Vejledning om feriefonde

§ 1. Fondens navn er ......... Feriefond.

Stk. 2. Dens hjemsted er ........ kommune.

Fondens formål

§ 2. Fondens formål er etablering af feriefaciliteter for medarbejdere ved .......

Fondens bestyrelse

§ 3. Bestyrelsen for fonden består af 5 medlemmer. Valg af bestyrelse foretages hvert tredje år i maj måned. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt virksomhedens ansatte efter indstilling fra ......... samarbejdsudvalg. Medarbejderrepræsentanterne skal udgøre et flertal i bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 4. En fortegnelse over bestyrelsen skal indsendes til Arbejdsdirektoratet i forbindelse med ansøgning om fondens godkendelse. Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes sammen med årsregnskabet, jf. § 8.

Stk. 5. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Stk. 6. Fondens bestyrelse træffer afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed har formanden eller i hans fravær næstformanden den afgørende stemme.

Stk. 7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er tilstede, heraf enten formanden eller næstformanden.

Stk. 8. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet.

§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af fonden og træffer bestemmelse om administrationen af fondens midler i overensstemmelse med fondens formål.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder retningslinier for udleje af fondens feriefaciliteter til medarbejderne i takt med, at feriefaciliteterne bliver etableret, samt drager omsorg for tilsyn og vedligeholdelse af disse.

Stk. 3. Administrationen vedrørende den daglige udleje af feriefaciliteterne varetages efter aftale med bestyrelsen.

Stk. 4. Fondens bestyrelse må kun med Arbejdsdirektoratets samtykke foretage eller medvirke til dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

Stk. 5. Der føres en forhandlingsprotokol, der skal underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 5. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen og skal udtræde, hvis pågældende er under konkurs.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, der på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 4. Arbejdsdirektoratet kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene i denne vedtægt.

Fondens kapital

§ 6. Fondens egenkapital ved stiftelsen udgør .................... kr.

Aktiverne udgør ....................... kr.

Første overførsel af den uhævede feriegodt-gørelse sker pr. ..........

Stk. 2. Fondens midler tilvejebringes ved, at uhævet feriegodtgørelse fra ......... overføres til fonden, der herefter indbetaler statskassens andel, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om forældet og uhævet feriegodtgørelse m.v. Fondens midler skal være anbragt i et pengeinstitut på en konto, der tilhører fonden, eller eventuelt i obligationer med kort løbetid.

Stk. 3. Den uhævede feriegodtgørelse opspares med tilskrevne renter i maksimalt 4 år ad gangen med henblik på etablering af feriefaciliteter, jf. § 2. Hvis den overførte uhævede feriegodtgørelse inden udløbet af en opsparingsperiode er tilstrækkelig til etablering af en feriefacilitet, skal bestyrelsen træffe beslutning om etablering, uanset at opsparingsperioden ikke er udløbet. Tilsvarende gælder midler, der fremkommer ved salg af en feriefacilitet.

Stk. 4....................... garanterer for, at fondens andel af den uhævede feriegodtgørelse med tilskrevne renter pr. år udgør mindst 62.500 kr., således at der er opsparet mindst 250.000 kr., efter at fonden har modtaget uhævet feriegodtgørelse for 4 optjeningsår.

Stk. 5. Bestyrelsen skal påse, at der til enhver tid hensættes et passende beløb, således at fonden kan honorere krav på udbetaling til lønmodtagere, der i medfør af ferielovens § 44, stk. 4, har opnået godkendelse hertil fra Arbejdsdirektoratet. Bestyrelsen skal søge Arbejdsministeriet om refusion efter bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om forældet og uhævet feriegodtgørelse m.v.

§ 7. Fondens kapital opdeles i bundne midler og frie midler. De bundne midler består af uhævet feriegodtgørelse, lejeindtægter fra feriehuse m.v. samt gaver og tilskud, der gives til de bundne midler, herunder beløb i henhold til § 6, stk. 4. De frie midler består i første række af renteindtægter samt gaver og tilskud.

Stk. 2. Fondens administrationsudgifter skal afholdes af frie midler. Hvis der ikke findes tilstrækkelige frie midler, kan der anvendes bundne midler. Uanset om der anvendes frie eller bundne midler, kan administrationsudgifter ikke udgøre mere end 37,5% af fondens andel af årets uhævede feriegodtgørelse.

Årsregnskab og revision

§ 8. Fondens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.

Stk. 2. Senest 1. maj efter regnskabsårets udløb skal bestyrelsen udarbejde et årsregnskab, der skal opfylde god regnskabsskik og de retningslinier, der fremgår af Arbejds-direktoratets regnskabsinstruks.

Stk. 3. Årsregnskabet underskrives af den samlede bestyrelse og undergives revision. Inden den 1. juli efter regnskabsårets udløb sendes et udfyldt indberetningsskema, forsynet med bestyrelsens underskrifter og revisors påtegning til Arbejdsdirektoratet. Samtidig sendes revisorerklæring.

Stk. 4. Arbejdsdirektoratet kan foretage gennemgang af fondens årsregnskab. Feriefonden vil blive bedt om at indsende revideret årsregnskab, således at Arbejdsdirektoratet kan foretage gennemgang heraf.

§ 9. Bestyrelsen skal sørge for, at fondens årsregnskab revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling. Bestyrelsen skal senest 4 uger efter udpegelsen af revisor sende meddelelse til Arbejdsdirektoratet om, hvem der er udpeget. Den første meddelelse herom vedlægges fondens første indberetningsskema.

Stk. 2. Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at årsregnskabet skal undergives revision af yderligere én revisor.

Stk. 3. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om baggrunden for sin fratræden.

§ 10. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor skal i den forbindelse foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder overholdelsen af fondens vedtægt og vilkårene for godkendelsen i øvrigt. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af Arbejdsdirektoratet, herunder direktoratets revisionsinstruks for feriefonde.

Stk. 2. Bestyrelsen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som denne finder nødvendige, og skal give revisor de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendige for udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte, at det er revideret. Påtegningen skal indeholde en redegørelse om den stedfundne revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til.

Stk. 4. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor sende meddelelse herom til Arbejdsdirektoratet.

Driftsbudget

§ 11. Bestyrelsen skal i årsregnskabet indarbejde et driftsbudget for det følgende år.

Stk. 2. Ved etablering af en feriefacilitet skal bestyrelsen udarbejde et driftsbudget. I driftsbudgettet for en feriebolig skal der som minimum være truffet bestemmelse om fastsættelse af leje og udgifter til vedligeholdelse af ejendommen, inventar- anskaffelse, løn til tilsyn og rengøring samt øvrige ejendomsudgifter.

Tegningsregler

§ 12. Fonden tegnes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden for bestyrelsen samt kassereren. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes fonden af den samlede bestyrelse.

Ændring af vedtægten

§ 13. Ændring af vedtægten kan ske efter forudgående godkendelse af Arbejdsdirektoratet.

Fondens opløsning

§ 14. Fonden kan opløses, hvis bestyrelsen beslutter det, og opløsningen godkendes af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 2. Træffes der beslutning om opløsning af fonden, skal feriefaciliteterne sælges, og den del af salgsprovenuet, der må antages at hidrøre fra uhævet feriegodtgørelse, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Den resterende del af salgsprovenuet anvendes til ferieformål i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning. Der kan aldrig tilbageføres midler til fondens stifter.

Stk. 3. Hvis der ikke i løbet af første opsparingsperiode, jf. § 6, kan tilvejebringes tilstrækkelige midler til at realisere fondens formål, skal fonden opløses. Den uhævede feriegodtgørelse indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, medmindre Arbejdsdirektoratet giver dispensation til forlængelse af opsparingsperioden.

Stk. 4. Tilskrevne renter og øvrige frie midler anvendes til ferieformål i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning.

Dato

Underskrifter

Bilag B

( Til Vejledning om feriefonde)

Regnskabsinstruks for feriefonde

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Overordnede krav til regnskabsaflæggelsen for feriefonde

3.

Generelt om bundne og frie midler

4.

Budget

5.

Resultatopgørelse for bundne midler

5.1

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

5.2

Hensættelse til § 44, stk. 4 - udbetalinger

5.3

Drift af feriefaciliteter

5.4

Gaver til fonden og lignende

5.5

Renter af gæld

5.6

Avance eller tab ved salg af bundne aktiver

5.7

Resultat vedrørende bundne midler

6.

Resultatopgørelse for frie midler

6.1

Renteindtægter

6.2

Drift af faciliteter købt for frie midler

6.3

Tilskud til leje af feriefaciliteter

6.4

Tilskud til ferierejser

6.5

Administrationsudgifter m.v.

6.6

Gaver til fonden og lignende

6.7

Avance eller tab ved salg af frie aktiver

6.8

Resultat vedrørende frie midler

7.

Balance for bundne midler

7.1

Ejendomme

7.2

Dispositionsrettigheder

7.3

Autocampere

7.4

Obligationer

7.5

Sælgerpantebreve

7.6

Bankkonti

7.7

Overført fra frie aktiver ultimo

7.8

Overført feriegodtgørelse

7.9

Anden bunden kapital

7.10

Gæld vedrørende bundne aktiver

8.

Balance for frie midler

8.1

Frie midler

8.2

Tilgodehavende leje m.v.

8.3

Periodiserede renter

8.4

Bankindeståender

8.5

Overført til bundne aktiver ultimo

8.6

Fri egenkapital

8.7

Gæld

9.

Tidligere overgangsordninger

1. Indledning

Ifølge Vejledning om feriefonde, afsnit 7, og standardvedtægtens § 8, stk. 2, skal årsregnskaber for feriefonde aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik. Denne regnskabsinstruks er udarbejdet af Arbejdsdirektoratet (tidligere Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, DfA) for at uddybe, hvad der i praksis skal forstås ved god regnskabsskik under årsregnskabsaflæggelse for feriefonde.

Tilsynet med feriefondene er pr. 1. januar 2000 overført fra Arbejdstilsynet til Arbejdsdirektoratet.

Civilretsdirektoratets dispensation efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger (fondsloven) betyder, at en feriefond falder uden for fondsloven. De regler der er fastsat af Arbejdsdirektoratet, hviler på de samme hensyn som fondsloven hviler på, derfor skal feriefonde i almindelighed opfylde fondslovens krav, herunder kapitel 7 vedrørende årsregnskab og revision.

Regnskabsinstruksen gælder for alle feriefonde, der aflægger årsregnskab pr. 31. december 1997 eller senere.

Det er obligatorisk for feriefonde at følge den i regnskabsinstruksen beskrevne regnskabspraksis og med de fornødne tilpasninger at anvende ét af de tre standardregnskaber. Ikke anvendte poster og noter m.v. udelades således af årsregnskabet.

2. Overordnede krav til regnskabsaflæggelsen for feriefonde

For at opfylde god regnskabsskik skal årsregnskaber for feriefonde omfatte følgende hovedelementer

a) Regnskabsopstilling

Fondslovgivningen indeholder ingen særskilte krav til opstillingen af årsregnskabet.

Der er med udgangspunkt i et opstillingsforslag i Civilretsdirektoratets vejledning om revision og kontrol af ikke-erhvervsdrivende fonde udarbejdet 3 standardregnskaber for feriefonde, som afhængig af fondens aktivitetsniveau tilgodeser de særlige regnskabsmæssige forhold for feriefonde, jf. bilag C.1-C.3 til vejledningen. Valg af ét af de tre standardregnskaber sker overordnet efter følgende kriterier

Standardregnskab 1. Dette regnskab er det mest simple og dækker feriefonde, der kun har overført uhævet feriegodtgørelse, konto i pengeinstitut eller eventuelt obligationer med kort løbetid. Der er ingen feriehuse.

Standardregnskab 2. Dækker en feriefond, der har anskaffet indtil 4-5 feriehuse/-lejligheder, eventuelt har dispositionsrettigheder og eventuelt har frie midler.

Standardregnskab 3. Dækker en fuld udbygget feriefond med mange feriefaciliteter og med frie midler, der bl.a. benyttes til leje af feriefaciliteter i ind- og udland samt tilskud til rejser i ind- og udland.

b) Grundlæggende regnskabsprincipper

Regnskabsaflæggelsen for feriefonde skal baseres på grundlæggende regnskabsprincipper, således som de er udmøntet i årsregnskabslovens § 26, d.v.s.

– Going concern-princippet.

– Kontinuitetsprincippet.

– Forsigtighedsprincippet.

– Periodiseringsprincippet.

– Bruttoangivelse/hver bestanddel for sig.

– Væsentlighed og indhold frem for formalia.

c) Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for feriefonde skal indeholde en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, der især omfatter anvendte værdiansættelsesmetoder. Herudover redegøres for de særlige regnskabsmæssige problemstillinger, der er tilknyttet feriefonde.

Som grundlæggende værdiansættelsesmetode for regnskabsaflæggelsen benyttes anskaffelsesværdi.

Af administrative grunde afskrives der ikke på ejendomme. Af administrative grunde bør der heller ikke foretages op- og nedskrivning på ejendomme, medmindre der er tale om vedvarende og væsentlig værdiforøgelse eller -forringelse af disse. Det forventes generelt, at en eventuel værdiforringelse udlignes gennem løbende vedligeholdelse og inventaranskaffelser m.v., der udgiftsføres over driften.

Særlige aktiver som brugsrettigheder til feriefaciliteter og autocampere m.v. afskrives over aktivernes økonomiske levetid. Fuldt afskrevne aktiver værdifastsættes til 1 kr.

Feriefonde skal følge den valgte regnskabs-praksis. Udover denne regnskabsinstruks fremgår den fastlagte regnskabspraksis for feriefonde af standardregnskaberne, jf. nævnte bilag C.1-C.3.

d) Øvrige forhold

Øvrige forhold af betydning for regnskabs-aflæggelsen for feriefonde omfatter blandt andet

– Opdeling af kapitalen i bundne og frie midler.

– Overholdelse af kapitalanbringelsesregler.

– Overholdelse af omsætningsbeskyttelsesregler for aktiver.

– Beskrivelse af eventuelle ekstraordinære dispositioner.

– Overholdelse af loft for administrationsudgifter m.v.

3. Generelt om bundne og frie midler

En feriefonds kapital er som udgangspunkt bundne midler, men kan af bestyrelsen besluttes opdelt i bundne midler og frie midler. Ved dispositionsmæssige forhold benyttes kun denne sondring, mens der i regnskabsmæssige forhold yderligere undergrupperes på aktiver og passiver, d.v.s. henholdsvis bundne aktiver, bunden gæld og bunden egenkapital samt frie aktiver, fri gæld og fri egenkapital.

Grupperingen styres regnskabsmæssigt på den måde, at der for hver gruppe benyttes et separat sæt af resultatopgørelse, balance og kapitalforklaring. Der må aldrig ske sammenblanding af regnskabsposter mellem de to grupper. Det anbefales derfor at oprette en bankkonto for henholdsvis bundne og frie midler, hvis fonden ikke løbende foretager bogføring.

Adskillelsen mellem bundne og frie midler er vist i oversigten på næste side.

Et aktiv kan ikke være ejet i sameje mellem bundne midler og frie midler. Erhverves et aktiv under bundne midler, uden at der efter eventuelt salg af andre bundne aktiver eller optagelse af bunden gæld er tilstrækkelige bundne betalingsmidler til disposition, må der overføres fra fri egenkapital til bunden egenkapital. Samtidig skal der overføres midler fra frie aktiver til bundne aktiver, så summen af bundne aktiver med fradrag af bunden gæld svarer til bunden egenkapital. De derved overførte midler forbliver bundne.

Mens der kan overføres frie midler til bundne midler, kan der aldrig ske overførsel af bundne midler til frie midler uden en forudgående godkendelse fra Arbejdsdirektoratet.

Administrationsudgifter skal som udgangspunkt afholdes af frie midler. Hvis fonden ikke har tilstrækkelige samlede frie midler til at afholde nødvendige administrationsudgifter, kan de nødvendige udgifter afholdes af bundne midler.

Opdeling af indtægter, udgifter og investeringer m.v.

i bundne og frie midler

Bundne midler

Tilgang af midler

– Overført uhævet feriegodtgørelse efter fradrag af statens andel(1997-99 60% og fra år 2000-2002 45%) og §44, stk. 4-udbetalinger

– Gaver med binding

– Overførsler fra frie midler

– Overskud af feriefaciliteter købt for bundne midler

– Overførte beløb ved garantitilsagn fra virksomheden m.v.

Anvendelse af midler

– Køb af feriefaciliteter i Danmark

– Feriehuse, -lejligheder

– Dispositionsrettigheder

– Autocampere registreret i Danmark (på visse betingelser)

– Forbedring af bundne feriefaciliteter

– Underskud af bundne feriefaciliteter

– Lejeindtægter

– Vedligeholdelse af ejendom

– Inventaranskaffelse

– Løn til opsyn og rengøring

– Øvrige ejendomsudgifter

– Eventuelle administrationsudgifter m.v., der ikke kan dækkes af frie midler

Frie midler

Tilgang af midler

– Afkast af pengekonti

– Afkast af obligationer

– Gaver uden binding

– Overskud af feriefaciliteter købt for frie midler

– Eventuelt overskud af lejede feriefaciliteter

Anvendelse af midler

– Anskaffelse af samme feriefaciliteter som for bundne midler

– Leje i Danmark og i udlandet af

– Huse

– Flodbåde

– Autocampere, campingvogne og lign.

– Tilskud til rejser i Danmark og i udlandet

– Forbedring af feriefaciliteter købt for frie midler

– Underskud af feriefaciliteter købt for frie midler

– Overførsler til bundne midler

– Administrationsudgifter m.v.

Uanset om administrationsudgifter dækkes af frie eller bundne midler, kan de samlede administrationsudgifter dog ikke uden Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse overstige 37,5% af fondens andel af årets uhævede feriegodtgørelse.

Beregningsgrundlaget for administrationsudgifterne fremkommer som fondens andel af årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse fra arbejdsgiver efter afregning af statens andel (1997-99 60% og fra år 2000-02 45%), jf. note 1 til standardregnskaberne C.1- C.3.

Ved forbedring af en feriefacilitet forøges facilitetens værdi varigt. Ved vedligeholdelse sikres værdien af feriefaciliteten, uden at der tilføres faciliteten en merværdi.

4. Budget

Fonden har pligt til at udarbejde et driftsbudget sammen med årsregnskabet, jf. standardvedtægtens § 11, stk.1.

Før erhvervelse af en feriefacilitet skal der foreligge et driftsbudget med realistisk forventning om, at faciliteten kan drives økonomisk forsvarligt, herunder at gældende krav til driften kan overholdes, jf. standardvedtægtens § 11, stk. 2, og en om feriefonde, afsnit 5.11.

Indtægterne ved et feriehus skal dække de løbende driftsomkostninger ved feriehuset, d.v.s. regnskabsposterne løn til opsyn og rengøring m.v. samt øvrige ejendomsudgifter, men ikke nødvendigvis inventaranskaffelser og vedligeholdelse af ejendomme.

Hvis et feriehus er delvis lånefinansieret, skal der samtidig være sikker forventning om, at feriefonden kan afvikle prioritetsgælden inden for den aftalte frist på maksimalt 4 år. Renter i forbindelse med finansieringen indgår ikke i driftsomkostninger for feriehuse.

Det er muligt med Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse at finansiere anskaffelsen af en feriebolig gennem afdrags- og rentefri lån fra virksomheden m.v. Det forudsættes, at der indgås en særlig låneaftale, hvoraf det fremgår, at der alene stilles sikkerhed for lånet i den pågældende feriebolig.

For dispositionsrettigheder skal lejeindtægterne dække lejeudgifterne og løbende driftsudgifter, men ikke afskrivning på dispositionsretten.

Lejeindtægten for autocampere skal dække løbende driftsudgifter, d.v.s forsikring og vægtafgift samt reparation og vedligeholdelse m.v., men ikke afskrivning.

For så vidt angår aktiver erhvervet for frie midler er det bestyrelsens ansvar, at der er midler til rådighed for drift, idet et eventuelt underskud ved drift af faciliteter købt for frie midler ikke kan dækkes af bundne midler.

Hvis forudsætningerne for anskaffelse af feriefaciliteter senere viser sig at være væsentligt bristede, kan Arbejdsdirektoratet kræve aktivet solgt bedst muligt inden for en given tidsramme.

5. Resultatopgørelse for bundne midler

5.1 Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse er forfalden til betaling 1. maj i regnskabsåret. Virksomheden m.v. skal uden ophold overføre feriegodtgørelsen i sin helhed til feriefonden senest 15. juni i regnskabsåret. Inden den 10. juli i regnskabsåret påhviler det feriefonden at indbetale statskassens andel til Arbejdsministeriet. For optjeningsårene 1995-1997 (regnskabsårene 1997-1999) udgør statskassens andel 60%. For optjeningsårene 1998-2000 (regnskabsårene 2000-2002) udgør statskassens andel 45%.

Ved fondens udbetaling af uhævet feriegodtgørelse i medfør af ferielovens § 44, stk. 4, skal fonden have 60%/45% refunderet ved skriftlig henvendelse til Arbejdsministeriet. Som dokumentation for hvert udbetalingsbeløb skal ministeriet modtage kopi af Arbejdsdirektoratets tilladelse og fondens udbetalingsbilag. Arbejdsdirektoratet sender hvert år en særlig vejledning herom til alle fonde.

I perioden mellem 15. juni og 10. juli udbetaler fonden uhævet feriegodtgørelse i medfør af ferielovens §44, stk. 4 med 100%. Fonden skal modregne 60% af de udbetalte beløb, der vedrører optjeningsårene 1995, 1996 og 1997, og for 1998 og frem 45% i statskassens andel, før indbetalingen sker til Arbejdsministeriet senest den 10. juli. Efterfølgende skal fonden overfor Arbejdsministeriet dokumentere udbetalingen med Arbejdsdirektoratets tilladelse og fondens udbetalingsbilag.

Efter indbetaling af statskassens andel senest den 10. juli kan fonden ikke længere modregne de udbetalte §44, stk. 4-beløb, da refusionen herefter kun sker fra Arbejdsministeriet.

Fonden skal føre regnskab med den uhævede feriegodtgørelse og de senere godkendte udbetalinger som vist i standardregnskabernes note 1, Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse. Udfyldelsen af note 1 sker efter følgende retningslinier

1. »Overført uhævet feriegodtgørelse fra arbejdsgiver før afregning til staten« dækker den overførsel af uhævet feriegodtgørelse, der sker fra virksomheden m.v. til fonden senest den 15. juni i regnskabsåret. Hvis virksomheden m.v. inden afregning med feriefonden har udbetalt uhævet feriegodtgørelse til medarbejdere i perioden 1. maj – 15. juni, skal der under denne regnskabspost fortsat anføres det samlede bruttobeløb for overført uhævet feriegodtgørelse. Udbetaling til medarbejdere i perioden 1. maj – 15. juni betragtes opgørelsesmæssigt som foretaget af fonden, og det til medarbejderne udbetalte beløb modregnes i stedet under regnskabsposten »Faktiske §44, stk. 4-udbetalinger (100%) uden statsrefusion«.

2. Af det afregnede beløb, der overføres til fonden senest pr. 15. juni, fradrages 60%/45% som statskassens andel, hvorefter »Fondens andel af uhævet feriegodtgørelse« udgør 40%/55% heraf. Sidstnævnte post benyttes dels som grundlag for at kunne beregne det maksimale loft for administrationsudgifter på 37,5% uden Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse, dels som grundlag for hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger, jf. punkt 5.2.

3. Efter overførslen fra virksomheden m.v. skal udbetaling af uhævet feriegodtgørelse i medfør af ferielovens § 44, stk. 4, registreres hos fonden. Der er i note 1 afsat to poster hertil, hvoraf den ene dækker § 44, stk. 4-udbetalinger med en fondsandel på 100 % uden statsrefusion og den anden med en fondsandel på 40%/55%, idet 60%/45% er statsrefusion. Opdelingen på de to poster sker af hensyn til efterfølgende kontrol med størrelsen af statens refusioner.

Hvis fonden har foretaget § 44, stk. 4-udbetalinger med 100% af beløbet, og fonden ved regnskabsårets udgang mangler at modtage statens 60%/45% fra Beskæftigelsesministeriet, skal beløbet opføres som et tilgodehavende under bundne midler. Det betyder, at årets beløb af uhævet feriegodtgørelse i note 1 anføres, som om refusionsbeløbet allerede er modtaget.

5.2 Hensættelse til § 44, stk. 4 - udbetalinger

Erfaringsmæssigt vil Arbejdsdirektoratet godkende udbetalinger i henhold til § 44, stk. 4, hvorfor fonden skal hensætte midler hertil.

Har fonden tidligere hensat midler til fremtidige § 44, stk. 4-udbetalinger og opnået det fornødne erfaringsgrundlag med størrelsen af den nødvendige hensættelse, bør fonden fortsætte med den hidtidige regnskabspraksis.

Skal fonden indføre ny hensættelsespraksis, og den har eksisteret i mindre end 3-4 år, anbefaler Arbejdsdirektoratet, at der fremover hvert år hensættes 10% af »Fondens andel af uhævet feriegodtgørelse« til fremtidige § 44, stk. 4-udbetalinger. Da fondens andel af årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse opgøres i maj/juni måned i regnskabsåret, og hensættelsen sker ved regnskabsårets udgang, skal det beregnede hensættelsesbeløb (fx 10%) fradrages »Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger« frem til regnskabsårets udgang. Det resterende hensættelsesbeløb afsættes som en forpligtelse i fondens balance og dækker kommende § 44, stk. 4-udbetalinger vedrørende optjeningsåret.

Med note 1 i standardregnskab C.3 som eksempel, kan årets reservation opgøres således

Regneeksempel

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse fra arbejdsgiver før afregning til staten

3.079.810

Fondens andel heraf før § 44, stk. 4-udbetalinger, 55%

1.693.896

10% hensættelse, heraf udgør

169.389

Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger

-94.382

Årets hensættelse

75.007

Det bemærkes, at eventuelle hensættelser før 1. januar 1997 skal ske med 100% andel for fonden. For regnskabsårene 1997-99 udgør statens refusionsandel 60% og for regnskabsårene 2000-02 udgør refusionsandelen 45%.

Har fonden eksisteret i mere end 3-4 år, bør hensættelsen for 1997 være baseret på tidligere års faktiske gennemsnitlige § 44, stk. 4-udbetalinger. Det betyder, at hvis de faktiske udbetalinger har vist sig gennemsnitlig at udgøre 12%, bør fonden hensætte 12%, og udgør den faktiske gennemsnitlige procent kun 8, kan fonden nøjes med at hensætte 8%.

Den akkumulerede hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger øges hvert år med netto ikke afregnede § 44, stk. 4-udbetalinger. Hvis de faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger i et givet år er større end årets hensættelsesbeløb, vil den akkumulerede hensættelsesreserve blive reduceret.

Når den akkumulerede hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger har nået en størrelse, der med stor sikkerhed overstiger de forventede ikke-afregnede beløb, bør der ske en justering af reserven, baseret på et konkret skøn. Efter 5 år skal eventuelle ikke afregnede hensættelsesbeløb tilbageføres.

Hvis fonden har overførsler fra flere virksomheder m.v., skal der vises en ekstra specifikation af, hvorledes bruttooverførslen af uhævet feriegodtgørelse med fradrag af statens andel på 60% og faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger er fordelt på hver virksomhed. Baggrunden for denne fordeling, eksklusive hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger, er, at de faktiske overførsler og udbetalinger skal kunne opgøres, hvis en eller flere af de i fonden eksisterende arbejdspladser ønsker at udtræde for at etablere en selvstændig fond.

5.3 Drift af feriefaciliteter

Lejeindtægter

Lejeindtægter specificeres pr. feriefacilitet. Specifikationen kan ved få feriefaciliteter være fordelt på enkelthuse og ved mange feriefaciliteter på grupper af feriehuse, f.eks. samme bebyggelse m.v. Lejeindtægter skal endvidere, fordelt efter art, specificeres på dispositionsrettigheder, autocampere og lejede faciliteter.

Lejeindtægter skal periodeafgrænses. Det indebærer, at hvis der ved regnskabsårets afslutning henstår ubetalt leje, skal denne indtægtsføres og opføres som tilgodehavende. Tilsvarende skal eventuelt forudbetalt leje ikke indtægtsføres, men opføres som gæld.

Driftsudgifter

Driftsudgifter opføres med tilsvarende specifikationsgrad. For feriehuse skal udgifterne opdeles i 4 hovedgrupper.

1. Vedligeholdelse af ejendom. Posten omfatter murerarbejde, tømrerarbejde, VVS-arbejde, elektrikerarbejde, gulvbelægning, oprydning på grund, plantning af nye træer, slamsugning etc.

2. Inventaranskaffelse. Posten omfatter anskaffelse af møbler, hårde hvidevarer, tv, sengeudstyr, lamper, havemøbler, cykler etc.

3. Løn til opsyn og rengøring. Posten omfatter opsyn, rengøring, græsslåning etc.

4. Øvrige ejendomsudgifter. Posten omfatter el, vandafgift, ejendomsskat, kontingenter, skorstensfejning, forsikring, telefon, tv- og radiolicens, Falck-abonnement, løbende forbrugsudgifter m.v.

Den anvendte gruppering af underposter på de 4 regnskabslinier må ikke fraviges. Eventuelt andre omkostninger end de anførte skal angives særskilt og begrundes.

Faktiske omkostninger til transport i forbindelse med driften af feriefaciliteter dækkes efter regning eller efter Ligningsrådets takster. Posten opføres under øvrige ejendomsudgifter.

Omkostninger vedrørende dispositionsrettigheder omfatter følgende

– Betalt leje for anvendelse.

– Lineær afskrivning over dispositionsperioden.

– Løn til opsyn og rengøring.

– Øvrige omkostninger ved dispositionsrettigheden.

Omkostninger ved autocampere omfatter

– Lineær afskrivning over levetid (max. 5 år).

– Øvrige løbende driftsomkostninger.

– Reparation og vedligeholdelse af autocamperen.

– Forsikring og vægtafgift.

5.4 Gaver til fonden og lignende

Gaver og andre bidrag, som tilfalder fonden, er som udgangspunkt frie midler, med mindre giver har bestemt andet. Under posten indtægtsføres således kun gaver, som fra giverens side er bundet.

Effektuering af et eventuelt garantitilsagn fra virksomheden m.v. indtægtsføres ligeledes under denne post.

5.5 Renter af gæld

Renter af gæld i bundne aktiver udgiftsføres for regnskabsåret og skal periodiseres pr. ultimo.

5.6 Avance eller tab ved salg af bundne aktiver

Enhver afvigelse fra den regnskabsførte værdi indtægtsføres eller udgiftsføres under denne post. Avance ved salg tillægges de bundne midler, mens et eventuelt tab fragår i de bundne midler.

5.7 Resultat vedrørende bundne midler

Resultatet er sammenlægning af de ovenfor nævnte poster. Resultatet skal til- eller fragå bunden egenkapital.

6. Resultatopgørelse for frie midler

6.1 Renteindtægter

Renteindtægter omfatter alle rentebeløb, d.v.s. renter af bankkonti, renter af obligationer og renter af eventuelt sælgerpantebrev, der er modtaget som delvis vederlag for salg af feriefacilitetet.

Renteindtægter skal periodiseres, således at eventuel vedhængende renter ultimo året indtægtsføres og opføres som aktiv under frie midler.

6.2 Drift af faciliteter købt for frie midler

Regnskabsposten skal have nøjagtig samme specifikationsgrad som anført under drift af feriefaciliteter for bundne midler, jf. afsnit 5.3.

Underskud ved drift af faciliteter, der er købt for frie midler, skal kunne dækkes af renteindtægter eller frie gaver og lignende. Uden Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse må der ikke anvendes bundne midler til dækning af underskud .

6.3 Tilskud til leje af feriefaciliteter

Tilskud til leje af feriefaciliteter i Danmark og i udlandet skal altid kunne dækkes af frie midler.

6.4 Tilskud til ferierejser

Tilskud til ferierejser i Danmark og i udlandet skal altid kunne dækkes af frie midler

6.5 Administrationsudgifter m.v.

Administrationsudgifter omfatter besigtigelse af købsemner, marketing (eksempelvis brochurer, fotos og lignende), eventuelt administrationsbidrag til virksomheden m.v., egne lønudgifter til administration, bankgebyrer, kontorholdsudgifter, edb-udgifter, begrænsede mødeudgifter, rådgiverhonorar (der ikke vedrører køb og salg af feriefaciliteter) og revisionshonorar.

Se revisionsinstruksens afsnit 3.8 om fondens udgifter til mindre gaver.

Andre administrationsudgifter bør ikke forekomme uden Arbejdsdirektoratets forudgående tilladelse.

Administrationsudgifter skal principielt afholdes af frie midler, jf. dog afsnit 3.

6.6 Gaver til fonden og lignende

Her indtægtsføres gaver til fonden, som ikke fra gavegivers side er bundet, jf. foran afsnit 5.4.

6.7 Avance eller tab ved salg af frie aktiver

Her indtægtsføres en eventuel avance ved salg af aktiver hidrørende fra frie midler, og eventuelt tab udgiftsføres ligeledes her.

6.8 Resultat vedrørende frie midler

Posten er en sammenlægning af

– Renteindtægter

– Drift af faciliteter købt for frie midler

– Tilskud til leje af feriefaciliteter

– Tilskud til rejser

– Administrationsudgifter

– Gaver til fonden

– Avance eller tab ved salg af frie aktiver

Det positive eller negative resultat overføres til fri egenkapital.

7. Balance for bundne midler

7.1 Ejendomme

Fondens ejendomme anføres til anskaffelsesværdi.

I anskaffelsesværdien indgår købspris med tillæg af stempelomkostninger og rådgiverhonorarer. Efterfølgende forbedringer af ejendomme tillægges anskaffelsesværdien, mens vedligeholdelse af ejendomme udgiftsføres under drift af feriehuse.

Der skal føres regnskab med den akkumulerede anskaffelsesværdi. Af administrative grunde afskrives der ikke på ejendomme, ligesom der ikke foretages op- og nedskrivning på ejendomme, medmindre der er tale om vedvarende og væsentlig værdiforøgelse eller -forringelse.

Det angives, i hvilket område feriefaciliteten er beliggende, og hvor mange feriefaciliteter fonden ejer i området. Den samlede anskaffelsesværdi anføres, og den offentlige ejendomsvurdering skal angives i note. Årets køb og salg samt årets forbedringer skal anføres i note for hver feriefacilitetsgruppe.

7.2 Dispositionsrettigheder

Dispositionsret er en erhvervet brugsret til i en årrække at benytte feriehuse i danske feriecentre, se i øvrigt en om feriefonde, afsnit 5.8.4.

Dispositionsrettigheder værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af lineære af-

skrivninger over brugsperioden. Den lineære afskrivning beregnes pr. påbegyndt år. Der afskrives således for et fuldt kalenderår i anskaffelsesåret.

Der skal angives akkumulerede bruttoanskaffelser og akkumulerede afskrivninger for dispositionsrettigheder.

7.3 Autocampere

Autocampere anføres til anskaffelsesværdi og skal afskrives over maksimalt 5 år. I lighed med dispositionsrettigheder anføres bruttoanskaffelsesværdien og akkumulerede afskrivninger.

7.4 Obligationer

Obligationer skal være rentebærende og med kort løbetid. Obligationerne anføres altid til anskaffelsesværdi, d.v.s. købspris med tillæg af købsomkostninger. Rentefod og serie skal angives i note.

Ved udtrækning eller salg fragår værdien til anskaffelsesværdi, og differencen mellem det opnåede beløb og anskaffelsesværdien føres i resultatopgørelsen under avance eller tab ved salg af aktiver.

Den officielle børskurs ultimo året angives i note.

7.5 Sælgerpantebreve

Sælgerpantebreve anføres altid til nominel værdi. Renteprocent og løbetid skal angives.

Eventuelle restancer vedrørende sælgerpantebreve anføres under tilgodehavender.

7.6 Bankkonti

Bankkonti skal anføres med et beløb for hver bankkonto. Beløbet skal sammen med eventuelle korrektionsposter, fx tilskrevne renter og uhævede checks, stemme med årsopgørelsen fra pengeinstituttet.

7.7 Overført fra frie aktiver ultimo

Det er et regnskabsmæssigt krav, at bundne aktiver med fradrag af gæld vedrørende bundne aktiver skal svare til den bundne egenkapital, og at frie aktiver med fradrag af gæld vedrørende frie aktiver skal svare til den frie egenkapital.

Hvis det under regnskabsaflæggelsen konstateres, at de bundne aktiver ikke svarer til den bundne egenkapital, f.eks. på grund af nødvendige overførsler fra frie til bundne midler i forbindelse med anskaffelse af feriefaciliteter, anvendes denne post til regulering. Der anføres således det beløb, som skal overføres fra f.eks. bankkonto med frie midler til bankkonto for bundne midler. Beløbet skal fysisk være overført inden indsendelsen af årsregnskabet.

7.8 Overført feriegodtgørelse

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse udtrykker nettotilførslen af uhævet feriegodtgørelse til fonden. Beløbet fremkommer efter fradrag af 60%/45%-overførslen til staten, faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger (40%/55%) og regulering af hensættelser til § 44, stk. 4-udbetalinger. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af posternes indhold i afsnit 5.1.

7.9 Anden bunden kapital

Anden bunden kapital sammensættes af

Tilgang af gaver og lignende

+ Overskud af feriefaciliteter

– Underskud af feriefaciliteter

+ Overførsler fra frie midler

Den nærmere sammensætning er beskrevet under afsnit 3, generelt om bundne og frie midler.

7.10 Gæld vedrørende bundne aktiver

Med mindre der er indgået en særlig låneaftale med virksomheden m.v., jf. vejledningen om feriefonde afsnit 5.8.1., kan der kun forekomme gæld vedrørende bundne aktiver i form af prioritetsgæld i forbindelse med erhvervelse af feriefaciliteter. Der må maksimalt lånes 50% af feriefacilitetens anskaffelsesværdi, og det skal være aftalt, at gælden indfries inden 4 år. Se dog afsnit 5.8.1 i vejledningen om feriefonde, om muligheden af en særlig låneaftale med virksomheden m.v. Prioritetsgælden skal anføres til nominel restgæld, og i noteform skal anføres rentefod og skattemæssig kursværdi.

8. Balance for frie midler

8.1 Frie midler

Ejendomme, dispositionsrettigheder, autocampere, obligationer og sælgerpantebreve anføres på samme måde som for bundne midler. Se afsnit 7.1-7.5.

8.2 Tilgodehavende leje m.v.

Tilgodehavender kan omfatte eventuel restance på lejebeløb, lejeres betaling af forbrugsafgifter og restancer på sælgerpantebreve. Tilgodehavende kan ikke omfatte mellemregning med arbejdsgiver, med mindre det drejer sig om beskedne mellemregningskonti til brug for afregning af visse beløb, se afsnit 5.12 i vejledningen om feriefonde .

8.3 Periodiserede renter

Posten omfatter renter beregnet til 31. december på obligationer og pantebreve.

8.4 Bankindeståender

Bankindeståender skal specificeres pr. pengeinstitut med angivelse af kontonummer, og beløbet skal svare til årsopgørelsen fra pengeinstitut.

8.5 Overført til bundne aktiver ultimo

Posten vil altid være et negativt beløb eller 0. Posten skal modsvare aktivet under bundne midler »Overført fra frie aktiver ultimo«. Overførslen skal finde sted straks efter regnskabsårets udløb.

8.6 Fri egenkapital

Egenkapitalen skal vise saldo primo året, og derudover skal angives årets resultat i overensstemmelse med fordelingen anført under resultatopgørelsen. Herudover skal anføres det beløb fra frie midler, som det måtte være besluttet at overføre til bundne midler.

Der kan aldrig tilgå den fri egenkapital overførsler fra bundne midler, medmindre der foreligger Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.

8.7 Gæld

Her anføres skyldige omkostninger, som kan omfatte skyldige honorarer, forbrugsafgifter og andre omkostninger vedrørende fondens drift.

Under forudbetalt leje anføres eventuel modtagen leje for lejeperioder i det ny regnskabsår.

9. Tidligere overgangsordninger

De tidligere overgangsordninger var gældende for regnskabsårene 1997 og 1998. Bestemmelserne fremgår af Arbejdstilsynets tidligere Vejledning om feriefonde af juli 1997 med bilag, der er afløst af Arbejdsdirektoratets Vejledning om feriefonde af februar 2000.

Bilag C.1

Standardregnskab 1 for feriefond uden feriefacilitet

Feriefonden for ...

Årsregnskab for 2001

(vedrørende optjeningsåret 1999)

. regnskabsår

September 2001

Indholdsfortegnelse

Bestyrelsens årsberetning

Feriefondens aktivitet

Den økonomiske udvikling

Begivenheder efter statusdagen

Forventninger til fremtiden

Kapitalanbringelsen

Bestyrelsens årsberetning

Revisionspåtegning

Den udførte revision

Konklusion

Anvendt regnskabspraksis

Kapital og uddeling

Indtægter

Obligationer

Resultatopgørelse

Bundne midler Balance pr. 31. december

Frie midler Balance pr. 31. december

Noter

Bestyrelsens årsberetning

Feriefondens aktivitet

Feriefonden har til formål at administrere uhævet feriegodtgørelse til etablering af feriefaciliteter, herunder drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter m.v., der stilles til rådighed for lønmodtagere omfattet af gældende ferielovordning.

Den økonomiske udvikling

Fonden har for året haft en nettoindtægt på kr.. Fondskapitalen udgør pr. 31. december 2001 kr., fordelt med kr. bunden egenkapital og kr. fri egenkapital.

Begivenheder efter statusdagen

Efter statusdagen er der ikke indtruffet betydningsfulde hændelser, som vurderes at have væsentlig indflydelse på bedømmelse af årsregnskabet.

Forventninger til fremtiden

I det kommende regnskabsår forventes samme niveau for tilførsel af uhævet feriegodtgørelse som indeværende år, hvorefter der under hensyntagen til driften er ca. kr. til rådighed for køb af feriefaciliteter. Det forventes, at fonden med gaver og delvis lånefinansiering kan anskaffe en feriebolig inden for år.

Kapitalanbringelsen

I overensstemmelse med vedtægten er fondens midler dels indestående på bankkonti, dels anbragt i obligationer med kort løbetid.

Bestyrelsens årsberetning

, den 2002

I bestyrelsen

......................... ......................... .........................

.......................... .........................

(Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive)

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af bestyrelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Feriefonden for ......

Revisionen har alene omfattet årsregnskabet med tilhørende beretning og noter. Anførte budgettal er ikke revideret.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper, herunder Arbejdsdirektoratets revisionsinstruks for feriefonde af august 2001, tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af bestyrelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med kravene til regnskabsaflæggelsen, således som de er fastlagt i lovgivningen, vedtægterne og DfA’s regnskabsinstruks for feriefonde af september 2001.

, den 2002

N.N.

Anvendt regnskabspraksis

Feriefonden er i medfør af fondslovens § 1, stk. 3, undtaget fra fondsloven. Som følge heraf er feriefonden underlagt offentligt tilsyn af Arbejdsdirektoratet og aflægger årsregnskab i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat i Arbejdsdirektoratets regnskabsinstrukser m.v.

Årsregnskabet følger grundlæggende principper for årsregnskabsaflæggelse, som de er udmøntet i årsregnskabslovens § 26.

Kapital og uddeling

Feriefondens kapital hidrører i det væsentligste fra uhævet feriegodtgørelse, der i henhold til ferielovene skal anvendes til etablering af feriefaciliteter, herunder anskaffelse, drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter m.v.

Med virkning for regnskabsåret 1997 (optjeningsåret 1995) reduceredes fondens andel af uhævet feriegodtgørelse fra 100% til 40%, idet 60% af uhævet feriegodtgørelse vedrørende optjeningsårene 1995, 1996 og 1997 tilfaldt statskassen. Statens andel af den uhævede feriegodtgørelse bliver reguleret hvert tredje år og udgør 45% for optjeningsårene 1998, 1999 og 2000.

En feriefonds kapital opdeles i bundne midler og frie midler. De bundne midler består af uhævet feriegodtgørelse, lejeindtægter fra feriehuse m.v. samt gaver og tilskud, der gives til bundne midler. De frie midler består især af renteindtægter samt gaver og tilskud.

Den overførte feriegodtgørelse og det, der træder i stedet for ved erhvervelse af feriefaciliteter, forbliver bundet i fonden. I tilfælde af feriefondens opløsning tilfalder de bundne midler Arbejdsmarkedets Feriefond eller andet ferieformål.

Indtægter

I resultatopgørelsen indtægtsføres uhævet feriegodtgørelse ved begyndelse af et nyt ferieår pr. 2. maj i regnskabsåret. Den uhævede feriegodtgørelse hidrører fra det optjeningsår, der ligger forud for det netop afsluttede ferieår.

Den samlede uhævede feriegodtgørelse bliver senest pr. 15. juni i regnskabsåret betalt kontant til feriefonden. Senest pr. 10. juli i regnskabsåret afregner fonden statskassens andel på 45% af årets uhævede feriegodtgørelse.

Efter godkendelse fra direktoratet, jf. ferieloven § 44, stk. 4. kan der efterfølgende ske udbetaling af årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse til lønmodtagere. Til imødegåelse heraf hensættes hvert år 10% af den overførte uhævede feriegodtgørelse efter 45% afregning til staten og efter fradrag af årets faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger.

Anvendt regnskabspraksis

Obligationer

Obligationer er optaget til anskaffelsesværdi. Serie, rentefod og børskurs pr. 31. december oplyses i note.

Resultatopgørelse

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

1

Resultat vedrørende bundne midler

Renteindtægter

2

Administrationsudgifter m.v.

3

Resultat vedrørende frie midler

Årets resultat

der er fordelt således

Overført til bunden egenkapital

Overført til fri egenkapital

Bundne midler

Balance pr. 31. december

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Aktiver

Obligationer

4

Bankkonti

5

Bundne aktiver i alt

Passiver

Bunden egenkapital

Overført feriegodtgørelse

Årets overførsel

Bunden egenkapital i alt

Hensættelse

Hensat til § 44, stk. 4-udbetalinger

Bundne passiver i alt

Frie midler

Balance pr. 31. december

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Aktiver

Tilgodehavende

Bankindestående

Frie aktiver i alt

Passiver

Gæld

Skyldige omkostninger

Fri gæld i alt

Fri egenkapital

Saldo 1. januar

Årets tilførsler

Årets resultat

Fri egenkapital i alt

Frie passiver i alt

Noter

Note

Akk. saldo

ultimo

(kr.)

Akk. saldo

primo

(kr.)

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

1

Overført uhævet feriegodtgørelse fra arbejdsgiver før afregning til staten

Overførsel af feriegodtgørelse til staten før

§ 44, stk. 4-refusion

Fondens andel af uhævet feriegodt-

gørelse

Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger med stats-refusion

Hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger

§ 44, stk. 4 i alt

Årets overførsel af uhævet feriegodt-

gørelse

Nettooverførsel af uhævet feriegodtgørelse er fordelt på følgende virksomheder

Virksomhed 1

Virksomhed 2

Hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger

Noter

Note

Regnskab

2001

(kr. 1.000)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Renteindtægter

2

Obligationer

Bankindestående

Renteindtægter

Administrationsudgifter m.v.

3

Besigtigelse af købsemner

Revisionshonorar

Administrationsudgifter i alt

Obligationer

4

Anskaffelsespris primo

Årets køb

Udtræk/salg til anskaffelsesværdi

Anskaffelsesværdi ultimo

Beholdning specificeres således

, nominel

Kursværdi ultimo

Bankkonti

5

- Bank, konto

- Bank, konto

Bilag C.2

Feriefonden for ...

Årsregnskab for 2001

(vedrørende optjeningsåret 1999 )

. regnskabsår

September 2001

Indholdsfortegnelse

Bestyrelsens årsberetning

Feriefondens aktivitet

Den økonomiske udvikling

Begivenheder efter statusdagen

Forventninger til fremtiden

Bestyrelsens årsberetning

Kapitalanbringelsen

Revisionspåtegning

Den udførte revision

Konklusion

Anvendt regnskabspraksis

Kapital og uddeling

Indtægter

Ejendomme

Dispositionsrettigheder

Værdipapirer

Resultatopgørelse

Bundne midler Balance pr. 31. december

Frie midler Balance pr. 31. december

Noter

Noter

Bestyrelsens årsberetning

Feriefondens aktivitet

Feriefonden har til formål at administrere uhævet feriegodtgørelse til etablering af feriefaciliteter, herunder drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter m.v., der stilles til rådighed for lønmodtagere omfattet af gældende ferielovordning.

Den økonomiske udvikling

Fonden har for året haft en nettoindtægt på kr. . Fondskapitalen udgør pr. 31. december 2001 kr. , hvoraf kr. er bunden egenkapital og kr. er fri egenkapital. Fondens samlede aktiver andrager kr. , hensættelser kr. og gæld kr. .

Der er i året anskaffet fritidshus og dispositionsret, hvorefter fonden disponerer over fritidshuse og dispositionsret.

Driftsresultatet har været påvirket af indkøb til inventarforbedringer.

Begivenheder efter statusdagen

Efter statusdagen er der ikke indtruffet betydningsfulde hændelser, som vurderes at have væsentlig indflydelse på bedømmelse af årsregnskabet.

Forventninger til fremtiden

I det kommende regnskabsår forventes samme niveau for tilførsel af uhævet feriegodtgørelse som indeværende år, hvorefter der under hensyntagen til driften er ca. kr. til rådighed for køb af feriefaciliteter. Det forventes, at der i løbet af året anskaffes yderligere 1 feriebolig med delvis lånefinansiering til en anskaffelsesværdi på ca. kr..

Bestyrelsens årsberetning

Kapitalanbringelsen

I overensstemmelse med vedtægten er fondens midler anbragt i feriehuse, dispositionsrettigheder, obligationer med kort løbetid, sælgerpantebreve og indestående på bankkonti.

Årets resultat udgør kr. og er fordelt således

Overført til bunden egenkapital

Overført til fri egenkapital

, den 2002

I bestyrelsen

......................... ......................... .........................

.......................... .........................

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af bestyrelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Feriefonden for ......

Revisionen har alene omfattet årsregnskabet med tilhørende beretning og noter. Anførte budgettal er ikke revideret.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper, herunder Arbejdsdirektoratets revisionsinstruks for feriefonde af september 2001, tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af bestyrelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med kravene til regnskabsaflæggelsen, således som de er fastlagt i lovgivningen, vedtægterne og DfA’s regnskabsinstruks for feriefonde af september 2001.

, den 2002

N.N.

Anvendt regnskabspraksis

Feriefonden er i medfør af fondslovens §1, stk. 3, undtaget fra fondsloven. Som følge heraf er feriefonden underlagt offentligt tilsyn af Arbejdsdirektoratet og aflægger årsregnskab i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat i Arbejdsdirektoratets regnskabsinstrukser m.v.

Årsregnskabet følger grundlæggende principper for årsregnskabsaflæggelse, som de er udmøntet i årsregnskabslovens §26.

Kapital og uddeling

Feriefondens kapital hidrører i det væsentligste fra uhævet feriegodtgørelse, der i henhold til ferieloven skal anvendes til etablering af feriefaciliteter, herunder anskaffelse, drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter m.v.

Med virkning for regnskabsåret 1997 (optjeningsåret 1995) reduceredes fondens andel af uhævet feriegodtgørelse fra 100% til 40%, idet 60% af uhævet feriegodtgørelse vedrørende optjeningsårene 1995, 1996 og 1997 tilfaldt statskassen. Statens andel af den uhævede feriegodtgørelse bliver reguleret hvert tredje år, og udgør 45% for optjeningsårene 1998, 1999 og 2000.

En feriefonds kapital opdeles i bundne midler og frie midler. De bundne midler består af uhævet feriegodtgørelse, lejeindtægter fra feriehuse m.v. samt gaver og tilskud, der gives til bundne midler. De frie midler består især af renteindtægter samt gaver og tilskud.

Den overførte feriegodtgørelse og det, der træder i stedet for ved erhvervelse af feriefaciliteter, forbliver bundet i fonden. I tilfælde af feriefondens opløsning tilfalder de bundne midler Arbejdsmarkedets Feriefond eller andet ferieformål.

Indtægter

I resultatopgørelsen indtægtsføres uhævet feriegodtgørelse ved begyndelse af et nyt ferieår pr. 2. maj i regnskabsåret. Den uhævede feriegodtgørelse hidrører fra det optjeningsår, der ligger forud for det netop afsluttede ferieår.

Den samlede uhævede feriegodtgørelse bliver senest pr. 15. juni i regnskabsåret betalt kontant til feriefonden. Senest pr. 10. juli i regnskabsåret afregner fonden statskassens andel på 45% af årets uhævede feriegodtgørelse.

Efter godkendelse fra DfA, jf. ferieloven § 44, stk. 4. kan der efterfølgende ske udbetaling af årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse til lønmodtagere. Til imødegåelse heraf hensættes hvert år 10% af den overførte uhævede feriegodtgørelse efter 45% afregning til staten og efter fradrag af årets faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger.

Ejendomme

Ejendomme omfatter fritidshuse, ferielejligheder og indbo.

Ejendommene er optaget i regnskabet til anskaffelsessummen, der er summen af kontant købspris, købsomkostninger samt løbende forbedringer.

Købsprisen inkluderer normalt overtagelse af indbo. Efterfølgende nyanskaffelser af indbo samt reparationer og forbedringer herpå udgiftsføres i resultatopgørelsen.

Af administrative grunde afskrives anskaffede ejendomme og forbedringer på ejendomme ikke, ligesom det kræver direktoratets forudgående godkendelse at foretage op- og nedskrivning på ejendomme. Det forventes generelt, at en eventuel værdiforringelse udlignes gennem løbende vedligeholdelse og inventaranskaffelser m.v., udgiftsført over driften.

Forbedringer og ombygning af ejendomme aktiveres på grundlag af eksternt afholdte omkostninger.

Dispositionsrettigheder

Dispositionsrettigheder optages til købspris med fradrag af lineær afskrivning over anvendelsesperioden.

Værdipapirer

Obligationer er optaget til anskaffelsesværdi. Serie, rentefod og børskurs pr. 31. december oplyses i note.

Sælgerpantebreve er optaget til pari. Sælgerpantebreve er erhvervet som delvis vederlag ved salg af feriehuse.

Resultatopgørelse

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

1

Drift af feriefaciliteter

2

Lejeindtægter

Driftsudgifter

Drift af feriefaciliteter, netto

Gaver og lignende

3

Renter af gæld i bundne aktiver

Avance eller tab ved salg af bundne aktiver

4

Øvrige indtægter og udgifter

Resultat vedrørende bundne midler

Drift af feriefaciliteter købt for frie midler

5

Renteindtægter

6

Administrationsudgifter m.v.

7

Gaver og lignende

8

Avance eller tab ved salg af frie aktiver

9

Resultat vedrørende frie midler

Årets resultat

der er fordelt således

Overført til bunden egenkapital, overført feriegodtgørelse

Overført til anden bunden egenkapital

Overført til fri egenkapital

Bundne midler

Balance pr. 31. december

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Aktiver

Ejendomme

10

Dispositionsrettigheder

11

Obligationer

12

Sælgerpantebreve

13

Tilgodehavende leje

Bankkonti

14

Overført fra frie aktiver ultimo

Bundne aktiver i alt

Passiver

Bunden egenkapital

Overført feriegodtgørelse

1

Anden bunden kapital

Saldo 1. januar

Overført fra resultatopgørelsen

Overført fra frie midler

Anden bunden kapital

Bunden egenkapital i alt

15

Hensættelse

Hensat til § 44, stk. 4-udbetalinger

1

Gæld vedrørende bundne aktiver

Prioritetsgæld, X%, nom.

Bundne passiver i alt

Frie midler

Balance pr. 31. december

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Frie aktiver

Ejendomme

16

Dispositionsrettigheder

17

Obligationer

18

Sælgerpantebreve

19

Tilgodehavende leje

Periodiserede renter

Bankindestående

Frie aktiver i alt

Passiver

Egenkapital

Saldo 1. januar

Årets resultat

Overført til bundne midler

Fri egenkapital i alt

20

Gæld

Forudbetalt leje

Skyldige omkostninger

Fri gæld i alt

Frie passiver i alt

Noter

Akk. saldo

ultimo

(kr.)

Akk. saldo

primo

(kr.)

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

1

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

Overført uhævet feriegodtgørelse fra arbejdsgiver før afregning til staten

Overførsel af feriegodt-gørelse til staten før

§ 44, stk. 4-refusion

Fondens andel af uhævet feriegodtgørelse

Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger (100%) uden statsrefusion

Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger med statsrefusion

Hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger

§ 44, stk. 4 i alt

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

Nettooverførsel af uhævet feriegodtgørelse er fordelt på følgende virksomheder

Virksomhed 1

Virksomhed 2

Hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger

Noter

2 Drift af feriehuse og -lejligheder, bundne midler

Hus 1

(kr.)

Hus 2

(kr.)

Dispo-

sitions-

rettig-

heden

(kr.)

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

Lejeindtægter

Lejeudgift, dispositionsret

Vedligeholdelse af ejendomme og afskrivning på dispositionsret

Inventaranskaffelse

Løn til opsyn og rengøring

Øvrige ejendomsudgifter

Ejendomsudgifter i alt

Driftsresultat i alt

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

3

Gaver og lignende, bundne midler

Gave modtaget fra, bundet jf. gavetilsagn

4

Avance eller tab ved salg af bundne aktiver

Ejendomme

Salgssum

Anskaffelsesværdi

Dispositionsrettigheder

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Kursavance ved udtrækning eller salg af obligationer

Avance eller tab i alt

Hus 1

(kr.)

Regn-

skab

2001

(kr.)

Regn-

skab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

5

Drift af feriefaciliteter, frie midler

Lejeindtægt

Vedligeholdelse af ejendomme

Inventaranskaffelse

Løn til opsyn og rengøring

Øvrige ejendomsudgifter

Ejendomsudgifter i alt

Driftsresultat

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000))

6

Renteindtægter

Obligationer

Giro

Bankindestående

Renteindtægter i alt

7

Administrationsudgifter m.v.

(jf. regnskabsinstruks afsnit 6.5)

Besigtigelse af købsemner

Marketing (brochurer, fotos m.v.)

Bankgebyrer

Kontorhold

Rådgiverhonorar (art angives)

Revisionshonorar

Administrationsudgifter i alt

8

Gaver og lignende, frie midler

Modtagne gaver

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

9

Avance eller tab ved salg af frie aktiver

Ejendomme

Salgssum

Anskaffelsesværdi

Dispositionsrettigheder

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Autocampere

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Kursavance ved udtrækning eller salg af obligationer

Avance eller tab ved salg af frie aktiver i alt

Noter

10

Ejendomme, bundne midler

Antal

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Anskaffelsesværdi primo

Årets forbedringer

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Ejendomme til anskaffelsesværdi ultimo

Beholdningen (ultimo) af ejendomme specificeres således: ( kr. 1.000)

Antal

Anskaf. værdi ultimo

Offentlig ejendoms-vurdering

Årets køb og salg

Årets forbedringer

Hus 1, matr. nr.

Hus 2, matr. nr.

I alt

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

11

Dispositionsrettigheder, bundne midler

Brugsret i _______ ferieby

Anskaffelsespris i 19__

Årets køb/salg

Dispositionsrettigheder til anskaffelsesværdi

Akk. afskrivning primo

Årets afskrivning

Akk. afskrivning ultimo

Regnskabsmæssig værdi

Dispositionsrettigheder udløber år .

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

12

Obligationer, bundne midler

Købspris primo

Årets køb

Årets udtrækning/salg til anskaffelsesværdi

Anskaffelsesværdi ultimo

Kursværdi ultimo

Beholdningerne specificeres således nominelt

13

Sælgerpantebreve, bundne midler

X%, matr., pari

14

Bankkonti, bundne midler

- bank, konto

- bank, konto

15

Kapitalbevægelser, bundne midler

Bundne midler primo

Overført fra resultatopgørelsen

Bunden egenkapital ultimo

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

15

Kapitalbevægelser, bundne midler (fortsat)

Placeringen af de bundne midler er i løbet af regnskabsåret ændret således

Bunden egenkapital primo

Køb af feriefaciliteter

Solgte feriefaciliteter til anskaffelsesværdi

Solgte obligationer til anskaffelsesværdier

Realiseret kursavance

Optagelse af lån

Forøgelse af hensættelse § 44, stk. 4

Fald i bundet bankindestående

Bunden egenkapital ultimo

16

Ejendomme, frie midler

Antal

Anskaffelsesværdi primo

Årets forbedringer

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Ejendomme til anskaffelsesværdi ultimo

Antal

Anskaf. værdi

ultimo

Offentlig ejendoms-vurdering

Årets køb og salg

Årets forbed-

ringer

Beholdningen af ejendomme specificeres således: ( kr. 1.000)

Hus 1

I alt

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

17

Dispositionsrettigheder, frie midler

Brugsret i _______ ferieby

Anskaffelsespris i 199

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Dispositionsrettigheder til anskaffelsesværdi

Akk. afskrivning primo

Årets afskrivning

Akk. afskrivning ultimo

Regnskabsmæssig værdi

Dispositionsretten udløber år

18

Obligationer, frie midler

Købspris primo

Årets køb

Årets udtrækning/salg til anskaffelsesværdi

Anskaffelsesværdi ultimo

Kursværdi ultimo

Beholdningen specificeres således

, nominel

19

Sælgerpantebreve, frie midler

X% matr., pari

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

20

Kapitalbevægelser, frie midler

Frie midler primo

Overført fra årets resultat

Overført til bundne midler

Fri egenkapital ultimo

Placeringen af den frie egenkapital er i løbet af regnskabsåret ændret således

Fri egenkapital primo

Køb af feriefaciliteter

Udtræk af obligationer

Solgte obligationer til anskaffelsesværdi

Køb af obligationer

Realiserede kursavancer

Reduktion af gæld

Drift

Forøgelse eller reduktion af bankindestående

Fri egenkapital ultimo

Bilag C.3

Standardregnskab 3 for feriefond med mange feriefaciliteter

Feriefonden for ...

Årsregnskab for 2001

(vedrørende optjeningsåret 1999)

x. regnskabsår

September 2001

Indholdsfortegnelse

Bestyrelsens årsberetning

Feriefondens aktivitet

Den økonomiske udvikling

Begivenheder efter statusdagen

Forventninger til fremtiden

Bestyrelsens årsberetning

Kapitalanbringelsen

Revisionspåtegning

Den udførte revision

Konklusion

Anvendt regnskabspraksis

Kapital og uddeling

Indtægter

Ejendomme

Dispositionsrettigheder

Autocampere

Værdipapirer

Resultatopgørelse

Resultatopgørelse

Bundne midler Balance pr. 31. december

Frie midler Balance pr. 31. december

Noter

2 Drift af feriehuse og -lejligheder, bundne midler

Noter

Bestyrelsens årsberetning

Feriefondens aktivitet

Feriefonden har til formål at administrere uhævet feriegodtgørelse til etablering af feriefaciliteter, herunder drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter m.v., der stilles til rådighed for lønmodtagere omfattet af gældende ferielovordning.

Den økonomiske udvikling

Fonden har for året haft en nettoindtægt på kr. . Fondskapitalen udgør pr. 31. december 2001 kr. , hvoraf kr. er bunden egenkapital og kr. er fri egenkapital. Fondens samlede aktiver andrager kr. , hensættelser kr. og gæld kr. .

Der er i året anskaffet x fritidshuse og solgt x fritidshuse, hvorefter fonden ejer x fritidshuse.

Endvidere er investeret i x dispositionsret og x autocampere, hvorefter fonden har x dispositionsretter og x autocampere.

Driftsresultatet har været påvirket af ekstraordinære store indkøb til inventarforbedringer og vedligeholdelse af inventar.

Begivenheder efter statusdagen

Efter statusdagen er der ikke indtruffet betydningsfulde hændelser, som vurderes at have væsentlig indflydelse på bedømmelse af årsregnskabet.

Forventninger til fremtiden

I det kommende regnskabsår forventes samme niveau for tilførsel af uhævet feriegodtgørelse som indeværende år, hvorefter der under hensyntagen til driften er ca. kr. til rådighed for køb af feriefaciliteter. Det forventes, at der i løbet af året anskaffes x nye ferieboliger til en samlet anskaffelsesværdi på ca. kr. .

Bestyrelsens årsberetning

Kapitalanbringelsen

I overensstemmelse med vedtægten er fondens midler anbragt i feriehuse, dispositionsrettigheder, autocampere, obligationer med kort løbetid, sælgerpantebreve og indestående på bankkonti.

Årets resultat udgør kr. og er fordelt således

Overført til bunden egenkapital

Overført til fri egenkapital

I alt

, den 2002

I bestyrelsen

......................... ......................... .........................

.......................... .........................

(Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive).

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af bestyrelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Feriefonden for ......

Revisionen har alene omfattet årsregnskabet med tilhørende beretning og noter. Anførte budgettal er ikke revideret.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper, herunder Direktoratet for Arbejdsdirektoratets revisionsinstruks for feriefonde af september 2001, tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af bestyrelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med kravene til regnskabsaflæggelsen, således som de er fastlagt i lovgivningen, vedtægterne og Arbejdsdirektoratets regnskabsinstruks for feriefonde af september 2001.

, den 2002

N.N.

Anvendt regnskabspraksis

Feriefonden er i medfør af fondslovens § 1, stk. 3, undtaget fra fondsloven. Som følge heraf er feriefonden underlagt offentligt tilsyn af Arbejdsdirektoratet og aflægger årsregnskab i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat i Arbejdsdirektoratets regnskabsinstrukser m.v.

Årsregnskabet følger grundlæggende principper for årsregnskabsaflæggelse, som de er udmøntet i årsregnskabslovens § 26.

Kapital og uddeling

Feriefondens kapital hidrører i det væsentligste fra uhævet feriegodtgørelse, der i henhold til ferielovene skal anvendes til etablering af feriefaciliteter, herunder anskaffelse, drift, vedligeholdelse og forbedring af feriefaciliteter m.v.

Med virkning for regnskabsåret 1997 (optjeningsåret 1995) reduceredes fondens andel af uhævet feriegodtgørelse fra 100% til 40%, idet 60% af uhævet feriegodtgørelse vedrørende optjeningsårene 1995, 1996 og 1997 tilfaldt statskassen. Statens andel af den uhævede feriegodtgørelse bliver reguleret hvert tredje år, og udgør 45% for optjeningsårene 1998, 1999 og 2000 .

En feriefonds kapital opdeles i bundne midler og frie midler. De bundne midler består af uhævet feriegodtgørelse, lejeindtægter fra feriehuse m.v. samt gaver og tilskud, der gives til bundne midler. De frie midler består især af renteindtægter samt gaver og tilskud.

Den overførte feriegodtgørelse og det, der træder i stedet for ved erhvervelse af feriefaciliteter, forbliver bundet i fonden. I tilfælde af feriefondens opløsning tilfalder de bundne midler Arbejdsmarkedets Feriefond eller andet ferieformål.

Indtægter

I resultatopgørelsen indtægtsføres uhævet feriegodtgørelse ved begyndelse af et nyt ferieår pr. 2. maj i regnskabsåret. Den uhævede feriegodtgørelse hidrører fra det optjeningsår, der ligger forud for det netop afsluttede ferieår.

Den samlede uhævede feriegodtgørelse bliver senest pr. 15. juni i regnskabsåret betalt kontant til feriefonden. Senest pr. 10. juli i regnskabsåret afregner fonden statskassens andel på 45% af årets uhævede feriegodtgørelse.

Efter godkendelse fra Arbejdsdirektoratet, jf. ferieloven § 44, stk. 4. kan der efterfølgende ske udbetaling af årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse til lønmodtagere. Til imødegåelse heraf hensættes hvert år x% af den overførte uhævede feriegodtgørelse efter 45% afregning til staten og efter fradrag af årets faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger.

Ejendomme

Ejendomme omfatter fritidshuse, ferielejligheder og indbo.

Ejendommene er optaget i regnskabet til anskaffelsessummen, der er summen af kontant købspris, købsomkostninger samt løbende forbedringer.

Købsprisen inkluderer normalt overtagelse af indbo. Efterfølgende nyanskaffelser af indbo samt reparationer og forbedringer herpå udgiftsføres i resultatopgørelsen.

Af administrative grunde afskrives anskaffede ejendomme og forbedringer på ejendomme ikke, ligesom det kræver direktoratets forudgående godkendelse at foretage op- og nedskrivning på ejendomme. Det forventes generelt, at en eventuel værdiforringelse udlignes gennem løbende vedligeholdelse og inventaranskaffelser m.v., udgiftsført over driften.

Forbedringer og ombygning af ejendomme aktiveres på grundlag af eksternt afholdte omkostninger.

Dispositionsrettigheder

Dispositionsrettigheder optages til købspris med fradrag af lineær afskrivning over anvendelsesperioden.

Autocampere

Autocampere er opført til anskaffelsesværdi med fradrag af lineær afskrivning på 20 % pr. påbegyndt år.

Værdipapirer

Obligationer er optaget til anskaffelsesværdi. Serie, rentefod og børskurs pr. 31. december oplyses i note.

Sælgerpantebreve er optaget til pari. Sælgerpantebreve er erhvervet som delvis vederlag ved salg af feriehuse.

Resultatopgørelse

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

1

Drift af feriefaciliteter

Feriehuse og –lejligheder

2

Dispositionsrettigheder

3

Autocampere

4

Drift af feriefaciliteter, netto

Gaver og lignende

5

Renter af gæld i bundne aktiver

Avance eller tab ved salg af bundne aktiver

6

Øvrige indtægter og udgifter

Resultat vedrørende bundne midler

Renteindtægter

7

Drift af feriefaciliteter købt for frie midler

Feriehuse og -lejligheder

8

Drift af dispositionsrettigheder

9

Leje af feriefaciliteter

10

Drift af autocampere

11

Tilskud til leje af flodbåde

12

Tilskud til rejser

13

Administrationsudgifter m.v.

14

Gaver og lignende

15

Avance eller tab ved salg af frie aktiver

16

Resultat vedrørende frie midler

Årets resultat

Resultatopgørelse

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

Årets resultat er fordelt således

Overført til bunden egenkapital, overført feriegodtgørelse

Overført til anden bunden egenkapital

Overført til fri egenkapital

Bundne midler

Balance pr. 31. december

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Aktiver

Ejendomme

17

Dispositionsrettigheder

18

Autocampere

19

Obligationer

20

Sælgerpantebreve

21

Tilgodehavende leje

Bankkonti

22

Overført fra frie aktiver ultimo

Bundne aktiver i alt

Passiver

Bunden egenkapital

Overført feriegodtgørelse

1

Anden bunden kapital

Saldo 1. januar

Overført fra resultatopgørelsen

Overført fra frie midler

Anden bunden kapital

23

Bunden egenkapital i alt

Hensættelse

1

Hensat til § 44, stk. 4-udbetalinger

Gæld vedrørende bundne aktiver

Prioritetsgæld

Bundne passiver i alt

Frie midler

Balance pr. 31. december

Note

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Frie aktiver

Ejendomme

24

Dispositionsrettigheder

25

Autocampere

26

Obligationer

27

Sælgerpantebreve

28

Tilgodehavende leje

Periodiserede renter

Bankindestående x-bank, kontonr. xx

Overført til bundne aktiver ultimo

Frie aktiver i alt

Passiver

Egenkapital

Saldo 1. januar

Årets resultat

Overført til bundne midler

Fri egenkapital i alt

29

Gæld vedrørende frie aktiver

Skyldige omkostninger

Forudbetalt leje

I alt

Fri gæld i alt

Frie passiver i alt

Noter

Akk. saldo

ultimo

(kr.)

Akk. saldo

primo

(kr.)

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

1

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

Overført uhævet feriegodtgørelse fra arbejdsgiver før afregning til staten

(senest 15/6)

Overførsel af feriegodt-gørelse til staten før

§ 44, stk. 4-refusion

(senest 10/7)

Fondens andel af uhævet feriegodtgørelse 55%

Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger (100%) uden statsrefusion (15/6 – 10/7)

Faktiske § 44, stk. 4-udbetalinger med statsrefusion 45% og 60%

Hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger

§ 44, stk. 4 i alt

Årets overførsel af uhævet feriegodtgørelse

Nettooverførsel af uhævet feriegodtgørelse er fordelt på følgende virksomheder

Virksomhed 1

Virksomhed 2

Virksomhed 3

Hensættelse til § 44, stk. 4-udbetalinger

Noter

2 Drift af feriehuse og -lejligheder, bundne midler

Hus 1

(kr.)

Hus 2

(kr.)

Hus 3

(kr.)

Hus 4

(kr.)

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget 2002

(kr. 1.000)

Lejeindtægter

Vedligeholdelse af ejendomme

Inventaranskaffelse

Løn til opsyn og rengøring

Øvrige ejendomsudgifter

Udgifter i alt

Driftsresultat i alt

Noter

Dispositionsrettig-hed 1

(kr.)

Dispositionsrettighed 2

(kr.)

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

3

Drift af dispositionsrettigheder, bundne midler

Lejeindtægter

Lejeudgifter

Afskrivninger

Løn til opsyn og rengøring

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Driftsresultat i alt

Noter

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

4

Drift af autocampere, bundne midler

Lejeindtægter

Afskrivning

Forsikring og vægtafgift

Reparation og vedligeholdelse

Øvrige udgifter

Driftsresultat i alt

5

Gaver og lignende, bundne midler

Modtaget gave, bundet i henhold til testamente

6

Avance eller tab ved salg af bundne aktiver

Ejendomme

Salgssum

Anskaffelsesværdi

Dispositionsrettigheder

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Autocampere

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Kursavance ved udtrækning eller salg af obligationer

Avance eller tab i alt

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

7

Renteindtægter, frie midler

Obligationer

Pantebreve

Giro

Bankindeståender

Renteindtægter i alt

Hus 1

(kr.)

Hus 2

(kr.)

Regnskab

2001

(kr.)

Regnskab

2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

8

Drift af feriehuse og -lejligheder, frie midler

Lejeindtægter

Vedligeholdelse af ejendomme

Inventaranskaffelse

Løn til opsyn og rengøring

Øvrige ejendomsudgifter

Udgifter i alt

Driftsresultat i alt

Noter

Disposi-

tions-rettighed 2

(kr.)

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

9

Drift af dispositionsrettigheder, frie midler

Lejeindtægter

Lejeudgifter

Afskrivning

Løn til opsyn og rengøring

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Driftsresultat i alt

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

10

Tilskud til leje af feriefaciliteter, frie midler

Leje betalt af lejere

Lejeudgifter

11

Drift af autocampere, frie midler

Lejeindtægter

Afskrivning

Forsikring og vægtafgift

Reparation og vedligeholdelse

Øvrige udgifter

Driftsresultat i alt

12

Tilskud til leje af flodbåde m.v., frie midler

Lejeindtægter

Lejeudgifter

Andre udgifter

Driftsresultat i alt

13

Tilskud til rejser, frie midler

Rejser i Danmark

Rejser i Europa

Rejser i øvrige udland

Tilskud til rejser i alt

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

14

Administrationsudgifter m.v.

Besigtigelse af købsemner

Marketing (brochurer, fotos m.v.)

Egne lønudgifter til administration

Bankgebyrer

Kontorhold

Edb-udgifter

Rådgiverhonorar (art angives)

Revisionshonorar

Administrationsudgifter i alt

15

Gaver og lignende, frie midler

Modtaget fra virksomhed

16

Avance eller tab ved salg af frie aktiver

Ejendomme

Salgssum

Anskaffelsesværdi

Dispositionsrettigheder

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Autocampere

Salgssum

Regnskabsmæssig værdi

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

Budget

2002

(kr. 1.000)

16

Avance eller tab ved salg af frie aktiver (fortsat)

Kursavance ved udtrækning eller salg af obligationer

Avance eller tab ved salg af frie aktiver i alt

17

Ejendomme, bundne midler

Antal

Anskaffelsesværdi primo

Årets forbedringer

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Ejendomme til anskaffelsesværdi ultimo

Beholdningen (ultimo) af ejendomme specificeres således: ( kr. 1.000)

Antal

Anskaf. værdi ultimo

Offentlig ejendoms-vurdering

Årets køb og salg

Årets forbed-

ringer

Hus 1, matr. nr.

Hus 2, matr. nr.

Hus 3, matr. nr.

Hus 4, matr. nr.

Hus 5, matr. nr.

I alt

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

18

Dispositionsrettigheder, bundne midler

Brugsret i x-Ferieby, hus nr. xx

Anskaffelsesværdi i år x

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Dispositionsrettigheder til anskaffelsesværdi

Akk. afskrivning primo

Årets afskrivning

Akk. afskrivning ultimo

Regnskabsmæssig værdi

Dispositionsrettigheder udløber henholdsvis år 2015 og 2020.

19

Autocampere, bundne midler

Antal

Anskaffelsesværdi primo

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Anskaffelsesværdi ultimo

Akk. afskrivninger primo

Årets afskrivning

Akk. afskrivninger ultimo

Regnskabsmæssig værdi ultimo

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

20

Obligationer, bundne midler

Købspris primo

Årets Køb

Udtræk/salg til anskaffelsesværdi

Anskaffelsesværdi ultimo

Kursværdi ultimo

Beholdningerne sammensættes således nominelt

21

Sælgerpantebreve, bundne midler

Nominel, primo

Årets tilgang,

Årets salg til anskaffelsesværdi

Årets afdrag

Nominel værdi ultimo

22

Bankkonti, bundne midler

x-bank, konto 201-7400

x-bank, konto 201-7500

23

Kapitalbevægelser, bundne midler

Bunden egenkapital primo

Overført fra resultatopgørelsen

Bunden egenkapital ultimo

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

23

Kapitalbevægelser, bundne midler (fortsat)

Placeringen af de bundne midler er i løbet af regnskabsåret ændret således

Bunden egenkapital primo

Køb af feriefaciliteter

Solgte feriefaciliteter til anskaffelsesværdi

Afskrivninger

Udtræk af obligationer

Solgte obligationer til anskaffelsesværdier

Køb af obligationer

Erhvervelse af sælgerpantebrev

Forøgelse af hensættelse § 44, stk. 4

Reduktion af bundet bankindestående

Bunden egenkapital ultimo

24

Ejendomme, frie midler

Antal

Anskaffelsesværdi primo

Årets forbedringer

Årets køb

Årets salg til regnskabsmæssig værdi

Ejendomme til anskaffelsesværdi ultimo

Noter

Antal

Anskaf. værdi

ultimo

Offentlig ejendoms-vurdering

Årets køb og salg

Årets forbed-

ringer

24

Ejendomme, frie midler (fortsat)

Beholdningen af ejendomme specificeres således: ( kr. 1.000)

Hus 1

Hus 2

I alt

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

25

Dispositionsrettigheder, frie midler

Brugsret i x-Ferieby, hus nr. xx

Anskaffelsesværdi i år x

Årets køb/salg

Dispositionsrettigheder til anskaffelsesværdi

Akk. afskrivning primo

Årets afskrivning

Akk. afskrivning ultimo

Regnskabsmæssig værdi

Noter

Antal

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

26

Autocampere, frie midler

Anskaffelsesværdi primo

Årets køb

Årets salg til anskaffelsesværdi

Anskaffelsesværdi ultimo

Akk. afskrivninger primo

Årets afskrivning

Akk. afskrivninger ultimo

Regnskabsmæssig værdi ultimo

27

Obligationer, frie midler

Anskaffelsesværdi primo

Årets køb

Årets udtræk/salg til anskaffelsesværdi

Købspris ultimo

Kursværdi ultimo

Beholdningerne sammensættes således nominelt

28

Sælgerpantebreve, frie midler

Nominel, primo

Årets køb

Årets salg til anskaffelsesværdi

Årets afdrag

Nominel værdi ultimo

Noter

Regnskab 2001

(kr.)

Regnskab 2000

(kr. 1.000)

29

Kapitalbevægelser, frie midler

Fri egenkapital primo

Overført fra årets resultat

Overført til bundne midler

Fri egenkapital ultimo

Placeringen af den frie egenkapital er i løbet af regnskabsåret ændret således

Fri egenkapital primo

Køb af feriefaciliteter

Afskrivning

Udtræk af obligationer

Solgte obligationer til anskaffelsesværdier

Køb af obligationer

Afdrag pantebreve

Forøgelse af tilgodehavende

Forøgelse eller reduktion af bankindestående

Fri egenkapital ultimo

Bilag D

(Til Vejledning om feriefonde)

Revisionsinstruks for feriefonde

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Overordnede krav til revisionen

3. Revisionens gennemførelse

3.1 Vedtægtsgrundlaget

3.2 Kapitalgrundlaget og gyldighed ved stiftelse

3.3 Kapitalopdeling mellem bundne og frie midler

3.4 Overholdelse af anbringelsesregler m.v.

3.5 Uhævet feriegodtgørelse, kapitalafkast og større, passiv formueakkumulering

3.6 Anskaffelser, forbedringer og finansiering

3.7 Drift af feriefaciliteter

3.8 Administrationsudgifter

3.9 Nødvendig godkendelse af dispositioner

3.10 Krav til regnskabsaflæggelsen i feriefonde

3.11 Indberetningsskema

4. Revisors rapportering

4.1 Udformning af årsregnskab og revisionspåtegning

4.2 Rapportering til fondens bestyrelse

4.3 Rapportering til Arbejdsdirektoratet

1. Indledning

Revisionsinstruksen gælder for alle feriefonde, der aflægger årsregnskab pr. 31. december 1997 eller senere. Revisionsinstruksen har til formål udførligt at beskrive kravene til revisionens udførelse og revisors oplysningspligt m.v. ved revision af feriefonde. Som forudsætning for revisionens udførelse henvises endvidere til Arbejdsdirektoratets Vejledning om feriefonde af september 2001, herunder afsnit 7 om årsregnskab og revision, standardvedtægtens bestemmelser herom, jf. §§ 8-10 i bilag A, samt til bilag B og C.1-C.3 med regnskabsinstruks og tilhørende standardregnskaber.

Civilretsdirektoratets dispensation efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger (fondsloven) betyder, at en feriefond falder uden for fondsloven. De fleste regler i fondsloven hviler på sådanne hensyn, at også feriefonde i almindelighed skal opfylde fondslovens krav, herunder kapitel 7 vedrørende årsregnskab og revision.

Tilsynet med feriefondene er pr. 1. januar 2000 overført fra Arbejdstilsynet til Arbejdsdirektoratet (tidl. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, DfA).

Under Arbejdstilsynets tilsyn med feriefonde har der tidligere været udført et omfattende kontrolarbejde i forbindelse med godkendelsen af årsregnskaber. En væsentlig del af dette kontrolarbejde er omfattet af revisors opgaver, og i tilknytning til den generelle ajourføring af retningslinier og praksis for området i juli 1997 blev det derfor besluttet at omlægge tilsynsopgaven til kun at omfatte stikprøvevis kontrol af årsregnskaberne. Samtidig stilledes der større krav til udformningen af årsregnskabet og til revisors kontrolopgaver.

Revisionsinstruksen skal sikre den fornødne basisviden hos revisor ved revision af feriefonde og uddyber med henvisning til vejledningen en række af de forhold, som revisor skal være særlig opmærksom på under revisionens udførelse. Samme punkter er endvidere optaget som checkliste på det indberetningsskema, som revisor hvert år skal attestere i forbindelse med påtegningen af årsregnskabet, jf. afsnit 3.11. Ved en indarbejdet revision bør det således være tilstrækkeligt kun at benytte revisionsinstruksen i tvivlstilfælde.

Revisionsinstruksen fra juli 1997 gælder for alle feriefonde, der afslutter årsregnskab pr. 31. december 1997, 1998 og 1999. Denne revisionsinstruks kan anvendes for årsregnskaber pr. 31. december 1999, men gælder for årsregnskaber fra år 2001.

2. Overordnede krav til revisionen

Sigtet med etablering af en feriefond er at skabe en fast og juridisk ansvarlig organisation, der i tilknytning til tilladelse efter ferielovens § 36, stk. 3, kan danne rammerne om nærmere afgrænsede ferieformål for de lønmodtagere, der er omfattet af fondens formål. Arbejdsdirektorats tilsyn med feriefonde erstatter en traditionel ejerindflydelse og skal overordnet sikre

– at de beløb, der hvert år tilgår i fonden som overført uhævet feriegodtgørelse, eventuelt efter en opsparingsperiode, er af en sådan størrelse, at der kan anskaffes, og drives en feriefacilitet

– at uhævet feriegodtgørelse bliver anvendt til klart afgrænsede ferieformål, herunder ikke benyttes til større, passiv formueakkumulering

– at den uhævede feriegodtgørelse benyttes således, at den kommer de beskæftigede og deres familier tilgode

– at formueforvaltningen sker på betryggende måde, herunder at fondens eksistens ikke bringes i fare, og at den del af fondens formue, der hidrører fra overført uhævet feriegodtgørelse, i tilfælde af fondens opløsning kan indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Arbejdsdirektoratets tilsyn er baseret på en generel revisionspligt, hvor fondens bestyrelse skal sørge for, at fondens årsregnskab undergives revision af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling eller Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune. Revisor skal opfylde fondslovens myndigheds-, bopæls-, og habilitetsbestemmelser, jf. fondslovens § 24.

Revisionen af feriefonde udføres i overensstemmelse med principperne i lov om fonde og visse foreninger. Samspillet mellem Arbejdsdirektoratets og revisor reguleres af tre centrale lovbestemmelser

1. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Arbejdsdirektoratet stiller, jf. fondslovens § 25, stk. 1, 3. pkt., vedrørende fondsmyndighedens pålægsbeføjelse om revisionens udførelse.

2. Arbejdsdirektoratet har beføjelse til at pålægge revisor oplysningspligt, jf. fondslovens § 37, stk. 1.

3. Revisor har en selvstændig oplysningspligt over for Arbejdsdirektoratet, hvis revisionen eller fondens forhold i øvrigt giver anledning til bemærkninger, jf. fondslovens § 25, stk. 4.

De nævnte bestemmelser er udtryk for en udvidet revisionspligt, der har til formål at opveje indskrænkningen af det offentliges tilsyn med fonde. Rammerne for de to førstnævnte bestemmelser udfyldes med denne revisionsinstruks.

Generalklausulen for revision af fonde fremgår af fondslovens § 25, stk. 1. Idet der i øvrigt henvises til standardvedtægten for feriefonde vedrørende årsregnskab og revision, jf. §§ 8-10 i bilag A, kan revisors opgave ved revision af feriefonde opdeles på to områder

1. Den traditionelle revisionsopgave, der består i et ansvar for, at årsregnskabet er revideret i overensstemmelse med god revisionsskik.

2. Kontrol med fondens forhold i øvrigt, herunder om fondens vedtægter og forhold omtalt i denne instruks overholdes.

Punkt 1 om udførelse af revisionen i overensstemmelse med god revisionsskik svarer til traditionel finansiel revision. For registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer indebærer dette samtidig en henvisning til gældende revisorlovgivning, herunder virksomheds- og erklæringsbekendtgørelserne samt til relevante revisionsvejledninger.

Punkt 2 med udvidet revisionspligt svarer til den legalitetsprøvelse, som blev tilføjet ved ændring af fondsloven i 1991, og hvorefter revisor skal påse »overholdelsen af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven samt fondens vedtægt«, jf. fondslovens § 25, stk. 1, 2. pkt. Dette betyder, at revisor i tillæg til sine revisionsmæssige opgaver skal udtale sig om dels spørgsmål af juridisk karakter, dels om spørgsmål, der tidligere har henhørt under fondsmyndigheden. Det er stadig Arbejdsdirektoratet, der skal drage konsekvenserne af, at fondens vedtægter eller forhold, som er omtalt i revisionsinstruksen, ikke overholdes.

Udgangspunktet for legalitetsprøvelsen er Civilretsdirektoratets vejledning om revision og kontrol efter fondslovgivningen af ikke erhvervsdrivende fonde, der sammen med en række særskilt relevante forhold for feriefonde er indarbejdet i denne revisionsinstruks.

Der er ikke fastlagt krav om forvaltningsrevision. Det kræves således ikke, at revisor foretager en hensigtsmæssighedsvurdering af bestyrelsens forvaltning og beslutninger med hensyn til for eksempel anskaffelse af feriefaciliteter m.v.

3. Revisionens gennemførelse

I det følgende gennemgås en række af de forhold, som revisor skal være særlig opmærksom på ved revision af feriefonde. Der er tale om typetilfælde, som ikke er udtømmende, og revisor må i øvrigt planlægge og gennemføre revisionen ud fra sin professionelle vurdering. I tvivlstilfælde kan revisor uden at tilsidesætte sin tavshedspligt rette henvendelse til Arbejdsdirektoratet.

3.1 Vedtægtsgrundlaget

Revisor skal under hver årsregnskabsrevision kontrollere, at kravene i fondens vedtægter overholdes, og at vedtægten ikke er blevet ændret uden Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.

3.2 Kapitalgrundlaget og gyldighed ved stiftelse

I vejledningen er i afsnit 5.1 beskrevet forudsætningerne for at oprette en feriefond, jf. også § 6 i standardvedtægten om fondens kapital.

I relation til oplysningspligten skal revisor påse og vurdere, om kapitalgrundlaget ved stiftelsen sammen med eventuelle tilskud fra virksomheden m.v. og kommende års uhævet feriegodtgørelse synes at opfylde forudsætningerne for etablering af en feriefond. Spørgsmålet om kapitalens størrelse i forhold til formålet må i øvrigt anses for at være omfattet af den sædvanlige going concern vurdering, som revisor skal foretage i overensstemmelse med god revisionsskik.

Arbejdsdirektoratet vil i forbindelse med godkendelse af fondens oprettelse efterprøve, om der gyldigt er stiftet en fond. Vigtige forhold er i den forbindelse

– at fonden har et klart afgrænset ferieformål

– at fonden er selvejende, uden at nogen ekstern part har direkte eller indirekte ejerbeføjelser i forhold til fondens formue

– at bestyrelsens sammensætning er i overensstemmelse med standardvedtægtens § 3, stk. 2

– at ejendomsretten ved fondens etablering overgår til fonden, og midlerne aldrig kan gå tilbage til stifteren

– at midlerne er effektivt udskilt fra virksomheden, kommunen eller institutionen, d.v.s. ikke findes på f.eks. en mellemregningskonto med virksomheden m.v., jf. dog afsnit 3.4.

Arbejdsdirektoratets godkendelse af fondsdannelsen er baseret på de oplysninger, der modtages af bestyrelsen. Hvis revisor under revisionen efterfølgende konstaterer, at de generelle betingelser for fondsdannelsen ikke er opfyldt, skal dette særskilt rapporteres til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

3.3 Kapitalopdeling mellem bundne og frie midler

En feriefonds kapital er som udgangspunkt bundne midler, men kan efter bestyrelsens beslutning opdeles i bundne og frie midler. Hensigten med afgrænsning af bundne midler er at sikre, at overført uhævet feriegodtgørelse anvendes til klart afgrænsede ferieformål. Endvidere skal det ved beslutning om opløsning af fonden kunne opgøres, hvilken del af likvidationsprovenuet der hidrører fra uhævet feriegodtgørelse, idet denne del skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Der henvises til Arbejdsdirektoratets særlige vejledning om opløsning af feriefonde.

Som led i opfyldelsen af god regnskabsskik skal revisor under revisionen kontrollere, at det aflagte årsregnskab opfylder de beskrevne retningslinier for kapitalopdeling mellem bundne og frie midler.

3.4 Overholdelse af anbringelsesregler m.v.

Fondens kontantmidler skal anbringes i et pengeinstitut på en konto, der tilhører fonden, eller eventuelt i obligationer med kort løbetid, jf. standardvedtægtens § 6, stk. 2. Der er dog mulighed for at oprette beskedne mellemregningskonti med virksomheden m.v. til brug ved afregning af visse beløb, jf. vejledningen, afsnit 5.12.

Det påhviler revisor at kontrollere, at fondens kontante midler gennem hele regnskabsåret er anbragt, som foreskrevet i vejledningen og i fondens vedtægter. Giver fondens eksisterende vedtægter adgang til at anbringe kontante midler på anden måde end de foreskrevne i vejledningen, er det vejledningens krav, der er gældende.

Fondens midler skal i videst mulig omfang beskyttes ved notering, tinglysning eller på anden måde. Pantsætning af feriefondens aktiver må kun ske i forbindelse med køb eller opførelse af feriehuse.

Hvis revisor under revisionen konstaterer, at fondens midler ikke er eller har været anbragt forsvarligt, skal dette straks meddeles skriftligt til fondens bestyrelse med samtidig skriftlig henvendelse til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

3.5 Uhævet feriegodtgørelse, kapitalafkast og større, passiv formueakkumulering

Som led i revisionen af fondens indtægter skal revisor ved skriftlig bekræftelse fra virksomhedens, kommunens eller institutionens revisor sikre, at fonden beløbsmæssigt har fået overført den uhævede feriegodtgørelse, som i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, er lønmodtagernes krav. Revisor skal endvidere påse, at overførsel af den samlede uhævede feriegodtgørelse fra virksomheden m.v. for et ferieår er sket inden 15. juni efter ferieårets udløb, og at statskassens andel er indbetalt inden 10. juli efter ferieårets udløb.

Som led i overholdelsen af god regnskabsskik skal revisor kontrollere, at der i henhold til retningslinierne i regnskabsinstruksen til enhver tid er hensat et beløb, så feriefonden kan honorere krav på udbetaling til lønmodtagere, der i medfør af ferielovens § 44, stk. 4, har opnået godkendelse hertil fra Arbejdsdirektoratet, jf. standardvedtægtens § 6, stk. 5.

Det er fondsbestyrelsens ansvar, at fondens midler anvendes til feriefaciliteter, herunder disses drift og vedligeholdelse, og at der ikke sker en større, passiv formueakkumulering. Konstaterer revisor under revisionen, at der ikke er anskaffet feriefaciliteter inden for den foreskrevne periode, eller at der generelt foregår en større, passiv formueakkumulering, skal revisor rapportere dette særskilt til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

3.6 Anskaffelser, forbedringer og finansiering

Retningslinierne for køb og salg af feriefaciliteter er beskrevet i vejledningen, afsnit 5.8 og 5.10.

Ved anskaffelse af feriefaciliteter skal revisor på grundlag af slutseddel og tingbogsudskrift m.v. gennemføre de sædvanlige revisionshandlinger for ejendomme vedrørende tilstedeværelse, adkomst og værdiansættelse m.v. Aktivering af forbedringsudgifter kan ske på grundlag af ekstern dokumentation.

Det er bestyrelsens ansvar, at køb og opførelse af feriefaciliteter uden Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse opfylder de anførte retningslinier i vejledningen. Konstaterer revisor under sin revision, at bestyrelsen tilsidesætter retningslinierne vedrørende anskaffelse og forbedringer, skal dette rapporteres særskilt til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

Ved køb af feriefaciliteter skal mindst 50% af købesummen betales kontant, mens den resterende lånefinansiering skal aftales afviklet inden for maksimalt 4 år. Overskrides låne-finansieringsgrænsen, eller er der ikke indgået aftale om afvikling af gælden inden for maksimalt 4 år, skal forholdet rapporteres særskilt til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

Ved salg af feriefaciliteter skal revisor kontrollere, at der enten foreligger en forudgående godkendelse fra Arbejdsdirektoratet, eller at salgssummen ikke er lavere end vurderingen fra en uafhængig valuar, der ikke må forestå salget af feriefaciliteten. Tilsidesættelse heraf skal ligeledes rapporteres særskilt til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

Ved forbedringsarbejder på 50.000 kr. inkl. moms eller mere på et feriehus skal revisor kontrollere, at der er indhentet to uafhængige tilbud på arbejdet. Er dette ikke overholdt, skal revisor rapportere forholdet særskilt til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

3.7 Drift af feriefaciliteter

Retningslinierne for drift af feriefaciliteter er beskrevet i vejledningen, afsnit 5.11.

Ved etablering af en feriefacilitet skal bestyrelsen udarbejde driftsbudget. I forbindelse med den efterfølgende regnskabsaflæggelse udarbejdes for hver feriefacilitet specifikationer over indgået leje og udgifter til vedligeholdelse, inventaranskaffelser, forbedringer og løbende drift.

Bestyrelsen skal sikre sig og kontrollere, at lejen for hver feriefacilitet dækker udgifter til løbende drift. Hvis revisor under revisionen konstaterer, at dette for den samlede portefølje af feriehuse ikke opfyldes, skal revisor gennemgå bestyrelsens budgetter for det kommende år og vurdere, om der er opstillet en realistisk plan for at sikre balance for det kommende år. Foreligger der ikke en realistisk plan herfor, eller er det 2. år i træk, at der er væsentligt underskud på driften, skal revisor omtale forholdet i sin rapportering til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

3.8 Administrationsudgifter

Retningslinierne vedrørende administrationsudgifter er beskrevet i vejledningen, afsnit 5.9, og regnskabsinstruksen, afsnit 3 og 6.5.

Hvis fonden uden Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse ikke har overholdt grænsen for administrationsudgifter på 37,5% af fondens andel af årets overførte uhævede feriegodtgørelse (fra regnskabsår 1997-1999 40% og fra regnskabsåret 2000 55%), vil Arbejdsdirektoratet følge op på dette.

Revisor skal særskilt rapportere til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3, hvis der er afholdt udgiftsarter, som normalt ikke må betales af fonden uden særskilt godkendelse af Arbejdsdirektoratet. Disse ikke betalingsberettigede udgifter er blandt andet følgende

– Vederlag for bestyrelsesarbejde, der er forudsat ulønnet

– Gaver og repræsentation

Det er dog tilladt at give mindre gaver som tak for fx opsyn med feriefaciliteter. Ved mindre gaver forstås gaver til en værdi under skattemyndighedernes bagatelgrænse.

3.9 Nødvendig godkendelse af dispositioner

I vejledningen er der i afsnit 6 gennemgået tilfælde, hvor dispositioner skal forelægges Arbejdsdirektoratet, herunder ekstraordinære dispositioner.

Det påhviler revisor at rapportere eventuelle undladelser heraf til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3.

3.10 Krav til regnskabsaflæggelsen i feriefonde

Ved revisionen af årsregnskabet skal revisor kontrollere, at årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. i øvrigt bilag B og C.1-C.3 med regnskabsinstruks og tilhørende standardregnskaber for feriefonde.

3.11 Indberetningsskema

Årsregnskabet skal underskrives af den samlede bestyrelse og forsynes med revisionspåtegning inden den 1. juli efter regnskabsårets udløb. Samtidig skal der udfærdiges et indberetningsskema, der skal underskrives af den samlede bestyrelse efter påtegning af revisor, jf. standardvedtægtens § 8, stk. 3.

Indberetningsskemaet samt revisorerklæringen skal sendes til Arbejdsdirektoratet inden 1. juli efter regnskabsårets udløb.

De feriefonde, der er udtrukket med henblik på nærmere revision, har i marts måned modtaget besked på også at indsende regnskabet. Herudover kan Arbejdsdirektoratet på baggrund af oplysninger på indberetningsskemaet kræve regnskabet tilsendt.

Indberetningsskemaet, der er vedlagt som bilag til revisionsinstruksen, indeholder følgende

A. Hovedtal for årsregnskabet

B. Administrationsomkostninger

C. Antal feriefaciliteter

D. Spørgsmål til revisor om regnskabet og den udførte revision

E. Revisors erklæring

F. Bestyrelsens underskrifter

I afsnit A med hovedtal for årsregnskabet anføres fondens andel af uhævet feriegodtgørelse samt den akkumulerede uhævede feriegodtgørelse ultimo.

I afsnit B er beregnet administrationsprocenten for årets administrationsudgifter, der fremkommer som årets samlede administrative omkostninger divideret med fondens andel af årets overførte uhævede feriegodtgørelse. Er administrationsprocenten større end 37,5% skal de samlede administrationsudgifter godkendes af Arbejdsdirektoratet. Det samme gælder, hvis der for det kommende år budgetteres med administrationsudgifter, som sammenlagt overstiger 37,5% af den samlede budgetterede uhævede feriegodtgørelse.

Under afsnit C anføres det totale antal feriefaciliteter, huse, lejligheder, dispositionsrettigheder og autocampere for regnskabet samt året før.

På indberetningsskemaet skal anføres, hvilke SE.-nr. der indbetaler til fonden.

Revisor skal hvert år besvare de anførte spørgsmål under afsnit D.

4. Revisors rapportering

4.1 Udformning af årsregnskab og revisionspåtegning

Det er en betingelse for tilladelse til at anvende uhævet feriegodtgørelse, at der hvert år udarbejdes et årsregnskab i overensstemmelse med regnskabsinstruksen og ét af de tre standardregnskaber, jf. bilag C.1-C.3. Regnskabet skal undergives revision.

I standardregnskaberne er vist, hvorledes revisionspåtegningen bør udformes, hvis der foreligger en situation uden forbehold.

Ud over påtegningen på årsregnskabet har revisor som yderligere meddelelsesmiddel til bestyrelse og Arbejdsdirektoratet indberetningsskemaet, jf. afsnit 3.11, og en eventuel supplerende redegørelse. Hertil kommer en eventuel aftale om at udarbejde revisionsprotokollat eller anden rapportering til bestyrelsen.

Ved udformning af påtegningen på årsregnskabet skal revisor tage hensyn til regnskabslæsere, som ikke har adgang til øvrige meddelelsesmidler, dvs. blandt andet de medarbejdere, der vælger fondens bestyrelse og har adgang til at benytte feriefaciliteterne. Er der således forhold, som må vurderes at have betydning for regnskabslæsere, må dette fremgå af påtegningen på årsregnskabet.

Det følger af erklæringsbekendtgørelsens § 5, at en statsautoriseret eller registreret revisor skal tage forbehold i følgende situationer

– Årsregnskabet opfylder ikke kravet om et retvisende billede.

– Årsregnskabet indeholder ikke de krævede oplysninger m.v.

– Usikkerhed vedrørende opgørelsen af årsregnskabet eller manglende belysning af usædvanlige forhold.

– Årsregnskabet er behæftet med fejl eller mangler.

– Årsregnskabet er aflagt med manglende forudsætning for fortsat drift af fonden (going concern).

– Forhold af betydning for årsregnskabet er ikke tilstrækkeligt oplyst for revisor.

– Revisor kan ikke nå til en konklusion vedrørende dele af årsregnskabet eller regnskabet som helhed.

– Årsregnskabet er i øvrigt ikke aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav m.v. til regnskabsaflæggelsen.

Der henvises i øvrigt til § 5 i erklæringsbekendtgørelsen.

Ifølge erklæringsbekendtgørelsens § 6 og revisionsvejledninger skal revisor særskilt give supplerende oplysninger i påtegningen når

– revisor har en formodning om, at medlemmer af fondens bestyrelse kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser

– årsregnskabet er påvirket af andre regnskabsmæssige usikkerheder eller usædvanlige forhold, men revisor i øvrigt er enig med ledelsen i den regnskabsmæssige behandling

– Overvejelser om going-concern

Der henvises i øvrigt til gældende revisionsvejledninger om revisionspåtegningen.

4.2 Rapportering til fondens bestyrelse

Ved rapportering til fondens bestyrelse er der ikke krav om føring af en revisionsprotokol. Revisor kan aftale med bestyrelsen, at der udarbejdes revisionsprotokol eller anden form for rapportering.

Årsregnskabet for feriefonden skal behandles og godkendes på et bestyrelsesmøde, hvor der samtidig fremlægges et af revisor påtegnet indberetningsskema i udfyldt stand til underskrift. Revisor har ret til at deltage i bestyrelsesmødet og pligt til det, hvis et bestyrelsesmedlem måtte ønske det.

Forinden revisor eventuelt afgiver supplerende bemærkninger til Arbejdsdirektoratet, jf. afsnit 4.3, bør det sikres, at fondens bestyrelse har haft lejlighed til at gennemgå bemærkningerne og fremsætte eventuelle kommentarer. Ligeledes bør fondens bestyrelse normalt modtage kopi af de endelige bemærkninger, der indsendes til Arbejdsdirektoratet.

4.3 Rapportering til Arbejdsdirektoratet

Bortset fra en stikprøvevis gennemgang af årsregnskaber, vil Arbejdsdirektoratets løbende tilsyn med feriefonde hovedsageligt hvile på fondens eksterne revision. Arbejdsdirektoratet vil naturligvis fortsat varetage opgaver i relation til godkendelse af fondsoprettelsen, vedtægtsændringer, særlige dispositioner og opløsning m.v.

Revisors meddelelsesmidler til Arbejdsdirektoratet er følgende tre

1. Revisionspåtegningen.

2. Besvarelse af spørgsmål på indberetningsskemaet.

3. Eventuelle bemærkninger fra revisor i medfør af revisors særlige oplysningspligt.

Hvis der er forbehold eller supplerende bemærkninger i påtegningen, vil dette normalt indebære, at et af spørgsmålene til revisor på indberetningsskemaet er besvaret bekræftende.

Er problemet ikke umiddelbart selvforklarende, eller kræver det en angivelse af væsentligheden, må revisor under alle omstændigheder udarbejde en supplerende redegørelse til Arbejdsdirektoratet.

Hvis et af spørgsmålene på indberetningsskemaet er besvaret bekræftende af revisor, og der ikke er indsendt en supplerende redegørelse, vil Arbejdsdirektoratet kontakte revisor.

Revisor har i øvrigt pligt til at meddele Arbejdsdirektoratet, hvis revisionen har givet anledning til bemærkninger, eller revisor i øvrigt finder anledning til at påtale fondens forhold.

Der skal ikke anvendes en særlig blanket til rapportering af bemærkninger eller påtale. Til identifikation er det dog vigtigt at anføre fondens fuldstændige navn, hvilket regnskabsår meddelelsen vedrører samt revisors navn, adresse og telefonnummer. Meddelelsen indsendes til

Arbejdsdirektoratet

Feriekontoret

Stormgade 10

Postboks 1103

1009 København

Bilag E

Anmeldelse af ændringer i fondsbestyrelsens sammensætning

Fond

Indtræden af ..

Navn

Stilling

Privat bopæl

Fratræden af ..

Navn

Stilling

Privat bopæl

Bestyrelsens sammensætning efter anmeldte ændringer

Navn

Stilling

Privat bopæl

Dato: _____________________________

Underskrift

Vejledning om feriefonde

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Generelle bemærkninger om ordningen

3.

Feriefondsbegrebet

4.

Hovedlinierne i Arbejdsdirektoratets praksis

5.

Gennemgang af en række praktiske og juridiske problemer

5.1

Forudsætningerne for at oprette en feriefond

5.2

Godkendelse af vedtægt

5.3

Fondsbestyrelsens videre overvejelser

5.4

Fondens begunstigede

5.5

Udleje til pensionister

5.6.

Udleje til andre feriefonde

5.7

Feriefondens kapital

5.8

Køb og salg af feriefaciliteter for bundne midler

5.8.1

Køb og opførelse af ferieboliger

5.8.2

Salg af feriebolig

5.8.3

Forbedring og vedligeholdelse af feriebolig

5.8.4

Dispositionsrettigheder

5.8.5

Autocampere

5.9

Administrationsudgifter

5.10

Anvendelse af frie midler

5.11

Drift af feriefaciliteter

5.12

Anbringelse af midler

5.13

Krav efter ferielovens § 44, stk. 4

6.

Gennemgang af tilfælde, hvor dispositioner skal forelægges Arbejdsdirektoratet

7.

Årsregnskab og revision

8.

Praktiske oplysninger kan fås ved henvendelse til

9.

Fortegnelse over fondsretlig litteratur

Bilagsfortegnelse

Bilag A

Standardvedtægt.

Bilag B

Regnskabsinstruks.

Bilag C

Standardregnskaber.

C.1

Standardregnskab for feriefond uden feriefacilitet.

C.2

Standardregnskab for feriefond med få feriefaciliteter.

C.3

Standardregnskab for feriefond med mange feriefaciliteter.

Bilag D

Revisionsinstruks for feriefonde med tilhørende indberetningsskema.

Bilag E

Blanket til anmeldelse af ændringer i bestyrelsens sammensætning.

(Bilag B-E kan hentes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside, www.adir.dk )

1. Indledning

Ferielovens § 36, stk. 1 og 2, bestemmer, at ikke hævet feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, tilfalder statskassen med 45% og Arbejdsmarkedets Feriefond med 55% (for optjeningsårene 1998, 1999 og 2000). Bestemmelsen angår midler der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferie skulle have været afholdt.

Indenfor områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, kan Arbejdsdirektoratet tillade at den andel af uhævet eller ikke udbetalte beløb, der ellers skulle tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond i stedet anvendes til andet ferieformål, jf. ferielovens § 36, stk. 3. På denne baggrund kan der oprettes feriefonde.

Den 1. januar 2000 overtog Arbejdsdirektoratet (tidligere Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen) tilsynet med de private feriefonde. Hidtil havde tilsynet været varetaget af Arbejdstilsynet.

Denne vejledning, der afløser Arbejdsdirektoratets vejledning fra februar 2000, handler om retningslinier og praksis, når der efter § 36, stk. 3, er givet tilladelse til, at den uhævede feriegodtgørelse anvendes til etablering af en feriefond med det formål, at fonden skal erhverve eller opføre feriefaciliteter m.v.

Hjemlen til Arbejdsdirektoratets praksis vedrørende feriefonde findes i ferielovens § 36, stk. 3.

Ved etablering af en feriefond kan uhævet feriegodtgørelse anvendes til følgende formål

– Køb/opførelse, forbedring og vedligeholdelse af ferieboliger, dvs. feriehuse og -lejligheder, i Danmark.

– Erhvervelse af dispositionsrettigheder i feriecentre i Danmark.

– Køb af autocampere under visse forudsætninger.

– Køb af en enkelt miniaktie i et pengeinstitut med henblik på oprettelse af en aktionærkonto.

Uhævet feriegodtgørelse må fx. ikke anvendes til følgende

- Timeshare eller timesharelignende ferieboliger.

- Enhver form for spekulation.

- Hjælp til driften af en feriekoloni for børn.

- Understøttelse, legater, bortlodninger eller lignende i anledning af ferie.

- Køb af lystbåde.

- Etablering af feriefaciliteter i udlandet.

Hvis fonden efter afholdelse af administrationsudgifterne har tilstrækkelige frie midler, kan disse midler udover ovennævnte formål benyttes til

– Leje i Danmark og i udlandet af

– Ferieboliger

– Flodbåde

– Autocampere, campingvogne og lign.

– Tilskud til rejser i Danmark og i udlandet.

I vejledningen er senere omtalt de detaljerede betingelser for at købe og sælge feriefaciliteter.

Udstedelse af tilladelser vedrørende feriegodtgørelse og tilsynet med feriefonde varetages af Arbejdsdirektoratet .

2. Generelle bemærkninger om ordningen

Der har siden 1953 været mulighed for at anvende uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, herunder at etablere feriefonde. Sigtet hermed har været at skabe en fast og juridisk ansvarlig organisation, der kunne danne rammerne om nærmere afgrænsede ferieformål for de lønmodtagere, der er omfattet af fondens formål. I typetilfældet har den enkelte feriefond dækket en virksomheds/kommunes/institutions ansatte (i det følgende benævnt virksomheden m.v.), men der findes også eksempler på, at flere virksomheder m.v. er gået sammen om at oprette en fælles feriefond.

Den uhævede feriegodtgørelse bliver kanaliseret til en feriefond. Heri ligger, at fonden ikke kan have andre formål (ikke kan påtage sig andre aktiviteter) end ferieformål. Vejledningen nedenfor indeholder eksempler på, hvad dette begreb dækker.

En række dispositioner, eksempelvis køb og salg af ferieboliger, har krævet forudgående godkendelse. I forbindelse med udarbejdelsen af vejledningen fra 1997 har man lempet tilsynet med feriefonde, så kravet om forudgående godkendelse af visse dispositioner kan bortfalde. Dette kan ske, hvis indgåelsen af den pågældende aftale eller udførelse af en disposition opfylder visse krav til navnlig den professionelle bistand, som fonden anvender.

Ved udarbejdelsen af vejledningen i 1997 blev det også besluttet at omlægge tilsynsopgaven med gennemgang og godkendelse af alle årsregnskaber til alene at omfatte en stikprøvevis kontrol af årsregnskaberne. Samtidig blev der stillet større og mere præcise krav til udformningen af årsregnskabet og til revisors kontrolopgaver. Disse krav er i det væsentligste fastholdt uændret ved ajourføringen af vejledningen i februar år 2000 og i denne.

Efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger (fondsloven) kan Civilretsdirektoratet bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra fondsloven. Arbejdsdirektoratet finder det hensigtsmæssigt, at en feriefond opfylder kravene til at blive undtaget fra fondsloven. Herved undgås bl.a. en uhensigtsmæssig dobbeltadministration, og feriefonden vil ikke være omfattet af reglerne i fondsbeskatningsloven. Dette får som konsekvens, at feriefonden overgår til selskabsskatteloven, således at de fleste feriefonde ikke vil få indtægter til beskatning.

I praksis efter 1985 er de fleste feriefonde blevet undtaget fra fondsloven, og Arbejdsdirektoratet vil ved fondens etablering - i samarbejde med Civilretsdirektoratet - påse, at fondens vedtægter er udformet således, at dette fortsat vil være tilfældet. Civilretsdirektoratet har oplyst, at man er indstillet på at følge samme praksis som hidtil. Om Arbejdsdirektoratets nærmere tilsyn henvises til de enkelte punkter nedenfor. Der henvises endvidere til den standardvedtægt, der er optaget som bilag A til vejledningen.

3. Feriefondsbegrebet

En feriefond er juridisk en selvejende institution (fond), dvs. at feriefonden ejer sig selv, og at ingen kan have ejerinteresser i fonden. Ved fondens etablering overgår ejendomsretten til kapitalen m.v. til fonden, og midlerne kan aldrig gå tilbage til stifteren. Ved fondens eventuelle ophør skal midlerne benyttes til ferieformål i overensstemmelse med fondens vedtægt eller indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

En fond er i almindelighed evigtvarende. I overensstemmelse med ordningen forudsætter dette dog for feriefonde, at fonden har eller må forventes få tilført et sådant kapitalgrundlag, at der kan erhverves og drives feriefaciliteter. Hvis det således på et tidligt tidspunkt viser sig, at tilgangen af midler tørrer ud, må fondsbestyrelsen ansøge om fondens opløsning. Det samme gælder, hvis det viser sig, at der ikke er et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til på ordentlig måde at drive og vedligeholde de bestående feriefaciliteter i fonden. Endelig vil ophør af den virksomhed m.v., hvorfra feriegodtgørelsen hidrører, i almindelighed medføre, at grundlaget for feriefondens virke er bortfaldet, medmindre feriefondens aktiviteter kan indpasses i den overtagende virksomhed.

Arbejdsdirektoratet har udarbejdet en særlig vejledning om opløsning af en feriefond.

Almindelige (kapitalforvaltende) fonde skal opfylde og følge reglerne i lov om fonde og visse foreninger, medens erhvervsdrivende fonde er reguleret af lov om erhvervsdrivende fonde. Civilretsdirektoratets dispensation efter fondslovens § 1, stk. 3, betyder, at en feriefond principielt falder uden for fondslovens rammer. Også feriefonde skal i almindelighed opfylde fondslovens krav. Vejledningen gennemgår senere en række spørgsmål, men hvis en fondsbestyrelse er i tvivl om løsningen af et spørgsmål, vil den kunne hente inspiration i den fondsretlige litteratur, jf. afsnit 9.

Det kan være vanskeligt at fastslå, hvem der er stifter af en fond. Der ses dog ikke noget grundlæggende fondsretligt problem i, at lønmodtagerne udgør flertallet i en feriefonds bestyrelse, uanset om lønmodtagerne må anses for stiftere af fonden. Der lægges herved navnlig vægt på feriefondenes karakter og omstændighederne i forbindelse med oprettelsen.

4. Hovedlinierne i Arbejdsdirektoratets praksis

Fondsdannelsen og feriefondens vedtægt skal godkendes af Arbejdsdirektoratet. Når dette er sket, søger Arbejdsdirektoratet på fondens vegne Civilretsdirektoratet om fritagelse i henhold til fondslovens § 1, stk. 3.

Hvis feriefonden har aktiver for 250.000 kr. eller mere, anses fonden for stiftet ved vedtægtens underskrift og datering. Det samme gælder, hvis virksomheden m.v. har givet bindende tilsagn om tilførsel af dette beløb inden for 4 år. Efter 4. overførelse af feriegodtgørelse skal det således opgøres, om der er behov for, at virksomheden indbetaler en del af beløbet.

Aktiver i feriefonde i etableringsfasen består typisk af en kontant beholdning og/eller en obligationsbeholdning, der hidrører fra fondens andel af uhævet feriegodtgørelse.

Hvis en fond har aktiver for under 250.000 kr., og virksomheden m.v. ikke har givet bindende tilsagn om tilførsel af beløbet, kræver fondsdannelsen tillige Civilretsdirektoratets samtykke. I bekræftende fald anses feriefonden for stiftet ved Civilretsdirektoratets godkendelsesskrivelse. Det tilføjes, at Arbejdsdirektoratet kun helt undtagelsesvis er indstillet på at godkende en sådan fondsdannelse, f.eks. hvis beløbet garanteres af andre parter med den fornødne finansielle styrke.

Fonden ledes af en fondsbestyrelse på 5 medlemmer, hvor personalerepræsentanterne skal være i flertal, jf. standardvedtægtens § 3, stk. 1 og stk. 2, jf. dog nedenfor under afsnit 5.2.

Hele fondsbestyrelsen har ansvar for fondens forhold. Det er således fondsbestyrelsens ansvar, at fonden administreres på korrekt og betryggende måde, herunder at der ikke sker en større, passiv formueakkumulering. Fondens midler skal anvendes til etablering af feriefaciliteter m.v., herunder disses drift og vedligeholdelse, og nedbringelse af gæld i allerede erhvervede feriefaciliteter.

Fondsbestyrelsen skal drage omsorg for, at fondens midler er anbragt i et pengeinstitut på en konto tilhørende fonden eller eventuelt i obligationer med kort løbetid, se dog nedenfor under afsnit 5.10.

Det tidligere krav om Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde, når der købes/opføres/sælges/forbedres ferieboliger, er bortfaldet, når visse betingelser er opfyldt, jf. afsnit 5.6.1. og 5.6.2. Arbejdsdirektoratets samtykke kræves kun ved ekstraordinære dispositioner, herunder tilfælde hvor der er berettiget tvivl, om feriefondens kapitalgrundlag - også i fremtiden - er tilstrækkeligt til den påtænkte disposition. Endvidere skal fondsbestyrelsen altid spørge, hvis den er i tvivl, se i øvrigt nedenfor under afsnit 5 og 6.

Feriefondens regnskabsår følger kalenderåret. Senest 1. maj efter regnskabsårets udløb skal fondsbestyrelsen udarbejde et årsregnskab, der skal revideres. Fondsbestyrelsen skal i årsregnskabet indarbejde et driftsbudget for det følgende år.

Årsregnskabet skal indsendes til Arbejdsdirektoratet inden 1. juli i året efter regnskabsårets udløb, jf. standardvedtægtens § 8.

Arbejdsdirektoratet foretager stikprøvekontrol af årsregnskaberne.

Vedrørende årsregnskab og revision henvises i øvrigt til vejledningens afsnit 7.

Enhver ændring af feriefondens vedtægt kræver Arbejdsdirektoratets samtykke. Ved beslutning om feriefondens ophør kræves derudover Civilretsdirektoratets samtykke.

5. Gennemgang af en række praktiske og juridiske problemer

5.1 Forudsætningerne for at oprette en feriefond

Det er en forudsætning for godkendelse efter ferielovens § 36, stk. 3, at virksomheden m.v. har

en kollektiv overenskomst, hvori der er aftalt en feriekortordning. Arbejdsdirektoratet skal have indsendt et eksemplar af sådanne overenskomster, jf. ferielovens § 31, stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer vælges/udpeges blandt ansatte i virksomheden m.v. efter indstilling fra virksomhedens samarbejdsudvalg, jf. standardvedtægtens § 3, stk. 2, og nedenfor under afsnit 5.2. En fortegnelse over bestyrelsen skal indsendes til Arbejdsdirektoratet i forbindelse med ansøgning om fondens godkendelse.

Ved feriefondens etablering må initiativtagerne/den tiltrædende fondsbestyrelse være sig bevidst om, at man er i færd med at skabe en selvstændig juridisk person, der kan opnå rettigheder og påtage sig forpligtelser.

Feriefonden bør kun oprettes, hvis der er en klar formodning om, at fondens andel af den uhævede feriegodtgørelse - sammen med eventuelle tilskud fra virksomheden m.v. - vil være af en størrelse og have en sådan permanent karakter, at der inden for 4 år kan anskaffes og fremover drives mindst 1 feriefacilitet, eventuelt med 50% finansiering i indtil 4 år. Herefter skal der som udgangspunkt kunne anskaffes endnu en feriefacilitet hvert 4. år, medmindre Arbejdsdirektoratet giver tilladelse til, at opsparingsperioden forlænges. Fondsbestyrelsen skal endvidere være opmærksom på, at der til enhver tid skal friholdes et passende beløb, så feriefonden kan honorere krav på udbetaling til lønmodtagere, der i medfør af ferielovens § 44, stk. 4, har opnået godkendelse hertil fra Arbejdsdirektoratet, jf. standardvedtægtens § 6, stk. 5.

Arbejdsdirektoratet vil kun godkende fondsdannelsen, hvis oprettelsen af feriefonden er besluttet på et samarbejdsudvalgsmøde i virksomheden m.v. Fondsbestyrelsen skal være opmærksom på, at ansøgning om etablering af en feriefond skal være Arbejdsdirektoratet i hænde inden udløbet af det ferieår, som den første overførsel vedrører. Hvis f.eks. Arbejdsdirektoratet modtager ansøgningen senest 30. april 2002, vil fonden kunne disponere over uhævet feriegodtgørelse for optjeningsåret 2000 vedrørende ferieåret 2. maj 2001 til 30. april 2002.

Fondens første regnskabsår begynder ved stiftelsen og løber indtil udgangen af det kalenderår, hvori første overførsel af feriegodtgørelse sker.

Feriefonden skal have midler fra starten eller et bindende tilsagn om, at der vil tilgå fonden midler. Hvis feriefonden ikke med overførslen af sin andel af uhævet feriegodtgørelse i 1. regnskabsår har mindst 250.000 kr., skal virksomheden m.v. garantere for, at dette beløb opnås i løbet af maksimalt 4 år.

5.2 Godkendelse af vedtægt

Der skal udarbejdes en vedtægt, der i almindelighed skal opfylde de krav, der er stillet i standardvedtægten (bilag A).

Ved fondens etablering vil Arbejdsdirektoratet efter ansøgning kunne godkende mindre ændringer i standardvedtægten, f.eks. med hensyn til antallet af bestyrelsesmedlemmer og valgproceduren. Hvis fonden ønsker ændringer i forhold til standardvedtægten, skal dette være tydeligt markeret, og der skal være givet en begrundelse for ændringsforslaget.

Vedtægten skal underskrives af hele fondsbestyrelsen og indsendes til Arbejdsdirektoratet senest 4 uger efter underskrift. Som nævnt under afsnit 4 vil Arbejdsdirektoratet efter at have godkendt fondens oprettelse søge Civilretsdirektoratet om, at feriefonden fritages i henhold til fondslovens § 1, stk. 3. Når Civilretsdirektoratets tilladelse er givet, underretter Arbejdsdirektoratet fondens bestyrelse og den lokale ligningsmyndighed om stiftelsen.

5.3 Fondsbestyrelsens videre overvejelser

Når feriefonden er blevet godkendt, skal fondsbestyrelsen holde møde med henblik på at udarbejde en plan for fondens dispositioner, herunder

– Midlertidig placering af fondens midler.

– Planlægning af, hvornår der kan erhverves eller opføres feriefaciliteter.

– Udarbejdelse af et budget.

Det nærmere aktivitetsniveau vil naturligvis afhænge af, hvor store midler der er tilført feriefonden. Budgettet skal afspejle forventningerne til fremtiden, herunder inventarindkøb, vedligeholdelse o.l.

5.4 Fondens begunstigede

Begunstigede til at benytte fondens feriefaciliteter er først og fremmest de lønmodtagere, der er omfattet af gældende ferieoverenskomst, dvs. i typetilfældet de ansatte på vedkommende virksomhed m.v. Det falder uden for formålet at udleje boligerne til andre, f.eks. byrådsmedlemmer og tidligere ansatte, og boligerne må kun anvendes til ferieformål. Derimod vil pensionister kunne leje feriefaciliteter i perioder, hvor feriefonden ikke har kunnet leje ud til de ansatte, jf. 5.5. Fondsbestyrelsen skal påse, at feriefaciliteterne benyttes i overensstemmelse hermed.

5.5 Udleje til pensionister

Som en særlig undtagelse til det anførte i afsnit 5.4., kan en feriefond udleje sine feriefaciliteter til pensionister.

Det er en betingelse for, at en feriefond kan udleje til en pensionist, at pågældende har arbejdet på den tilknyttede virksomhed på det tidspunkt, pågældende er gået på pension. Der stilles ikke yderligere krav til pensionistens tilknytning til virksomheden end dette.

Kravet anses for opfyldt, hvis personen ved fratræden fra virksomheden forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager. Det vil sige, at feriefonden kan udleje til personer, der er gået på alders- eller førtidspension eller er gået over på efterløn herunder også flexibel efterløn.

Det er også en betingelse, at feriefonden ikke har kunnet udleje feriefaciliteten til virksomhedens ansatte.

Fonden skal lave retningslinier for, hvornår man kan sige, at udleje til de ansatte ikke har været mulig. Eksempelvis kan feriefonden anvende en regel om, at feriefaciliteterne kan udlejes til pensionister, hvis faciliteterne ikke er udlejet inden 1 måned før lejeperioden (eks. inden 1 måned før den første uge i maj), men at de ansatte stadigvæk har fortrinsretten, indtil udleje er sket.

Ligeledes er det en betingelse, at udlejen af feriefaciliteterne til pensionister er begrænset i forhold til udlejen til de ansatte. Feriefondens bestyrelse skal sikre sig dette.

Af hensyn til revisors gennemgang af fondens udleje af feriefaciliteterne, skal fonden opbevare oplysninger om, hvornår der er tale om udleje til en pensionist, i hvilken periode udlejen er sket, og på hvilket tidspunkt lejeaftalen er indgået.

Hvis der er risiko for, at Arbejdsdirektoratets retningslinier for udleje til pensionister ikke overholdes, skal feriefonden rette henvendelse til direktoratet derom.

Såfremt en feriefond ønsker at udleje feriefaciliteter til pensionister, skal der foretages en vedtægtsændring. Feriefonden skal kontakte direktoratet for at få nærmere oplysninger om proceduren.

5.6. Udleje til andre feriefonde

To feriefonde kan indgå aftale om, at de hver stiller en feriefacilitet fuldt til rådighed for hinanden i en bestemt periode.

Der skal være tale om en tidsbegrænset periode af maksimalt 12 måneder.

En feriefacilitet må højst indgå i en bytteordning i gennemsnitligt 4 måneder årligt set over en 3 årig periode. Det vil sige, at hvis en feriefond har stillet en feriefacilitet til rådighed for andre i en periode af 12 måneder, kan fonden ikke lade samme feriefacilitet indgå i en bytteordning de følgende to år.

Det forudsættes i denne forbindelse, at sommerhusloven overholdes.

Når en feriefond stiller en feriefacilitet til rådighed for en anden feriefond, kan fonden selv ikke anvende feriefaciliteten i den aktuelle periode.

To feriefonde, der indgår aftale om at bytte lejeperioder, skal aftale en lejepris for den enkelte feriefacilitet. Der kan maksimalt blive tale om en lejepris svarende til den forholdsmæssige andel af udgifterne forbundet med at have den pågældende feriefacilitet. Lejeprisen kan således maksimalt udgøre en forholdsmæssig andel af vedligeholdelsesomkostningerne, løn til opsyn og rengøring samt øvrige ejendomsudgifter.

Indgåelse af en aftale om bytte af lejeperioder forudsætter ikke Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.

