Vejledning til bekendtgørelse om Uddannelsen til skibsmekaniker\n(Bekendtgørelse nr. 1415 af af 22.12.2000)

Vejledning til bekendtgørelse om

Uddannelsen til skibsmekaniker

(Bekendtgørelse nr. 1415 af af 22.12.2000)

Forord

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.

Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Indholdsfortegnelse

FORORD

INDHOLDSFORTEGNELSE

UDDANNELSENS MÅL

FOKUSOMRÅDER

UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.

ADGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØB

SKOLEUNDERVISNING

FAGPLAN FOR UDDANNELSEN

DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG

UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG

VEDLIGEHOLDELSE AF SKIBSUDRUSTNING

KØLETEKNIK

EL TEKNIK

HYDRAULIK

SKIBSMOTORLÆRE

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB

OMRÅDEFAG

TEGNINGSFORSTÅELSE

TERMISK SAMMENFØJNING

AFKORTNING OG TILDANNELSE

MASKINEL OG MANUEL BEARBEJDNING

SPÅNTAGENDE BEARBEJDNING

MONTAGE-, REPERATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESTEKNIK

SKIBSANLÆG

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB

BUNDNE SPECIALEFAG

SKIBSANLÆG DRIFT

SKIBSANLÆG VEDLIGEHOLDELSE

ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

FLEKSIBILITET

ANSVARLIGHED

MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING

KVALITETSBEVIDSTHED

DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION

SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION

KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT

BEDØMMELSE M.V.

SVENDEPRØVEN

TILVEJEBRINGELSE AF OPGAVER

RAMMER FOR PR VEGENNEMFØRELSE OG -BEDØMMELSE

IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN

DEN TEORETISKE PRØVE

RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING

DEN PRAKTISKE PRØVE

SAMTALE MED ELEVEN

KARAKTERBEREGNING

KARAKTERSKALAER

INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE

MERIT

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB

SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN

KOMPETENCEVURDERING

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN §4

Uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.

I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.

De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.

De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer

Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.

Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.

Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.

Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.

Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.

De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter

Fleksibilitet,

Ansvarlighed,

Medansvar for egen læring,

Kvalitetsbevidsthed,

Deltagelse i projektorganisation,

Samarbejde og kommunikation,

Kundebetjening internt/eksternt og

Se skemaet side 6 og endvidere en nærmere beskrivelse på siderne 30 og 31

Fokusområder

De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.

Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.

Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. .

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

Udvikling af

Uddannelsesår

1.

2.

3. og 4.

Teknisk-faglige kvalifikationer

Kunne vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave

Kunne vurdere informationer og fortolke data i forhold til en given opgave.

Kunne vælge mellem forskellige arbejdsmetoder

Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold

Almen-faglige kvalifikationer

Kunne planlægge, metodefastlægge og udføre en ukendt arbejdsopgave

Kunne anvende fysiske grund-

begreber i relation til faget

Kunne planlægge opgaver og fordele ressourcer i under hensyn til tid, økonomi og optimal kvalitet

Almene og personlige kvalifikationer

Kunne kommunikere med personer der har forskellige sociale og kulturelle baggrunde

Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces

Være kreativ og motiveret for personlig og faglig udvikling

Kunne lære nyt - tage ansvar for egen kompetenceudvikling

Uddannelsens varighed, struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3, 4 og 5.

Fagene i skibsmekanikeruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.

Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.

Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.

De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.

Undervisningen i valgfri specialefag (2 uger) kan gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder.

Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for skibsmekanikeruddannelsen.

Skoleundervisningen i henhold til lov om erhvervsuddannelser varer 20 uger og veksler med søfartsuddannelse og praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor

Strukturmodel

+++FIGUR+++ (gif-fil)

Skoleperioder

Grundforløbet Håndværk & Teknik og Søfartsuddannelsens Grundkursus kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge.

Søf. Afsl. = Søfartsuddannelsens Afslutningskursus for skibsmekanikere.

1 = Hovedforløbets første skoleperiode, 10 uger.

2 = Hovedforløbets anden skoleperiode, 10 uger inkl. svendeprøve.

Adgangskrav til hovedforløb

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløs-bekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).

Skoleundervisning

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Præstationsstandarder

De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.

De tre niveauer

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

P dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt p fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller l se et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og l se faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

NB!

Ingen af fagene i skibsmekanikeruddannelsens tekniske del er målbeskrevet til avanceret niveau.

Skibsmekanikeruddannelsens erhvervsuddannelsesdel (eller "landkompetence") er etableret som afstigningsniveau i skibsmontøruddannelsen.

Afstigningen er benævnt "Industrimontør"

Målbeskrivelse til avanceret niveau anvendes først i uddannelsen til skibsmontør.

Fagplan for uddannelsen

Skoleundervisningen for uddannelsens erhvervsuddannelsesdel omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår)

GRUNDFAG

Uger

1 år

2år

3. og 4. år

PPS, modul 1 og 2

2,0

*

Dansk, F

2,0

*

Fremmedsprog, F

2,0

*

OMRÅDEFAG

*

Vedligeholdelse af skibsudrustning (G)

1,4

*

Køleteknik (G)

1,0

*

El-teknik (G)

0,6

*

Hydraulik (G)

1,0

*

Skibsmotorlære (G)

1,0

*

Tegningsforståelse

1,5

*

Termisk sammenføjning

2,4

*

Afkortning og tildannelse

0,6

*

Maskinel og manuel bearbejdning

0,5

*

Spåntagende bearbejdning

0,5

*

Montage- rep.- og vedligeholdelsesteknik

2,0

*

Skibsanlæg

2,0

*

SPECIALEFAG

Skibsanlæg drift

1,2

*

Skibsanlæg vedligeholdelse

1,3

*

VALGFAG

3,5

*

G= Grundforløbet

NB! Af de i alt 3,5 ugers valgfag forudsættes 1,5 uger placeret på grundforløbet.. Dette kan lade sig gøre, fordi skibsmekanikerelever, der har indledt uddannelsen på søfartsskole kan fritages for "1. Hjælp og brandbekæmpelse" og "Arbejdsmiljø".

I stedet udbydes undervisning fra skolens valgfagskatalog.

Den erhvervsfaglige indgang

Til Grundforløbsbekendtgørelsens §9

Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet skibsmekaniker.

Skibsmekanikerelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for skibsmekanikeruddannelsen.

Uddannelsesrettede Områdefag (5 uger)

·

Vedligeholdelse af skibsudrustning

·

Køleteknik

·

Elteknik

·

Hydraulik

·

Skibsmotorlære

I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.

For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.

Uddannelsesrettede områdefag

Til bekendtgørelsens § 9

Grundforløb

Vedligeholdelse af skibsudrustning

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1,4 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden om, og færdigheder i, reparation og vedligeholdelse af skibets rørsystemer med tilhørende pumper og ventiler.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan medvirke ved reparation og vedligeholdelse af rørsystemer, pumper og ventiler.

Eleven kan udføre mindre reparationer på rørsystemer og foretage enkle reparationer af pumper og ventiler.

Eleven kan foretage opstart af mindre systemer og har kendskab til følgende rørsystemer: Kølevand-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer.

Eleven kan avende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven er endvidere bekendt med Søfartsstyrelsens krav vedrørende rørsystemer i skibe. Samt med "Lov om beskyttelse af havmiljø".

Generelt

Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af reparations og vedligeholdelsesopgaver

Praktikregler

Eleven assisterer ved vedligeholdelse og reparation af skibets rørsystemer med tilhørende pumper og ventiler.

Eleven opnår indsigt i rørsystemernes funktion og virkemåde.

Grundforløb

Køleteknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden om, og færdigheder i, reparation og vedligeholdelse af mindre køleanlæg, specielt med henblik på reparation og vedligeholdelse af kølecontainere.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan assistere ved aftapning af kølemiddel og olie samt ved demontage og montage af anlæg, i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser.

Eleven kan tildanne kobberrør og udføre mekanisk og termisk sammenføjning af disse.

Eleven kan assistere ved opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse af kølecontainere.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven er endvidere bekendt med gældende sikkerhedsforskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

Generelt

Eleven er bevidst om de særlige forhold vedrørende personlig sikkerhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med køleanlæg og kølemidler.

Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings, reparations og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg.

Praktikregler

Eleven assisterer ved start og indregulering samt reparation og vedligeholdelse af skibets kølesystemer og anlæg.

Eleven udfører arbejdet i henhold til gældende sikkerhedsforskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

Grundforløb

El teknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

0,6 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden om, og færdigheder i, el-teknisk styringsteknik og bliver bekendt med relevante sikkerhedsforskrifter for området.

Mål og øvrige rammer

Eleven har kendskab til Ohm's lov og til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse.

Eleven har kendskab til enkle symboler og nøgleskemaers opbygning.

Eleven kan, ud fra nøgleskemaer, udvælge enkle komponenter til en given opgave.

Eleven kan assistere ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven er endvidere bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende el-anlæg i skibe

Generelt

Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af el-tekniske reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Praktikregler

Eleven assisterer ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende el-anlæg i skibe.

Grundforløb

Hydraulik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden om, og færdigheder i, reparation og vedligeholdelse af skibshydrauliske installationer.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan, under hensyn kravene til renlighed og sikkerhed i forbindelse med arbejde i hydrauliske anlæg, medvirke ved demontage og montage af hydrauliske komponenter.

Eleven kan tildanne hydraulikrør og udføre mekanisk sammenføjning af disse.

Eleven kan assistere ved opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse på skibshydrauliske systemer.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven er endvidere bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende hydrauliske anlæg.

Generelt

Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg..

Praktikregler

Eleven assisterer ved reparation og vedligeholdelse af skibets hydrauliske anlæg.

Eleven udfører arbejdet i henhold til Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende hydrauliske anlæg.

Grundforløb

Skibsmotorlære

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Formålet med modulet er, at eleven opnår grundlæggende viden om, og færdigheder i, reparation og vedligeholdelse af skibsdieselmotorer.

Mål og øvrige rammer

Eleven har kendskab til opbygning og funktion af skibsdieselmotorer (2 og 4 takt) samt til de tilhørende rørsystemer.

Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer, assistere ved demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele.

Eleven kan foretage opstart og drift af mindre dieselmotorer og assistere ved opstart, drift og stop af større skibsdieselmotorer.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven er endvidere bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende skibsdieselmotorer.

Generelt

Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibsmotorer.

Praktikregler

Eleven assisterer ved opstart, drift og stop samt ved reparation og vedligeholdelse af skibets hoved- og hjælpemotorer.

Eleven udfører arbejdet i henhold til Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende skibsdieselmotorer.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag

Til bekendtgørelsens §11

Hovedforløb

Tegningsforståelse

Niveau

Rutineniveau

Varighed

1,5 uger

Mål og øvrige rammer

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i anvendelse og udførelse af arbejdstegninger i retvinklet projektion og isometrisk afbildning.

Eleven skal endvidere opnå færdigheder i udfoldning af plade- og røremner.

Eleven kan selvstændigt anvende og fremstille arbejdstegninger, udført i retvinklet projektion og isometrisk afbildning, i forbindelse med bearbejdnings-, samlings- og reparationsopgaver.

Eleven kan fremstille og anvende udfoldninger af plade- og røremner i enkle geometriske former.

Generelt

Eleven kan udvise kvalitetsbevidsthed i forbindelse med tegnings- og konstruktionsarbejdet og har forståelse for arbejdstegningers funktion som kommunikationsværktøj.

Praktikregler

Eleven fremstiller og samler emner efter arbejdstegning og andet dokumentationsmateriale.

Hovedforløb

Termisk sammenføjning

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2,4 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af elektrodesvejsning, MAG-svejsning og TIG-svejsning, således at eleven selvstændigt kan foretage sammenføjning af gængse materialer i forbindelse med ikke-certifikatkrævende opgaver.

Modulets formål er endvidere, at eleven opnår begyndende færdigheder i udførelse af gassvejsning og lodning, således at eleven kan udføre mindre komplicerede sammenføjningsopgaver i af gængse materialer.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan betjene og vedligeholde svejseudstyr.

Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler for svejsning

Eleven kan indstille svejseparametre i relation til given sammenføjningsmetode, arbejdsstilling, sømform og materialetykkelse.

Eleven kan bedømme sammenføjningskvalitet i hh. t. gældende standarder.

Eleven kan vurdere forskellige sammenføjningsmetoders anvendelighed til givne opgaver.

Eleven har kendskab til den generelle svejseteori.

Gassvejsning

Eleven kan indstille svejseudstyret til sømform og materialetykkelse.

Eleven kan udføre svejsninger i stillingerne PA-BW og PC-BW i rør til niveau D efter EN 25817 med jævn overvulst og fuld gennemsvejsning af rodsiden.

Lodning

Eleven kan udføre blødlodning af kobberrør således, at samlingerne er tætte ved 5 bars tryk.

Eleven kan hårdlodde stål-, kobber og messingmaterialer med fuld binding.

Elektrode-, MAG- og TIG-svejsning

Eleven kan udføre sammenføjningsopgaver i stillingerne PA-FW, PA-BW, PC-BW, PF-BW, PF-FW og PB-FW idet kravet er niveau D efter EN 25817.

Generelt

Eleven kan udvise ansvarsbevidsthed under udførelse af sammenføjningsopgaver, både med hensyn til egen sikkerhed og med hensyn til beskyttelse af de umiddelbare omgivelser med udsugning, afskærmning, personligt sikkerhedsudstyr m.v.

Praktikregler

Eleven udfører fremstillings- og reparationsopgaver, hvori indgår Elektrode-, MAG- og TIG-svejsning i forskellige stillinger.

Eleven frasvejser rør og tyndere plader i forbindelse med konstruktions- og reparationsopgaver.

Eleven blødlodder kobberrør og hårdlodder stål-, kobber- og messingmaterialer i forbindelse med konstruktions- og reparationsopgaver.

Eleven betjener og vedligeholder selvstændigt sammenføjningsudstyret

Hovedforløb

Afkortning og tildannelse

Niveau

Rutineniveau

Varighed

0,6 uge

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i anvendelse af tildannelsesudstyr i forbindelse med fremstillings- og reparationsopgaver.

Eleven opnår endvidere kendskab til gældende sikkerheds- og miljøkrav for udførelse af tildannelsesopgaver.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan betjene og vedligeholde klippe- og flammeskæreudstyr.

Eleven kan indstille parametre til skæring af forskellige typer plader, rør og profiler.

Eleven kan vurdere forskellige skæremetoders anvendelighed til givne opgaver.

Eleven kan udføre tildannelse i henhold til givne tolerancer.

Eleven har endvidere kendskab til den generelle tildannelsesteori.

Klipning

Eleven kan, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, anvende hånd- og maskinsakse til klipning i tyndere materialer.

Flammeskæring

Eleven kan anvende skæreudstyr sikkerhedsmæssigt korrekt.

Eleven kan vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave.

Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler således, at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes.

Generelt

Eleven kan udvise sikkerheds- og miljøbevidsthed ved udførelse af tildannelsesopgaver.

Praktikregler

Eleven udfører klipning og flammeskæring i forbindelse med fremstillings- og reparationsopgaver.

Eleven betjener og vedligeholder selvstændigt klippe- og flammeskæreudstyret.

Hovedforløb

Maskinel og manuel bearbejdning

Niveau

Begynder niveau

Varighed

0,5 uge

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i anvendelse af udstyr til koldbukning og gevindskæring i stålmaterialer

Mål og øvrige rammer

Eleven kan betjene og vedligeholde bukke- og gevindskæreudstyr.

Eleven kan indstille bukke- og gevindskæreudstyr til bearbejdning af givne emner og materialer.

Eleven kan bedømme kvalitet og fejl i henhold til gældende tolerancer.

Eleven kan udvise kendskab til metodens anvendelighed og til den generelle teori om bukning og gevindskæring.

Bukning

Eleven kan bukke stål- og kobberrør samt tyndere plader og overholde angivne tolerancer.

Gevindskæring

Eleven kan fremstille rørgevind med håndværktøj og gevindskæremaskine under iagttagelse af gældende regler for maskinbetjening.

Generelt

Eleven kan udvise sikkerheds- og miljøbevidsthed ved udførelse af bukke og gevindskæreopgaver.

Praktikregler

Eleven udfører bukning af rør og tyndere plader.

Eleven udfører gevindskæring i forbindelse med konstruktions- og reparationsopgaver.

Hovedforløb

Spåntagende bearbejdning

Niveau

Begynderniveau

Varighed

0,5 uge

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af drejning efter arbejdsgrad IT-7, boring efter arbejdsgrad IT-8 og slibning efter arbejdsgrad IT-6.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan, ud fra arbejdstegninger vælge korrekt skærende værktøj og optimal arbejdsmetode til en given opgave.

Drejning

Eleven kan udføre langs- og plandrejning, udboring og stikning i stålmaterialer.

Boring

Eleven kan opmærke og udlægge huller samt og foretage sammenboring af maskindele.

Slibning

Eleven kan slibe bor og drejestål, i overensstemmelse med kravene til en given opgave.

Praktikregler

Eleven udfører forskellige dreje- og bore operationer på værktøjsmaskiner.

Eleven udfører slibning af skærende værktøjer.

Hovedforløb

Montage-, reperations- og vedligeholdelsesteknik

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder montage, reparation og vedligeholdelse af maritime rørsystemer, køleanlæg, el-systemer, hydrauliksystemer, skibsmotorer og maritime hjælpesystemer.

Eleven kan udføre opgaverne på baggrund af tegninger, diagrammer og anden teknisk specifikation og overholde gældende regler om miljø og sikkerhed..

Mål og øvrige rammer

Rørsystemer

Eleven kan, på baggrund af tegninger og anden dokumentation, udføre mindre montage- og reparationsopgaver og vedligeholdelse på de til maritime rørsystemer mest anvendte ventiler og pumper.

Eleven kan identificere kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer og foretage mindre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på disse.

Køleanlæg

Eleven kan, under hensyn til gældende sikkerhedsbestemmelser, foretage aftapning af kølemiddel og olie.

Eleven kan, under hensyn til gældende sikkerhedsbestemmelser, udføre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på mindre køleanlæg..

Eleven kan tildanne kobberrør og udføre mekanisk og termisk sammenføjning af disse.

Eleven kan udføre opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse på kølecontainere.

Eleven kan anvende og overholde gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

El teknik

Eleven har kendskab til Ohm's lov og til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse.

Eleven har kendskab til el-symboler og nøgleskemaers opbygning.

Eleven kan, ud fra nøgleskemaer, udvælge komponenter til en given opgave.

Eleven kan assistere ved udmåling, fejlretning og reparation på mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler.

Eleven kan montere, vedligeholde og reparere mindre komplicerede el-styringer

Hydraulik

Eleven kan udføre montage, reparation og vedligeholdelse af skibshydrauliske installationer.

Eleven kan, under hensyn til de specielle krav om renlighed og sikkerhed ved arbejde med hydrauliske anlæg, foretage demontage og montage af hydrauliske komponenter.

Eleven kan tildanne hydraulikrør og udføre mekanisk sammenføjning af disse.

Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse på skibshydrauliske systemer.

Skibsmotorer

Eleven kan under anvendelse af gængse værktøjer og hjælpemidler, foretage demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele.

Eleven kan identificere motorens sliddele og foretage udmåling af disse.

Eleven kan foretage montage- reparation- og vedligeholdelsesopgaver på skibsmotorens systemer.

Eleven har kendskab til opretning, kontrol af motorer.

Eleven kan assistere ved autologmåling.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Hjælpesystemer

Eleven kan udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejder på hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

Eleven kan anvende systemdiagrammer i forbindelse med arbejdet på de forskellige systemer.

Eleven kan udføre vedligeholdelsesarbejde på de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer.

Generelt

Eleven kan udføre montage-, reparations og vedligeholdelsesopgaver i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler.

Eleven kan udføre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaverne under hensyn til "Lov om beskyttelse af havmiljø".

Eleven kan overholde gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt mindre montage, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på maritime rørsystemer, køleanlæg, hydrauliksystemer, skibsmotorer, maritime hjælpesystemer og el-systemer.

Eleven udfører arbejdsopgaverne på baggrund af tegninger, diagrammer og anden teknisk specifikation.

Hovedforløb

Skibsanlæg

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2,0 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til opbygning og funktion af maritime rørsystemer, køleanlæg, el-systemer, hydrauliksystemer, skibsmotorer og maritime hjælpesystemer.

Eleven skal, på baggrund af tegninger, diagrammer og anden specifikation, kunne identificere komponenter, der indgår i disse systemer.

Eleven skal endvidere kunne overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved betjening af de maritime systemer.

Mål og øvrige rammer

Rørsystemer

Eleven kan, ved hjælp af tegninger og diagrammer, følge og identificere maritime rørsystemer samt betjene og vedligeholde de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper.

Eleven har kendskab til følgende rørsystemer: Kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Køleanlæg

Eleven har kendskab til almindelig kølefysik (kølemedier, varmelære og elektronik).

Eleven har kendskab til gældende sikkerhedsforskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

Eleven er orienteret om forskellige kølemetoder.

Eleven kan identificere de komponenter og automatikenheder, der indgår i et køleanlæg.

Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse af kølecontainere.

El teknik

Eleven kan udvælge komponenter samt opbygge, afprøve og idriftsætte relætekniske styringer med flere start/stop funktioner, tidsfunktioner, reversering, gensidig spærring og stjerne/trekant-starter.

Eleven har indsigt i PLC styringer.

Hydraulik

Eleven kan læse og omsætte hydraulikdiagrammer, herunder enkeltkomponenter og deres funktion i forbindelse med styring af tryk og oliestrøm i kredsløb.

Eleven har kendskab til sammenhængene mellem flow, tryk og effekt i hydrauliksystemer.

Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse på skibshydrauliske systemer.

Skibsmotorer

Eleven har kendskab til skibsdieselmotorens funktion, opbygning og virkemåde.

Eleven har kendskab til brændselsolier og smøreolier samt almindeligt forekommende smøreolieanalyser, herunder til rensning af olier ved bundfældning, filtrering og centrifugering.

Eleven har begyndende kendskab til turboladning og opbygningen af ladesystemer på dieselmotorer.

Eleven har begyndende kendskab til indsprøjtningssystemer samt til brændstofventilens -, brændstofpumpens virkemåde.

Eleven har begyndende kendskab til regulatorers virkemåde.

Eleven kan foretage opstart og drift af mindre dieselmotorer og assistere ved opstart, drift og stop af større skibsdieselmotorer.

Hjælpesystemer

Eleven har kendskab til de hjælpesystemer, der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

Eleven har kendskab til systemernes opbygning og funktion i forbindelse med dieselmotorinstallationer. Eleven kan ved, hjælp af diagrammer, identificere og følge systemerne.

Eleven har kendskab til komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser).

Eleven har begyndende kendskab til de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer.

Generelt

Eleven har kendskab til Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler samt "Lov om beskyttelse af havmiljø".

Eleven kan overholde gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Praktikregler

Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af maritime rørsystemer., køleanlæg, el-styringer, hydrauliksystemer, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer

Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag

Til bekendtgørelsens §12

Hovedforløb

Skibsanlæg drift

Niveau

Rutine niveau

Varighed

1,2 Uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til, og kan foretage,

Driftsovervågning på, rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer.

Eleven skal desuden have kendskab til principperne for gennemførelse af daglig og periodisk driftskontrol samt kunne anvende fejlfindingsprocedurer til identifikation af årsager til driftsforstyrrelser.

Eleven skal endvidere kunne overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved drift af maritime systemer.

Mål og øvrige rammer

Rørsystemer

Eleven kan omstille og klargøre et rørsystem til drift.

Eleven kan følge et rørsystem for at sikre systemet mod fejlbetjening.

Eleven kan foretage drift og driftovervågning af rørsystemer.

Eleven kan stoppe og afspærre et rørsystem efter drift.

Eleven kan afhjælpe driftsforstyrelser og anvende fejlfindingsprocedure i forbindelse hermed.

Køleanlæg

Eleven kan idriftsætte og indregulere mindre køleanlæg.

Eleven kan planlægge idriftsætning af mindre køleanlæg samt klargøre og gennemføre tæthedsprøvning efter gældende bestemmelser.

Eleven kan påfylde korrekt type og mængde af primære og sekundære kølemidler og olier på køleanlæg.

Eleven kan foretage en foreløbig indstilling af regulerings- og sikkerhedsudstyr og følge en korrekt opstartsprocedure.

Eleven kan aflæse og ændre driftsparametre og efterfølgende vurdere anlæggets tilstand.

Skibshydraulik

Eleven kan klargøre mindre hydraulikanlæg til opstart og drift.

Eleven kan idriftsætte og indregulere mindre hydrauliske systemer.

Eleven kan udføre daglig og periodisk driftskontrol.

Eleven kan afhjælpe driftsforstyrelser og anvende fejlfindingsprocedure i forbindelse hermed.

Dieselmotorer

Eleven har kendskab til mulige årsager til svigtende opstart og driftsforstyrrelser i en dieselmotor.

Eleven har kendskab til de vigtigste parametre for dieselmotorens forbrændingsproces.

Eleven har kendskab til analyse af de vigtigste parametres ændring til brug ved fejlfinding.

Hjælpesystemer

Eleven har kendskab til grundlæggende elementer i et overvågnings- og alarmanlæg, herunder termofølere, trykomsætter, niveaumåler og anden instrumentering.

Eleven har kendskab til opbygning, funktion, grundindstilling og justering af termostater og pressostater.

Eleven kan udføre drift og driftskontrol af komponenter i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser).

Eleven kan udføre drift og driftsovervågning af hjælpesystemer, der knytter sig til dieselmotoren, såsom brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, og startluftsystemer.

Generelt

Eleven kan udføre drift og overvågning og foretage indgreb i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler samt "Lov om beskyttelse af havmiljø".

Eleven kan overholde gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af drifts- og overvågningsopgaver.

Praktikregler

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af skibets rørsystemer, køleanlæg, hydraulikanlæg, dielselmotorer og hjælpesystemer.

Hovedforløb

Skibsanlæg vedligeholdelse

Niveau

Rutine niveau

Varighed

1,3 Uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til principperne for vedligeholdelse og kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til udførelse af vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer.

Eleven skal endvidere kunne overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved udførelse af vedligeholdelsesopgaver på de maritime systemer.

Mål og øvrige rammer

Rørsystemer

Eleven kan, ved hjælp af tegninger og anden specifikation, planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse på de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper.

Eleven har kendskab til skibets kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer og kan planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligeholdelse på disse.

Køleanlæg

Eleven kan planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse af mindre køleanlæg.

Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer og foretage indstilling af regulerings- og sikkerhedsudstyr.

Eleven kan aflæse et anlægs driftsparametre og, ud fra disse, vurdere anlæggets tilstand med henblik på planlægning og udførelse af vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på anlægget.

Skibshydraulik

Eleven kan udføre løbende vedligeholdelse af hydrauliksystemer.

Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at planlægge og udføre forebyggende vedligeholdelse af hydrauliksystemer, herunder af ventiler, pumper, handleorganer og tankudstyr.

Dieselmotorer

Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse af dieselmotorer.

Eleven har kendskab til håndtering og vurdering af brændselsolier og smøreolier, samt til rensning af olier ved filtrering og centrifugering.

Eleven har kendskab til løbende og forebyggende vedligeholdelse af turboladning og ladesystemer på dieselmotorer.

Eleven har kendskab til løbende og forbyggende vedligeholdelse af brændstofventiler, brændstofpumper, indsugnings- og udstødsventiler, startluftventiler og sikkerhedsventiler.

Hjælpesystemer

Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse på hjælpesystemer for dieselmotorer, herunder på brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

Eleven kan planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse af de komponenter der indgår i de forskellige systemer, herunder af ventiler, filtre, pumper og alarmer.

Generelt

Eleven kan udføre montage-, reparations og vedligeholdelsesopgaverne i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler

Eleven kan udføre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaverne under hensyn til "Lov om beskyttelse af havmiljø".

Eleven kan overholde gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Eleven kan samarbejde med andre faggrupper om udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Praktikregler

Eleven udfører opgaver i forbindelse med løbende og forebyggende vedligeholdelse af rørsystemer, køleanlæg, hydraulikanlæg, dieselmotorer og hjælpesystemer.

Almene og personlige kompetencer

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.

Almene og personlige kompetencer

Mål og øvrige rammer

Fleksibilitet

Eleven kan udvise fleksibilitet.

Det vægtes, at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model".

Ansvarlighed

Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.

Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer.

Medansvar for egen læring

Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd.

Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden.

Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser.

Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider.

Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.

Kvalitetsbevidsthed

Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse.

Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.

Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette.

Deltagelse i projektorganisation

Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver.

Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere.

Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet.

Samarbejde og kommunikation

Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker.

Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation.

Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning.

Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner.

Kundebetjening internt/eksternt

Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder.

Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten.

Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder").

Eleven opfatter sig selv som leverand r til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser.

Praktikregler

Eleven skal gives mulighed for at indgå i samarbejdsprocesser, der virker befordrende for udvikling af de almene og personlige kompetencer.

Der lægges særlig vægt på, at eleven udvikler sine samarbejdsevner, sin kvalitetsbevidsthed og sin sikkerheds- og miljøbevidsthed.

Bedømmelse m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§ 18-21

Svendeprøven

Grundlaget for skibsmekanikeruddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen.

Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen.

Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven.

Tilvejebringelse af opgaver

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for skibsmekanikeruddannelsen.

Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse

Svendeprøven aflægges tidligst 6 måneder f r udlæringsdatoen for alle elever og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold.

Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven.

Skolen modtager oplysning herom.

For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen.

Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det Faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser, kan medtages ved bedømmelsen.

Pr ven for skibsmekanikeruddannelsen gennemføres inden for en varighed af 32 klokketimer og består af følgende elementer

1. En teoretisk prøve

2. En praktisk prøve bestående af en fremstillingsopgave og en vedligeholdelsesopgave.

Den teoretiske prøve

Den teoretiske pr ve for skibsmekaniker består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for uddannelsens pensum i grundfag, områdefag og specialefag.

Opgaverne skal løses inden for 2 klokketimer.

Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes

Instruktion af eleverne gennemføres i hh. t. skolens eksamensregulativ.

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører pr verne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt Vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

Den teoretiske prøve bedømmes ved skolens foranstaltning umiddelbart efter, at prøverne er udført.

De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet n karakter for den teoretiske prøve.

Den praktiske prøve

Den praktiske prøve, der afholdes i sidste skoleperiodes sidste 2 uger, varer i alt 30 klokketimer og består af en fremstillingsopgave og en vedligeholdelsesopgave.

Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår

Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.

De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter

·

Fremstillingsopgaven

·

Vedligeholdelsesopgaven

·

Helhedsindtryk

Samtale med eleven

I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.

Karakterberegning

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".

Delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven.

Delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve.

For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) er mindst 6.

Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,2, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,8.

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.

Karakterskalaer

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende

13

11

10

09

08

07

06

05

03

00

for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

for den udmærkede og selvstændige præstation

for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

for den gode præstation, der ligger lidt over middel

for den middelgode præstation

for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

for den netop acceptable præstation

for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.

For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse"

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.

Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Merit

Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om skibsmekanikeruddannelsen §6 og §7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §8

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.

Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne

For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.

Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden

Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.

Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole.

AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.

Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)

Kompetencevurdering

Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af skibsmekanikeruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som

Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag

Videregående uddannelse

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af valgfag og studierettet påbygning have betydning.

Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.

Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som skibsmekaniker vil være

1.

Skibsmaskinist (skibsmekanikeruddannelsen er direkte adgangsgivende)

Þ ( Maskinmester

2.

Maritimt forberedelseskursus

Þ ( Navigatør

3.

Skibsmontør (restlæretid = 1 år og 6 måneder)

4.

Diplomingeniør

For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen §4

Det påhviler alle akt rer i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.

Det Faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål

Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.

Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.

Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.

Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.

Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel

Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.

Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den, den 2. januar 2001

Roland Svarrer Østerlund

/Erik Byrnard