Vejledning om forværring af følger efter whiplash-skader - piskesmæld
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning om forværring af følger efter whiplash-skader - piskesmæld
Whiplash (piskesmæld) er den bevægelse, som hoved og nakke foretager i det øjeblik, resten af kroppen påvirkes ved et bilsammenstød.
Af lægelige undersøgelser fremgår, at 12 måneder efter traumet er det kun cirka 5 - 10 % af alle, der har længerevarende symptomer.
Efter Arbejdsskadestyrelsens praksis vil en eventuel forværring af tilstanden med tiden normalt ikke have sammenhæng med selve whiplash-skaden.
En række af de længerevarende symptomer kan måske betragtes som udvikling af et kronisk smertesyndrom, der kan variere i styrke og omfang.
Den store amerikanske medicinske database PubMed har registreret cirka 1.500 artikler om emnet.
Vi har gennemgået litteraturen.
Efter et møde med deltagelse af styrelsens neurologiske og neurokirurgiske lægekonsulenter, den psykiatriske lægekonsulent og den neuropsykologiske konsulent har vi ikke kunnet finde videnskabelige artikler, som beskriver en sammenhæng mellem whiplash-skader og en medicinsk forværring af helbredstilstanden efter det tidspunkt, hvor vi normalt anser tilstanden for stationær.
Dette tidspunkt er normalt inden for 3 - 6 måneder efter ulykkestilfældet.
I særlige tilfælde kan stationærtidsspunktet være op til 12 måneder.
Symptomer efter whiplash-skader er ikke entydige.
De mest almindelige symptomer er
- Lokale symptomer lokaliseret til nakke og hals, især smerter og nedsat bevægelighed.
- Udstrålende smerter.
- Svimmelhed og tinnitus.
- Træthed, svigtende koncentration og hukommelsesproblemer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Arbejdsskadestyrelsens koordinerende overlæge Bent Mathiesen (39 17 77 13) eller kontorchef Christen Christensen (39 17 77 50).