skovområder.

3.6. Jernbaneterræner og civile flyvepladser.

Der må ikke uden forudgående tilladelse afholdes uddannelses- og øvelsesvirksomhed på jernbaneterræner og civile flyvepladser.

3.7. Veje.

Kamphandlinger, incl . afspærring, må ikke gennemføres på motorveje og motortrafikveje. På øvrige veje kan afspærring foretages efter indhentet tilladelse fra den lokale politimyndighed og respektive vejmyndighed. Afspærring og trafikregulering må kun gennemføres af militærpolitiet.

Offentlige og private veje, herunder især skovveje og svagt befæstede veje, skal befærdes hensynsfuldt med motorkøretøjer, ikke mindst i nedbørs- og tøbrudsperioder, ligesom færdsel med bæltekøretøjer på nyasfalterede veje i varme perioder bør undgås.

3.8. Fortidsminder.

Det er forbudt at foretage gravning, at rejse master o.lign . samt at køre på eller hen over jordfaste fortidsminder, såsom gravhøje, stengrave, -dysser, voldsteder, ruiner m.v., selv om fortidsminderne ikke er afmærket med fredningssten.

Dette forbud er også gældende på militært område.

3.9. Oprydning.

Eget affald af enhver art skal fjernes.

3.10. Gravning.

Gravning af skyttehuller skal normalt aftales med lodsejerne.

Gravning må ikke foretages nærmere veje end 5 meter. Gravearbejder med maskiner må af hensyn til el- , gas- , vand- og telefonledninger o.lign . kun foretages efter behørig henvendelse til civile myndigheder og efter aftale med berørte lodsejere.

3.11. Støj.

Ved gennemførelse af støjende aktiviteter – såsom skydning, brug af kanonslag og andre sprængmidler – samt brug af røg skal der udvises hensyn til omgivelserne, især i nærheden af

– sygehuse, plejehjem, stiftelser for svagelige el.lign.,

– kreaturer, heste og andre husdyr – såvel i stalde som i indhegninger,

– pels-, fjerkræ-, hare- og hjortefarme samt

– volierer og andre vildtindhegninger.

Tilsvarende gælder i nærheden af beboelse, befærdede steder og veje.

3.12. Brandfare.

Al omgang med ild, herunder tobaksrygning, enhver anvendelse af sprængmidler, kanonslag, observations-, røg- og signalammunition er forbudt indenfor det i lokale brandvedtægter eller tilsvarende fastsatte for

– stråtækte bygninger,

– let antændelige genstande samt

– steder med let antændelig vegetation – såsom lyng, tørt græs, løv og skove.

4. Erstatning for markskade

4.1. Benævnelsen ”markskade” dækker i denne sammenhæng bredt alle skader på marker, afgrøder, veje, skove, dyr, bygninger og driftsmidler m.v., som forsvaret forvolder på civil ejendom eller anden offentlig ejendom, når der ikke er tale om færdsels- eller personskader.

4.2. Forvoldt markskade forsøges i muligt omfang udbedret, såfremt skadelidte er indforstået hermed. Herefter skal enheden forvisse sig om, at skadelidte er tilfreds med retableringen.

Er dette ikke tilfældet, og skadelidte mener at have krav på erstatning, udfærdiges der MARKSSKADERAPPORT på den af Hærens Operative Kommando udarbejdede blanket.

4.3. Såfremt en skadelidt henvender sig til en militær enhed vedrørende militær markskade på sin ejendom – uden at han har haft kontakt med skadevolderen – skal enheden være den skadelidte behjælpelig i form af retablering eller gennem optagelse af markskaderapport.

Enhver anmeldelse af markskade skal snarest behandles og besigtiges. Hvor der er fare for, at skaden kan forværres eller er til fare for omgivelserne, skal skaden uopholdeligt besigtiges og retablering iværksættes.

4.4. Afgørelse af markskadesager.

Markskadesager i forsvaret afgøres efter Hærens Operative Kommandos bestemmelse, idet markskadesager op til et fastsat beløb afgøres af Søværnets Operative Kommando, henholdsvis Flyvertaktisk Kommando.

Markskadesager i hjemmeværnet behandles efter Hjemmeværnskommandoens bestemmelse.

4.5. Sejlads.

Skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med sejlads behandles efter Søværnets Operative Kommandos bestemmelse.

For enheder af hjemmeværnet anvendes de af Hjemmeværnskommandoen fastsatte bestemmelser.

4.6. Flyvning.

Skadesager, klager og uheld m.v. i forbindelse med flyvning behandles efter Flyvertaktisk Kommandos bestemmelse.

Henvendelser eller anmeldelser om skader som følge af havari, landing m.v. behandles efter reglerne for markskade i nærværende FKOBST. Henvendelser om anmeldelser af skader som følge af overflyvning henvises til politiet med henblik på optagelse af politirapport.

4.7. Ankemulighed.

Såfremt myndighederne ikke kan opnå enighed med skadelidte om erstatningsbeløbet, meddeles skadelidte skriftligt afgørelsen med oplysning om, at sagen kan ankes, jf. forvaltningslovens § 25.

5. Sagsbehandlende afdeling

Materielstabens Infrastrukturafdeling er sagsbehandlende afdeling, hvortil henvendelse kan ske.

Forsvarskommandoen, den 30. juni 2001

E.B.n\Kontreadmiraln\Niels Mejdal

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →