Vejledning til bekendtgørelse om Metalsmedeuddannelsen\n (Bekendtgørelse nr. 161 af 09.03.2001)

Vejledning til bekendtgørelse om

Metalsmedeuddannelsen

(Bekendtgørelse nr. 161 af 09.03.2001)

Forord

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år

2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.

Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale

undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og

rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere

beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel

skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde

fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på

ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye

vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet

informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Indholdsfortegnelse

FORORD

INDHOLDSFORTEGNELSE

UDDANNELSENS MÅL

FOKUSOMRÅDER

UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.

Adgangskrav til hovedforløb

SKOLEUNDERVISNING

Præstationsstandarder

De tre niveauer

FAGPLAN FOR GRAVØR , GØRTLER (ARMATUR), GØRTLER OG KOBBERSMED

I ALT

FAGPLAN FOR METALTRYKKER, JERN- OG METALSLIBER

DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG

Uddannelsesrettede områdefag (5 uger)

UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG

FOR SPECIALERNE: GRAVØR OG GØRTLER

(ARMATUR).

Spåntagende og spånløs bearbejdning

Montage og reparationsteknik

Måleteknik

FOR SPECIALERNE: GØRTLER, KOBBERSMED, METALTRYKKER OG JERN- OG METALSLIBER.

Maskin og værktøjskendskab

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (Nikkelkursus)

Fremstilling af emner

Termisk sammenføjning

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB

OMRÅDEFAG.

Manuel bearbejdning ved anvendelse af

håndværktøj

Måleteknik

Slibning og polering

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB

BUNDNE SPECIALEFAG

SPECIALERNE GRAVØR, GØRTLER (ARMATUR),GØRTLER, KOBBERSMED OG METALTRYKKER.

Faglig tegning

SPECIALERNE GØRTLER, METALTRYKKER, GRAVØR OG GØRTLER (ARMATUR).

Maskinel fræsning og drejning

SPECIALERNE GØRTLER, GRAVØR, GØRTLER

(ARMATUR)

Maskinel bearbejdning

SPECIALET KOBBERSMED

Svejsning og montering

Slibning og polering

FOR SPECIALET GRAVØR

Gravørteknikker

FOR SPECIALET GØRTLER (ARMATUR)

Armaturteknikker

FOR SPECIALET GØRTLER

Gørtlerteknikker

FOR SPECIALET KOBBERSMED

Kobbersmedeteknikker

FOR SPECIALET METALTRYKKER

Metaltrykketeknik

FOR SPECIALET JERN- OG METALSLIBER

Slibeteknikker

ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

Innovation

Fleksibilitet

Ansvarlighed

Medansvar for egen læring

Kvalitetsbevidsthed

Deltagelse i projektorganisation

Samarbejde og kommunikation

Kundebetjening internt/eksternt

Instruktionsteknik

VALGFRI SPECIALEFAG.

ERHVERVSRETTET PÅBYGNING

BEDØMMELSE M.V.

Svendeprøven

Tilvejebringelse af opgaver

Rammer for prøvegennemførelse og bedømmelse

Iværksættelse af prøven

Den teoretiske prøve

Den mundtlige prøve

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

Den praktiske prøve

Samtale med eleven

Karakterberegning

Karakterskalaer

Indstilling til ny svendeprøve

MERIT

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Suppleringskursus for voksne

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden

Kompetencevurdering

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN §4

Uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.

I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.

De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk

faglige og almen faglige kompetencer der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.

De teknisk faglige og almen faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer

Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.

Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.

Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.

Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.

Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.

De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter

Innovation,

Fleksibilitet,

Ansvarlighed,

Medansvar for egen læring,

Kvalitetsbevidsthed,

Deltagelse i projektorganisation,

Samarbejde og kommunikation,

Kundebetjening internt/eksternt og

Instruktionsteknik.

Fokusområder

De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.

Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.

Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. .

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Skemaerne angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

1. uddannelsesår

2. uddannelsesår

3. uddannelsesår

4. uddannelsesår

Teknisk faglige kompetencer

Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave

Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem

Kan anvende forskellige fremstillingsmetoder

Kan planlægge, vælge metoder og udføre en ukendt arbejdsopgave

Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssig forhold

Kunne planlægge opgave og allokere ressourcer i forhold til tid penge samt tilgodese kvalitetsaspektet

Almene og personlige kompetencer

Kan anvende fysiske grundbegreber i relation til faget

Kunne betjene og servicere kunder med forskellige social og kulturel baggrund

Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces

Kunne problemløse i forhold til faglige problemstillinger

Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt

Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar

Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar

Uddannelsens varighed, struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.

Fagene i metalsmedeuddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.

Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.

Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.

De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.

De valgfri specialefag (2 uger) er i strukturmodellen placeret på hovedforløbets 1. skoleperiode og 2. skoleperiode, for specialerne gravør, gørtler (armatur), gørtler og kobbersmed men kan i praksis gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder eller på andre skoleperioder.

Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for etalsmedeuddannelsen.

Skoleundervisningen varer 25 uger for specialet jern- og metalsliber, 30 uger for specialet metaltrykker og 36 uger for specialerne gravør, gørtler (armatur), gørtler og kobbersmed og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen

Metalsmed

Gravør, gørtler, gørtler (armatur) og kobbersmed

1. år

2. år

3. år

4. år

Grund-

forløbet

Håndværk

og

Teknik

H1

10

H2

6

Metaltrykker

1. år

2. år

3. år

Grund-

forløbet

Håndværk

og

Teknik

H1

10

Jern- og metalsliber

1. år

2. år

3. år

Grund-

forløbet

Håndværk

og

Teknik

H1

5

Adgangskrav til hovedforløb

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).

Skoleundervisning

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9. - 19.

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Præstationsstandarder

De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.

De tre niveauer

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Fagplan for gravør , gørtler (armatur), gørtler og kobbersmed

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår

Uddannelsesår

1. år

2. / 3. år

4. år

I alt

Uddannelsesrettede områdefag (industriteknikker) - grundforløb for specialerne

gravør, gørtler (armatur)

Spåntagende/spånløs bearbejdning

*

Montage og reparationsteknik

*

Måleteknik

*

Uddannelsesrettede områdefag (smede) - grundforløb for specialerne: gørtler, kobbersmed.

Termisk sammenføjning

*

Arbejde og sikkerhed ved svejsning i rustfrit stål (Nikkelkursus)

*

Maskin og værktøjskendskab

*

Fremstilling af emner

*

I alt

5 uger

Grundfag hovedforløb

Produktudvikling, produktion og service

*

Virksomhedslære og innovation

*

I alt

3 uger

Områdefag hovedforløb

Manuel bearbejdning ved anvendelse af håndværktøj

*

Måleteknik

*

Slibning og polering

*

I alt

2 uger

Bundne specialefag for gravør hovedforløb

Faglig tegning

*

Maskinel fræsning og drejning

*

Maskinel bearbejdning

*

Gravørteknikker

*

*

I alt

7 uger

Valgfri specialefag i alt

*

*

2 uger

Bundne specialefag for gørtler hovedforløb

Faglig tegning

*

Maskinel fræsning og drejning

*

Maskinel bearbejdning

*

Gørtlerteknikker

*

*

I alt

7 uger

Valgfri specialefag i alt

*

*

2 uger

Bundne specialefag for gørtler (armatur) hovedforløb

Faglig tegning

*

Maskinel fræsning og drejning

*

Maskinel bearbejdning

*

Armaturteknikker

*

*

I alt

7 uger

Valgfri specialefag i alt

*

*

2 uger

Bundne specialefag for kobbersmed hovedforløb

Faglig tegning

*

Svejsning og montering

*

Slibning og polering

*

Kobbersmedeteknikker

*

*

I alt

7 uger

Valgfri specialefag i alt

*

*

2 uger

Valgfag i alt

*

*

2 uger

Fagplan for metaltrykker, jern- og metalsliber

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår

Uddannelsesår

1. år

2. / 3. år

I alt

Uddannelsesrettede områdefag (smede) - grundforløb for specialerne

metaltrykker, jern- og metalsliber

Termisk sammenføjning

*

Arbejde og sikkerhed ved svejsning i rustfrit stål (Nikkelkursus)

*

Maskin- og værktøjskendskab

*

Fremstilling af emner

*

I alt

5 uger

Grundfag for specialet metaltrykker hovedforløb

Produktudvikling, produktion og service

*

I alt

2 uger

Grundfag for specialet jern- og metalsliber hovedforløb

Produktudvikling, produktion og service

*

I alt

1 uger

Områdefag hovedforløb

Manuel bearbejdning ved anvendelse af håndværktøj

*

Måleteknik

*

Slibning og polering

*

I alt

2 uger

Bundne specialefag for metaltrykker hovedforløb

Faglig tegning

*

Maskinel fræsning og drejning

*

Metaltrykketeknik

*

I alt

4 uger

Valgfri specialefag i alt

*

1 uge

Bundne specialefag for jern- og metalsliber hovedforløb

Slibeteknikker

*

I alt

1 uge

Valgfri specialefag i alt

0 uger

Valgfag i alt

*

1 uge

Med hensyn til valg af grundfag og brede områdefag i Håndværk og Teknik henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag for den pågældende erhvervsfaglige fællesindgang.

Valg af obligatoriske specialefag fremgår af oversigt over specialefag, der indgår i de enkelte specialer. En sådan oversigt indgår ikke i ovenstående modelskitser.

Den erhvervsfaglige indgang

Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet metalsmed.

Metalsmedeelever skal gennemføre de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt nedenstående uddannelsesrettede områdefag.

Uddannelsesrettede områdefag (5 uger)

Specialerne gravør og gørtler (armatur)

Spåntagende/spånløs bearbejdning

Montage og reparationsteknik

Måleteknik

Specialerne gørtler, kobbersmed, metaltrykker og jern- og metalsliber.

Termisk sammenføjning

Arbejde og sikkerhed ved svejsning i rustfrit stål (Nikkelkursus)

Maskin- og værktøjskendskab

Fremstilling af emner

I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.

For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.

Uddannelsesrettede områdefag

For specialerne: gravør og gørtler (armatur).

Til bekendtgørelsen § 9. Stk. 1.

Grundforløb

Spåntagende og spånløs bearbejdning

Niveau

Begynderniveau

Varighed

2,5 uger

Formål

Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i fremstilling- og reparation, ved hjælp af drejning, fræsning og boring samt i skruestiksarbejde under anvendelse af gængse håndværktøjer.

Formålet er endvidere at eleven opnår begyndende kendskab til cnc-teknikkens anvendelse i fremstillingsprocesser.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan fremstille mindre komplekse emner på spåntagende værktøjsmaskiner efter arbejdstegning.

Eleven kan fremstille pasninger.

Eleven kan vælge korrekt skæredata til givne opgaver.

Eleven kan udføre de praktiske arbejsdiscipliner i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 8.

Eleven kan under vejledning fremstille enkle cnc-programmer.

Eleven kan verificere cnc-programmer gennem simulering.

Eleven kan anvende sin viden om ISO-tolerancer, pasninger og skæredata.

Eleven har kendskab til koordinatsystemer og kan beregne koordinater til brug for cnc-programmering.

Eleven har forståelse for cnc-teknikkens betydning i fremstillingsprocesser.

Eleven har kendskab til fagets arbejdsadfærd og normer.

Generelt

Eleven har forståelse for betydningen af orden på arbejdspladsen i relation til sikkerhed, miljø og arbejdskvalitet.

Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd i forbindelse med energiforbrug, og affaldshåndtering.

Eleven kan udvise kvalitetsbevidst arbejdsadfærd i form af overholdelse af kvalitetskrav.

Praktikregler

Eleven udfører under vejledning grundlæggende discipliner inden for spåntagende maskinel og manuel bearbejdning i relevante materialer.

Grundforløb

Montage og reparationsteknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1,5 uge

Formål

Modulets formål er at give eleven grundlæggende færdigheder i planlægning, fejlsøgning, montage og demontage herunder. grundlæggende kendskab til relevante sikkerheds- og miljøforeskrifter

Mål og øvrige rammer

Eleven har kendskab til mekaniske transmissioner.

Eleven kan planlægge og udføre fejlsøgning, demontage, reparation og montage af maskinelementer.

Eleven kan vælge egnede montageværktøjer, herunder bruge korrekt tilspændingsmoment.

Eleven kan foretage montage af kuglelejer samt bolt- og stiftforbindelser, herunder sikre disse i henhold til aktuel opgavespecifikation.

Eleven kan vælge korrekt smøremiddel under hensyn til maskinelementernes anvendelse.

Eleven kan vælge tætningsmetode og materiale

Eleven kan udføre anhugning til transport af store maskinelementer efter gældende sikkerhedsnormer.

Eleven har grundlæggende kendskab til systematisk vedligeholdelse.

Eleven kan planlægge enkle reparations og vedligeholdelsesopgaver.

Generelt

Eleven er ansvarsbevidst og har forståelse for arbejdskvalitetens betydning for udstyr og værktøjers vedligeholdelse i relation til funktion og levetid.

Praktikregler

Eleven udfører under vejledning grundlæggende arbejdsdiscipliner inden for fejlfinding samt vedligeholdelse reparation af virksomhedens maskiner.

Eleven skal kunne udføre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter.

Grundforløb

Måleteknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i anvendelse og justering af almindeligt forekommende mekanisk måleværktøj, herunder at kunne bedømme måleresultater i relation til givne specifikationer.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan selvstændigt udføre opmåling af emner med mekanisk måleværktøj, samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer.

Eleven kan justere skydelære og mikrometermåleværktøj.

Eleven kan vurdere slitage på tolerancedorne og -gafler.

Eleven kan foretage ruhedsmåling af overflader.

Eleven kan anvende SI systemet i forbindelse med konkrete måleopgaver.

Eleven har kendskab til ISO tolerancesystemet.

Eleven har forståelse for målingernes betydning for produktets totalkvalitet.

Generelt

Eleven kan udvise generel kvalitetsbevidsthed.

Praktikregler

Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med gængse måleværktøjer og opnår begyndende færdigheder i behandling, vedligeholdelse og justering af måleværktøjerne.

For specialerne: gørtler, kobbersmed, metaltrykker og jern- og metalsliber.

Til bekendtgørelsen § 9. stk. 2.

Grundforløb

Maskin og værktøjskendskab

Niveau

Begynderniveau

Varighed

2,0 uge

Mål og øvrige rammer

Teknisk faglige kvalifikationer

·

Eleven har opnået kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder.

Alment faglige kvalifikationer

·

Eleven har kendskab til sikkerhedsbestemmelser ved arbejde ved værktøjsmaskiner.

·

Eleven har kendskab til håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj.

·

Eleven har kendskab til den generelle teori som knytter sig til faget .

·

Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden.

·

Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.

Personlige kvalifikationer

·

Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en arbejdsproces.

·

Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.

Praktikregler

Grundforløb

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål

(Nikkelkursus)

Niveau

Begynderniveau

Varighed

0,2 uge

Mål og øvrige rammer

Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljø-påvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning af rustfrit stål, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Teknisk faglige kvalifikationer

·

Eleven opnår teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved arbejde i rustfrit stål på følgende områder

-

Luftforurening

-

Sundhedsrisici

-

Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse

-

Optisk stråling

-

Personlige værnemidler

-

Elsikkerhed

-

Særlige arbejdspladsforanstaltninger

·

Eleven har opnået viden så de selvstændigt kan arbejde sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med følgende processer

-

Proces 111 - Lysbuesvejsning med beklædte elektroder i rustfrit stål

-

Proces 135 - Mag-svejsning med massivt tråd i rustfrit stål

-

Proces 136 - Mag-svejsning med pulverfyldt rørtråd i rustfrit stål

-

Proces141 - Tig-svejsning i rustfrit stål

-

Plasmaskæring i rustfrit stål

-

Plasmasvejsning i rustfrit stål

-

Slibning i rustfrit stål

Alment faglige kvalifikationer

·

Eleven har viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17 februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Personlige kvalifikationer

·

Eleven har opnået en viden, så de er orienterede om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold.

Praktikregler

Grundforløb

Fremstilling af emner

Niveau

Begynderniveau

Varighed

2,0 uge

Mål og øvrige rammer

·

Formålet er, at eleven opnår kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne.

Teknisk faglige kvalifikationer

·

Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende dette i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb.

·

Eleven kan fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende standarder og normer.

Alment faglige kvalifikationer

·

Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen.

·

Eleven har kendskab til elementære planlægningsteknikker og kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb.

·

Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden.

·

Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.

Personlige kvalifikationer

·

Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces.

·

Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.

Praktikregler

Grundforløb

Termisk sammenføjning

Niveau

Begynderniveau

Varighed

0,8 uge

Mål og øvrige rammer

Formålet er, at eleven opnår kendskab til og kan anvende forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb.

Teknisk faglige kvalifikationer

·

Eleven har opnået begyndende kendskab til

-

Elektrosvejsning

-

Mag-svejsning

-

Tig-svejsning

-

Gas-svejsning

·

Eleven er orienteret om svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.

·

Eleven har begyndende kendskab til betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.

·

Eleven er orienteret om kvalitetskrav vedr. svejsning.

·

Eleven kan anvende svejseudstyret sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Alment faglige kvalifikationer

·

Eleven har kendskab til sikkerhedsbestemmelser ved arbejde vedr. svejsning.

·

Eleven har begyndende kendskab til den generelle teori ved svejsning.

Personlige kvalifikationer

·

Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en svejseproces.

·

Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.

Praktikregler

Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag.

Til bekendtgørelsen § 11

Hovedforløb

Manuel bearbejdning ved anvendelse af håndværktøj

Niveau

Rutineniveau

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan udføre borearbejde i metaller og andre materialer med 2/10 millimeters nøjagtighed

-

eleven kan udføre savearbejde i metaller og andre materialer med 2/10 millimeters nøjagtighed

-

eleven kan udføre filearbejde i metaller og andre materialer i geometriske og organiske former med 2/10 millimeters nøjagtighed

Praktikregler

Eleven udfører bearbejdning ved anvendelse af håndværktøj, herunder bore-, save- og filearbejde i metaller og andre materialer i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver

Hovedforløb

Måleteknik

Niveau

Rutineniveau

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan foretage måling og justering af de almindeligt forekommende tolerance måleværktøjer

Praktikregler

Eleven foretager måling med og justering af de almindeligt forekommende tolerance måleværktøjer, i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver

Hovedforløb

Slibning og polering

Niveau

Rutineniveau

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan udføre slibe- og polerearbejde af metaller manuelt og maskinelt svarende til almindeligt krav til kvalitet i branchen

Praktikregler

Eleven udfører slibe- og polerearbejde af metaller, manuelt og maskinelt, i forbindelse med færdiggørelse af brancherelevante arbejdsopgaver, med en kvalitet svarende til almindelig standard indenfor branchen

Fagbeskrivelse hovedforløb: bundne specialefag

Specialerne gravør, gørtler (armatur), gørtler, kobbersmed og metaltrykker.

Til bekendtgørelsen § 12 - 17

Hovedforløb

Faglig tegning

Niveau

Rutineniveau

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan fremstille arbejdstegninger efter gældende principper for projektionstegning.

Praktikregler

Eleven udfører projektiontegning af arbejdstegninger efter gældende principper.

Specialerne gørtler, metaltrykker, gravør og gørtler (armatur).

Hovedforløb

Maskinel fræsning og drejning

Niveau

Begynderniveau for specialerne gørtler og metaltrykker

Rutineniveau for specialerne gravør og gørtler (armatur)

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan udføre maskinelt fræsearbejde i metaller og andre materialer i geometriske former med 1/10 millimeters nøjagtighed

-

eleven kan udføre maskinelt drejearbejde i metaller og andre materialer i geometriske former med 1/10 millimeters nøjagtighed

Praktikregler

Eleven udfører maskinel fræsning og drejning med 1/10 millimeters nøjagtighed, i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver

Specialerne gørtler, gravør, gørtler (armatur)

Hovedforløb

Maskinel bearbejdning

Niveau

Begynderniveau for specialerne gørtler

Rutineniveau for specialerne gravør og gørtler (armatur)

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan udføre drejearbejde i metaller efter arbejdstegning i forbindelse med konstruktion, reparations- og vedligeholdelsesopgaver af brugsgenstande svarende til 5/100 millimeters nøjagtighed

-

eleven kan udføre fræsearbejde i metaller efter arbejdstegning i forbindelse med konstruktion, reparations- og vedligeholdelsesopgaver af brugsgenstande og kunstgenstande svarende til 5/100 millimeters nøjagtighed

-

eleven kan fremstille brancherelevante emner på cnc-styrede maskiner inden for en nøjagtighed på 5/100 millimeters.

Praktikregler

Eleven udfører dreje- og fræsearbejde i metaller efter arbejdstegning og anvender under vejledning cnc-styrede maskiner i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver.

Specialet kobbersmed

Hovedforløb

Svejsning og montering

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2,5 uger

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan udføre TIG-svejsning af kant og stumpsømme i normalt forekommende svejsestillinger i rustfast stål, kobber og andre metaller i plade og rør, efter gældende standard til karakter 2.

-

eleven kan udføre MIG-svejsning af kant og stumpsømme i normalt forekommende svejsestillinger i plade og rør, efter gældende standard til karakter 2.

-

Eleven kan foretager montagearbejde af metaller ved svejsning og lodning, efter arbejdstegning, på brancherelevante arbejdsopgaver, så arbejdets kvalitet opfylder almindelige krav til tryk-, træk- og brudstyrke samt udseende.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt TIG- og MIG-svejsning i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver.

Hovedforløb

Slibning og polering

Niveau

Rutineniveau

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan færdiggøre arbejdsopgaver, brugsgenstande og kunstgenstande ved slibning og polering, således at arbejdet opfylder almindeligt krav til varens kvalitet og udseende.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt slibe- og polerearbejde af metaller, manuelt og maskinelt, i forbindelse med færdiggørelse af brancherelevante arbejdsopgaver, med en kvalitet svarende til almindelig standard indenfor branchen

For specialet gravør

Hovedforløb

Gravørteknikker

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

4,5 uger

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

Eleven kan udføre arbejdstegninger og andre former for optegning, herunder skrift indeholdende diverse skrifttyper, heraldik, spatiering og proportionering.

-

Eleven kan udføre manuel og maskinel bearbejdning, i metaller og andre materialer efter arbejdstegning, model eller andet oplæg, ved hjælp af stikler, pantograf og andre former for værktøj og produktionsmaskiner, i forbindelse med udførelse af brancherelevante arbejdsopgaver.

-

Eleven kan udføre overfladebehandling, herunder kemisk og galvanisk metalfarvning, ilægning af farve og anden brancherelevant finish.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt arbejdstegninger for manuel og maskinel bearbejdning i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver

Eleven udfører under vejledning kemisk, galvanisk og mekanisk metalfarvning i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver

For specialet gørtler (armatur)

Hovedforløb

Armaturteknikker

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

4,5 uger

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

Eleven kan fremstille arbejdstegninger og andre former for optegning.

-

Eleven kan manuelt og maskinelt bearbejde ved hjælp af håndværktøj, drejning og fræsning og andre relevante fremstillingsmetoder, i metaller og andre materialer efter arbejdstegning, model eller andet oplæg.

-

Eleven kan udføre montagearbejde, herunder termisk sammenføjning ved hjælp af lodning og svejsning, i forbindelse med løsning af armaturtekniske arbejdsopgaver så arbejdets kvalitet opfylder almindelige krav til tryk-, træk- og brudstyrke samt udseende.

-

Eleven kan overfladebehandle, herunder kemisk og galvanisk metalfarvning og anden brancherelevant finish.

Praktikregler

Eleven kan selvstændigt udføre arbejdstegninger for selvstændig udførelse af manuel og maskinel bearbejdning, herunder montage ved termisk sammenføjning samt overfladebehandling.

For specialet gørtler

Hovedforløb

Gørtlerteknikker

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

4,5 uger

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

Eleven kan fremstille arbejdstegninger og andre former for optegning.

-

Eleven kan manuelt og maskinelt bearbejdning ved hjælp af håndværktøj, drejning og fræsning og andre relevante fremstillingsmetoder, i metaller og andre materialer efter arbejdstegning, model eller andet oplæg.

-

Eleven kan udføre montagearbejde, herunder termisk sammenføjning ved hjælp af lodning og svejsning, i forbindelse med løsning af gørtlertekniske arbejdsopgaver så arbejdets kvalitet opfylder almindelige krav til tryk-, træk- og brudstyrke samt udseende.

-

Eleven kan overfladebehandle, herunder kemisk og galvanisk metalfarvning, ilægning af farve og anden brancherelevant finish.

Praktikregler

Eleven kan selvstændigt udføre arbejdstegninger for selvstændig udførelse af manuel og maskinel bearbejdning, herunder montage ved termisk sammenføjning samt overfladebehandling.

For specialet kobbersmed

Hovedforløb

Kobbersmedeteknikker

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

3,5 uger

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan fremstille arbejdstegninger og andre former for optegning.

-

eleven kan udføre manuel og maskinel bearbejdning ved hjælp af håndværktøj, drejning og fræsning og andre relevante fremstillingsmetoder, i metaller og andre materialer efter arbejdstegning, model eller andet oplæg.

-

eleven kan udføre montagearbejde, herunder termisk sammenføjning ved hjælp af lodning og svejsning, i forbindelse med løsning af kobbersmedetekniske arbejdsopgaver, så arbejdets kvalitet opfylder almindelige krav til tryk-, træk- og brudstyrke samt udseende.

-

eleven kan overfladebehandle, herunder kemisk og galvanisk metalfarvning og anden brancherelevant finish.

Praktikregler

Eleven kan selvstændigt udføre arbejdstegninger for selvstændig udførelse af manuel og maskinel bearbejdning, herunder montage ved termisk sammenføjning samt overfladebehandling.

For specialet metaltrykker

Hovedforløb

Metaltrykketeknik

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

2,5 uger

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan manuelt og maskinelt bearbejde metaller i forbindelse med metaltrykning, efter arbejdstegning, model eller andet oplæg, ved hjælp af relevant håndværktøj, metaltrykkebænk og andet relevant metaltrykkeværktøj, til brugs- og kunstgenstande.

-

eleven kan fremstille trykpatroner ved drejning til brug for metaltrykning samt slå gevind i samme.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt manuel og maskinel bearbejdning i forbindelse med metaltrykning i metaller efter arbejdstegning.

For specialet jern- og metalsliber

Hovedforløb

Slibeteknikker

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

1,0 uge

Mål og øvrige rammer

Fagbeskrivelsens mål er, at

-

eleven kan selvstændigt udføre manuel og maskinel slibning og polering af brugs- og kunstgenstande, efter arbejdstegning/instruktion eller model, i metaller med en kvalitet svarende til almindelig standard indenfor branchen.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt slibe- og polerearbejde af metaller, manuelt og maskinelt, i forbindelse med løsning af brancherelevante arbejdsopgaver, med en kvalitet svarende til almindelig standard indenfor branchen

Almene og personlige kompetencer

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 4 specialer.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag og specialefag.

Almene og personlige kompetencer

Mål og øvrige rammer

Innovation

Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.

Eleven udvikler en idé til et anvendeligt produkt og foretager en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm.

Fleksibilitet

Eleven udviser fleksibilitet

Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå og arbejde i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model".

Ansvarlighed

Eleven udviser ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.

Eleven påtage sig ansvar for eget og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer.

Medansvar for egen læring

Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd.

Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden.

Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser.

Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider.

Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.

Kvalitetsbevidsthed

Eleven arbejder kvalitetsbevidst og udviser kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse.

Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.

Eleven arbejder efter et defineret kvalitetsstyringssystem og får kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette.

Deltagelse i projektorganisation

Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, , og kan deltage i projektorganiserede opgaver.

Eleven motiveres til at deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere.

Eleven opnår bevidsthed om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet.

Endvidere opnår eleven kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker.

Samarbejde og kommunikation

Eleven udviser kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker

Eleven udviser forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation.

Gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnår eleven indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning.

Undervisningen omfatter endvidere optimering af såvel skriftlig som mundtlig kommunikation.

Kundebetjening internt/eksternt

Eleven udviser forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder.

Eleven opnår forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten.

Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder").

Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser.

Instruktionsteknik

Eleven opnår kendskab til instruktions- og præsentationsteknik.

Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation.

Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (check-spørgsmål).

Praktikregler

Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene

og personlige kompetencer gennem

·

Udvise fleksibilitet og ansvarlighed

·

Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver

·

Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring

·

Deltagelse i projektorganiserede opgaver

Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Valgfri specialefag.

Til bekendtgørelsens § 18

Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 2 ugers undervisning i specialefag, der af parterne vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.

Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.

Grundlæggende kan de 4 specialer indenfor metalsmedeuddannelsen gravør, gørtler (armatur) og kobbersmed vælge blandt hinandens bundne specialefag som valgfri specialefag i op til 2 uger. (se ovenstående beskrivelser af bundne specialefag). Elever med specialet metaltrykker kan vælge blandt de øvrige specialers bundne specialefag som valgfri specialefag i op til 1 uge

Desuden kan eleven vælge fag svarende til indholdet i Guldsmedehøjskolens efteruddannelsesprogram.

Smykkestensfatning trin 1

Smykkestensfatning trin 2

ME 06208

ME 06209

Smykketeknik trin 1

Smykketeknik trin 2

ME 06218

ME 06219

Støbeteknik trin 1

Ciselørteknik trin 1

Emaljeteknik

ME 06206

ME 06214

ME 06216

Desuden vil elever indenfor metalsmedespecialerne have mulighed for at vælge fag svarende til en række efteruddannelser indenfor maskin- og værktøjsmageruddannelserne.

Erhvervsrettet påbygning kan ske ved at følge undervisningen på C-niveau på HTX på København tekniske Skole, hvor Guldsmedehøjskolen ligger. Her vil være mulighed for at følge undervisning i sprog og matematik med henblik på videreuddannelse.

Erhvervsrettet påbygning

Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4.Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.

Bedømmelse m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4

Svendeprøven

Grundlaget for metalsmedeuddannelsens specialer er mål og fagbeskrivelserne for uddannelsen.

Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen.

Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven.

Tilvejebringelse af opgaver

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for metalsmedeuddannelsen.

Rammer for prøvegennemførelse og bedømmelse

Svendeprøven aflægges tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og finder sted i praktikvirksomheden.

Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til prøvebedømmelse 3-4 uger før svendeprøven.

Skolen modtager oplysning herom.

Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.

Den teoretiske prøve

Den teoretiske prøve for specialerne gravør, gørtler (armatur) gørtler og kobbersmed består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag.

Prøven skal løses inden for 2 klokketimer.

Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer samt elevens egne notater medbringes.

Instruktion gennemføres i h.t. skolens eksamensregulativ.

Den mundtlige prøve

For specialerne metaltrykker og jern- og metalsliber er der en mundtlig prøve som omfatter et antal spørgsmål inden for områdefag og praktikuddannelsen i specialet. Overhøringen varer maksimalt 1 klokketime. Spørgsmålene udarbejdes af Det Faglige Udvalg og stilles af skuemestrene (censorerne). Besvarelserne bedømmes af skuemestrene (censorerne), der giver en samlet karakter. For at bestå prøven, skal karakteren være mindst 6.

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannel-

seselever med handicap af maj 1994.

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført.

De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for den teoretiske prøve.

Den praktiske prøve

Prøverne for de 6 specialer gennemføres med den nedenfor anførte varighed og består af de nævnte elementer

Gravør

Gørtler (armatur)

Gørtler

Kobbersmed

Metaltrykker

Jern- og Metalsliber

60 klokketimer

55 klokketimer

55 klokketimer

120 klokketimer

60 klokketimer

8 klokketimer

Ved bedømmelsen af elevens kvalifikationer giver de to skuemestre (censorer) efter votering samlet en karakter, der udgør eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen. For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6.

Skolen indsender oplysninger om karakteren til det faglige udvalg. Det Faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

Prøven anses for færdig udført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår

Elevens teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.

Samtale med eleven

I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.

Karakterberegning

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".

Delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) udgøres af den samlede fælles karakter for teoriprøven.

Delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve.

For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) er mindst 6.

Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.

Karakterskalaer

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende

13

11

10

09

08

07

06

05

03

00

for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

for den udmærkede og selvstændige præstation

for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

for den gode præstation, der ligger lidt over middel

for den middelgode præstation

for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

for den netop acceptable præstation

for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.

For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse"

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.

Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Merit

Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om metalsmedeuddannelsen §5 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §6

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.

Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne

For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.

Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden

Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)

Kompetencevurdering

Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af metalsmedeuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen § 5).

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som

Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag

Videregående uddannelse

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af metalsmedeuddannelsens fag have betydning.

Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.

Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen §4

Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.

Det Faglige Udvalg for Ædel- og Metalsmede og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål

Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.

Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.

Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.

Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.

Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel

Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.

Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.