Legislator Case Law & Legislation
C20010020009 DK

Cirkulære om udgiftsstop og videreførselsadgang\n(Til samtlige ministerier og styrelser mv.)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 1. Med henblik på at gennemføre et udgiftsstop fastsættes i §§ 2-5 en række begrænsninger i adgangen til at disponere over givne bevillinger i resten af 2001. I § 6 fastsættes regler for disponeringen under den midlertidige bevillingslov for 2002. Endvidere fastsættes der i § 7 nærmere regler om adgangen til at videreføre mindreforbrug fra 2001 til 2002.

Driftsområdet

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 2. Der kan ikke foretages dispositioner på 25.000 kr. eller derover vedrørende køb, indgåelse af driftskontrakter og nye lejemål samt øvrige nye forpligtelser med udgiftsvirkning i 2001 eller efterfølgende finansår. For forsvaret, kriminalforsorgen, politiet og bevillinger af typen statsvirksomhed gælder en grænse på 250.000 kr.

Stk. 2. Der kan ikke foretages ansættelser, medmindre der er tale om besættelse af stillinger efter offentligt opslag med ansøgningsfrist den 12. december 2001 eller tidligere.

Stk. 3. Undtaget fra stk. 1 og 2 er aktiviteter, der følger direkte af regeringsdannelsen, eller som vurderes at være nødvendige i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af Danmarks EU-formandskab.

Tilskudsområdet

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 3. Der kan ikke træffes afgørelser om at yde tilskud. Dette gælder, uanset om det pågældende tilskud udgiftsføres som tilsagn eller på udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er driftstilskud og taxametertilskud samt tilskud, staten er forpligtet til at yde efter gældende lov eller EU-retsakter.

Anlægsområdet

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 4. Der kan ikke indgås nye kontrakter om gennemførelse af anlægsarbejder.

Dispensation

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 5. Finansministeriet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 2-4.

Stk. 2. Dispensationer vil kun kunne gives, såfremt begrænsningerne vil være i strid med gældende bevillingsforudsætninger eller lovgivningen i øvrigt, eller såfremt der foreligger helt særlige forhold.

Dispositioner under den midlertidige bevillingslov for 2002

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 6. Efter § 1 i den midlertidige bevillingslov for 2002 kan der afholdes de udgifter, der er nødvendige for at opretholde og videreføre ministeriers, styrelsers og øvrige statsinstitutioners og virksomheders drift samt andre foranstaltninger iværksat med hjemmel i lov, tidligere bevillingslov eller given bevilling i øvrigt. Der skal tages hensyn til besparelser eller produktivitetsforbedringer i forhold til 2001, som indarbejdes på regeringens forslag til finanslov for 2002.

Stk. 2. Der skal herudover udvises tilbageholdenhed med at foretage særlige dispositioner under den midlertidige bevillingslov, hvorfor der kun kan disponeres i tilfælde, der er omfattet af §§ 2-4, efter forudgående tilslutning fra Finansministeriet.

Videreførsel til 2002

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 7. I forbindelse med bevillingsafregningen for 2001 foretages en særskilt vurdering af, i hvilket omfang uforbrugte bevillinger kan videreføres til 2002. Finansministeriet fastsætter nærmere retningslinjer herfor. Frem til det tidspunkt, hvor bevillingsafregningen er godkendt, vil uforbrugte bevillinger fra 2001 eller tidligere ikke kunne disponeres.

Ikrafttrædelse

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

§ 8. Cirkulæret træder i kraft straks.

Finansministeriet, den 12. december 2001

Thor Pedersen

/Mogens Pedersen

Cirkulære (2 sp) 2001 200 Historic

Cirkulære om udgiftsstop og videreførselsadgang

(Til samtlige ministerier og styrelser mv.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →