DK
Vejledning til bekendtgørelse om skibsbyggeruddannelsen\n (Bekendtgørelse nr. 1161 af 14.12.2000)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om
skibsbyggeruddannelsen
(Bekendtgørelse nr. 1161 af 14.12.2000)
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.
Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
FORORD
INDHOLDSFORTEGNELSE
UDDANNELSENS MÅL
FOKUSOMRÅDER
UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.
SKOLEUNDERVISNING
FAGPLAN FOR UDDANNELSEN
DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG
UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG
Maskin og værktøjskendskab
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (Nikkelkursus)
Fremstilling af emner
Termisk sammenføjning
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB
OMRÅDEFAG
TEGNINGSFORSTÅELSE OG DOKUMENTATION
TERMISK SAMMENFØJNING
MÅLETEKNIK
MONTAGE OG INSTALLATIONSTEKNIK
MASKINEL BEARBEJDNING MED STYREDE MASKINER
MASKINEL OG MANUEL BEARBEJDNING
AFKORTNING OG TILDANNELSE
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB
BUNDNE SPECIALEFAG .
TEGNINGSFORSTÅELSE OG DOKUMENTATION
TERMISK SAMMENFØJNING
MASKINEL BEARBEJDNING MED STYREDE MASKINER
AFKORTNING OG TILDANNELSE
MONTAGE OG DEMONTAGE
SKIBSTERMINOLOGI
OPMÅLING OG OPMÆRKNING
AFSLAGNING
INTERN TRANSPORT
ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER
INNOVATION
FLEKSIBILITET
ANSVARLIGHED
MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING
KVALITETSBEVIDSTHED
DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION
SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION
KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT
INSTRUKTIONSTEKNIK
VALGFRI SPECIALEFAG
ERHVERVSRETTET PÅBYGNING
BEDØMMELSE M.V.
SVENDEPRØVEN
Regler om svendeprøven
Tilvejebringelse af opgaver
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Iværksættelse af prøven
Teoretisk prøve
Værkstedsopgave
Samtale efter værkstedsopgaven
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Indstilling til ny svendeprøve
MERIT
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB
SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN
KOMPETENCEVURDERING
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN §4
Uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.
I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.
De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.
De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer
Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.
Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.
Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.
Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.
Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.
De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter
Innovation,
Fleksibilitet,
Ansvarlighed,
Medansvar for egen læring,
Kvalitetsbevidsthed,
Deltagelse i projektorganisation,
Samarbejde og kommunikation,
Kundebetjening internt/eksternt og
Instruktionsteknik.
Se skemaet på side 6 og nærmere beskrivelse på siderne 29 og 30.
Fokusområder
De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.
Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.
Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.
Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. .
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
1.
uddannelsesår
2.
uddannelsesår
3.
uddannelsesår
4.
uddannelsesår
Teknisk faglige kompetencer
Kan vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave
Kan vurdere informationer og fortolke data i forhold til en given opgave
Kan anvende forskellige arbejdsmetoder
Kan planlægge, vælge metoder og udføre en ukendt arbejdsopgave
Kan vælge værktøj og metoder under
Hensyn til miljø og sikkerhedsmæssig
forhold
Kan planlægge en opgave og fordele ressourcer i forhold til tid, penge og tilgodese kvalitetsaspektet
Almene og
personlige kompetencer
Kan anvende fysiske grund-
Begreber i relation til faget
Kan kommunikere med personer, der har forskellige sociale og kulturelle baggrunde
Kan samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces
Kan problemløse i forhold til faglige problemstillinger
Er kreativ og har lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt
Kan lære nyt - har lært at lære og at tage ansvar
Kan lære nyt - har lært at lære og at tage ansvar
Uddannelsens varighed, struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.
Fagene i skibsbyggeruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.
Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.
Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.
De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.
De valgfri specialefag (1 uge) er i strukturmodellen placeret på hovedforløbets 2. skoleperiode, med kan i praksis gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder eller på andre skoleperioder.
Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for skibsbyggeruddannelsen.
Skoleundervisningen varer 55 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen
Model over struktur
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
4. uddannelsesår
Grundforløbet Håndværk & Teknik.
Praktik
H 1
10
Praktik
H 2
10
Praktik
H 3
10
Praktik
H 4
5
+++FIGUR+++ (gif-fil)
Adgangskrav til hovedforløb
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).
Skoleundervisning
Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgave situation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.
De tre niveauer
Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændig-hed i opgaveløsning.
Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår)
1 - ÅR
2 - ÅR
3 - ÅR
3- ÅR
4 - ÅR
Uddannelsesrettede områdefag grundforløb
Termisk sammenføjning
*
Maskin og værktøjskendskab
*
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål
*
Fremstilling af emner
*
Grundfag Hovedforløb
Materialeforståelse 1. uge
*
*
Samfundsfag niveau. F
*
*
Produktudvikling, produktion og service 1,5 uge
*
*
Naturfag niveau. F
*
Dansk niveau. F
*
Fremmedsprog, engelsk, niveau. F
*
I alt i uger
10 uger
Områdefag hovedforløb
Tegningsforståelse og dokument.
*
Termisk sammenføjning
*
Måleteknik
*
Montage- og inst. Teknik
*
Maskinel bearbejdning med styrede maskiner
*
Maskinel og manuel bearbejdning
*
Afkortning og tildannelse
*
I alt i uger
10 uger
Specialefag
Tegningsforståelse og dokument.
*
Termisk sammenføjning
*
Maskinel bearbejdning med styrede maskiner
*
Afkortning og tildannelse
*
Montage og demontage
*
Skibsterminologi
*
Opmåling og opmærkning
*
Afslagning
*
Intern transport
*
I alt
9 uger
Valgfri specialefag
*
1 uge
Valgfag
*
*
*
5 uger
Samlet i alt
35 uger
Den erhvervsfaglige indgang
Til Grundforløbsbekendtgørelsens §9
Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet skibsbygger.
Skibsbyggerelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for skibsbyggeruddannelsen.
Uddannelsesrettede områdefag (5 uger)
Maskin og værktøjskendskab.
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål. (Nikkelkursus)
Fremstilling af emner.
Termisk sammenføjning.
I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.
For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.
Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb
Maskin og værktøjskendskab
Niveau
Begynder niveau
Varighed
2,0 uge
Mål og øvrige rammer
Teknisk faglige kvalifikationer
·
Eleven har opnået kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder.
Alment faglige kvalifikationer
·
Eleven har kendskab til " sikkerhedsbestemmelser ved arbejde " vedr. værktøjsmaskiner.
·
Eleven har kendskab til håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj.
·
Eleven har kendskab til den generelle teori som knytter sig til faget .
·
Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden.
·
Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.
Personlige kvalifikationer
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en arbejdsproces.
·
Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.
Praktikregler
Grundforløb
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (Nikkelkursus)
Niveau
Begynder niveau
Varighed
0,2 uge
Mål og øvrige rammer
Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljø-påvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning af rustfrit stål, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Teknisk faglige kvalifikationer
·
Eleven opnår teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved arbejde i rustfrit stål på følgende områder
-
Luftforurening
-
Sundhedsrisici
-
Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse
-
Optisk stråling
-
Personlige værnemidler
-
Elsikkerhed
-
Særlige arbejdspladsforanstaltninger
·
Eleven har opnået viden så de selvstændigt kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med følgende processer
-
Proces 111 - Lysbuesvejsning med beklædte elektroder i rustfrit stål
-
Proces 135 - Mag-svejsning med massivt tråd i rustfrit stål
-
Proces 136 - Mag-svejsning med pulverfyldt rørtråd i rustfrit stål
-
Proces141 - Tig-svejsning i rustfrit stål
-
Plasmaskæring i rustfrit stål
-
Plasmasvejsning i rustfrit stål
-
Slibning i rustfrit stål
Alment faglige kvalifikationer
·
Eleven har viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17 februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Personlige kvalifikationer
·
Eleven har opnået en viden, så de er orienterede om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold.
Praktikregler
Grundforløb
Fremstilling af emner
Niveau
Begynder niveau
Varighed
2,0 uge
Mål og øvrige rammer
·
Formålet er, at eleven opnår kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne.
Teknisk faglige kvalifikationer
·
Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende dette i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb.
·
Eleven kan fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende standarder og normer.
Alment faglige kvalifikationer
·
Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen.
·
Eleven har kendskab til elementære planlægningsteknikker og kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb.
·
Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden.
·
Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.
Personlige kvalifikationer
·
Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces.
·
Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.
Praktikregler
Grundforløb
Termisk sammenføjning
Niveau
Begynder niveau
Varighed
0,8 uge
Mål og øvrige rammer
Formålet er, at eleven opnår kendskab til og kan anvende forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb.
Teknisk faglige kvalifikationer
·
Eleven har opnået begyndende kendskab til
-
Elektrosvejsning
-
Mag-svejsning
-
Tig-svejsning
-
Gas-svejsning
·
Eleven er orienteret om svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.
·
Eleven har begyndende kendskab til betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.
·
Eleven er orienteret om kvalitetskrav vedr. svejsning.
·
Eleven kan anvende svejseudstyret sikkerhedsmæssigt forsvarligt
Alment faglige kvalifikationer
·
Eleven har kendskab til " sikkerhedsbestemmelser ved arbejde " vedr. svejsning.
·
Eleven har begyndende kendskab til den generelle teori ved svejsning.
Personlige kvalifikationer
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en svejseproces.
·
Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.
Praktikregler
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Til bekendtgørelsens §11
Hovedforløb
Tegningsforståelse og dokumentation
Niveau
Rutine niveau
Varighed
2,0 uge
Mål og øvrige rammer
Retvinklet projektionstegning
·
Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til retvinklet projektionstegning.
·
Eleven skal overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129.
·
Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegning.
ISO-metrisk tegning
·
Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til ISO-metrisk tegning, eleven overholder tegningsregler.
·
Eleven skal kunne udføre tegninger og kunne aflæse produktionstegninger
Udfoldning
·
Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til ud førelse af udfoldningsopgaver og kunne anvende det til pladeopgaver.
·
Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført opgave
·
Eleven skal kunne udfolde geometriske emner.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Eleven skal kunne aflæse arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger.
Hovedforløb
Termisk sammenføjning
Niveau
Rutine niveau
Varighed
3,2 uge
Mål og øvrige rammer
Elektrodesvejsning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.
·
Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.
·
Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde.
·
Eleven har færdigheder i at vælge elektrode i forhold til sømtype og material etykkelse.
·
Eleven skal udføre svejsningerne i stillingerne PB-FWog PA-BW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN 25817.
Mag-svejsning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.
·
Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven kan indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.
·
Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde
·
Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven kan svejsningerne i stillingerne PA-BW, PF-BW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN 25817.
Tig-svejsning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.
·
Eleven kan reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.
·
Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde.
·
Eleven kan kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelser
·
Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW og PC-BW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN 25817.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr.
Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Måleteknik
Niveau
Rutine niveau
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige rammer
Opmåling/opmærkning
·
Eleven har færdigheder i at vælge relevante måleværktøjer til en given opgave, og kunne udføre opmærkning efter tegning og stykliste.
·
Eleven udviser omhu og akkuratesse ved arbejdet.
·
Eleven skal kunne vælge metode og udstyr til opmærkningsopgaver. Samt at kunne vurdere den færdige opgave med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udføre opmålings- og opmærkningsopgaver i forbindelse med produktion. Eleven samarbejder med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Montage og installationsteknik
Niveau
Rutine niveau
Varighed
2,2 uge
Mål og øvrige rammer
Montage/demontage
·
Eleven har færdigheder, og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.
·
Eleven skal kunne vælge metoder og udstyr til montageopgaver, under hensynstagen til gældende standarder og tolerancekrav.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udføre montageopgaver i forbindelse med produktionsopgaver.
Eleven skal kunne samarbejde med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Maskinel bearbejdning med styrede maskiner
Niveau
Rutine niveau
Varighed
1,3 uge
Mål og øvrige rammer
Bearbejdning med styrede maskiner
·
Eleven har færdigheder i programmering af CNC-styrede maskiner, og fremstiller emner ved hjælp af maskiner.
·
Eleven udviser ansvarsbevidsthed ved at overholde gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser.
·
Eleven skal kunne vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver. Samt kunne vurdere den færdige opgave med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning.
Udføre simple programmeringer i forbindelse med produktion. Eleven skal kunne samarbejde med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Maskinel og manuel bearbejdning
Niveau
Rutine niveau
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige rammer
Manuel bearbejdning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af værktøj og udstyr.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal have kendskab til værktøjerne.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.
·
Eleven skal kunne anvende forskellige retningsmetoder og udstyr, herunder varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer, der svarer til opgavens krav.
Maskinel bearbejdning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af maskiner og udstyr.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal have kendskab til maskinerne.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende maskiner til valsning, bukning og flammeskæring med overholdelse af givne tolerancer.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning.
Udføre opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Afkortning og tildannelse
Niveau
Begynder niveau
Varighed
0,3 uge
Mål og øvrige rammer
Flammeskæring
·
Eleven skal opnå rutinemæssige færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne indstille parametre til skæring for forskellige typer af plader og profiler.
·
Eleven skal have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave.
·
Eleven skal flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes.
Klipning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne betjene håndværktøj og maskiner til klipning af forskellige typer af plader og profiler.
·
Eleven skal have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende udstyr til klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav.
Plasmaskæring
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne indstille parametre til skæring af forskellige materialetyper.
·
Eleven skal have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle skæreteori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved skærearbejdet
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave.
·
Eleven skærer i plade, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes.
Slibning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader.
·
Eleven skal have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.
·
Eleven skal kunne anvende udstyr til slibning af materialer med håndværktøjer og maskiner sikkerhedsmæssigt forsvarligt..
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning.
Udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag .
Til bekendtgørelsens §12
Hovedforløb
Tegningsforståelse og dokumentation
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1,0 Uge
Mål og øvrige rammer
Retvinklet projektionstegning
·
Eleven har færdigheder i at anvende tegneudstyr og cad-systemer til retvinklet projektionstegning.
·
Eleven skal overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129,
·
Eleven kan bedømme kvaliteten af de færdige tegninger.
·
Eleven skal fremstille tegninger og aflæse arbejdstegninger.
ISO-metrisk tegning
·
Eleven har færdigheder i at anvende tegneudstyr og cad-systemer til ISO-metrisk tegning, eleven overholder tegningsregler
·
Eleven skal udføre tegninger og kunne aflæse arbejdstegninger.
Udfoldning
·
Eleven har færdigheder i at anvende tegneudstyr til udførelse af opslag og udfoldningsopgaver og kunne anvende det til pladeopgaver.
·
Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført opgave.
·
Eleven skal beregne og udfolde kegler og deres geometriske emner.
CAD
·
Eleven har færdigheder i at anvende cad-udstyr til tegnearbejde.
·
Eleven overholder tegningsregler iflg. DVS 04001-04024,
·
Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegning.
·
Eleven fremstiller tegninger og aflæser arbejdstegninger.
Spanterids
·
Eleven har færdigheder i at anvende tegneudstyr.
·
Eleven har færdigheder i at anvende cad-udstyr til skibskonstruktioner.
·
Eleven har færdigheder i udførelse og aflæsning af tegninger som overholder tegningsregler iflg. DVS 02001-02024,
·
Eleven skal arbejde med spanterids og tegne arbejdstegninger ud fra spanterids i skalaforhold
Konstruktionsprogrammer
·
Eleven har færdigheder i forskellige skibskonstruktions-programmer ( f.eks. Autoship/Autoplex )
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Eleven aflæser arbejdstegninger i forbindelse med produktion og fremstiller og samler emner efter tegninger.
Hovedforløb
Termisk sammenføjning
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
3,0 Uge
Mål og øvrige rammer
Elektrodesvejsning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.
·
Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven indstiller svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.
·
Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde.
·
Eleven har færdigheder i at vælge elektrodetype i forhold til sømtype og materialetykkelse. Eleven udfører svejsningerne i stillingerne PB-FW, PA-BW og PD-FW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN 25817
Mag-svejsning
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyr.
·
Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven indstiller svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven bedømmer svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.
·
Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde
·
Eleven indstiller svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.
·
Eleven udfører svejsninger i stillingerne, PA-BW, PB-FW og PD-FW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN 25817.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udfører svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og betjener og vedligeholder udstyret selvstændigt.
Eleven samarbejder med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Maskinel bearbejdning med styrede maskiner
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
0,6 uge
Mål og øvrige rammer
Skæremaskine
·
Eleven har færdigheder i programmering af CNC-styrede maskiner, og fremstiller emner.
·
Eleven udviser ansvarsbevidsthed ved at overholde gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser.
·
Eleven anvender CNC-styret skæremaskine og har færdigheder i programmering af maskinen. Eleven skal kunne vurdere den færdige opgave med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav.
Svejserobot
·
Eleven programmerer og anvender svejserobot
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udfører programmeringer i forbindelse med produktion. Eleven skal kunne samarbejde med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Afkortning og tildannelse
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
0,5 uge
Mål og øvrige rammer
Flammeskæring
·
Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.
·
Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven skal kunne indstille parametre til skæring for forskellige typer af plader, rør og profiler.
·
Eleven skal have kendskab til alle skæremetoders anvendelighed og har kendskab til den generelle teori.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave.
·
Eleven skal flammeskærer lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler således, at tolerancekravet i Dansk Værfts Standard overholdes.
Flammehøvling og fugning
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende udstyr og vælge korrekt værktøj til en given opgave.
·
Eleven skal flammehøvle kant- og stumpsømme, så givne tolerancekrav til overflade overholdes.
Flammeretning
·
Eleven skal kunne varmerette skibsdele og skibselementer.
Slibning
·
Eleven sliber flammehøvlede emner, så givne tolerancekrav til overflade overholdes.
Plasmaskæring
·
Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende plasmaskæreudstyr og vælge korrekt luftart samt værktøj for skæring i konstruktionsstål, rustfast stål og aluminium således, at tolerancekravet i Dansk Værfts Standard overholdes.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udføre skære- og slibeopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Montage og demontage
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1,0 Uge
Mål og øvrige rammer
Montage/demontage
·
Eleven har færdigheder i, og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver.
·
Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
·
Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.
·
Eleven skal selvstændigt kunne fremstille skibsudrustningsdele og skibselementer ud fra egne udfoldninger og beregninger, og samle disse i større delelementer. Delene overholder tolerancekravene indenfor Dansk værfts Standard.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udfører montageopgaver i forbindelse med produktionsopgaver.
Eleven samarbejder med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Skibsterminologi
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
0,5 Uge
Mål og øvrige rammer
Terminologi
·
Eleven har færdigheder i at anvende skibsbygnings-industriens terminologi.
·
Eleven anvender de fagudtryk og betegnelser som er karakteristiske for skibsbygning
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Kan kommunikere med andre på fagets specielle sprog, og forstå de udtryk og betegnelser, som anvendes på arbejdspladsen.
Hovedforløb
Opmåling og opmærkning
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
0,8 Uge
Mål og øvrige rammer
Opmåling/opmærkning
·
Eleven har færdigheder i opmåling og opmærkning af skibsdele ud fra tegninger og styklister, så de færdige emner overholder tolerance-kravene i Dansk Værfts Standard.
·
Eleven anvender optiske måleinstrumenter til afsætning og kontrol af mål.
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udføre opmærkning og opmåling i forbindelse med produktion. Eleven skal kunne samarbejde med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Hovedforløb
Afslagning
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1,5 Uge
Mål og øvrige rammer
CAD/CAM
·
Eleven har færdigheder i at arbejde med grundlaget for afslagning.
·
Eleven kan udfolde plade og skibselementer og forberede tegningen til produktion med cad-system, og eleven kan neste plader i et cad-system og overføre data til cam-system og derved sikre optimal materialeudnyttelse.
Linietegning
·
Eleven har kendskab til skibets form ved at arbejde med linie tegning
Spanterids
·
Eleven kan arbejder med spanterids i cad-system.
·
Eleven kan tegne spanterids i skala 1:10 udfra opstalt, plan og opmålingsbog
Skabeloner
·
Eleven kan fremstiller nødvendige skabeloner for faconsætning og opstilling af delelementer til færdige rumsektioner. Skabelonerne overholder tolerancekrav.
Praktikregler
Hovedforløb
Intern Transport
Niveau
Rutine niveau
Varighed
0,1 Uge
Mål og øvrige rammer
Tegngivning
·
Eleven har færdigheder i de regler og det udstyr som anvendes ved intern transport af skibsdele.
·
Eleven kan udføre tegngivning for dirigering af kraner efter gældende love og bestemmelser.
Anhugning
·
Eleven kan anvende anhugningsgrej efter instruktioner og gældende love og bestemmelser.
Løftebeslag
·
Eleven skal kende regler for valg, placering og svejsning af løftebeslag og kende øvrige regler for tunge løft.
Transport
·
Eleven skal anhugge og transportere delsektioner og rumsektioner sikkerhedsmæssigt forsvarligt ( max. 5 tons ).
Praktikregler
Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver
Udføre anhugningsarbejde i forbindelse med produktion. Eleven skal kunne samarbejde med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver.
Almene og personlige kompetencer
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.
Almene og personlige kompetencer
Mål og øvrige rammer
Innovation
Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.
Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm.
Fleksibilitet
Eleven kan udvise fleksibilitet
Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værkstedsmodel".
Ansvarlighed
Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.
Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer.
Medansvar for egen læring
Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd.
Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden.
Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser.
Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider.
Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.
Kvalitetsbevidsthed
Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemer opbygning, funktion og vedligeholdelse.
Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet
Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette.
Deltagelse i projektorganisation
Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver.
Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere.
Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet.
Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker.
Samarbejde og kommunikation
Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker
Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation.
Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning.
Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner..
Kundebetjening internt/eksternt
Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder.
Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten.
Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder").
Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser.
Instruktionsteknik
Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik.
Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation.
Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (checkspørgsmål).
Praktikregler
Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem
·
Udvise fleksibilitet og ansvarlighed
·
Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver
·
Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring
·
Deltagelse i projektorganiserede opgaver
Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Valgfri specialefag
Til bekendtgørelsens §13
Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 1 uges undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.
Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.
1. CAD som værktøj ( svarende til ME 06817 )
Varighed: 37 lektioner.
Mål: Efter gennemført uddannelse har eleven kendskab til anvendelse af en PC som tegnemaskine og kan anvende et cad-program.
Eleven kan efter uddannelsen
Forstå cad-systemets opbygning og anvende cad-tegningers grundelementer, målsætning i cad, og grafisk manipulation.
Fremstille fagspecifikke emner.
2. Mag-svejsning af aluminium
Varighed: 37 lektioner.
Mål: Efter gennemført uddannelse har eleven kendskab til håndtering, bearbejdning og svejsning af aluminiumsplade i godstykkelser fra 4-8 mm.
Eleven kan efter uddannelsen udføre følgende
Bearbejde og klargøre aluminiumsplader til svejsning.
Svejse kantsømme og stumpsømme ovenned.
Fremstille et mindre ukompliceret emne efter tegning.
Vurdere kvaliteten af det udførte arbejde.
Overholde sikkerheds- og miljøkrav vedr. svejseproces 131
3. Opmærkning og afslagning
Varighed: 37 lektioner.
Mål: Efter gennemført uddannelse har eleven kendskab til Spanterids, opmærkningsmetoder og afslagning.
Eleven kan efter uddannelsen
Anvende spanterids og opmålingsudstyr.
Fremstille skabeloner til opmærkning i værkstedet.
Fremstille profil- og pladebånd til opmærkning af enkeltdele og sammensvejste elementer.
4. Multiværksted for svejsere (Svarende til MB/ME 00003)
Uddannelsesstruktur
Paraplyplanen omfatter samtlige godkendte uddannelsesplaner inden for følgende svejseprocesser
Proces 111
Lysbuesvejsning med beklædt elektrode
Proces 131
Lysbuesvejsning med beskyttelse med inaktiv gas og afsmeltelig tilsatsmateriale (massiv tråd)
Proces 135
Lysbuesvejsning med beskyttelse med aktiv gas og afsmeltelig tilsatsmateriale (massiv tråd)
Proces 136
Lysbuesvejsning med beskyttelse med aktiv gas og afsmeltelig fluxfyldt tilsatstråd
Proces 137
Lysbuesvejsning med beskyttelse med inaktiv gas og afsmeltelig fluxfyldt tilsatstråd
Proces 141
Tig-svejsning med beskyttelse med inaktiv gas og ikke afsmeltelig wolfram elektrode
Proces 311
Gassvejsning med oxygen og acetylen
Målene for de enkelte uddannelser i paraplyplanen er beskrevet i de enkelte uddannelsesplaner.
5. Åbent værksted (Svarende til ME 05350)
Uddannelsesstruktur
Paraplyplanen omhandler nedenstående godkendte uddannelsesplaner
Tegningslæsning, pladebearbejdning
Laserteknisk grundkursus
Kvalitetssikring
Introduktion til kvalitet på svejseområdet
Kvalitetsstyring af svejsearbejdet
Tyndpladebearbejdning
Plade og profiljernsarbejde
Betjening af CNC kantpresser, sort stål
Betjening af CNC kantpresser, rustfast stål
Tildannelse af rør
Manuel flammeskæring
Flamme og plasmaskæring
Plasmaskæring
CNC flamme-plasmaskæremaskine
ME 05589
MB/ME 00030
MB/ME00010
MB/ME 00011
MB/ME 00012
ME 05587
ME 05585
ME 05533
ME 05534
MB/ME 01008
MB/ME 04100
MB/ME 04101
MB/ME 04102
MB/ME 04103
Der henvises til målene som er beskrevet under mål under de enkelte uddannelser
Erhvervsrettet påbygning
Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4.
Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.
Bedømmelse m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4 §18
Svendeprøven
Retningslinier om svendeprøven
Grundlaget for uddannelsen skibsbygger er fagbeskrivelserne, der er udarbejdet af de faglige udvalg.
Fagbeskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen.
Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for uddannelsen.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for eleverne og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiverside og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer udpeget af skolen.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene indvarsles til bedømmelse ca. 3-4 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne.
For skolens lærere eller tilsynsførende gælder den lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøven.
Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Prøven der gennemføres på det afsluttende skoletrin består af 2 dele: En teoretisk prøve og en praktisk prøve (værkstedsopgave).
Teoretisk prøve
Den teoretiske prøve består af 2 opgaver
En opgave med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag.
Opgaven skal løses inden for 2 klokketimer.
Endvidere en opgave som består af en pladeudfoldningsopgave, der er udarbejdet på baggrund af mål i områdefag og specialefag.
Opgaven skal løses inden for 3 klokketimer.
Ved opgaven må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes
Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ.
Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.
De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført. De 2 skuemestre (censorerne) og læreren afgiver samlet én fælles karakter for de teoretiske prøver.
Værkstedsopgave
Den praktiske prøve for uddannelsen skibsbygger afholdes i sidste skoleperiodes 2 sidste uger og består af en kombineret opgave med en varighed på 51 klokketimer. Opgaven
omfatter følgende
1) Afkortning og tildannelse.
2) El-svejsning.
3) Maskinel bearbejdning.
4) Maskinel bearbejdning med styrede maskiner.
5) Montage og demontage.
Den praktiske prøve bedømmes af de to skuemestre og læreren. Der gives samlet én karakter for hvert af følgende kriterier - i alt tre karakterer.
· Overholdelse af mål og data
· Arbejdets udførelse
· Helhedsindtryk
Samtale efter værkstedsopgaven
I forbindelse med bedømmelsen af værkstedsopgaven gennemføres efter prøveforløbet en samtale med eleven.
Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er, at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Elevens redegørelse indgår som et element i den samlede vurdering af eleven.
De to skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at karakteren er beregnet.
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning).
Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning).
Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen, og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer, skal dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven.
Eleven oplyses efter bedømmelsen om vedkommende har bestået prøven ved angivelse af konkret karakter. Karakter påføres efterfølgende svendebrevet af Metalindustriens Lærlingeudvalg.
Karakterberegning
I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af votering vedrørende henholdsvis den teoretiske prøve og værkstedsopgaven.
For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve er mindst 6, og at delkarakteren for værkstedsopgaven er mindst 6. Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.
Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrev )
·
Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.
·
Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.
·
Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.
·
Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.
Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.
For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse"
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.
Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.
Merit
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om skibsbyggeruddannelsen §6 og §7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §8
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.
Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole.
AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)
Kompetencevurdering
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af skibsbyggeruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som
"Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"
Videregående uddannelse
Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af skibsbyggeruddannelsens fag have betydning.
Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.
Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.
Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som skibsbygger
Produktionsteknolog (KVU)
Diplomingeniør
For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen §4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, i Uddannelsesstyrelsen og i de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til og samarbejde med praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af skolen og de lokale uddannelsesudvalg.
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den, den 2. januar 2001
Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
/Erik Byrnard