Legislator Case Law & Legislation
C20010018010 DK

Cirkulæreskrivelse om regulering pr. 1. januar 2002 af gebyr for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2001 180 Historic

Cirkulæreskrivelse om regulering pr. 1. januar 2002 af gebyr

for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring

(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)

I medfør af § 5, stk. 3, i lov om offentlig sygesikring , jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, kan sundhedsministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyr for sygesikringsbeviser. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 741 af 23. september 1999 om valgfri indplacering i sygesikringsgrupper, udstedelse af sygesikringsbeviser mv.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at gebyret reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

For 2002 er satsreguleringsprocenten 2,7, jf. bekendtgørelse nr. 735 af 21. august 2001 om satsreguleringsprocent. Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at gebyret for udstedelse af sygesikringsbeviser efter sygesikringslovens § 5, stk. 3, med virkning fra den 1. januar 2002 udgør 135 kr.

Sundhedsministeriet, den 2. november 2001

Lene Christensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →