Vejledning om ændring af vejledning om dagtilbud m.v. til børn\n(Indførelse af en grundtakstmodel)

Bilag 1

Bilag 1

Vejledningen blev udsendt med nedenstående følgeskrivelse af 5. december 2001

Socialministeriet

5. december 2001

Ændring af Socialministeriets vejledning om dagtilbud m.v. til børn

Socialministeriets vejledning nr. 52 af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn ændres med virkning fra den 1. januar 2002.

Ændringen er en følge af vedtagelsen af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering).

Ændringen indebærer en ændret visitationsprocedure for og ændret finansiering af særlige dagtilbud, jf. servicelovens § 16, til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne her et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud.

Med venlig hilsen

Henriette Kjær

/ Kirsten á Rogvi

§ 129, stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27.

En kommunes udgifter til dagtilbud til børn efter § 7 afholdes endeligt af kommunen, jf. § 129, stk. 2.

Endvidere afholder kommunen endeligt udgifterne til tilskud til private pasningsordninger efter § 26 og til supplerende tilskud til forældre med orlov til børnepasning efter § 27, jf. § 129, stk. 2.

Særlige dagtilbud

§ 131 a. For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten svarer årligt til følgende beløb

1) 283.000 kr. for særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

2)

3)

..

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. Forældrenes, barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer kommunen. Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

Kommunen betaler for en plads i særlige dagtilbud, jf. § 16, en grundtakst svarende til 283.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter. Amtskommunen afholder udgifterne udover grundtaksten, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. kapitel 8.4. Grundtaksten reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang den 1. januar 2002, jf. § 136, stk. 6.

Når der er enighed mellem kommunen og amtskommunen om hjælpen, betaler amtskommunen den del af udgifterne, der ligger udover grundtaksten.

Når der er enighed mellem kommunen og amtskommunen om, at et tilbud er omfattet af grundtakstfinansiering, men der er ventetid på denne plads, har amtskommunen pligt til at medvirke til at finde en faglig forsvarlig midlertidig løsning. Det gælder både i forbindelse med akutte sager, hvor en hurtig løsning er meget presserende, og i forbindelse med venteliste på grund af mangel på kapacitet.

Amtskommunen har pligt til at betale de udgifter, der ligger udover grundtaksten, når den er enig med kommunen i, hvilken hjælp der er brug for i ventetiden. Den grundtakst, der er relevant, vil være grundtaksten for det tilbud, borgeren venter på at få tilbud om.

De faktiske udgifter er de udgifter, der kan henføres til den enkelte person, der modtager hjælpen. Kommunerne og amtskommunerne forventes at aftale generelle ordninger om, hvordan de faktiske udgifter skal opgøres, og parterne kan herved tage hensyn til en hensigtsmæssig administration.

Indtægter i form af forældrebetaling tilfalder kommunen, og nedbringer dermed ikke de faktiske udgifter i stk. 1, jf. § 131 a, stk. 5. Der er herved lagt vægt på, at det er kommunen, som på grundlag af individuelle forhold træffer afgørelse om disse betalinger.

Der vil således være meget vide muligheder for, at amtskommuner og kommuner aftaler sig frem til praktiske og hensigtsmæssige metoder for, hvordan de faktiske udgifter opgøres. Men hvis ikke andet er aftalt, er det de individualiserede omkostninger til den hjælp, som den enkelte har modtaget, der skal betales for.

Grundtaksterne er angivet på årsbasis, og grundtaksten skal derfor i de enkelte sager omregnes til det relevante tidsrum for det tilbud, som der er tale om.

Det er op til kommunerne og amtskommunerne selv at fastlægge, hvordan de faktiske udgifter opgøres, og hvordan der omregnes fra årstakster til takster for det relevante tidsrum. Hvis der eventuelt på disse områder opstår uenighed, kan denne ikke afgøres af Socialministeriet eller de sociale klagemyndigheder. I sidste instans vil en tvist herom henhøre under domstolene.

Der er mere udførligt redegjort for reglerne om finansiering i Socialministeriets vejledning om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har desuden udsendt en mere detaljeret vejledning om grundtakstfinansiering.«

Socialministeriet, den 4. december 2001

Henriette Kjær

/Kirsten á Rogvi

Vejledning om ændring af vejledning om dagtilbud m.v. til børn

(Indførelse af en grundtakstmodel)

1. Kapitel 8.4 Optagelse erstattes med følgende

»8.4. Optagelse

Optagelseskompetence

Det er amtskommunen, der træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.

Finansieringen af blandt andet særlige dagtilbud efter servicelovens § 16 blev ved lov nr. 489 af 7. juni 2001 ændret. I forbindelse hermed blev også visitationsproceduren for særlige dagtilbud i mindre grad ændret. Denne beskrives i det følgende kort. For en mere udførlig gennemgang af ændringerne henvises til Socialministeriets vejledning om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har desuden udsendt en mere detaljeret vejledning om grundtakstfinansiering.

Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke til et tilbud, der er omfattet af grundtakstfinansiering, fx et særligt dagtilbud, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen. Amtskommunen tager stilling til indstillingen.

Hvis amtskommunen afviser kommunens indstilling, skal dette begrundes, og amtskommunen skal komme med et motiveret forslag til et andet tilbud. Er der fortsat uenighed, drøftes denne mellem kommunens og amtskommunens socialchefer.

I det tilfælde, at der er ventetid på det særlige dagtilbud, som kommunen og amtskommunen er enige om at bevilge, har kommunen og amtskommunen pligt til at samarbejde om at tilbyde en forsvarlig indsats, indtil tilbudet kan iværksættes. Og forudsat at der er enighed om indsatsen i ventetiden, skal amtskommunen for denne indsats betale for den del af udgifterne, der overstiger grundtaksten.

Kommunen kan til enhver tid vælge at udvisitere eller vælge at iværksætte et andet tilbud for egen regning. Dette gælder dog ikke i forhold til amtskommunale tilbud, hvor amtskommunen som driftsherre under alle omstændigheder skal acceptere optagelsen.

Henvendelse til kommunen om optagelse i et særligt dagtilbud kan komme dels fra forældrene, dels fra de myndigheder o.l., der i deres arbejde kommer i berøring med barnet, fx sundhedsplejersker, kommunale dagtilbud, specialkonsulenter, praktiserende læger og hospitaler. Hvis henvendelsen kommer fra myndigheder o.l., skal det som udgangspunkt ske i samråd med forældrene.

Grundlag for optagelse

En undersøgelse af barnets særlige behov for støtte og behandling m.v. er en forudsætning for afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud. Kommunens indstilling må derfor bygge på en vurdering af barnets individuelle behandlingsbehov samt muligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene og fx specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertise vedrørende den pågældende type af nedsat funktionsevne.

Ved den konkrete anvisning af plads til barnet bør der i vid udstrækning tages hensyn til forældrenes ønske om dagtilbud og til den geografiske beliggenhed.«

2. Kapitel 14, Finansiering, erstattes med følgende

»Almindelige dagtilbud