Vejledning om fleksydelse

Kapitel 1

Betingelser for ret til fleksydelse

Lovens § 2

Kapitel 1: Betingelser for ret til fleksydelse

1. Almindelige betingelser for ret til fleksydelse

1.1. Aldersbetingelse

1.2. Visitation til fleksjob

1.3. Indbetaling af fleksydelsesbidrag

1.4. Opfyldelse af kravet om optjeningstid

1.5. Pensionsformuen

1.6. Bopæl

1.7. Dispensation for kravet om optjeningstid i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 4

1.8. Overgangbestemmelser for kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4

1.9. Ikrafttrædelsesbestemmelser

1.10. Ophold og arbejde i lande uden for riget og EU/EØS-området

§ 1. Formålet med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Indhold i lov om fleksydelse

Fleksydelsesordningen er indført med henblik på at give personer, som er visiteret til fleksjob, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved det 60. år. Fleksydelsesordningen bidrager hermed til at gøre ansættelse i fleksjob mere attraktivt og sikrer, at personer ansat i støttet beskæftigelse - nemlig fleksjob - har vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til andre personer på arbejdsmarkedet.

Personkredsen er personer, der ikke modtager førtidspension efter pensionsloven og som på grund af væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. Ledighedsydelse kan udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob. Ledighedsydelse udbetales i perioden efter visitationen til fleksjob og indtil pågældende ansættes i et fleksjob, samt ved ledighed efter et fleksjob. Desuden udbetales ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet samt i perioder med sygdom, barsel eller ferie. Der henvises til Vejledning om fleksjob og ledighedsydelse m.v.

Fleksydelsesordningen er udarbejdet efter samme principper, der ligger til grund for efterlønsordningen. Fleksydelsesordningen erstatter seniorydelsesordningen, og modtagere af seniorydelse overgår til at modtage fleksydelse.

Fleksydelsen udgør 91 pct. af dagpengesatsen ved sygdom eller fødsel, hvilket stort set svarer til efterlønssatsen ved overgang som 60 årig, hvorimod seniorydelsen udgjorde 82 pct. af dagpengesatsen. Den hidtidige aldersgrænse på 50 år i seniorydelsesordningen er ikke videreført i fleksydelsesordningen. Personer, der overgår til fleksjob inden det fyldte 50. år, vil således kunne optjene ret til fleksydelse.

Anciennitet optjent i efterlønsordningen kan overføres til fleksydelsesordningen og Arbejdsministeriet har fastsat regler om overførsel af anciennitet fra fleksydelsesordningen til efterlønsordningen. Personer, som ville have været omfattet af de særlige overgangsregler i efterlønsordningen vedrørende anciennitetskravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, hvis de ikke var overgået til fleksjob, vil kunne optjene ret til fleksydelse efter lignende overgangsregler i fleksydelsesordningen.

Tilmelding

Når en kommune visiterer en person til fleksjob, skal kommunen inden to uger orientere Fleksydelseskontoret om denne visitation. Dette er vigtigt, da personen ved visitationen til fleksjob automatisk bliver tilmeldt fleksydelsesordningen. Den automatiske tilmeldingsprocedure er valgt, fordi manglende tilmelding kan have væsentlige langsigtede konsekvenser for den enkelte. Den pågældende har til enhver tid mulighed for at fravælge ordningen.

Personer, der er visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, får mulighed for at tilmelde sig ordningen med virkning fra dette tidspunkt.

Betingelser for at overgå til fleksydelse

Hovedbetingelserne for at overgå til fleksydelse er, at ansøgeren

er fyldt 60 år

er visiteret til et fleksjob

betaler fleksydelsesbidrag

har indbetalt fleksydelsesbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år

har fået indberettet værdien af pensionsformuen

har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land

Ved opgørelsen af den opnåede optjeningstid i ordningen medregnes eventuelt perioder med medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. april 1999 og indtil visitation til fleksjob.

Overgang til fleksydelse

Der er ingen rådighedsforpligtelse forud for overgangen til fleksydelse. Vedkommende skal blot umiddelbart før overgang til fleksydelse være visiteret til et fleksjob.

De seneste 12 måneder forud for tilmelding til fleksydelsesordningen vil altid tælle som et fuldt optjeningsår, uanset om der er betalt bidrag, når optjeningstiden skal opgøres. Dette skal kompensere for, at overgangen til fleksjob ofte sker efter en periode på sygedagpenge eller med kontanthjælp, hvor medlemskab af en arbejdsløshedskasse og bidragsbetaling til efterlønsordningen typisk vil være afbrudt. Det skal understreges, at godskrivning af op til 12 måneders anciennitet kun kan medregnes ved opfyldelse af de almindelige betingelser i lovens § 2.

Fleksydelsens størrelse

Fleksydelsen udgør som udgangspunkt et fast beløb, der svarer til 91 pct. af den maksimale dagpengesats ved sygdom eller fødsel, jf. sygedagpengeloven.

Fleksydelsesbidrag

Fleksydelsesbidraget udgør et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højest kan ydes pr. dag. Bidraget skal indbetales til Fleksydelseskontoret. Dagpengenes højeste beløb er i sygedagpengeloven opført på ugebasis. Fleksydelsesbidraget udgør 7/5-dele af dette. Bidraget til fleksydelsesordningen er ens for alle tilmeldte.

Arbejde i fleksydelsesperioden

Beskæftigelse i fleksjob kan ikke kombineres med modtagelse af fleksydelse. Der vil dog ikke være noget til hinder for at have et almindeligt ustøttet arbejde ved siden af modtagelsen af fleksydelse.

Nedsættelse af fleksydelse som følge af pensionsordninger og indtægter ved personligt arbejde

Pensionsordninger og indtægter ved personligt arbejde medfører fradrag i fleksydelsen.

Udbetaling af fleksydelse

Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om fleksydelse, og lovens betingelser er opfyldt.

ATP-bidrag

Modtagere af fleksydelse har mulighed for på frivillig basis at indbetale ATP-bidrag. Socialministeriet betaler den ene halvdel af bidraget, medens fleksydelsesmodtageren betaler den anden. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om betaling- og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse nr. 535 af 12. juni 2001.

Administration

Socialministeriets Fleksydelseskontor træffer afgørelser efter loven og varetager i øvrigt sagsbehandlingen.

Fleksydelseskontoret vejleder om fleksydelsesordningen. Da det er den enkeltes kommune, der visiterer til og giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte være kommunen, der udleverer blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen må dog henvise til Fleksydelseskontoret for konkret vejledning.

§ 1 i bekg.

§ 1. De almindelige betingelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 4 for ret til fleksydelse kan fraviges, jf. lovens § 2, stk. 4, som følger.

Stk. 2. Personer kan få beregnet anciennitet i fleksydelsesordningen efter reglerne i stk. 4, hvis de

1) er født før 1. juli 1966,

2) på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, og

3) har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i revalideringstilbud m.v.,

Stk. 3. Det er en forudsætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen, inklusiv overført anciennitet fra efterlønsordningen. Der skal være betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra 1. juli 2001 eller fra den 1. i måneden efter den første visitation til et fleksjob.

Stk. 4. Personer omfattet af stk. 2, kan opfylde kravet til optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt., skal mindst være 5 år.

1.7. Dispensation for kravet om optjeningstid i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 4

Baggrund

Der kan dispenseres fra kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hensigten med dispensationsmuligheden er, at personer, som på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har haft mulighed for at optjene anciennitet i efterlønsordningen eller seniorydelsesordningen, der medregnes ved opgørelsen af anciennitet i fleksydelsesordningen, efter en konkret vurdering alligevel skal have mulighed for at optjene ret til fleksydelse.

Målgruppen er personer, som på grund af nedsat arbejdsevne ikke har været fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og som følge deraf ikke har optjent anciennitet i en arbejdsløshedskasse (enten fordi de ikke har kunnet blive optaget i en arbejdsløshedskasse, eller fordi de har udmeldt sig under hensyn til, at de ikke ville være berettiget til dagpenge ved ledighed). De pågældende vil derfor ikke (eller kun i begrænset omfang) have optjent anciennitet i efterløns-/seniorydelsesordningen, som kan overføres til fleksydelsesordningen. En del vil derved ikke afhængig af tidspunktet for arbejdsevnenedsættelsen - kunne nå at optjene tilstrækkelig anciennitet i fleksydelsesordningen til at blive berettiget til fleksydelse.

Der er tale om en dispensationsbestemmelse. Den særlige dispensationsmulighed er begrænset til personer født før 1. juli 1966, dvs. personer som er fyldt 35 år ved fleksydelsesordningens ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at der kun er behov for en særlig dispensationsmulighed for denne gruppe i en overgangsperiode. Fleksjobordningen indebærer, at yngre personer med en varig nedsat arbejdsevne i dag har mulighed for at blive visiteret til et fleksjob og dermed optjene tilstrækkelig anciennitet i fleksydelsesordningen til at blive berettiget til fleksydelse.

Personkreds

I bekendtgørelsen er personkredsen udover den nævnte aldersgrænse afgrænset til

a) personer med varig nedsat arbejdsevne,

b) personer som ikke har kunnet opnå eller fastholde et job på almindelige vilkår,

c) personer som har demonstreret tilknytning til arbejdsmarkedet enten gennem ordinær beskæftigelse, eller revalideringsforsøg og andre former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

d) personer som ikke kan opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen,

e) personer som har betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra 1. juli 2001 eller fra den første visitation til et fleksjob.

Der skal være betalt bidrag i mindst 5 år.

Varig nedsat arbejdsevne

Dispensationsbestemmelsen skal kompensere for, at personen på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunne opnå eller fastholde et job på almindelige vilkår. Det er derfor nødvendig at få fastlagt, i hvilke perioder arbejdsevnen har været varigt nedsat siden det 30. år. Disse perioder skal dokumenteres ved fx lægeerklæringer, revalideringsforsøg m.v.

Manglende medlemskab af arbejdsløshedskasse

Nedsat arbejdsevne er ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen for dispensationsbestemmelsen. Det skal kunne dokumenteres, at den nedsatte arbejdsevne har bevirket, at pågældende ikke har haft eller kunnet få et ordinært job og dermed ikke har kunnet opnå medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Det skal derfor dokumenteres, at perioder med manglende medlemskab af arbejdsløshedskasse skyldes den nedsatte arbejdsevne, fx via tidligere brevveksling med arbejdsløshedskassen.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Det er en forudsætning for dispensationsbestemmelsen, at personen har haft en form for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Nedsat arbejdsevne og manglende medlemskab af en arbejdsløshedskasse er således ikke tilstrækkelig. Det skal også dokumenteres, at personen har haft eller forsøgt at få erhvervsarbejde. Som et led heri skal personens erhvervskarriere siden det 18. år så vidt muligt klarlægges. Denne erhvervskarriere opdeles i

a) perioder med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, hvor pågældende kunne have været eller var medlem af en arbejdsløshedskasse,

b) perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor pågældende på grund af nedsat arbejdsevne ikke har haft eller kunnet få et ordinært job, og dermed ikke opnå medlemskab af en arbejdsløshedskasse,

c) andre perioder, herunder perioder helt uden for arbejdsmarkedet.

Målet med denne opgørelse er af få afgrænset de perioder under b) ovenfor, hvor pågældende ikke har haft mulighed for at optjene anciennitet i efterløn/seniorydelsesordningen. Dispensationsmuligheden sigter alene på at kompensere for disse perioder, hvori medregnes perioder med førtidspension efter en konkret vurdering. Hvis perioderne a) og c) omfatter 25 år eller mere, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for, at personen kan omfattes af dispensationsbestemmelsen.

Manglende mulighed for at opnå 25 års anciennitet

Kun personer, som ikke har haft mulighed for at opfylde anciennitetskravene i fleksydelsesordningen, er omfattet af dispensationsbestemmelsen. Det drejer sig altså om personer, som ikke kan nå at optjene i alt 25 års anciennitet (inkl. overført anciennitet fra efterløns/seniorydelsesordningerne). Ved vurderingen heraf er det uden betydning, at en person selv har meldt sig ud af en arbejdsløhedskasse pga. manglende mulighed for at få dagpenge ved ledighed (som følge af manglende rådighed). Det afgørende er, om personen igen kunne blive optaget i en arbejdsløshedskasse på lige fod med andre.

Ved vurderingen af muligheden for at opnå 25 års anciennitet tages udgangspunkt i længden af perioden med nedsat arbejdsevne, manglende mulighed for medlemskab af arbejdsløshedskasse og demonstreret tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder efter en konkret vurdering af perioder med førtidspension. Kun hvis denne periode har en sådan længde, at personen ikke har haft mulighed for at optjene 25 års anciennitet, er pågældende som udgangspunkt omfattet af dispensationsbestemmelsen. De øvrige perioder medregnes som udgangspunkt til perioder, hvor pågældende kunne have optjent anciennitet, med mindre pågældende fx har været i et behandlingsforløb.

Bidrag til fleksydelsesordningen

Det er en betingelse for at blive omfattet af bekg. § 1, at personen er visiteret til fleksjob ved fleksydelesordningen ikrafttræden 1. juli 2001 og betaler uafbrudt bidrag til ordningen til mindst det fyldte 60. år. Personer, som ikke er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens start, skal betale uafbrudt bidrag fra den første visitation til fleksjob til mindst det fyldte 60. år. Bidragsperioden skal mindst være på 5 år. Det betyder, at en person på 57 år uden tidligere optjeningstid, tidligst kan optjene ret til fleksydelse som 62 årig.

Lovens § 40

Kapitel 2

Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen

Lovens § 4

Kapitel 2: Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen

2.1. Tilmelding

2.1.2. Andre personer visiteret til fleksjob.

2.2. Procedure efter tilmelding

2.3. Udmeldelse

2.3.1. Frivillig udmeldelse

2.3.2. Tvungen udmeldelse

2.3.3. Gentilmelding

§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren

1) er fyldt 60 år,

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik,

3) betaler fleksydelsesbidrag,

4) har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. § 40,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Perioder med medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, og som i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.

1. Almindelige betingelser for ret til fleksydelse

Almindelige betingelser

Betingelserne for at få ret til fleksydelse fremgår af lovens § 2, stk. 1, nr. 1 til 6. Alle betingelser skal være opfyldt, for at modtageren er berettiget til fleksydelse. Efter lovens § 2, stk. 4, er der i bekendtgørelsen fastsat regler om dispensation fra kravet om optjeningstid, se pkt. 1.7.

I lovens § 40 og § 41 er der endvidere fastsat overgangsbestemmelser for optjeningstid, jf. pkt. 1.8 og 1.9.

1.1. Aldersbetingelse

Fleksydelse kan udbetales til personer fra det 60. år. Fleksydelsen kan udbetales indtil folkepensionsalderen.

1.2. Visitation til fleksjob

Personen skal ved overgangen til fleksydelse være visiteret til fleksjob. At være visiteret til fleksjob betyder, at kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende skal have tilbudt ansættelse i fleksjob efter aktivloven. Fleksjob er job med løntilskud til personer med varig nedsat arbejdsevne, der ikke modtager førtidspension efter pensionsloven og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

1.3. Indbetaling af fleksydelsesbidrag

Det er en betingelse, at fleksydelsesmodtageren betaler fleksydelsesbidrag, jf. kapitel 3.

1.4. Opfyldelse af kravet om optjeningstid

Retten til fleksydelse er endvidere betinget af, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag i sammenlagt mindst 25 år indenfor de sidste 30 år. Ved opgørelsen af optjeningstiden inden for de sidste 30 år medregnes den anciennitet, der er optjent i forhold til efterløn og seniorydelse. Anciennitet fra andre ordninger, herunder ordninger i udlandet, medregnes derimod ikke.

Optjeningsperioden fra indbetaling af medlemsbidrag til arbejdsløshedskassen regnes i hele måneder fra den 1. i måneden for indmeldelse. I tilfælde af udmeldelse regnes udmeldelsesdatoen fra den 1. i måneden efter, at udmeldelsen af arbejdsløshedskassen er foretaget.

Som en konsekvens af efterlønsreformen forudsætter optjening af anciennitet fra efterlønsreformen, at der fra 1. april 1999 tillige er indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. Dog kan medlemmer af efterlønsordningen, der er født før den 1. juli 1964, opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag ved indbetaling fra den 1. juli 1999.

Medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er tilbagebetalt.

Det følger endvidere af lovens § 2, stk. 3, at personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, og som i 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for visitationen til fleksjob, ikke har optjent anciennitet i efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen af ancienniteten. Der kan højst blive tale om 12 måneder i alt.

1.5. Pensionsformuen

Pensionsformuen skal indberettes, da pensionsopsparing har betydning for beregningen af størrelsen af fleksydelsen.

Fleksydelsen nedsættes for pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. lovens § 18. Der henvises til kapitel 5.

1.6. Bopæl

Personen skal have bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Grønland og Færøerne er omfattet af riget. EU/EØS-landene er de 15 EU-medlemslande og medlemslandene af det europæiske økonomiske samarbejdsområde nemlig Norge, Island og Liechtenstein

§ 2 i bekg.

§ 2. En person kan få udbetalt fleksydelse under midlertidigt ophold i lande uden for EU/EØS-området, Grønland og Færøerne i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, skal Socialministeriet standse udbetalingen af fleksydelse, jf. § 45, stk. 1.

Stk. 2. Socialministeriet standser udbetalingen af fleksydelse, hvis personen tager fast ophold i et land uden for EU/EØS-området, Grønland og Færøerne.

Kapitel 3

Indbetaling af fleksydelsesbidrag

Lovens § 7

Kapitel 3: Indbetaling af fleksydelsesbidrag

3.1. Opkrævning af fleksydelsesbidrag

3.2. Afdragsordning ved efterbetaling af fleksydelsesbidrag

3.3. Betaling af fleksydelsesbidrag

3.4. Rykkerprocedure ved manglende indbetaling

3.5. Opkrævning af restancegebyr

3.6. Tvungen modregning i fleksydelse ved manglende betaling af fleksydelsesbidrag

3.7. Udmeldelsesprocedure ved manglende betaling af fleksydelsesbidrag

3.8. Beregning af frister ved rykker- og udmeldelsesprocedurer

§ 3 i bekg.

§ 3. En person, der modtager fleksydelse, og som tager midlertidigt eller fast ophold i et land uden for EU/EØS-området, Grønland og Færøerne, skal give Socialministeriet oplysning om opholdets begyndelses- og sluttidspunkt, jf. lovens § 34.

Stk. 2. Socialministeriet registrerer perioder, hvor en person opholder sig i lande uden for EU/EØS-området, Grønland og Færøerne og standser udbetaling af fleksydelse i overensstemmelse med reglerne i § 2.

1.10. Ophold og arbejde i lande uden for riget og EU/EØS-området

Ophold og arbejde i lande uden for riget og EU/EØS-området

Reglerne i bekg. § 2 og § 3, gælder for såvel modtagere af fleksydelse med bopæl i riget som i de øvrige lande inden for EU/EØS-området. Det skal bemærkes, at riget udgør Danmark, Færøerne og Grønland.

En fleksydelsessmodtager, der fx har bopæl i Tyskland, er omfattet af disse regler ved ophold i fx USA.

Udbetaling under arbejde og ophold i lande uden for riget og EU/EØS-området

En fleksydelsesmodtager skal for at opretholde retten til udbetaling af fleksydelse bevare sin faste bopæl i riget eller et andet EU/EØS-land. En fleksydelsesmodtager kan således ikke bevare retten til fleksydelse i en 3-måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i lande uden for riget og EU/EØS-området, i mere end 3 måneder.

Kun i de tilfælde, hvor det tilladte 3 måneders ophold i lande uden for riget og EU/EØS-området, ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at pågældende forinden tager ophold i riget eller et andet EU/EØS-land.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

På grundlag af personens oplysninger om udlandsophold standser Fleksydelseskontoret udbetalingen af fleksydelse, hvis pågældende ikke længere opfylder betingelserne i bekg. § 2.

Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse

Når en person vender tilbage til riget eller et andet EU/EØS-land efter længere tids ophold i lande uden for riget og EU/EØS-området, kan udbetaling af fleksydelse genoptages. Det forudsætter dog, at pågældende opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt fleksydelse. Se kapitel 1.

Kapitel 4

Overgang til fleksydelse

Lovens 15

Kapitel 4: Overgang til fleksydelse

4.1. Ansøgning

4.2. Pension

4.3. Meddelelse om sagsbehandlingsfrist

§ 4. Kommunen har pligt til at meddele Socialministeriet, at den har visiteret en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Socialministeriet. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at visitation til fleksjob er sket.

Stk. 4. En person, der er visiteret til fleksjob, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Socialministeriet. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at Socialministeriet har modtaget henvendelsen.

2.1. Tilmelding

2.1.1. Automatisk tilmelding ved kommunal visitation

Fra den 1. juli 2001 har den kommune, som visiterer til fleksjob, jf. kap. 7 i aktivloven ansvaret for, at den visiterede bliver tilmeldt fleksydelsesordningen. Den kommune, som visiterer personen til fleksjob, skal meddele Fleksydelseskontoret inden 2 uger, at personen er visiteret. Begrundelsen for den automatiske tilmelding er, at følgerne for den enkelte kan være betydelige, hvis tilmelding undlades eller forsinkes.

Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, hvor kommunen har truffet afgørelse om visitation til fleksjob. Det gælder uanset tidspunktet for modtagelsen af tilmeldingen i Fleksydelseskontoret. Det er kommunens ansvar, at Fleksydelseskontoret modtager meddelelsen om visitation rettidigt.

Formkrav

Meddelelsen om visitation skal ske skriftligt på en blanket udarbejdet af Fleksydelseskontoret og skal mindst indeholde oplysninger om personens navn, adresse, cpr-nummer og dato for visitationen til fleksjob. Skemaet kan hentes i elektronisk form på Fleksydelseskontorets hjemmeside - www.fleksydelse.dk. Hvis indsendelse ikke kan ske rettidigt elektronisk på grund af tekniske problemer eller lignende, sendes meddelelsen som brev, telefax eller lignende for at overholde fristen.

Hvis skemaet er ufuldstændig udfyldt fra kommunens side, anses personen alligevel for tilmeldt på modtagelsestidspunktet, i det omfang personen kan identificeres.

Anke af visitationsafgørelsen

En anke af kommunens afgørelse om visitation har ikke opsættende virkning for tilmeldingen til fleksydelsesordningen. En anke har således ingen betydning for kommunens pligt til tilmelding, og det får ikke konsekvenser i forhold til Fleksydelseskontorets sagsbehandling.

2.1.2. Andre personer visiteret til fleksjob

Ansøgere, som allerede er visiteret til fleksjob ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2001, skal selv tilmelde sig ordningen. Det gælder også personer visiteret til fleksjob, som er blevet udmeldt af ordningen, men som igen ønsker at tilmelde sig ordningen.

Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter, at Socialministeriet har modtaget en ansøgning.

Formkrav

Ansøgningen skal være skriftlig. Der er ikke yderligere formkrav, men det er afgørende, at personen kan identificeres. Ansøgning kan ske ved at benytte en blanket udarbejdet af Fleksydelseskontoret. Blanketten kan rekvireres i Fleksydelseskontoret eller findes på Fleksydelseskontorets hjemmeside.

Fuldmagt

Ansøgning kan ske ved fuldmagt, der vedlægges. Ansøger kan således give fuldmagt til fx kommuner, fagforeninger eller arbejdsløshedskasser m.v. forestår tilmeldingen.

Kapitel 5

Beregning af fleksydelse

Lovens § 17

Kapitel 5: Beregning af fleksydelse

5.1. Beregning af fleksydelse

5.2. Fleksydelsens størrelse

5.3. Fradrag for pension

5.3.1. Indberetning af pensionsordninger

5.3.2. Bekræftelse af oplysninger om pensionsordninger

5.3.3. Beregning af nedsættelse på grund af pensionsordninger

5.3.4. Særligt om elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v.

5.3.5. Ekstraordinære indbetalinger

5.3.6. Ekstraordinær udbetaling af fleksydelse på trods af manglende pensionsoplysninger.

5.3.7. Klage over værdien af pensionen

5.4. Fradrag for arbejde

5.4.1. Selvstændig virksomhed

5.4.2. Kontrol af arbejdstid

§ 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden efter, at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.

2.3. Udmeldelse

Generelt gælder det, at retten til fleksydelse bortfalder fra det tidspunkt, hvor udmeldelsen får virkning. Indbetalt fleksydelsesbidrag kan herefter tilbagebetales efter reglerne om tilbagebetaling, jf. pkt. 8.1.

2.3.1. Frivillig udmeldelse

Fleksydelsesordningen er frivillig, og den tilmeldte kan til enhver tid melde sig ud af ordningen. Udmeldelsen skal være skriftlig og får virkning fra den 1. i måneden efter modtagelsen af udmeldelsen, jf. lovens § 5.

Fleksydelseskontoret skal bekræfte modtagelsen af udmeldelsen og orientere om betingelserne for tilbagebetaling af indbetalte bidrag.

Fremsættes krav om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag anses det for en anmodning om udmeldelse, i det omfang kravet om tilbagebetaling kan imødekommes, jf. lovens § 31 § 33.

I de tilfælde, hvor Fleksydelseskontoret modtager en udmeldelse, før den tilmeldte har modtaget et kvitteringsbrev, jf. pkt. 2.2, sendes en orientering om ordningen sammen med en anmodning om at bekræfte udmeldelsen.

Fleksydelseskontoret har en særlig vejledningsforpligtigelse over for den tilmeldte i situationer, hvor opgørelsen over anciennitet viser, at der ikke er mulighed for at optjene ret til fleksydelse, jf. bekg. § 8, stk. 2. Vejledningen skal sikre, at den tilmeldte er bevidst om, at fortsat indbetaling af fleksydelsessbidrag ikke vil medføre ret til fleksydelse, og at indbetalte fleksydelsesbidrag kan tilbagebetales, hvis den tilmeldte anmoder herom. Tilbagebetaling kan ske kontant, hvis de indbetalte fleksydelsesbidrag ikke overstiger den fastsatte bagatelgrænse på 7 gange dagpengesatsen. Der henvises i øvrigt til kapitel 8 om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Fuldmagt

Kravet til personlig udmeldelse kan alene fraviges, hvis der foreligger en gyldig fuldmagt til, at andre kan foretage udmeldelsen, fx fagforening, kommune m.v.

2.3.2. Tvungen udmeldelse

Er betingelserne for ret til fleksydelse ikke opfyldt, træffer Fleksydelseskontoret afgørelse om udmeldelse med angivelse af begrundelsen herfor.

I modsætning til den frivillige udmeldelse, som altid har virkning fra den 1. i måneden efter udmeldelsen, så er datoen for den tvungne udmeldelse afhængig af årsagen til udmeldelsen.

Tvungen udmeldelse kan ske ved

1) Manglende indbetaling. Ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag får udmeldelsen virkning fra udløbet af den seneste periode for indbetaling. Der henvises i øvrigt til bekg. § 14 og § 15, for så vidt angår muligheden for annullering af udmeldelsen.

2) Ordinær beskæftigelse. Ved overgang til ordinær beskæftigelse får udmeldelsen virkning fra den første i måneden efter datoen for overgangen til ordinær beskæftigelse.

3) Dødsfald. Ved dødsfald får udmeldelsen virkning fra dagen for dødsfaldet.

4) Fast bopæl uden for riget og EU/EØS. Ved fast bopæl i andet land uden for riget og EU/EØS-området får udmeldelse virkning fra den 1. i måneden efter 3 måneders ophold i udlandet.

5) Tilkendelse af ydelser efter pensionsloven. Ved tilkendelse af ydelser efter pensionsloven, bortset fra invaliditetsydelse, eller tilsvarende udenlandsk pension, får udmeldelse virkning fra den dag pensionen tilkendes.

6) Ny visitation ved revalidering. Sker der en fornyet visitation, fx til revalidering i forbindelse med overgang til et andet tilbud om aktivering eller lignende, skal den mellemliggende periode anses for at være en del af den periode, hvor den tilmeldte er visiteret til fleksjob. Der kan ikke stilles krav om udmeldelse fra fleksydelsesordningen før denne periode er afsluttet, og den pågældende ikke opfylder lovens krav om visitation til et fleksjob fx beskæftigelse på almindelige vilkår. Derved sikres, at personer som gennemgår et revalideringsforløb som følge af, at de ikke kan bestride det oprindelige fleksjob bevarer tilknytningen til ordningen.

Sammen med afgørelsen om udmeldelse orienteres om muligheden for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. kapitel 8.

2.3.3. Gentilmelding

En ansøgning om gentilmelding behandles efter de almindelige regler for tilmelding, jf. pkt. 2.1.

Kapitel 6

Udbetaling af fleksydelse

Lovens § 22, stk. 1

Kapitel 6: Udbetaling af fleksydelse

6.1. Betingelser for udbetaling

6.2. Ophør af udbetaling af fleksydelse

6.3. Indeholdelse i fleksydelse

Kapitel 7

Tilbagebetaling af fleksydelse

Lovens § 27

Kapitel 7: Tilbagebetaling af fleksydelse

7.1. Tilbagebetaling

7.2. Overgivelse af tilbagebetalingskrav til Finansstyrelsen til inddrivelse

§ 7. Socialministeriet opkræver fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år.

Stk. 2. Det er en betingelse, at personen er visiteret til fleksjob.

Lovens § 8

Kapitel 8

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Lovens § 31

Kapitel 8: Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

8.1. Betingelser for tilbagebetaling

8.2. Udbetaling af tilbagebetalingsbeløbet.

§ 8 i bekg.

§ 8. Socialministeriet kan fastsætte en frist for, hvornår personen skal indsende oplysninger af betydning for ret til fleksydelse, herunder oplysninger om anciennitet.

Stk. 2. På grundlag af anciennitet optjent ved indbetaling af fleksydelsesbidrag, medlemskab af arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag m.v., jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4 , stk. 3, og stk. 4, som overføres til fleksydelsesordningen, sender Socialministeriet en opgørelse til personen over den optjente anciennitet. Socialministeriet angiver samtidig, om der er mulighed for at optjene ret til fleksydelse inden det fyldte 65. år.

2.2. Procedure efter tilmelding

Da fleksydelsesordningen er frivillig, er det afgørende, især af hensyn til de personer, som automatisk tilmeldes ordningen, at der hurtigt sker en generel orientering om betingelserne for at deltage i ordningen.

Kvitteringsbrev

Fleksydelseskontoret skal senest 7 dage efter, at tilmeldingen er modtaget, sende en skriftlig bekræftelse på, at ansøgeren er tilmeldt fleksydelsesordningen. Brevet skal indeholde en kort orientering med følgende indhold

at ordningen er frivillig

de formelle betingelser for at modtage fleksydelse, fx visitation til fleksjob, alder, bidragsbetaling og dispensationsmuligheder, jf. pkt. 1

krav til optjening af anciennitet og de afledte konsekvenser af en udmeldelse. I den forbindelse skal det understreges, at for personer født før 1. juli 1964 vil udmeldelse indebære en fraskrivelse af muligheden for genindmeldelse på et senere tidspunkt, jf. pkt. 1.4 og 1.8

den tilmeldtes oplysningspligt, herunder at Fleksydelseskontoret har ret til at hente oplysninger fra myndigheder, arbejdsløshedskasser, arbejdsgivere m.v., jf. pkt. 9.1

fleksydelsesbidragets størrelse og muligheden for eventuel efterbetaling, se kapitel 3 og kapitel 5

at fleksydelsesbidraget er fradragsberettiget i skattepligtig indkomst

at fleksydelsen er indkomstskattepligtig (personlig indkomst)

proceduren for udmeldelse, jf. pkt. 2.3

at en evt. anke af kommunens afgørelse om visitation ikke har opsættende virkning, jf. pkt. 2.1

Indhentelse af oplysninger

For at få dokumenteret, at den tilmeldte er omfattet af ordningen, vil der normalt være behov for at indhente yderligere oplysninger, fx til beregning af anciennitet, se bekg. § 8, stk. 2.

Bekg. § 8 giver mulighed for at fastsætte en frist for Fleksydelseskontorets modtagelse af de ønskede oplysninger. Fristen er vejledende, men der skal oplyses om mulige konsekvenser for en overskridelse af fristen. Det kan fx være, at der indbetales bidrag uden det med sikkerhed er dokumenteret, at den pågældende kan optjene tilstrækkelig anciennitet til fortsat at være med i ordningen.

Dokumentation

Det skal sikres, at de indhentede oplysninger af betydning for retten til fleksydelse er dokumenteret af de relevante myndigheder, arbejdsløshedskasse, pensionsinstitut m.v.

Opgørelse

Det følger af bekg. § 8, stk. 2, at der udarbejdes opgørelse over anciennitet på baggrund af de indhentede oplysninger. Det skal fremgå, hvorvidt der er mulighed for at optjene ret til fleksydelse inden det 65. år. Grundlaget for anciennitetsberegningen skal fremgå af opgørelsen.

Lovens § 5

§ 8. Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan ydes pr. dag.

Lovens § 9

Kapitel 9

Administration m.v.

Lovens § 34

Kapitel 9: Administration m.v.

9.1. Oplysningspligt

9.2. Indhentelse af oplysninger

9.3. Kontrol af oplysninger

9.4. Vejledning

9.5. Administration

9.6. Klageadgang

§ 9. Undlader en tilmeldt at indbetale fleksydelsesbidrag til det tidspunkt, socialministeren har fastsat, skal Socialministeriet skriftligt erindre den pågældende om restancen og samtidig oplyse, at undladelse af at betale det skyldige bidrag vil medføre, at den tilmeldte vil blive anset for udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger. Socialministeriet skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes.

Stk. 2. Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter, at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at denne er udmeldt, ophæves udmeldelsen.

Stk. 3. Forfaldent fleksydelsesbidrag kan tilbageholdes i Socialministeriets udbetaling af fleksydelse.

Lovens § 10

Kapitel 10

Særlige betingelser for personer som overgår fra seniorydelsesordningen

Lovens § 39

Kapitel 10: Særlige betingelser for personer som overgår fra seniorydelsesordningen

§ 10. Socialministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.

3.1. Opkrævning af fleksydelsesbidrag

Fleksydelsesbidrag opkræves af alle personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen og er fyldt 30 år. Se i øvrigt kapitel 2.

Fleksydelseskontoret skal opkræve fleksydelsesbidrag fra det tidspunkt, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen får virkning, jf. lovens § 4, stk. 3.

Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, som svarer til 7 gange det beløb, der efter sygedagpengeloven højst kan ydes pr. dag. Dagpengenes højeste beløb er i sygedagpengeloven opført på ugebasis. Fleksydelsesbidraget udgør 7/5-dele af dette. Bidraget til fleksydelsesordningen er ens for alle tilmeldte. Det vil sige, at det årlige fleksydelsesbidrag kvartalsvis udgør 1028 kr. (2001). Bidraget er skattefrit.

Satsregulering af fleksydelsesbidrag

Det højeste dagpengebeløb ved sygdom eller fødsel reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. satsreguleringsloven. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Afrundingsregler

Fleksydelsesbidrag opkræves kvartalsvis forud og udgør ¼ af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Den første bidragsopkrævning efter tilmeldingen til fleksydelsesordningen kan være henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders optjening af anciennitet (se nedenfor). Ved opkrævning af 1 eller 2 måneders anciennitetsoptjening opkræves fleksydelsesbidraget månedsvis afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Udsendelse af bidragsopkrævning

Fleksydelseskontoret skal tilrettelægge opkrævningen af fleksydelsesbidrag således, at opkrævningen kan udsendes senest den 8. sidste bankdag i måneden før, bidraget skal indbetales.

Det skal fremgå af opkrævningen, hvilken periode fleksydelsesbidraget dækker.

Den første opkrævning efter tilmelding til fleksydelsesordningen

Tilmeldingen til fleksydelsesordningen får virkning fra den første i måneden efter, at Socialministeriet har modtaget meddelelse om visitation til fleksjob eller har modtaget tilmelding fra en person, der var visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 2001 eller genindmeldes efter tidligere udmeldelse. Den første opkrævning, der udsendes til den tilmeldte person, kan således udgøre et fleksydelsesbidrag, der dækker enten 1, 2 eller 3 måneders optjening af anciennitet.

Fleksydelseskontoret kan ved den første bidragsopkrævning efter tilmelding til fleksydelsesordningen fravige princippet om forudbetaling af fleksydelsesbidrag. Fleksydelseskontoret skal dog søge at få gennemført den første bidragsopkrævning inden udsendelse af den første ordinære kvartalsvise bidragsopkrævning i oktober.

Eksempel

En person, der bliver visiteret til et fleksjob den 15. juli 2001, vil automatisk være tilmeldt fleksydelsesordningen den 1. august 2001. Fleksydelseskontoret skal søge at udsende bidragsopkrævning for august og september måned den 8. sidste bankdag i august måned, således at beløbet kan være indbetalt inden den første ordinære kvartalsvise opkrævning i september 2001.

Betaling af et mindre beløb end det, bidragsopkrævningen lyder på

Fleksydelseskontoret skal, hvis tilmeldte indbetaler et mindre beløb end det, bidragsopkrævningen lyder på, igangsætte rykkerprocedure. Se pkt. 3.4. Hvis Fleksydelseskontoret vurderer, at det forfaldne beløb ikke står mål med omkostningerne ved rykkerproceduren, overføres det forfaldne beløb til næste bidragsopkrævning.

3.2. Afdragsordning ved efterbetaling af fleksydelsesbidrag

Personer, der er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig ordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden medregnet de perioder, som pågældende har været visiteret til fleksjob i.

Medregningen er betinget af, at der indbetales et beløb til ordningen, der svarer til summen af efterlønsbidrag frem til den 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter, jf. lovens § 41.

Den tilmeldte person kan i forbindelse med efterbetalingen til fleksydelsesordningen skriftligt anmode Fleksydelseskontoret om en afdragsordning.

Betingelser for en afdragsordning

Fleksydelsesbidraget, som skal efterbetales, udgør summen af efterlønsbidrag for den periode, hvor vedkommende har været visiteret til fleksjob, frem til 1. juli 2001. For perioden 1. juli 2001 og frem til tilmeldingen (inden 1. oktober 2001) skal personen efterbetale ordinære fleksydelsesbidrag for perioden.

Hovedbetingelsen for en afdragsordning er, at personen hvert kvartal som minimum skal afdrage med et beløb, der svarer til 3 måneders bidragsopkrævning i henholdsvis efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen. Beregningen af beløbet sker på grundlag af størrelsen af efterløns- eller fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som efterbetalingen knytter sig til.

Endvidere skal afdragsordningen tilrettelægges således, at efterbetalingen sker hurtigst muligt og senest er afsluttet ved overgangen til fleksydelse.

Fleksydelseskontoret og personen, der ønsker en afdragsordning, skal indgå en skriftlig aftale om en afdragsordning. Aftalen skal indeholde en indbetalingsoversigt over de kvartalsvise afdrag.

Fleksydelseskontoret kan efter skriftlig anmodning fra personen ændre den indgåede skriftlige aftale om en afdragsordning under hensyn til de ovennævnte betingelser.

I forbindelse med en afdragsordning af beløb til efterbetaling skal der ikke betales renter.

Opkrævning af afdrag

Afdraget betales kvartalsvis og følger de ordinære betingelserne for indbetaling af fleksydelsesbidrag jf. pkt. 3.1. På opkrævningen skal afdraget fremstå særskilt med angivelse af, hvilken periode efterbetalingen dækker.

Ved misligholdelse af afdragsordningen kan Fleksydelseskontoret opsige aftalen og kræve det resterende efterbetalingsbeløb indbetalt. Opkrævningen vil følge de ordinære betingelser for indbetaling af fleksydelsesbidrag.

Eksempel

En person født i 1956 har været visiteret til fleksjob siden den 1. april 2000. Vedkommende henvender sig den 15. august 2001 til Fleksydelseskontoret for at tilmelde sig fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. september 2001. Personen har været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. januar 1993 og indbetalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 til 31. maj 2000, hvor vedkommende blev visiteret til fleksjob, og derfor meldte sig ud af ordningen. (Personen blev visiteret til fleksjob før det fyldte 50 år og fik derfor tilbagebetalt de indbetalte efterlønsbidrag til en pensionsordning.) Eksemplet er tidligere brugt i pkt. 1.9.

Som anført skal personen ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen efterbetale fleksydelsesbidrag for det, der svarer til summen af efterlønsbidrag for perioden 1. april 1999 til 1. juli 2001 og ordinært fleksydelsesbidrag for perioden 1. juli 2001 og frem til tilmeldingen den 1. september 2001.

Personen sender derfor en skriftlig anmodning til Fleksydelseskontoret om en afdragsordning for efterbetalingen af fleksydelsesbidrag frem til 1. september 2001.

Fleksydelseskontoret og den pågældende indgår efterfølgende en skriftlig aftale om en afdragsordning, der opfylder de ovennævnte minimums-betingelser. Afdragene forfalder sammen med de ordinære kvartalsvise bidragsbetalingerne. Forfaldsdatoerne er fiktive, idet de fastsættes af Fleksydelseskontoret.

Afdragsordning

Afdragsperiode

Fleksydelses-bidrag, der skal efterbetales

Forfaldsdato

01.04.99 30.06.99

552*)

15.10.01

01.07.99 30.09.99

552

15.01.02

01.10.99 31.12.99

552

15.04.02

01.01.00 31.03.00

855**)

15.07.02

01.04.00 30.06.00

855

15.10.02

01.07.00 30.09.00

855

15.01.03

01.10.00 31.12.00

855

15.04.03

01.01.01 30.03.01

1029***)

15.07.03

01.04.01 30.06.01

1029

15.10.03

01.07.01 31.08.01

686****)

15.01.04

Summen af bidrag til efterbetaling

7820

* Efterlønsbidraget for 1999: 184 kr. per måned

** Efterlønsbidraget for 2000: 285 kr. per måned

*** Efterlønsbidraget for 2001: 343 kr. per måned

**** Fleksydelsesbidraget for 2001: 343 kr. per måned

3.3. Betaling af fleksydelsesbidrag

Betaling via privatpersoner

Hvis den tilmeldte overlader betalingen af fleksydelsesbidrag til tredjemand, fx en ægtefælle, samlevende, pårørende eller andre, har den tilmeldte selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt.

Betaling via et pengeinstitut m.v

Den tilmeldte kan altid betale fleksydelsessbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Den tilmeldte har selv ansvaret for, at betalingen sker rettidigt, se dog nedenfor om fejl fra pengeinstituttets side.

Vælger den tilmeldte at betale via »home-banking«, er det således vedkommendes eget ansvar, at betalingsordren gennemføres.

Betaling via automatisk betalingsservice anses for sket, når beløbet er registreret på Socialministeriets konto.

Hvis der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra pengeinstituttets side, vil en for sen indbetaling være rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på den tilmeldtes konto. Det forudsættes dog, at den tilmeldte betaler straks efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, fx ved et rykkerbrev.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor pengeinstituttet har modtaget girokortet rettidigt, og hvor tilmeldte, inden fleksydelsesbidraget forfalder, har indgået aftale om, at fleksydelsesbidraget løbende og inden betalingsfristens udløb skal betales via betalingsservice.

Ved betaling af fleksydelsesbidrag via egen girokonto eller via »home-banking« anses betaling for sket, når beløbet er registreret på Socialministeriets konto.

Ved betaling af fleksydelsesbidrag med check anses betaling for sket, når checken modtages i Socialministeriet.

Betaling på et posthus eller i et pengeinstitut er sket på det tidspunkt, hvor posthuset/pengeinstituttet datostempler girokortet som kvittering for, at betaling er sket.

3.4. Rykkerprocedure ved manglende indbetaling

Udsendelse af rykkerskrivelse

Fleksydelseskontoret skal sende en skriftlig påmindelse om restance til de personer, der overskrider den anførte betalingsfrist på girokortet for indbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det skal fremgå af påmindelsen, at personen udmeldes af fleksydelsesordningen, hvis det forfaldne fleksydelsesbidrag ikke betales senest 3 uger efter rykkerskrivelsen er sendt. Det skal oplyses, at forfaldent fleksydelsesbidrag ikke kan gøres til genstand for en afdragsordning.

Hvis personen modtager fleksydelse, skal det i påmindelsen oplyses, at det forfaldne fleksydelsesbidrag vil blive modregnet i den førstkommende udbetaling af fleksydelse, hvis det forfaldne tilgodehavende ikke betales senest 3 uger efter rykkerskrivelsen er sendt. Se pkt. 3.6.

Dokumentation for afsendelse af rykkerskrivelse

Dokumentation for, at personen er blevet rykket skriftligt, kan enten bestå af brevkopi af den afsendte rykkerskrivelse eller af elektronisk udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerskrivelsen er sendt til personen. Endelig kan dokumentationen for afsendelse af brevet ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet.

3.5. Opkrævning af restancegebyr

Restancegebyr

Ved udsendelse af en rykkerskrivelse opkræves et restancegebyr på 100 kr.

Restancegebyret kan bortfalde, hvis det kan dokumenteres, at personen er uden skyld i iværksættelsen af rykkerproceduren.

Det skal tydeligt fremgå af rykkerskrivelsen, hvilken andel af det forfaldne beløb, der er restancegebyr.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Fleksydelseskontoret kan således ikke pålægge personen særligt gebyr fx for at sende breve til udlandet eller for at modtage betaling fra personer i udlandet.

Restancegebyret er ikke en del af fleksydelsesbidraget. Undlader den tilmeldte at betale, kan personen ikke udmeldes af fleksydelsesordningen. Det betyder, at Fleksydelseskontoret må inddrive restancegebyr efter de samme regler, som gælder ved inddrivelse af almindelige fordringer.

3.6. Tvungen modregning i fleksydelse ved manglende betaling af fleksydelsesbidrag

Ved overskridelse af betalingsfristen på 3 uger skal Fleksydelseskontoret foretage modregning for det forfaldne fleksydelsesbidrag og restancegebyr i den førstkommende udbetaling af fleksydelse.

Fleksydelseskontoret skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give den tilmeldte en skriftlig meddelelse om modregningen i fleksydelsen. Dette kan fx ske på den opgørelse, som udleveres til personen i forbindelse med fleksydelsens udbetaling. Det skal fremgå af meddelelsen, hvilken bidragsperiode fleksydelsesbidraget dækker.

3.7. Udmeldelsesprocedure ved manglende betaling af fleksydelsesbidrag

Udsendelse af udmeldelsesbrev

Fleksydelseskontoret skal umiddelbart efter, at betalingsfristen på rykkerskrivelsen er overskredet, meddele personen, at der er foretaget udmeldelse. Udmeldelsen har virkning fra udløbet af den seneste periode med indbetalt fleksydelsesbidrag. Datoen for udmeldelse skal fremgå af brevet.

Det skal desuden fremgå af brevet, at tilmeldingen genoprettes, hvis de fleksydelsesbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor udmeldelsesbrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger efter, at Fleksydelseskontoret har sendt meddelelsen. Det skal tydeligt fremgå af brevet, hvilken betydning en eventuel udmeldelse kan få for senere ret til fleksydelse.

Dokumentation for afsendelsen af udmeldelsesbrev

Dokumentation for at udmeldelsesbrevet er sendt, kan fx være at postvæsenet har kvitteret for, at udmeldelsesbrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er fremsendt som anbefalet post.

Udsendelse af brev om genoprettelse af tilmelding

Der skal altid sendes brev om genoprettelse af tilmelding, hvis personen betaler hele det skyldige fleksydelsesbidrag inden for 4-ugers fristen. Da genoprettelsesbrevet er en afgørelse, skal der henvise til de relevante bestemmelser i loven og bekendtgørelsen, og brevet skal indeholde en klagevejledning samt en begrundelse for afgørelsen.

Betaler personen det opkrævede beløb samme dag, som Fleksydelseskontoret sender udmeldelsesbrevet (indbetalingen og udmeldelsesbrevet krydser hinanden) eller bliver det opkrævede beløb betalt efter udmeldelsesbrevets modtagelse, men inden for 4-ugers fristen, skal Fleksydelseskontoret sende et genoprettelsesbrev.

Genoprettelse af tilmelding sker fra det tidspunkt, hvor personen har betalt hele det skyldige fleksydelsesbidrag.

Virkningen af genoprettelse af tilmeldingen er, at optjeningsperioden ikke anses for afbrudt.

I de tilfælde, hvor personen indbetaler det forfaldne fleksydelsesbidrag efter 4-ugers fristens udløb, anses indbetalingen som en ny tilmelding til fleksydelsesordningen.

Virkningen er, at optjeningsperioden for den pågældende person anses for afbrudt.

3.8. Beregning af frister ved rykker- og udmeldelsesprocedurer

En rykker- eller udmeldelsesskrivelse, der fx sendes onsdag den 10. oktober 2001 anses for at være kommet frem torsdag den 11. oktober 2001. 3 ugers fristen udløber torsdag den 1. november 2001 og 4 ugers fristen udløber torsdag den 29. november 2001.

Det er vigtigt, at brevenes datering og den faktiske afsendelsesdag er samme dag, da en oplyst seneste betalingsdag ellers ikke kan lægges til grund ved indbetalingen. Sender Fleksydelseskontoret derfor et rykker- eller udmeldelsesbrev senere, end brevet er dateret, skal Fleksydelseskontoret være særlig opmærksom på, om betaling er sket rettidig. Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at Fleksydelseskontoret har sendt rykker- eller slettebrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Tilsvarende gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. december eller 31. december.

Hvis personen godtgør, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes personens egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet m.v.

Kapitel 11

Ikrafttrædelse

Vejledningen træder i kraft den 1. juli 2001.

Socialministeriet, den 25. juni 2001

Henrik Dam Kristensen

/Leif Sondrup

Kapitel 11: Ikrafttrædelse

§ 15. Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob.

Stk. 2. Fleksydelse ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til Socialministeriet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om overgang til fleksydelse, herunder om, at en person kan overgå til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 18.

Stk. 4. En person, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Personen kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse.

Lovens § 16

§ 16. Socialministeriet skal som hovedregel træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 5 uger, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

4.1. Ansøgning

Det er en forudsætning for udbetaling af fleksydelse, at der er indgivet skriftlig ansøgning herom. Ansøgning indgives til Fleksydelseskontoret, der undersøger om betingelserne for overgang til fleksydelse er opfyldt.

Ansøgningen anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i Fleksydelseskontoret. Denne dato har betydning for, fra hvilket tidspunkt fleksydelse tidligst kan udbetales, se pkt. 6.1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

I forbindelse med ansøgningen om fleksydelse, skal det oplyses, hvorvidt ansøger ønsker índbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Indbetaling sker med virkning fra den første måned, der udbetales fleksydelse. Der kan i øvrigt henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om betaling- og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse.

4.2. Pension.

Hvis en person modtager førtidspension efter pensionsloven eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan pågældende ikke samtidig modtage fleksydelse. Ved tilsvarende udenlandsk lovgivning menes det pågældende lands almindelige eller særlige sociale sikringsordninger, herunder bidragspligtige ordninger. Pensioner omfattet af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere eller omfattet af en bilateral konvention om social sikring kan ligeledes henføres under begrebet tilsvarende udenlandsk lovgivning.

4.3. Meddelelse om sagsbehandlingsfrist

Fleksydelseskontoret skal skriftligt bekræfte modtagelsen af ansøgningen om fleksydelse med en angivelse af, hvornår Fleksydelseskontoret senest vil træffe afgørelse om tildeling af fleksydelse.

Fleksydelseskontoret skal senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af den skriftlige ansøgning træffe en afgørelse.

Hvis der i særlige tilfælde ikke kan træffes afgørelse indenfor 5-ugers fristen fx på grund af utilstrækkeligt beslutningsgrundlag, skal det skriftligt meddeles personen inden udløbet af sagsbehandlingsfristen. I brevet oplyses om de faktiske årsager til den forlængede sagsbehandlingstid herunder hvilke oplysninger, der mangler i afgørelsesgrundlaget, og hvornår sagen forventes afgjort.

§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudgående 12 måneder.

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter § 34.

5.1. Beregning af fleksydelse

Fleksydelseskontoret beregner på baggrund af de indhentede oplysninger den fleksydelse, som ansøgeren har ret til at få udbetalt.

5.2. Fleksydelsens størrelse

Fleksydelsens størrelse opgøres i et årlige beløb. Beløbet svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Det maksimale årlige fleksydelsesbeløb udgør 139.528 kr. (2001).

Den enkelte person kan dog ikke få udbetalt en fleksydelse, der er højere end, hvad pågældende i gennemsnit har modtaget i indtægt i de forudgående 12 måneder. Den indtægt, der medregnes, er indtægten før der foretages fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Ved beregning af gennemsnittet medregnes alene perioder med indtægter fra fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i aktivloven.

Hvis pågældende således har modtaget løn fra et ustøttet arbejde i de første 4 måneder af de forudgående 12 måneder, og derefter i 8 måneder har modtaget indtægt fra fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i aktivloven, beregnes gennemsnittet på baggrund af indtægten i de 8 måneder i fleksjob.

Når fleksydelsens størrelse er beregnet efter lovens § 17, stk. 2, foretages der først fradrag for pension og derefter for arbejde.

Lovens § 18

§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med socialministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Socialministeriet.

Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Socialministeriet den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet ved det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for Socialministeriet at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

5.3. Fradrag for pension

Nedsættelse af fleksydelse som følge af pensionsordninger

Efter lovens § 18, stk. 1, medfører pensionsopsparing nedsættelse af fleksydelse. Pensioner skal medføre fradrag i fleksydelsen, inden der sker fradrag for arbejde eller andre indtægter, jf. bekg. § 30.

§ 20. En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 foretages forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 18.

§ 22 i bekg.

§ 22. For personer, der søger om fleksydelse, skal Socialministeriet foretage en endelig opgørelse af alle pensioner m.v., der skal medføre fradrag efter lovens § 18, ved det fyldte 60. år. Opgørelsen skal ske på baggrund af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v. samt personens egne erklæringer herom. Den pågældende skal således selv afgive oplysninger om egne pensioner m.v. fra tilsvarende udenlandske pensionsinstitutter. Personen skal skriftligt bekræfte indholdet af Socialministeriets opgørelse.

Stk. 2. Oplysninger om pensioner m.v. skal afgives med værdien ved det fyldte 60. år.

Stk. 3. Personens erklæring om pensioner m.v. efter stk. 1, skal afgives på en blanket, som er udarbejdet af Socialministeriet. Det enkelte pensionsinstitut m.v. kan udarbejde egne blanketter, der svarer hertil. Personen skal aflevere oplysningerne til Socialministeriet.

Stk. 4. Den skriftlige opgørelse fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som personen modtager ved det fyldte 60. år, om værdien af personens opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anses for at opfylde kravet til oplysning efter stk. 3. Personen skal aflevere opgørelsen fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond til Socialministeriet.

Stk. 5. Ved indbetaling til pensionsordninger efter det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, gives oplysninger om værdien af den indbetalte pension i overensstemmelse med Skatteministeriets regler herom, senest Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension.

5.3.1. Indberetning af pensionsordninger

Automatisk indberetning

Lovens § 18 forudsætter, at der skal ske en automatisk indberetning fra pensionsinstitutter m.fl. til Told- og Skattestyrelsen, som derefter videregiver oplysningerne i elektronisk form til Fleksydelseskontoret. Disse indberettede oplysninger skal suppleres med ansøgerens egne oplysninger om pensionsordninger, der ikke kan indberettes automatisk.

De nærmere regler om procedurerne for indberetning fra pensionsinstitutter m.fl. er fastsat af Skatteministeriet i bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension. Bekendtgørelsen forventes revideret i sommeren 2001.

De pensionsinstitutter og myndigheder, der forvalter ordningerne, har pligt til at indberette værdien af pensionsordningerne lige før det fyldte 60. år. Som eksempler på pensionsinstitutter m.v., der har pligt til at afgive oplysningerne kan nævnes

Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark

Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn

Økonomistyrelsen (statstjenestemænd)

Kommuner (kommunale tjenestemandspensioner)

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark

Firmapensionskasser under dansk tilsyn

Ansøgerens oplysningspligt

Eksempler på ordninger, hvor ansøgeren om fleksydelse selv skal oplyse om pensioner m.v.

Ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber

Pensionstilsagn fra udenlandske arbejdsgivere

Pensioner til tjenestemænd ved EU, FN eller andre internationale organisationer

Uafdækkede pensionstilsagn til direktører

Særskilt lovregulerede pensionsordninger, fx til lodser

Folketings-, minister- og borgmesterpensioner

En person, som har fået sine pensioner indberettet elektronisk efter bekg. § 22, skal altid på tro og love afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet elektronisk til Fleksydelseskontoret. Pensionen skal oplyses med værdien ved det fyldte 60. år.

Samlet opgørelse af pensionsformuen

Alle former for pension, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, det vil sige pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri, skal som udgangspunkt opgøres ved overgangen til fleksydelse. Pensioner fra bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og pensioner til efterlevende ægtefæller er dog undtaget.

Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningerne skal komme til udbetaling i perioden med fleksydelse eller ej. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selvom disse ikke kommer til udbetaling i perioden med fleksydelse.

Følgende pensioner skal således indgå i opgørelsen

Alderspensioner med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold)

Rateforsikringer i pensionsøjemed

Kapitalforsikringer i pensionsøjemed

Rateopsparing i pensionsøjemed

Opsparing i pensionsøjemed

Indeksordninger

Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Tilsvarende udenlandske ordninger

De indberettede beløb

For pensionsordninger med løbende livsvarig udbetaling indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Som depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelser, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelser, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indestående, hvis der er tale om et pengeinstitut.

5.3.2. Bekræftelse af oplysninger om pensionsordninger

Fleksydelseskontoret skal sende en oversigt til ansøgeren over alle elektronisk indberettede pensionsbeløb, og ansøgeren skal derefter skriftligt bekræfte oplysningerne. Når opgørelsen er på plads, skal Fleksydelseskontoret vejlede ansøgeren om, hvordan pensionsformuen vil påvirke fleksydelsen.

Lovens § 18, stk. 4 7

Stk. 4. For personer, der overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Socialministeriet en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For alle, der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Stk. 6. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

§ 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse, og lovens betingelser er opfyldt.

§ 23. Krav på fleksydelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

6.3. Indeholdelse i fleksydelse

Som følge af, at der ikke kan foretages retsforfølgning på den pågældendes krav om at få udbetalt fleksydelse, må modregning i fleksydelsen anses for afskåret. Fleksydelsesmodtageren kan ikke ved transport forpligte Fleksydelseskontoret til at overføre fleksydelsen til en bestemt kreditor

Tilbagebetaling af fleksydelse

Der er i lovens § 27 hjemmel til at foretage modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse, se pkt. 7.1.

Det almindelige princip om konneksitet gælder, således at der uanset forbud mod kreditorforfølgning altid kan modregnes i fleksydelsen, hvis der opstår restance.

§ 24 i bekg.

§ 24. Pensionsinstitutter m.fl. indberetter ved det fyldte 59½ år i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. ved det fyldte 60 år. Ved indbetaling til pensionsordninger efter det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, gives oplysninger om værdien af pensionen i overensstemmelse med Skatteministeriets regler herom. Indberetning sker efter Skatteministeriets regler om indberetning af pensioner m.v.

Stk. 2. En person, som overgår til fleksydelse, skal skriftligt oplyse over for Socialministeriet, om der i perioden fra det 59 ½ år til det fyldte 60. år er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v. Personen har endvidere pligt til at oplyse om indbetalinger til pension m.v. efter det fyldte 60. år.

Stk. 3. For ekstraordinær indbetaling kan anses

1) indbetaling til livsvarig alderspension (livrente eller lignende), som ligger udover det indberettede beløb ved det 59 ½ år,

2) indbetaling, som ligger udover det det indberettede beløb ved det 59 ½ år, i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet ved det 59 ½ år, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år,

3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ved det 59 ½ år,

4) indbetaling til nyoprettet pension efter det 59 ½ år.

Stk. 4. Hvis der er sket ekstraordinær indbetaling til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed med beløb, der tilsammen overstiger en mindste grænse, som svarer til det efter § 16, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., til enhver tid fastsatte beløb, skal Socialministeriet opgøre den eller de pågældende pensioner som følger

1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen for det fyldte 60. år.

2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til det fyldte 60. år tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen.

3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved det fyldte 60. år.

Stk. 5. Hvis en person i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en pension helt eller delvist er ophørt i forhold til personen med virkning forud for datoen for det fyldte 60. år, udgår pensionen af den samlede opgørelse. Personen skal over for Socialministeriet dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt.

Stk. 6. Socialministeriets nye opgørelse af pensioner m.v. skal ske på baggrund af, at personen selv indhenter oplysninger herom til Socialministeriet. Oplysning om pensioner m.v. kan afgives på en blanket, som er udarbejdet af Socialministeriet.

5.3.4. Særligt om elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v.

Pensionsinstitutter m.v. skal automatisk foretage elektronisk indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til Told og Skattestyrelsen ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen bliver 59 ½ år. Fx skal der ske indberetning ultimo maj måned 2002 for en person, der fylder 60 år den 25. oktober 2002. Told og Skattestyrelsen videregiver oplysningerne til Socialministeriet.

Indberetning af pensionsværdier

De nævnte pensionsinstitutter m.v. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer sig om følgende

Metode 1: Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra det 60. år. Det vil sige, at der ved det 59 ½ år sker en fremskrivning til det 60. år ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen m.v.

Metode 2: Depotet ved det fyldte 59 ½ år inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år. Det vil sige, at der sker en fremskrivning til det 60. år ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen m.v.

Metode 3: Depotet ved det fyldte 59 ½ år. Der sker ikke fremskrivning som ved Metode 1 og 2, men opgørelse ud fra aktuel værdi ved det 59 ½ år.

Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber m.v. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter.

Fejl eller mangler ved pensionsindberetningen

Pensionsinstitutter m.v. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning.

Hvis en person er i tvivl om opgørelsen af pensioner m.v., skal personen kontakte sit pensionsinstitut med henblik på at afklare, om alle pensioner er indberettet korrekt.

Opgørelsen af værdien ved det fyldte 59 ½ år af pensioner bygger på, at en person i perioden op til det fyldte 60. år fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor personen har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.

5.3.5. Ekstraordinære indbetalinger

Oplysningspligt

En person skal altid på tro og love oplyse over for Fleksydelseskontoret, om der i perioden fra den elektroniske indberetning af pensioner og indtil datoen, hvor personen er fyldt 60 år, er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v., jf. nedenfor.

Grænsebeløb

Hvis en person i tiden fra opgørelsen af det elektronisk indberettede beløb ved det 59 ½ år og indtil datoen, hvor personen er fyldt 60 år, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye ordninger, og som tilsammen er højere end grænsebeløbet (på 36.500 kr. i 2001), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling til ordningen. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet ved det fyldte 60. år.

Grænsebeløbet reguleres årligt med virkning fra den 1. januar. Grænsebeløbet er det beløb, der gælder på det tidspunkt, hvor personen fylder 60 år.

Hvis en person ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal denne skriftligt på tro og love erklære dette over for Fleksydelseskontoret.

Hvis en person erklærer at have indbetalt, hvad der svarer til ekstraordinære indbetalinger, skal Fleksydelseskontoret have oplysninger om beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grænsebeløbet, skal der dog ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede pensioner.

Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan pågældende skal give oplysning til Fleksydelseskontoret om en ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved det fyldte 60. år.

Hvis pågældende er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller om størrelsen af de foretagne indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor personen er fyldt 60 år, skal personen henvende sig til det eller de pågældende pensionsinstitutter for at få de nødvendige oplysninger.

Fleksydelseskontoret skal ud fra personens oplysninger ændre opgørelsen af den eller de elektronisk indberettede pensioner m.v., og lægge den justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af fradrag for pension i fleksydelse.

Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger

1. Indbetalinger til ordninger med årlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig ydelse ved det 60. år (Metode 1).

Der sker ved indberetningen fremskrivning til det 60. år i henhold til kendte forhold, fx aftalte bidrag m.v. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af fx skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.

2. Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ved det 59 ½ år inkl. forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år (Metode 2).

Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det vil sige som omtalt under pkt. 1.

3. Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ved det 59½ år, men uden fremskrivning (Metode 3).

Der sker ikke fremskrivning til det 60. år som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ved det 59½ år. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger efter det tidspunkt (59½ år), hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen. Det gælder fx for kapitalpension i en bank. Det gælder også, uanset om pågældende eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil.

4. Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter det 59 ½ år.

Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter 59½ år, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk.

5.3.6. Ekstraordinær udbetaling af fleksydelse på trods af manglende pensionsoplysninger

Fleksydelseskontoret kan i særlige tilfælde påbegynde udbetalingen af fleksydelse til en person, der ikke har fået opgjort og indberettet alle pensioner m.v. efter bekendtgørelsens kapitel 5. Fleksydelseskontoret må i den enkelte sag vurdere, hvad årsagen er til den lange sagsbehandlingstid for opgørelse og indberetning af pensioner m.v.

I de tilfælde, hvor Fleksydelseskontoret finder, at årsagen til de manglende oplysninger ikke ligger hos ansøgeren selv, kan Fleksydelseskontoret påbegynde udbetalingen i en periode på op til 6 måneder. Det er en betingelse for at få udbetalt fleksydelse i denne periode, at ansøgeren skriftligt erklærer sig villig til at betale den fleksydelse tilbage, som er udbetalt for meget på grund af manglende opgørelse af pension m.v.

5.3.7. Klage over værdien af pensionen

En klage fra en person over oplysning fra et pensionsinstitut m.v. om værdien af pensioner m.v. indgives til det pågældende pensionsinstitut m.v.

Når en pension enten er oplyst elektronisk, eller manuelt via personen selv, skal Fleksydelseskontoret ikke selv vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. Fleksydelseskontoret skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der kan medføre fradrag, er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Denne opgave varetages af pensionsselskaberne m.v. Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Fleksydelseskontoret umiddelbart kan foretage en beregning af fleksydelsens eventuelle nedsættelse.

Selv om Fleksydelseskontoret ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være forhold, som Fleksydelseskontoret bør være behjælpelig med at undersøge, inden personen indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.

Socialministeriet fortsætter udbetaling af fleksydelse på det foreliggende grundlag.

Lovens § 20

§ 27 i bekg.

§ 27. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg) jf. lovens § 18, stk. 5, som er led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag i fleksydelsen. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.

Stk. 2. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet medfører fradrag.

Stk. 3. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til fleksydelse.

Stk. 4. Ved overgangen til fleksydelse, skal personen oplyse Socialministeriet om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse.

5.3.3. Beregning af nedsættelse på grund af pensionsordninger

Pensionsformer

Af lovens § 18, stk. 4 og 5, fremgår det, hvordan værdien af pensionsordningerne, der medfører nedsættelse af fleksydelse, beregnes.

Lovens § 18, stk. 4 og 5, bygger på en sondring mellem følgende former for pensioner

Livsvarige pensioner, der ikke er led i ansættelsesforhold

Livsvarige pensioner, der er led i ansættelsesforhold

Ikke-livsvarige pensioner, der ikke er led i ansættelsesforhold

Ikke-livsvarige pensioner, der er led i ansættelsesforhold

Lovens § 18, stk. 4, omfatter alle pensionsordninger, der medfører nedsættelse af fleksydelse. De ikke-livsvarige pensioner, kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling. Pensioner, der kommer til udbetaling med engangsbeløb, vil altid være omfattet af lovens § 18, stk. 4. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er altid omfattet af § 18, stk. 4, hvis de ikke er led i ansættelsesforhold. Opsatte pensioner, der er led i ansættelsesforhold, er ligeledes omfattet af lovens § 18, stk. 4.

Løbende udbetaling af pension, som er led i ansættelsesforhold, medfører nedsættelse af fleksydelse efter lovens § 18, stk. 5, fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden.

Fradragsbeløb

For henholdsvis pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger på den ene side og alle øvrige (ikke-livsvarige) ordninger på den anden side, sker nedsættelsen af fleksydelse med 60 pct. af et beregnet beløb, der overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.600 kr. (2001)

Beregning af pensionsordningens værdi

Det beregnede beløb for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger beregnes som 80 pct. af den indberettede beregnede årlige livsvarige ydelse. Det beregnede beløb for alle øvrige (ikke-livsvarige) ordninger beregnes som 5 pct. af det indberettede depot.

Fleksydelsen nedsættes kun, hvis den samlede beregnede pensionsydelse før skat overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.600 kr. (2001). Fradragsbeløbet betyder, at en mindre pensionsopsparing ikke vil medføre nedsættelse af fleksydelsen. Fradragsbeløbet satsreguleres efter reglerne herom og skal også satsreguleres i fleksydelsesperioden.

Udbetalingstidspunkt

Nedsættelsen af fleksydelse efter lovens § 18, stk. 4, foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden.

Løbende pensionsudbetalinger efter lovens § 18, stk. 5, omfatter pensionsudbetalinger, der udbetales i fleksydelsesperioden, og som er led i et ansættelsesforhold. Disse udbetalinger medfører nedsættelse af fleksydelsen med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling.

Ny beregning af fleksydelsen

Såfremt en løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, påbegyndes i løbet af fleksydelsesperioden, skal der foretages en ny beregning af fleksydelsen. Dette skyldes, at pensionsordningen indtil udbetalingstidspunktet medfører nedsættelse efter lovens § 18, stk. 4, mens pensionsordningen efter påbegyndt udbetaling medfører nedsættelse efter lovens § 18, stk. 5. Pensionsordningen skal dermed ikke længere indgå i beregningsgrundlaget for nedsættelse af fleksydelse efter lovens § 18, stk. 4, men i stedet indgå i beregningen efter stk. 5.

§ 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 34, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

Lovens § 28

§ 28. Socialministeren fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Socialministeriet træffe afgørelse om, at den pågældende mister sin fremtidige ret til fleksydelse.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af fleksydelse kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension og i fleksydelsen.

Lovens § 29

§ 29. Socialministeren kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassens oplysninger ikke er åbenbart urigtige, og at hverken Socialministeriet eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.

Lovens § 30

§ 30. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.

7.1. Tilbagebetaling

Fleksydelsesmodtagernes tilbagebetalingspligt

For meget udbetalt fleksydelse skal tilbagebetales, hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter lovens § 34, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, jf. lovens § 27.

Der er alene tilbagebetalingspligt, hvis fleksydelsesmodtageren vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville få betydning for retten til eller størrelsen af fleksydelsen. Ved vurderingen af, om der har været tale om god eller ond tro, indgår den vejledning, som Fleksydelseskontoret har ydet. Bestemmelsen omfatter desuden tilfælde, hvor fleksydelsesmodtageren har udvist svig, d.v.s. udvist fortsæt eller udnyttet, at udbetaling beroede på en misforståelse hos Fleksydelseskontoret. Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af lovens § 27, kræves ud fra de almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter. Bestemmelsen svarer i øvrigt til tilbagebetalingsreglen i § 42 i pensionsloven.

Arbejdsløshedskassernes tilbagebetalingspligt

Fleksydelseskontoret kan beslutte, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra arbejdsløshedskassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassens oplysninger ikke er åbenbart urigtige, og at hverken Fleksydelseskontoret eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige. Arbejdsløshedskasserne er ansvarlige efter dansk erstatningsrets almindelige regler

Fleksydelseskontorets inddrivelsespligt

Fleksydelseskontoret skal inddrive tilbagebetalingskrav snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse om for meget udbetalt fleksydelse. Fleksydelseskontoret skal skriftligt underrette personen om tilbagebetalingskravet, og om at restancen ved fortsat manglende indbetaling overgives til Finansstyrelsen til inddrivelse. Det skal oplyses, at der ved overdragelse til Finansstyrelsen pålægges et gebyr.

Fleksydelseskontoret fastsætter en frist for indbetaling af tilbagebetalingskravet. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering af beløbets størrelse og de øvrige omstændigheder ved tilbagebetalingskravets opståen.

Indgåelse af frivillig afdragsordning

Hvis det skyldige beløb, under hensyn til beløbets størrelse, personens økonomiske forhold og de nærmere omstændigheder ved gældens opståen, ikke bør kræves tilbagebetalt med det samme, skal Fleksydelseskontoret søge at opnå en frivillig afdragsordning, der kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Fleksydelseskontorets vurdering af muligheden for en afdragsordning af tilbagebetalingskravet skal bygge på en samlet afvejning af hensynet til personens forsørgelsesgrundlag og omstændighederne omkring den fejlagtige udbetaling af fleksydelse overfor tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

Modregning i fleksydelse

Afdragsordningen skal baseres på månedlige afdrag, der modregnes i fleksydelsen. Fleksydelseskontoret stiller som betingelse, at tilbagebetalingskravet skal være afsluttet ved fleksydelsens ophør.

Fleksydelseskontoret og personen skal indgå en skriftlig aftale om afdragsordningen. Af aftalen skal fremgå det månedlige afdrag på tilbagebetalingskravet, tidspunktet for fuldbyrdelse af tilbagebetalingskravet, samt fleksydelsens størrelse efter modregning af afdrag.

7.2. Overgivelse af tilbagebetalingskrav til Finansstyrelsen til inddrivelse

Hvis personen ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og Fleksydelseskontoret ikke kan opnå en frivillig afdragsordning, skal Fleksydelseskontoret anmode Finansstyrelsen om at inddrive kravet. Dog kan tilbagebetalingskravet ikke overføres til Finansstyrelsen i de tilfælde, hvor der er tvist om tilbagebetalingskravet, og hvor manglende betaling skyldes andet end personens manglende evne eller vilje til at betale. Fx i en situation, hvor en person har gjort skriftlig indsigelse, kan overførsel tidligst ske, når Fleksydelseskontoret har taget skriftligt stilling til indsigelserne, og den fastsatte frist for eventuelle bemærkninger er overskredet. I brevet oplyses konsekvenserne af, at fristen overskrides.

Overgivelse af tilbagebetalingskrav til Finansstyrelsen skal foretages på en af Finansstyrelsen udarbejdet blanket. Anmodningen om inddrivelse skal være bilagt dokumentation for kravets størrelse, det hidtidige inddrivelsesforløb samt Den Sociale Ankestyrelses afgørelse om tilbagebetaling, hvis en sådan afgørelse foreligger. Fleksydelseskontoret orienterer pågældende om overgivelsen.

§ 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Stk. 3. En person, der anmoder om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal skriftligt fravælge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke er fyldt 60 år, er det yderligere en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis den pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis personen er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant til personen.

§ 32. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 3. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i henhold til lovens § 31, stk

1 og 2, og der skal enten betales skat eller afgift af beløbet inden udbetalingen kan finde sted, jf. § 49 B i pensionsbeskatningsloven. Overdrages beløbet til en pensionsordning, beskattes beløbet dog først, når pensionsordningen kommer til udbetaling.

Fleksydelseskontoret skal gøre hele indbetalingen op under ét og beregne skat eller afgift af den samlede indbetaling.

Aftale om overdragelse

Der henvises til pkt. 6.1 om udbetaling.

§ 33 i bekg.

§ 33. Erhvervsarbejde, der udføres af en person i en periode, hvor personen modtager fleksydelse, medfører fradrag i fleksydelsen.

Stk. 2. Ved erhvervsarbejde forstås aktiviteter, som medfører lønindtægt, indtægt der erstatter lønindtægt, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 3. Fradraget sker for den periode, hvor erhvervsarbejdet udføres.

§ 34 i bekg.

§ 34. Til lønindtægt medregnes de indkomster m.v., som medregnes til lønindtægt efter kapitel 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

§ 34. Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, har pligt til at oplyse Socialministeriet om alle forhold, der har betydning for retten til fleksydelse eller kan medføre nedsættelse eller bortfald af fleksydelsen.

Stk. 2. Socialministeriet kan forlange, at myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse.

Stk. 3. Socialministeriet skal oplyse ansøgeren eller modtageren af fleksydelse om pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2, og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis pågældende ikke opfylder sin oplysningspligt.

9.1. Oplysningspligt

For udbetaling af fleksydelse vil det primært være relevant at indhente oplysninger om den pågældendes medlemsperiode af arbejdsløshedskasse, indbetalinger til efterlønsordningen, perioder med visitation til fleksjob, ATP-indbetalinger, pensionsordninger og indtægter ved arbejde.

Ansøgerens oplysningspligt

Som hovedregel er det ansøgeren, som er ansvarlig for indhentelse af oplysninger.

For kommunens oplysningspligt henvises til pkt. 2.1.

Pengeinstitutter. livsforsikringsselskaber og pensionsinstitutter m.v. jf. lovens § 18 har pligt til at indberette værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. Se pkt. 5.3.

9.2. Indhentelse af oplysninger

Fleksydelseskontoret skal indhente de oplysninger, der har betydning for beregningen af den fleksydelse, der søges om. Personen, der ansøger om fleksydelse, har pligt til at give oplysninger, der er eller må anses for at være nødvendige for at behandle sagen.

Det kan i den forbindelse være relevant at indhente leveattester i forbindelse med udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl i udlandet.

Lovens § 35

§ 35 i bekg.

§ 35. For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid efter samme beregningsmåde, som anvendes i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ved udregning af det timetal, der lægges til grund ved bidragsbetaling.

§ 35. Socialministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for beregningen af fleksydelsen. Socialministeriet skal indhente oplysninger herom mindst én gang om året.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om denne kontrol.

9.3. Kontrol af oplysninger

Kontrollen kan ske ved, at Fleksydelseskontoret én gang årligt indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtageren, som denne afgiver på tro og love. Kontrollen kan også ske ved, at Socialministeriet indhenter indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne, arbejdsgiver m.v., som sammenholdes med det oplyste om arbejdstiden.

