Legislator Case Law & Legislation
C20010014909 DK

Cirkulære om jordemodervirksomhed

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 1. Jordemodervirksomhed omfatter konstatering af svangerskab, varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskab, herunder behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber, samt fødselshjælp til den fødende og barnet under spontant forløbende fødsler.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 2. Jordemoderen må anlægge episiotomi og foretage suturering efter episiotomi eller bristninger.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 3. Jordemoderen må i forbindelse med fødsler

1) anvende inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen (N2O-O2) i en blanding med mindst 50% ilt til den fødende,

2) anlægge steriltvandspapler,

3) anlægge infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum og i vagina,

4) give barnet K-vitamin,

5) give kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen og

6) anlægge intravenøs adgang på den fødende og give isotonisk saltvand.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 4. På sygehuse må jordemoderen efter generel bemyndigelse fra den ansvarlige overlæge anlægge pudendusblokade, foretage hindesprængning og anvende vefremmende medicin og anti-D immunglobulin.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 5. Jordemoderen må udtage blodprøver fra kvinden og barnet.

Pligter

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 6. Jordemoderen skal under udøvelsen af sin virksomhed udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 7. Jordemoderen skal henvise til eller tilkalde læge ved sygelige tilstande eller komplikationer eller ved mistanke herom hos kvinden i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel, hos det nyfødte barn eller hos fosteret.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 8. Er der ved en fødsel tilkaldt læge, påhviler det jordemoderen at bistå denne ved den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage.

Stk. 2. Indtil ansvaret for behandlingen kan overtages af en læge, skal jordemoderen yde den fornødne hjælp.

Ikrafttræden mv.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 9. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning om jordemødres virksomhedsområde mv.

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

§ 10. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 70 af 8. maj 1981 om jordemødre, som ændret ved cirkulære nr. 64 af 26. marts 1985.

Sundhedsstyrelsen, den 8. august 2001

Jens Kristian Gøtrik

/Michael von Magnus

Cirkulære (2 sp) 2001 149 Historic

Cirkulære om jordemodervirksomhed

I medfør af § 7 i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre og EU Rådsdirektiv af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af virksomhed som jordemoder, fastsættes følgende bestemmelser om jordemødres virksomhedsområde mv.

Virksomhedsområdet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →