Vejledning til bekendtgørelse om uddannelse til kølemontøruddannelsen\n (Bekendtgørelse nr. 1129 af 14.12.2000)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning til bekendtgørelse om
uddannelse til kølemontøruddannelsen
(Bekendtgørelse nr. 1129 af 14.12.2000)
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.
Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.
Indholdsfortegnelse
FORORD
INDHOLDSFORTEGNELSE
UDDANNELSENS MÅL
FOKUSOMRÅDER
UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.
SKOLEUNDERVISNING
FAGPLAN FOR UDDANNELSEN
DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG
UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG
GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK
MONTAGE- OG SAMMENFØJNINGSTEKNIK
STYRINGSTEKNIK
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB
OMRÅDEFAG
SMÅ KØLEANLÆG
KOMMERCIELLE KØLEANLÆG
INDUSTRIELLE KØLEANLÆG
TERMISK SAMMENFØJNING
FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB
BUNDNE SPECIALEFAG
KØLETEKNIK
SPECIELLE KØLEANLÆG
ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER
INNOVATION
FLEKSIBILITET
ANSVARLIGHED
MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING
KVALITETSBEVIDSTHED
DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION
SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION
KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT
INSTRUKTIONSTEKNIK
VALGFRI SPECIALEFAG
ERHVERVSRETTET PÅBYGNING
BEDØMMELSE M.V.
SVENDEPRØVEN
TILVEJEBRINGELSE AF OPGAVER
RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG -BEDØMMELSE
IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN
DEN MUNDTLIGE PRØVE
RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING
DEN PRAKTISKE PRØVE
SAMTALE MED ELEVEN
KARAKTERBEREGNING
KARAKTERSKALAER
INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE
MERIT
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB
SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE
FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN
KOMPETENCEVURDERING
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN § 4
Uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.
I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.
De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.
De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer
Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.
Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.
Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.
Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.
Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.
De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter
Innovation,
Fleksibilitet,
Ansvarlighed,
Medansvar for egen læring,
Kvalitetsbevidsthed,
Deltagelse i projektorganisation,
Samarbejde og kommunikation,
Kundebetjening internt/eksternt og
Instruktionsteknik.
Fokusområder
De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.
Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.
Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.
Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
Udvikling af
Uddannelsesår
1.
2.
3.
4.
Teknisk-faglige kvalifikationer
Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave.
Planlægge og gennemføre montage og demontage af køletekniske installationer.
Planlægge og gennemføre eftersyn på køleanlæg.
Fejlfinde og fejlrette på køleanlæg.
Udvise hensyn til miljø- og sikkerhedsmæssig forhold.
Almen-faglige kvalifikationer
Anvende fysiske grundbegreber i relation til faget.
Problemløse i forhold til faglige problemstillinger.
Anvende IT.
Almene og personlige kvalifikationer
Samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces.
Yde kundeservice, herunder vejledning af kunder.
Udvise kvalitetsbevidsthed.
Tage medansvar for egen læring.
Uddannelsens varighed, struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.
Fagene i kølemontøruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.
Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.
Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.
De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.
Undervisningen i valgfri specialefag (2 uger) kan gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder.
Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for kølemontøruddannelsen.
Skoleundervisningen varer 55 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen
Strukturmodel, kølemontør
1. år
2. år
3. år
4. år
Grund-
forløbet
Håndværk
og
Teknik
H1
10
H2
10
H3
10
H4
5
= Skoleundervisning
Adgangskrav til hovedforløb
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).
Skoleundervisning
Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.
De tre niveauer
Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår)
GRUNDFAG
Uger
1. år
2. år
3. år
4. år
Fremmedsprog, engelsk, niveau F
2,0
*
Naturfag, niveau F
2,0
*
Materialeforståelse
1,0
*
Produktudvikling, produktion og service
2,0
*
*
Dansk, niveau F
2,0
*
OMRÅDEFAG
Grundlæggende Køleteknik (grundforløbet)
2,0
*
Montage- og sammenføjningsteknik (grundforløbet)
2,0
*
Styringsteknik (grundforløbet)
1,0
*
Små køleanlæg
2,5
*
Kommercielle køleanlæg
3,5
*
Industrielle køleanlæg
3,0
*
Termisk sammenføjning
1,0
*
SPECIALEFAG
Køleteknik
6,0
*
Specielle køleanlæg
3,0
*
Valgfri specialefag
2,0
*
VALGFAG
5,0
*
Den erhvervsfaglige indgang
Til Grundforløbsbekendtgørelsens § 9
Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet kølemontør.
Kølemontørelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for kølemontøruddannelsen.
Uddannelsesrettede Områdefag (5 uger)
Grundlæggende køleteknik
Montage- og sammenføjningsteknik
Styringsteknik
I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.
For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.
Uddannelsesrettede områdefag
Til bekendtgørelsens § 9
Grundforløb
Grundlæggende køleteknik
Niveau
Begynderniveau
Varighed
2,0 uger
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til køleprocessen og grundlæggende færdigheder i opbygning af enkle køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at håndtere kølemidler i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter.
Mål og øvrige rammer
Eleven har grundlæggende kendskab til termodynamiske begreber, herunder anvendelsen af trykskalaer, temperaturskalaer og varmelære ved opbygning af enkle køleanlæg.
Eleven har grundlæggende kendskab til gældende normer og standarder for udførelse af arbejdsforberedelse og dokumentation.
Eleven har grundlæggende kendskab til køleprocessen samt enkle køleanlægs opbygning og funktion.
Eleven kan under vejledning opbygge enkle køleanlæg.
Eleven kan foretage elementær indregulering af køleanlæg.
Eleven kan kombinere de erhvervede kvalifikationer inden for montage- og sammenføjningsteknik og styringsteknik i opbygningen af enkle køleanlæg.
Eleven kan udvise bevidsthed om de særlige forhold for kølemontørfaget vedrørende personlig sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Komponenter
Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til simple køleanlæg nødvendige komponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter kompressor, kondensator, fordampere og komponent til regulering af kølemiddel. Supplerende komponenter er: manometre, filtre og afspærringsventiler.
Automatik
Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til styring af simple køleanlæg nødvendige automatikkomponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske termostater og pressostater.
Dokumentation
Eleven kan udføre tegning af rørdiagrammer til simple køleanlæg i henhold til gældende danske standarder.
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver
i
Montage af komponenter og rør efter dokumentation.
i
Medvirken ved håndtering af kølemidler, tæthedsprøvning og evakuering.
Grundforløb
Montage- og sammenføjningsteknik
Niveau
Begynderniveau
Varighed
2,0 uger
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i bearbejdning, sammenføjning og montage af rør og komponenter til køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav.
Mål og øvrige rammer
Eleven kan tildanne rør ved bukning og skæring.
Eleven kan sammenføje rør og komponenter ved anvendelse af mekaniske og termiske sammenføjningsteknikker.
Eleven kan udføre kvalitetskontrol på det udførte montagearbejde, herunder tæthedsprøvning af rørsystemer.
Eleven kan under vejledning udføre miljø- og sikkerhedsmæssig korrekt evakuering af rørsystem samt efterfølgende påfyldning af kølemiddel.
Eleven har begyndende forståelse for karakteren af køleteknisk montage, herunder korrekt anvendelse af det i branchen normalt forekommende værktøj og udstyr.
Eleven er sikkerheds- og miljøbevidst i omgangen med kølemidler.
Eleven er bevidst om de særlige forhold for kølemontørfaget vedrørende personlig sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Komponenter
Eleven kan efter vejledning udvælge rør og sammenføjningsmetode ved montage af simple køleanlæg, når der foreligger en anlægsbeskrivelse.
Komponenterne omfatter følgende: Reduktioner og lign. for hårdlodning, flaresamlinger, rørholdere m.m.
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver
i
Tildannelse og sammenføjning af komponenter og rør.
i
Medvirken ved håndtering af kølemidler, tæthedsprøvning og evakuering.
Grundforløb
Styringsteknik
Niveau
Begynderniveau
Varighed
1,0 uge
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i opbygning af el-tekniske styringer til køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav
Mål og øvrige rammer
Eleven har kendskab til elektriske grundbegreber.
Eleven har kendskab til gældende normer og standarder for udførelse af diagrammer.
Eleven kan opbygge enkle eltavler og sammenbygge disse med enkle køleanlæg.
Eleven kan anvende sin matematiske viden til el-tekniske beregninger, herunder strøm, spænding, modstand.
Eleven kender sikkerhedsrisici ved arbejde med spændingsførende dele og udviser sikkerhedsbevidsthed ved arbejde med elektricitet.
Elektroteknik
Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udføre en mindre styring som anvendt på simple køleanlæg og indbygge denne i en kontrolleret og godkendt tavle.
Dokumentation
Eleven kan løse opgaver i tegning af kredsskemaer til simple køleanlæg med anvendelse af gældende danske standarder.
Praktikregler
Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver
i
Opbygning af simple elektriske kredsløb efter dokumentation.
i
Medvirken ved afprøvning af og montage af simple elektriske styringer.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Til bekendtgørelsens § 11
Hovedforløb
Små køleanlæg
Niveau
Rutineniveau
Varighed
2,5 uger
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af montageopgaver og eftersyn på små køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter.
Mål og øvrige rammer
Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og udføre rørmontage på små køleanlæg med tilhørende styring ud fra en korrekt dokumentation.
Eleven kan i samarbejde med andre og under kontrol af sagkyndig montere anlæggets styring.
Eleven kan selvstændigt udføre tæthedsprøvning af små køleanlæg med efterfølgende evakuering.
Eleven kan i samarbejde med andre og under kontrol af sagkyndig påfylde kølemiddel og olie i korrekt mængde. Inden påfyldning kan eleven demonstrere kendskab til miljø- og sikkerhedsregler ved at redegøre for proceduren ved påfyldning og ved at anvende korrekt personlig beskyttelse.
Eleven kan sætte anlægget i drift og indregulere anlægget til opgivne driftsdata.
Eleven kan selvstændigt fejlfinde og fejlrette på små anlæg ud fra korrekt dokumentation.
Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og udføre en demontage af små køleanlæg på en sådan måde, at bortskaffelse af kølemiddel og eventuelt olie sker efter gældende bestemmelser.
Eleven kan lagre komponenter til senere anvendelse.
Komponenter
Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre, ud fra en anlægsbeskrivelse, udvælge de til små køleanlæg nødvendige komponenter. Komponenterne omfatter kompressorer, kondensatorer, receivere, fordampere og komponent til regulering af kølemiddel.
Supplerende komponenter er: mekaniske, modulerende regulatorer, filtre og automatikkomponenter.
Automatik
Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til styring af små køleanlæg nødvendige eller krævede automatik komponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske termostater og pressostater, termiske beskyttelsesrelæer og viklingsbeskyttere.
Elektroteknik
Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udføre en mindre styring til et lille køleanlæg og indbygge denne af styringen i en kontrolleret og godkendt tavle.
Dokumentation
Eleven kan selvstændigt udføre tegning af rørdiagrammer og kredsskemaer til små køleanlæg med anvendelse af gældende danske standarder.
Generelt
Eleven kan
i
Selvstændigt søge information og vejledning til givne opgaver.
i
Udvise omtanke ved sit arbejde med nye eller mindre kendte arbejdsopgaver, og gøre opmærksom på situationer, der for eleven ikke er betryggende.
Praktikregler
Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver
i
Tildannelse af rørelementer, montage og demontage af rørinstallationer.
i
Tæthedsprøvning og evakuering af anlæg.
i
Håndtering af kølemidler og olie.
i
Start og indregulering af anlæg
i
Renovering af anlægskomponenter.
i
Information, data og dokumentation for komponenter.
Hovedforløb
Kommercielle køleanlæg
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
3,5 uger
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i montage og styring af køleanlæg samt i udførelse af eftersyn på kommercielle køleanlæg i henhold til gældende lovgivning.
Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter for montage og demontage af køleanlæg, indeholdende gruppe I kølemidler.
Mål og øvrige rammer
Eleven kan planlægge egne arbejdsopgaver, hvori indgår flere entrepriser.
Eleven kan deltage i projekt- eller opgaveplanlægning.
Eleven kan udføre isolering af rør og enkeltkomponenter i henhold til gældende standarder og regler.
Eleven kan udføre montage af kommercielle køleanlæg med tilhørende styringer ud fra korrekt beskrivelse og dokumentation.
Eleven kan forbinde, programmere og justere elektroniske regulatorer.
Eleven kan beskrive og gennemføre en procedure for opstart ved ibrugtagning af nye anlæg og foretage en indregulering af anlægget til opgivne driftsdata.
Eleven kan udføre fejlfinding og fejlretning på køleanlæg ud fra dokumentation og herunder påvise fejl henført til elektroniske regulatorer.
Eleven kan fremskaffe dansk eller fremmedsproget information, data og anden dokumentation til brug ved service på anlæg.
Eleven kan vurdere ressourcebehov ved reparationer og ændringer af anlæg.
Eleven kan rapportere mundtligt og skriftligt på fagligt niveau om arbejdsopgavers udførelse.
Parallel-koblede komponenter
Eleven kan udvælge de til kommercielle køleanlæg nødvendige komponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Parallelt koblede komponenter omfatter også nødvendigt reguleringsudstyr til eksempelvis olietilbageførsel. Komponenterne omfatter kompressorer i parallel, kondensatorer, receivere og fordampere i parallel samt mekaniske og elektroniske komponenter til regulering af kølemiddeltilførsel.
Automatik
Eleven kan udvælge de til styring af kommercielle køleanlæg nødvendige automatikkomponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske og elektroniske termostater, tryktransmittere og pressostater, regulatorer til kapacitetskontrol på kompressorer, kondensatorer og fordampere.
Elektroteknik
Eleven kan udføre komplette styringer til kommercielle køleanlæg efter egen dokumentation.
Eleven kan anvende plc-styringer
Eleven kan anvende pc til programmering af plc og elektroniske regulatorer
Eleven kan forbinde elektromotorer med forskellige strømbegrænsende viklingstyper eller startudstyr.
Dokumentation
Eleven kan selvstændigt udføre dokumentation af kommercielle køleanlæg. Dokumentationen omfatter rørdiagrammer, hovedstrømsskemaer, nøgleskemaer, forbindelsesdiagrammer til plc-styringer, komponentlister og betjeningsvejledninger.
Lovgivning
Eleven kan udføre arbejdet med kommercielle køleanlæg i henhold til gældende love og bekendtgørelser. Lovsamlingen omfatter bl.a. Kølebekendtgørelsen, Instruktion for eftersyn, Alarmanlæg, love og bekendtgørelser om levnedsmidlersopbevaring, KMO
Eleven kan føre tilsynsbog på eftersynspligtige anlæg.
Generelt
Eleven kan vurdere problemstillinger af faglig og samarbejdsmæssig art, og søge løsninger ved samarbejde med andre.
Eleven kan vejlede kunder og brugere om køletekniske installationer.
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver
i
Eftersyn og service, montage og demontage af køleanlæg.
i
Start og indregulering af kommercielle anlæg.
i
Rapportering om arbejdsopgaver.
i
Information og instruktion af kunde og bruger.
i
Opsætning af køle-fryserum med tilhørende udstyr.
Hovedforløb
Industrielle køleanlæg
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
3,0 uge
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i opbygning og idriftsættelse af industrielle køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter for montage og demontage af køleanlæg, indeholdende gruppe I og II kølemidler.
Mål og øvrige rammer
Eleven kan beskrive anlægsdesign for industrielle køleanlæg samt beskrive og gennemføre procedure for opstart af industrielle køleanlæg med 1- eller 2-trins drift og med kølemiddel type I og II.
Eleven kan udføre eftersyn og service samt fejlfinding og fejlretning på industrielle køleanlæg med 1- eller 2-trins drift og med kølemiddel type I og II.
Komponenter
Eleven kender design, konstruktion og styring af industrielle kompressorer, typer af kondensatorer, køletårne, receivere, fordampere, separatorer og pumpebeholdere.
Automatik
Eleven kan anvende sikkerheds- og reguleringsautomatik, hoved- og pilotventiler samt svømmere.
Elektronisk regulering
Eleven kan anvende kompressorstyringer og elektroniske niveauregulatorer.
Dokumentation
Eleven kan fremstille rørdiagrammer for industrielle køleanlæg og tilhørende hjælpesystemer, eksempelvis kølevandssystemer.
Lovgivning
Eleven kan udføre arbejdet med industrielle køleanlæg i overensstemmelse med den specifikke lovgivning vedrørende ammoniak som kølemiddel, herunder procedure for alarmering ved uheld med udslip.
Praktikregler
Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver
i
Eftersyn og service, montage og demontage af køleanlæg.
i
Start og indregulering af kommercielle anlæg.
i
Rapportering om arbejdsopgaver.
i
Information og instruktion af kunde og bruger.
i
Opsætning af køle-fryserum med tilhørende udstyr.
Hovedforløb
Termisk sammenføjning
Niveau
Rutineniveau
Varighed
1,0 uge
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i termisk sammenføjning af rør til brug ved montage af køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i hårdlodning af kobberrørinstallationer.
Mål og øvrige rammer
Svejsning
Eleven kan udføre TIG og gassvejsning af rør i stillingerne 2R og 5R frit drejelig med fuld gennembrænding til visuel bedømmelseskarakter 2, DS325
Hårdlodning
Eleven kan udføre hårdlodning på kobberrørsinstallationer med både sølv- og fosfor loddematerialer. Lodningerne skal overholde gældende krav for montage af køleanlæg.
Praktikregler
Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver
i
Tildannelse af rørelementer.
i
Hårdlodning ved montage og demontage af rørinstallationer.
i
Tæthedsprøvning og evakuering af anlæg.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag
Til bekendtgørelsens § 12
Hovedforløb
Køleteknik
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
6,0 uger
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af køletekniske beregninger til givne opgaver samt i at tegne og analysere kredsprocesser for køleanlæg.
Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i dimensionering og energioptimering af køleanlæg udfra givne kapacitetsspecifikationer.
Mål og øvrige rammer
Eleven kan redegøre for de fysiske forhold, hvorunder køleanlægs arbejder.
Eleven kan, ud fra sit kendskab til varmemængde- og effektberegninger, beregne anlægskomponenters kapacitet
Eleven kan dimensionere enkeltdele og komplette anlæg på baggrund af givne kapaciteter, anlægsspecifikationer og driftsforhold.
Eleven kan foretage systematisk indsamling og bearbejdning af fysiske data til analyse af køleanlægs driftstilstand og på grundlag heraf vurdere eventuelle korrektioners indflydelse på driften.
Fysiske forhold
Eleven kan foretage beregninger af energitransport og kuldeydelse for køleprocesser i køle-/frysevarer.
Kredsprocesser
Eleven kan indtegne kredsprocesser for mindre køleanlæg med forskellige kølemidler i h, log p-diagram.
Eleven kan udlede fysiske konstanter og specifikke ydelser for et givet kølemiddel ved hjælp af h, log p-diagrammer.
Varmetransmission
Eleven kan selvstændig og i samarbejde med andre løse enkle opgaver inden for varmetransmission og afdække, hvilke faktorer, der påvirker varmeudveksling ved varmevekslere og ved isolering af eksempelvis rør.
Dimensionering
Eleven kan, ud fra givne kapacitetsbehov, udvælge et køleanlægs hovedkomponenter og beregne rørledninger ved hjælp af nomogrammer og pc-programmer.
Eleven kan dimensionere termostatiske ekspansionsventiler, når kapacitet og trykfald er bestemt.
Energioptimering
Eleven kan, på baggrund af indsamlede data, vurdere driftsmæssige forhold, der har indflydelse på køleanlæggets energiforbrug.
Eleven kan anvende, log p-diagrammer og kølemiddeltabeller til optimering af anlæggets energiforbrug.
Praktikregler
Eleven anvender sit kendskab til køleanlægs fysiske opbygning og anlæggets termodynamiske arbejdsforhold til selvstændigt at gennemføre op- og ombygning, nedtagning, service og eftersyn og driftsoptimering af køleanlæg.
Eleven kan
i
Selvstændigt indsamle data og information om komponenter, anvendt i køleanlæg og i køle-frysehusinstallationer i almindelighed, og sammenligne disse med givne specifikationer til vurdering af anlæggets og dets installationers tilstand.
i
Angive midler for eventuelle optimeringer og vedligeholdsarbejder.
i
Medvirke ved planlægning og dimensionering af køleanlæg udfra kundens ønsker om generelle og specielle forhold for anlægget.
Hovedforløb
Specielle køleanlæg
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
3,0 uger
Formål
Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til specielle køleanlæg og bliver i stand til at relatere de tidligere erhvervede teknisk faglige og almen faglige kompetencer til køleanlæg, der er udviklet til specielle formål.
Mål og øvrige rammer
Eleven opnår kendskab til nedennævnte typer af specielle køleanlæg og kan selvstændigt søge de fornødne informationer til udførelse af eftersyn på disse
A.C.- biler
Små, kompakte og højeffektive køleanlæg, der arbejder med
1. termoventil
2. dyserør og sugeakkumulator
Anslået vognpark: personvogne med a.c. =250 millioner á 1 kg fyldning alternativer CO2, kulbrinte
Transportkøl
Lastvogn eller container transport af køle-/frysevarer til transport af frugt m.m. anvendes 'controlled atmosphere containere'
Hermetik I-II
Hjemmekøl og frys specielle formål: soft ice, slush ice, flaskeautomater, isterningsmaskiner
Vandbehandling
Specielle anlæg til behandling af recirkuleret kølevand
Kulbrinteanlæg
Nyere type af kølemiddel, hører under brandfarlige kølemidler
Sekundære systemer
Disse systemer tilsluttes køleanlæg med primærfyldning af brandfarlig eller giftig type, eller hvor nye kompakte anlæg anvendes
Praktikregler
Eleven videreudvikler det kendskab og de rutiner, der er opnået under skoleophold til et højere mål af kompetence indenfor de specielle køleanlæg, der hører under virksomhedens normale arbejdsområde.
Eleven udviser initiativer til at øge sin forståelse af de specielle forhold, vedr. hygiejne, miljø, sikkerhed etc., der er forbundet med specielle anlægstyper.
Almene og personlige kompetencer
De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil.
De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.
Almene og personlige kompetencer
Mål og øvrige rammer
Innovation
Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.
Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm.
Fleksibilitet
Eleven kan udvise fleksibilitet.
Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model".
Ansvarlighed
Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.
Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer.
Medansvar for egen læring
Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd.
Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden.
Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser.
Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider.
Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.
Kvalitetsbevidsthed
Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse.
Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.
Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette.
Deltagelse i projektorganisation
Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver.
Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere.
Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet.
Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker.
Samarbejde og kommunikation
Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker.
Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation.
Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning.
Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner.
Kundebetjening internt/eksternt
Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder.
Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten.
Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder").
Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser.
Instruktionsteknik
Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik.
Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation.
Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (check-spørgsmål).
Praktikregler
Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem
i
Udvise fleksibilitet og ansvarlighed.
i
Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver.
i
Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring.
i
Deltagelse i projektorganiserede opgaver.
Muligheder for at foretage selvstændige disponsitioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Valgfri specialefag
Til bekendtgørelsens § 13
Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid vælger eleven og praktikvirksomheden 2 ugers undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.
Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.
Oversigt - specialemoduler
1.
TIG-svejsning for kølemontører
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven begyndende færdigheder i TIG-svejsning af ulegeret stål samt begyndende færdigheder i TIG-svejsning af mindst én anden materialetype efter eget valg. Eleven har kendskab til regler om certificering inden for området TIG-svejsning af køletekniske installationer.
Eleven kan efter endt uddannelse vurdere sine muligheder for videre uddannelse i TIG-svejsning i de materialetyper, der normalt anvendes i elevens nuværende eller kommende virksomhed.
2.
Lavtemperaturanlæg, opbygning, funktion og service
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven medvirke ved montage, indregulering, vedligeholdelse, reparation og eftersyn af lavtemperaturkøleanlæg.
Eleven har kendskab til lavtemperaturkølesystemers kredsprocesser samt til kølemiddeltyper, der anvendes i lavtemperaturkøleanlæg.
Eleven kender de miljø- og sikkerhedsmæssige regler for lavtemperaturanlæg og kan udføre arbejdet i overensstemmelse med disse.
3.
Sekundære kølesystemer
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven medvirke ved montage, indregulering, vedligeholdelse og reparation af køleanlæg indeholdende "sekundære kølemidler".
Eleven har kendskab til forskellige indirekte kølesystemers fordele/ulemper.
Eleven kender de termofysiske og miljømæssige regler for sekundære kølemidler og kan udføre arbejdet i overensstemmelse med disse.
4.
Klimateknik, trin 1 (svarende til ME 06330)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kender eleven klimatekniske begreber, lovmæssige forhold, og har et teoretisk og praktisk kendskab til komponenter og anlægstyper.
Endvidere kender eleven til måling af trykfald, volumenstrømme og beregning af kanalsystemers tæthed
5.
PLC-Kombinatorisk (svarende til ME 06266)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven forbinde en automatisk styrings ind- og udgange til en PLC. Styringernesfølere er udført med elektromekaniske kontakter og elektroniske kredsløb.
Eleven kan idriftsætte og afprøve programmer, der er baseret på kombinationslogik, tilføje programelementer, ændre værdier i timer og tællere i henhold til dokumentation.
Eleven kan råde og vejlede ved indførelse af PLC styringer på mindre anlæg.
Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser indenfor PLC styringer.
Eleven kan dokumentere anlægsfunktion og PLC program.
Eleven kan tilslutte perifert udstyr som f.eks. displays.
6.
Klimateknik, service/drift, trin 2 (svarende til ME 06334)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven teoretisk og praktisk viden om de forskellige komponenters opbygning, funktion samt disses tilbehør således, at eleven selvstændigt kan udføre måling, inspektion, justering, vedligeholdelse og rapportering, opstille check- og vedligeholdelsesliste for aktuelle anlægstyper, samt foretage tilstandskontrol.
Eleven kan endvidere vejlede kunder i de tiltag, der er relevante for optimering af anlægget.
7.
Klimateknik, indregulering af anlæg (svarende til ME 06338)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven teoretisk og praktisk kendskab til indreguleringsmetoderne, proportionel- og forindstillingsmetoden således, at deltagerne selvstændigt kan planlægge og gennemføre indregulering og aflevering af klima- og ventilationstekniske anlæg efter anerkendte og gældende regler.
8.
Klimateknik, målinger af indeklima (svarende til ME 06339)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul har eleven en nødvendig teoretisk og praktisk viden om de faktorer der har indflydelse på menneskets opfattelse af termisk indeklima, så deltagerne kan beskrive komfortindekset i henhold til DS/ISO 7730, og udføre målinger og rapportering i henhold til SBI-anvisninger nr. 130 (Måling af termisk indeklima) samt vurdere og angive mulige forbedringer.