Hvis der er risiko for, at nærværende retningslinier ikke overholdes, skal feriefonden rette henvendelse til direktoratet derom.

Feriefonden skal opbevare en kopi af aftalen om bytte af lejeperioder med oplysning om bytteperiode, identifikation af de feriefaciliteter, i hvilke der er byttet lejeperiode, samt lejepris. Dette sker med henblik på revisors eftersyn af, at direktoratets retningslinier er efterlevet.

5.7 Feriefondens kapital

En feriefonds kapital er som udgangspunkt bundne midler, men kan af bestyrelsen besluttes opdelt i bundne og frie midler. Opdelingen af kapitalen i bundne og frie midler har såvel dispositionsmæssige som regnskabsmæssige konsekvenser.

De bundne midler består ved en opdeling af fondens andel af den overførte uhævede feriegodtgørelse, overførte beløb ved garantitilsagn fra virksomheden m.v., overskud af drift af feriefaciliteter købt for bundne midler, gaver givet udtrykkeligt som bundne midler samt overførsler fra frie midler, der af bestyrelsen er besluttet overført til bundne midler.

De bundne midler kan anvendes til anskaffelse, forbedring og vedligeholdelse af feriefaciliteter i Danmark købt for bundne midler samt til dækning af eventuelt underskud på drift af ferieboligen, jf. afsnit 5.9. Under drift af ferieboligen indgår som hovedposter lejeindtægter, vedligeholdelse af ejendom, inventaranskaffelse, løn til tilsyn og rengøring samt øvrige ejendomsudgifter.

Ved en opdeling regnes til frie midler afkast af pengekonti og obligationer, gaver uden udtrykkeligt krav om binding samt overskud af feriefaciliteter købt for frie midler og eventuelt overskud af lejede faciliteter.

Administrationsudgifter afholdes af frie midler og ellers af bundne midler, hvis der ikke er tilstrækkelige akkumulerede frie midler, jf. nedenfor under afsnit 5.7.

Hvis der er frie midler til rådighed, efter at administrationsudgifterne er dækket, kan disse anvendes til anskaffelse, forbedring og vedligeholdelse af feriefaciliteter i Danmark, leje af feriefaciliteter i Danmark og i udlandet, tilskud til rejser i Danmark og i udlandet samt til dækning af underskud for feriefaciliteter købt for frie midler. Fondsbestyrelsen er altid berettiget til at konvertere frie midler til bundne midler, hvilket kan være aktuelt ved køb af ferieboliger, se i øvrigt afsnit 5.8.

5.8 Køb og salg af feriefaciliteter for bundne midler

En feriefonds sigte er, at den uhævede feriegodtgørelse skal komme ferieformål til gode. Bortset fra opsparingen i 3-4 år er det således ikke meningen, at der skal foretages en større opsparing, idet dette vil stride mod formålet. Det er fondsbestyrelsens pligt, at fondens midler bliver anvendt til de formål, der er nævnt i denne vejledning.

5.8.1 Køb og opførelse af ferieboliger

En fondsbestyrelse, som aflægger regnskab efter denne vejledning med tilhørende bilag, kan uden godkendelse købe og opføre ferieboliger i Danmark. Følgende betingelser skal dog være opfyldt

a. Fondsbestyrelsen skal rådgives af advokat, arkitekt eller lignende professionel rådgiver med fornøden ansvarsforsikring, så det sikres

– at dispositionen er forsvarlig,

– at feriefondens rettigheder sikres, og

– at der indhentes de fornødne tilladelser, herunder godkendelse af købet ved Skov- og Naturstyrelsen.

Udgifter til sådan rådgivning kan både ved køb og salg for bundne midler dækkes med bundne midler.

Fondsbestyrelsen skal lægge vægt på de konkrete købsvilkår, særlige forhold af adkomstmæssig karakter, herunder hvilke byrder, der hviler på ejendommen og dens forhold til den fysiske planlægning, husets alder, størrelse, indretning og beliggenhed.

Fondsbestyrelsen skal altid fra sælgeren have modtaget en rapport om bygningernes fysiske tilstand (en tilstandsrapport) og eventuelt et energimærke samt oplysning om ejerskifteforsikring. Arbejdsdirektoratet anbefaler, men stiller ikke krav om, at feriefonden tegner en ejerskifteforsikring.

b. En feriebolig skal som hovedregel købes kontant. Ved købet skal der være taget hensyn til, dels hvilke udgifter der er til indretning og møblering af huset, dels hvilke driftsudgifter der påhviler huset i de følgende år.

c. Skal der ske en delvis lånefinansiering, kræves det, at mindst 50% af købesummen er udbetalt kontant, og at dette sker af opsparede midler. Samtidig skal det påses, at lån, der optages eller overtages, i henhold til aftale indfries eller nedbringes ved ekstraordinære afdrag, så ferieboligen er gældfri inden for maksimalt 4 år.

d. Pantsætning af feriefondens aktiver må kun ske i forbindelse med køb eller opførelse af ferieboliger.

Hvis en fond ønsker at finansiere køb eller opførelse af ferieboliger gennem afdrags- og rentefri lån fra virksomheden m.v., kræver det Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse. Det forudsættes, at der indgås en særlig låneaftale, hvoraf det fremgår, at der kun stilles sikkerhed for lånet i den pågældende feriebolig. Der kan således ikke stilles sikkerhed i fondens formue.

5.8.2 Salg af feriebolig

Salg af en feriebolig kan ske uden Arbejdsdirektoratets godkendelse, hvis salgssummen ikke er lavere end en valuars vurdering. Ved salget skal medvirke en anden ejendomsmægler end den, der har vurderet ferieboligen.

5.8.3 Forbedring og vedligeholdelse af feriebolig

Forbedring og vedligeholdelse af en feriebolig kræver ikke Arbejdsdirektoratets godkendelse. Det forudsættes dog, at der indhentes 2 uafhængige tilbud på enkeltarbejder, der skønnes at overstige en samlet pris på 50.000 kr. incl. moms.

5.8.4 Dispositionsrettigheder

En dispositionsret er en erhvervet ret til i en årrække at benytte feriehuse i danske feriecentre. Feriefonden kan uden godkendelse erhverve dispositionsrettigheder i feriecentre i Danmark, hvis dispositionsretten omfatter mindst 25 år, og feriefonden har fået en reduktion i lejeafgiften eller tilsvarende vilkår. Herudover skal dispositionsretten indebære en eller anden form for fortrinsret til at disponere over ferieboligen.

5.8.5 Autocampere

Hvis feriefonden har erhvervet 5 feriefaciliteter eller har eksisteret i mere end 10 år, kan fonden uden godkendelse købe autocampere. Autocampere skal købes kontant og indregistreres i Danmark.

Arbejdsdirektoratet skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at erhvervelse af autocampere oftest stiller særlige krav til garage- og reparationsfaciliteter.

Ved salg af autocampere skal der altid indhentes to uafhængige tilbud fra forhandlere af sådanne køretøjer.

5.9 Administrationsudgifter

Administrationsudgifter skal som udgangspunkt afholdes af frie midler. Hvis der ikke er tilstrækkelige samlede frie midler til at afholde nødvendige administrationsudgifter, kan sådanne udgifter afholdes af bundne midler.

Uanset om administrationsudgifterne dækkes af frie eller bundne midler, må årets samlede administrationsudgifter uden godkendelse fra Arbejdsdirektoratet maksimalt udgøre 37,5% af fondens andel af den uhævede feriegodtgørelse det pågældende år (fra optjeningsårene 1995 - 1997 40% og fra optjeningsårene 1998 - 2000 55%). Der henvises til afsnit 3 i Regnskabsinstruks for feriefonde.

Bestyrelsesarbejdet er ulønnet i sin helhed, og der kan således ikke udbetales diæter o.l. Bestyrelsesmedlemmer kan ligeledes ikke modtage vederlag for administrationsarbejde og programudvikling m.v.

Under besigtigelsesrejser ved køb af huse m.v. kan der afholdes faktiske udgifter til rejser og beskedne måltider.

Der kan ikke afholdes udgifter til repræsentation eller gaver, bortset fra mindre gaver, se afsnit 6.5 i Regnskabsinstruks for feriefonde og afsnit 3.8 i Revisionsinstruks for feriefonde.

Bestyrelsesmedlemmer, der - udover bestyrelsesarbejdet - varetager administrative opgaver for feriefonden, som i princippet kunne varetages af andre uden tilknytning til fonden, vil kunne aflønnes for denne del af sit arbejde. Bestyrelsen skal i så fald være enige om arbejdets omfang og timesatsen for aflønningen af det administrative arbejde. Timeprisen må dog ikke overstige en sædvanlig timeløn for den pågældende type beskæftigelse.

Eventuelt administrationsvederlag til virksomheden m.v. kan maksimalt afregnes efter medgået tidsforbrug for de medarbejdere, som virksomheden stiller til rådighed for feriefonden. Der skal for hver medarbejder foreligge en specifikation af tidsforbruget på dage og arbejdsopgaver, og timesatsen kan maksimalt udgøre virksomhedens direkte lønudgifter til udlånte medarbejdere. Virksomheden m.v. kan herudover få refunderet eksterne udlæg til tryksager, fotokopiering, porto og bogføring m.v.

5.10 Anvendelse af frie midler

Hvis der efter dækning af administrationsudgifter og eventuel nødvendige overførsler til bundne midler er frie midler til rådighed, kan sådanne midler anvendes til at anskaffe samme feriefaciliteter, som kan anskaffes for bundne midler. Det indebærer bl.a., at det er muligt at tage lån i feriefaciliteter, der er købt for frie midler. Herudover kan frie midler anvendes til leje af feriefaciliteter i ind- og udland samt tilskud til ferierejser i ind- og udland, jf. afsnit 1.

Ved anvendelse af frie midler skal bestyrelsen være opmærksom på, at aktiviteten ikke må medføre risiko for tab, som ikke kan dækkes af frie midler.

5.11 Drift af feriefaciliteter

Feriefonden skal beregne en leje, der afspejler, at fonden drives forsvarligt.

Lejen skal for fondens samlede portefølje af ferieboliger dække de løbende driftsudgifter, dvs. regnskabsposterne løn til tilsyn og rengøring m.v. samt øvrige ejendomsudgifter, men ikke nødvendigvis inventaranskaffelser og vedligeholdelse af ejendomme.

For dispositionsrettigheder skal lejeindtægterne dække lejeudgifterne og løbende driftsudgifter, men ikke afskrivning på dispositionsretten.

Fonden skal ved fastsættelse af lejen være opmærksom på, at en meget lav leje kan gøre brugen af feriefaciliteten til en skattepligtig gave for lejeren.

Lejeindtægten for autocampere skal dække løbende driftsudgifter, dvs. forsikring og vægtafgift samt reparation og vedligeholdelse m.v., men ikke afskrivning.

Drift af feriefaciliteter anskaffet for frie midler samt tilskud til leje af feriefaciliteter og tilskud til ferierejser skal altid kunne dækkes af frie midler.

5.12 Anbringelse af midler

Fondens kontantmidler skal anbringes i et pengeinstitut på en konto, der tilhører fonden, eller evt. i obligationer med kort løbetid. Herved overholdes fondslovens regler om sikker anbringelse af de midler, der ikke er anbragt i feriehuse m.v.

Der er som udgangspunkt ikke adgang til at have midlerne stående på en mellemregningskonto med vedkommende virksomhed, kommune eller institution. Der kan i denne sammenhæng ikke skelnes mellem feriefonde knyttet til henholdsvis privat og offentlig virksomhed.

Fonden kan oprette konti med virksomheden m.v. til lejeres afregning af fx leje, lys, gas og vand. Det er en betingelse, at der kun står beskedne beløb på de pågældende konti, at der afregnes jævnligt, og at disse aldrig indeholder uhævet feriegodtgørelse, jf. afsnit 8.2 i Regnskabsinstruks for feriefonde.

Hvis fondsbestyrelsen skønner, at der vil gå nogen tid, før midlerne skal anvendes, kan de anbringes i obligationer med kort løbetid.

5.13 Krav efter ferielovens § 44, stk. 4

Som nævnt under afsnit 5.1 skal fondsbestyrelsen ved sine dispositioner og aktiviteter tage højde for lønmodtageres krav i henhold til ferielovens § 44, stk. 4.

6. Gennemgang af tilfælde, hvor dispositioner skal forelægges Arbejdsdirektoratet

Dispositioner, der ikke opfylder betingelserne ovenfor i afsnit 5.6 vedrørende køb/salg og finansiering af feriefaciliteter m.v., skal altid forelægges Arbejdsdirektoratet. Det samme gælder, hvor fondens bestyrelse i øvrigt er i tvivl.

Hvis fondens bestyrelse er i tvivl, om en disposition kan medføre risiko for, at vedtægterne ikke overholdes, skal bestyrelsen indhente Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse, jf. standardvedtægtens § 4, stk. 4. Dette gælder eksempelvis tilfælde, hvor der kan være tvivl, om der foreligger et ferieformål, eller forhold, der kan bringe fondens eksistens i fare. Hvad der er ekstraordinære dispositioner, vil variere fra fond til fond.

Vedtægtsændringer, herunder fondens ophør, opdeling eller sammenlægning med andre fonde, kræver Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse. I disse tilfælde skal ansøgning herom sendes til Arbejdsdirektoratet senest 4 uger efter bestyrelsens beslutning. Arbejdsdirektoratet har udarbejdet en særlig vejledning om opløsning og sammenlægning af feriefonde

Hvis det skønnes, at fonden kan få tilladelse til opløsning, skal der udarbejdes et afsluttende regnskab, der skal undergives revision og godkendes af Arbejdsdirektoratet. Feriefonden er først endeligt opløst, når regnskabet er godkendt af såvel Arbejdsdirektoratet som Civilretsdirektoratet.

Hvis garanterede beløb (jf. standardvedtægtens § 6, stk. 4) udebliver, skal sagen forelægges Arbejdsdirektoratet.

Hvis Arbejdsdirektoratet inddrager tilladelsen efter ferielovens § 36, stk. 3, er fonden som udgangspunkt fortsat underlagt Arbejdsdirektoratets tilsyn.

7. Årsregnskab og revision

Standardvedtægten indeholder særlige bestemmelser om årsregnskab og revision, jf. §§ 8-10.

For at lette såvel fondsbestyrelsens, revisionens som Arbejdsdirektoratets opgaver skal årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med en særskilt regnskabsinstruks og et af de 3 standardregnskaber, der er bilag B og C.1-C.3 til vejledningen.

Regnskabsåret omfatter kalenderåret. Årsregnskabet skal aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik og være udarbejdet senest 1. maj i året efter regnskabsårets udløb.

Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling eller Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune i overensstemmelse med en særskilt revisionsinstruks, jf. bilag D til vejledningen.

Feriefondens revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisor skal foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt, herunder påse, at fondens vedtægt er overholdt. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Arbejdsdirektoratet stiller. Revisors bekræftelse af, at årsregnskabet er blevet revideret , sker ved en påtegning på årsregnskabet. Hvis revisionen giver anledning til bemærkninger, eller revisor i øvrigt finder anledning til at påtale feriefondens forhold, skal revisor rapportere til Arbejdsdirektoratet.

Samtidig med udarbejdelsen af årsregnskabet skal fondsbestyrelsen (eventuelt med revisors bistand) udfylde et indberetningsskema, der skal forsynes med revisors påtegning og fondsbestyrelsens underskrifter. Skemaet indeholder udover hovedtal spørgsmål fra Arbejdsdirektoratet om den udførte revision, der skal besvares af revisor, jf. afsnit 3.1 i revisionsinstruksen.

Indberetningsskemaet skal tillige udfyldes med SE.-nr. for de virksomheder/institutioner, der indbetaler til feriefonden. Grunden hertil er, at vi som tilsynsmyndighed må være helt klar over, hvor mange virksomheder feriefonden omfatter, her tænkes specielt på de kommunale feriefonde, hvor der kan være flere institutioner. FerieKonto skal tillige holde kontrol med, hvilke SE-nr., der skal indbetale til Arbejdsmarkedets Feriefond og hvilke, der har tilladelse til selv at beholde feriegodtgørelsen.

Årsregnskabet for feriefonden skal behandles og godkendes på et bestyrelsesmøde, hvor der samtidig fremlægges indberetningsskema i udfyldt stand til underskrift. Revisor har ret til at deltage i bestyrelsesmødet og pligt til det, hvis et bestyrelsesmedlem måtte ønske det.

Årsregnskabet godkendes med stemmeflerhed, jf. standardvedtægtens § 3, stk. 6 og 7, og skal altid underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer. Hvis et mindretal af bestyrelsesmedlemmerne ikke kan godkende årsregnskabet, skal dette med begrundelse tilføjes bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Efter afsluttet revision skal indberetningsskemaet, forsynet med bestyrelsens og revisors originale underskrifter, indsendes til Arbejdsdirektoratet inden 1. juli i året efter regnskabsårets udløb.

De feriefonde, der er udtrukket med henblik på nærmere revision, har inden marts måned modtaget besked på også at indsende regnskabet, jf. revisionsinstruksen pkt. 3.11.

Hvis der siden stiftelsen eller tidspunktet for det sidst indsendte årsregnskab/indberetningsskema er sket ændringer i bestyrelsens sammensætning, meddeles dette på en særlig blanket, der indsendes sammen med årsregnskabet. Blanketten er bilag E.

8. Praktiske oplysninger kan fås ved henvendelse til

Arbejdsdirektoratet

Feriekontoret

Stormgade 10

Postboks 1103

1009 København K

Tlf. 38 14 84 84

man-tor kl. 12.00 - 15.00

fre. kl. 12.00 - 14.00

Fax 38 19 38 90

Internetadresse: www.adir.dk

9. Fortegnelse over fondsretlig litteratur

Lennart Lynge Andersen: Fonde og Foreninger I (4. udgave 1996) GadJura.

Lennart Lynge Andersen: Lærebog i fondsret (1995) GadJura.

Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: En fondsbestyrelses arbejde (1994) Bikuben.

Kirsten Weber Olsen og Karen Ryder: Ferieloven (2001) Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Arbejdsdirektoratet, den 1. september 2001

Søren Balslev

Bilag A

(Til Vejledning om feriefonde)

Standardvedtægt for feriefonde

Vedtægt for......... FERIEFOND

Fondens navn og hjemsted

Bilag A

Bilag B

Bilag C.1

Standardregnskab 1 for feriefond uden feriefacilitet

Bilag C.2

Bilag C.3

Standardregnskab 3 for feriefond med mange feriefaciliteter

Bilag D

Bilag E