Eleven kan endvidere udføre lydmåling og rapportering.
9.
Grundlæggende vand-, varme- og afløbsinstallation (svarende til ME 05566)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven deltage i udførelse af vand-, varme- og afløbsinstallationer inden for G.V.S- området i henhold til gældende lovgivning.
10.
Miljøstyring (svarende til ME 00242)
Varighed 1 uge
Mål: Efter gennemført modul kan eleven anvende de love og regler, der er aktuelle i forbindelse med opbygning af virksomheders miljøstyringssystemer og får kendskab til livscyklusvurderinger med henblik på at kunne integrere disse i virksomhedens miljørevision.
Endvidere får eleven kendskab til miljøsystemer, begreber inden for miljøsystemer, livscyklusvurdering, massebalance og miljøinformation samt grønne regnskaber
Erhvervsrettet påbygning
Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4.
Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.
Bedømmelse m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§18-21
Svendeprøven
Grundlaget for Kølemontøruddannelsen er mål og fagbeskrivelserne til uddannelsen.
Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen.
Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for kølemontøruddannelsen.
Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse
Svendeprøven aflægges tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for eleverne og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold.
Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven.
Skolen modtager oplysning herom.
For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen.
Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Prøverne gennemføres med de nedenfor anførte varigheder og består af de nævnte elementer
Prøven gennemføres inden for en varighed af 76 klokketimer og består af de nævnte elementer
1. Mundtlig prøve
2a. Produktionsforberedelsesopgave og køleteknisk teoriopgave
2b. Anlægsopgave
2c. Rørbukke og -samleopgave
Den mundtlige prøve
Den mundtlige prøve består af et ved lodtrækning tildelt spørgsmål, der kombinerer elementer fra uddannelsens grundfag, områdefag og specialefag.
Den mundtlige besvarelse gennemføres inden for 25 minutter.
Forinden besvarelsen tildeles eleven 25 minutters forberedelsestid.
Under forberedelsen må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur.
Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
De 2 skuemestre (censorerne) og læreren afgiver samlet én karakter for den mundtlige prøve.
Den praktiske prøve
Den praktiske prøve afholdes inden for sidste skoleperiodes sidste 3 uger med en varighed af 75 klokketimer.
Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.
Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under udførelsen af den mundtlige prøve og under bedømmelsen af den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve afgiver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår
Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.
De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter
i Produktionsforberedelse og køleteori
i Håndværksmæssig udførelse
i Helhedsindtryk
Samtale med eleven
I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.
Karakterberegning
I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".
Delkarakteren for den mundtlige prøve (DM) udgøres af den samlede fælles karakterer for den mundtlige prøve.
Delkarakteren for den praktiske prøve (DP) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve.
For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den mundtlige prøve (DM) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (DP) er mindst 6.
Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.
Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den mundtlige prøve, efter at denne er ganget med 0,25, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,75.
Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.
Karakterskalaer
13-skalaen
Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende
13
for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation
11
for den udmærkede og selvstændige præstation
10
for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation
09
for den gode præstation, der ligger lidt over middel
08
for den middelgode præstation
07
for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel
06
for den netop acceptable præstation
05
for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation
03
for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00
for den helt uantagelige præstation.
Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )
Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.
Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.
Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.
Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.
Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.
For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse".
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.
Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.
Merit
Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om kølemontøruddannelsen § 6 og § 7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse § 8
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.
Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole.
AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *).
Kompetencevurdering
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af kølemontøruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) "Relevant erhvervserfaring" defineres som
Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag
Videregående uddannelse
Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af kølemontøruddannelsens fag have betydning.
Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.
Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.
Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som kølemontør vil være
1. Installatør
2. Maskinist / maskinmester
3. Diplomingeniør
For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål.
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel.
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 2. januar 2001
Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
/Erik Byrnard