9.4. Vejledning

Fleksydelseskontoret skal skriftligt orientere tilmeldte personer senest 3 måneder før det fyldte 60 år om muligheden for at overgå til fleksydelse. I orienteringen fastsættes en ansøgningsfrist for at overgå til fleksydelse ved det fyldte 60 år eller senere.

Lovens § 36

§ 36 i bekg.

§ 36. Socialministeriet kan pålægge arbejdsgiveren at afgive de oplysninger om lønindtægt og arbejdstid, der er nødvendige for at beregne og udbetale fleksydelse.

§ 36. Socialministeriet varetager administrationen af denne lov.

9.5. Administration

Pligt og ansvar for konkret rådgivning og vejledning om fleksydelse ligger i Fleksydelseskontoret. Da det er kommunen, der giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte være kommunen, der udleverer forskellige blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen må dog henvise til Fleksydelseskontoret for nærmere konkret vejledning, jf. principperne i § 5, 2. pkt., i retssikkerhedsloven.

Lovens § 37

§ 37 i bekg.

§ 37. Fradrag i fleksydelsen foretages forholdsmæssigt afhængig af det gennemsnitlige ugentlige antal arbejdstimer.

§ 37. Socialministeriets afgørelser om fleksydelse efter denne lov kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse af den person, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Afgørelser efter § 29 kan påklages til Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3. I øvrigt finder kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

9.6. Klageadgang

Der henvises til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 38 i bekg.

§ 38. Personer, som udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, får ikke udbetalt fleksydelse.

Stk. 2. Personer, som udøver selvstædig virksomhed som bibeskæftigelse, får foretaget fradrag i fleksydelsen for den periode, hvor den selvstændige virksomhed udføres.

§ 39 i bekg.

§ 39. Indtægt ved selvstændig virksomhed er de indkomster m.v., som medregnes til indtægt ved selvstændig virksomhed efter kapitel 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Stk. 2. For at arbejdet i en selvstændig virksomhed kan anses for bibeskæftigelse, er det en betingelse, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår og virksomhedens indtægt ikke overstiger 53.251 kr. pr. år (2001 niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 39. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, ophæves med virkning fra den i stk. 1 nævnte dato.

Lovens § 42

§ 40. Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 2. Personer født i perioden 1. marts 1952 - 31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob

Stk. 3. Personer født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 5, nr. 4, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 5. Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

1.8. Overgangbestemmelser for kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4

Der gælder forskellige overgangsbestemmelser for krav om optjeningstid for tilmeldte personer født før den 1. juli 1964, jf. lovens § 40, stk. 1.

Personer født før 1. marts 1952

Personer født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, hvis de

har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller har indbetalt fleksydelsesbidrag, til mindst det fyldte 60. år og

har optjent anciennitet i en uafbrudt periode på mindst 10 år inden overgangen til fleksydelse og

har indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Personer født i perioden 1. marts 1952 -31. marts 1959

Personer født i perioden 1. marts 1952-31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, hvis de

har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 eller indbetalt fleksydelsesbidrag, til mindst det fyldte 60. år, og

har optjent anciennitet i en uafbrudt periode på mindst 20 år inden overgangen til fleksydelse

Personer født i perioden 1. april 1959 - 30. juni 1964

Personer født i perioden 1. april 1959 - 30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, hvis de

har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 eller indbetalt fleksydelsesbidrag, til mindst det fyldte 60. år, og.

har optjent anciennitet i en uafbrudt periode på mindst 20 år inden overgangen til fleksydelse

Undtagelse for reglen om uafbrudte optjeningsperioder

Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i lovens § 40, stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode. Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen, og afbrydelsen har været af kortere varighed. Der kan også lægges vægt på, at der er tale om en beskeden restance.

Lovens § 41

§ 40 i bekg.

§ 40. Personen skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens indtægt m.v.

Stk. 2. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251 kr. (2001 niveau), skal personen blot oplyse om omsætningens størrelse.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999.

Stk. 4. Har personen ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, jf. stk. 1, skal Socialministeriet indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når personen har givet de ønskede oplysninger.

§ 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de perioder, som den pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i perioden.

Stk. 2. Personer, som er overgået til fleksjob før det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt bidrag til efterlønsordningen for en periode forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved opgørelse af anciennitet i fleksydelsesordningen.

1.9. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001

Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de perioder, som pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger de tidligere fleksjob-lignende ordninger. Optjening for den periode man har været visiteret til fleksjob, regnes i hele måneder fra den 1. i måneden efter visitationen.

Efterbetaling

Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i perioden.

Efterbetaling af tilbagebetalte efterlønsbidrag

Personer, der blev visiteret til fleksjob før det fyldte 50. år, kunne ikke optjene ret til seniorydelse og har derfor haft mulighed for at få tilbagebetalt indbetalte efterlønsbidrag for en periode forud for overgangen til fleksjob. Disse personer kan mod efterbetaling af de tilbagebetalte efterlønsbidrag få medregnet denne periode ved opgørelsen af anciennitet i fleksydelsesordningen, jf. lovens § 41, stk. 2.

Eksempel

En person født 1956, som har været visiteret til fleksjob siden 1. april 2000, henvender sig den 15. august 2001 til Fleksydelseskontoret for at tilmelde sig fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. september 2001. Personen har været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. januar 1993 og indbetalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 til 31. maj 2000, hvor vedkommende blev visiteret til fleksjob, og derfor meldte sig ud af ordningen. (Personen blev visiteret til fleksjob før det fyldte 50 år og fik derfor tilbagebetalt de indbetalte efterlønsbidrag til en pensionsordning).

Personen får overført den optjente anciennitet i efterlønsordingen, der dækker perioden 1. januar 1993 til 1. april 1999. Da personen tilmelder sig fleksydelsesordningen inden den 1. oktober 2001, kan vedkommende mod efterbetaling optjene anciennitet for den periode, som den pågældende har været visisteret til fleksjob i. Personen skal således ved tilmeldingen efterbetale fleksydelsesbidrag for det der svarer til summen af efterlønsbidrag for perioden 1. april 1999 til 1. juli 2001 og ordinært fleksydelsesbidrag for perioden 1. juli 2001 og frem til tilmeldingen den 1. september 2001.

Personen skal i henhold til lovens § 40, stk. 2 have optjent anciennitet i en uafbrudt periode på mindst 20 år for at opnå ret til fleksydelse. Personen kan ved efterbetaling af fleksydelsesbidrag for perioden i fleksjob opfylde denne betingelse ved det fyldte 60. år.

Personen kan i forbindelse med efterbetalingen anmode Fleksydelseskontoret om en afdragsordning. Se pkt. 3.2 med eksempel på en sådan afdragsordning.

Undtagelse for arbejdsløshedskassemedlemmer i fleksjob, der er fyldt 50 år

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er fyldt 50 år ved visitationen til fleksjob, skal i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 5, nr. 4, ikke indbetale bidrag til efterlønsordningen. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse fra 1. april 1999 til denne lovs ikrafttræden den 1. juli 2001 sidestilles derfor med betaling af efterlønsbidrag for denne periode.

Eksempel

En person født 1941 år har været visiteret til fleksjob siden 1. september 1999. Vedkommende har været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. januar 1974 og har indbetalt efterlønsbidrag - som ikke er blevet tilbagebetalt - fra 1. april 1999 til 1. september 1999, hvor personen blev visiteret til fleksjob.

Hvis personen tilmelder sig fleksydelsesordningen inden den 1. oktober 2001, får vedkommende medregnet anciennitet for perioden i fleksjob fra 1. september 1999 og frem til tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Personen var over 50 år ved visitationen til fleksjob og har derfor været undtaget fra at skulle betale efterlønsbidrag. Indbetaling af medlemsbidrag frem til 1. juli 2001 ligestilles derfor med efterlønsbidrag. Personen skal således kun efterbetale ordinært fleksydelsesbidrag fra 1. juli 2001 og frem til tilmeldingsdatoen, fx 1. september 2001.

Hvis personen først tilmelder sig efter den 1. oktober 2001 kan personen ikke blive omfattet af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 41. Optjeningsperioden vil derfor blive afbrudt fra 1. juli 2001, da der ikke kan overføres anciennitet fra efterlønsordningen, og frem til tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Personen vil derfor ikke opnå ret til fleksydelse medmindre, der er særlige undskyldelige omstændigheder, jf. § 40, stk. 5, som giver mulighed for efterbetaling af fleksydelsesbidrag.

Personen skal i henhold til lovens § 40, stk. 1 have optjent anciennitet fra den 31. marts 1992 til det fyldte 60. år, og optjeningstiden skal mindst udgøre 10 år. Personen kan ved tilmelding inden 1. oktober og efterfølgende efterbetaling opfylde betingelsen ved det fyldte 60. år.

§ 41 i bekg.

§ 41. Overstiger tidsforbruget i virksomheden 400 timer, skal Socialministeriet indstille udbetalingen af fleksydelse. Socialministeriet skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse fra det tidspunkt, hvor tidsforbruget overstiger 400 timer.

Stk. 2. Udbetalingen kan først genoptages fra den 1. januar i det følgende år. Det er en betingelse, at personen sandsynliggør over for Socialministeriet, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte timetal. Ophører personen varigt med den selvstændige virksomhed kan udbetalingen dog genoptages fra dette tidspunkt.

§ 42 i bekg.

§ 42. Konstaterer Socialministeriet, jf. § 40, stk. 2, at indtægten i virksomheden i et regnskabsår har oversteget beløbsgrænsen, jf. § 39, stk. 2, skal Socialministeriet indstille udbetalingen af fleksydelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for genoptagelse af udbetalingen, at personen har tilbagebetalt fleksydelse svarende til overskridelsen. Udbetalingen kan også genoptages, hvis personen har indgået frivilligt forlig om tilbagebetaling af fleksydelse svarende til overskridelsen. Det frivillige forlig kan indeholde en aftale om, at tilbagebetaling sker ved modregning.

5.4. Fradrag for arbejde

Erhvervsarbejde i fleksydelsesperioden

En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Arbejdet må desuden ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.

Oplysninger om erhvervsarbejde

Oplysninger om erhvervsarbejde skal indberettes af ansøgeren på en blanket udarbejdet af Fleksydelseskontoret.

Lønindtægt

Lønindtægt, og indtægter der erstatter lønindtægt, medfører fradrag i fleksydelsen. Ved opgørelsen af lønindtægten medregnes de indkomster, der efter kapitel 1 i sygedagpengeloven, medregnes ved opgørelse af lønindtægt.

Der henvises til kapitel 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer og til Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge, pkt. 9-11.

Fradrag i fleksydelsen

Fradrag for arbejde skal ske time for time. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension. Fradraget beregnes forholdsmæssigt afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og normal overenskomstmæssig ugentlige arbejdstid på det danske arbejdsmarked (37 timer 2001 niveau). En person, der i gennemsnit har en arbejdstid på 5 timer ugentlig, skal således have nedsat den månedlige udbetalte fleksydelse (efter fradrag for pension) med 5/37.

Lønmodtagere med ukendt arbejdstid

Opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for lønmodtagere med ukendt arbejdstid foretages ved at dividere den årlige lønindtægt opgjort med et fastsat timebeløb, som Den Sociale Ankestyrelse offentliggør hvert år i januar. I 2001 er timebeløbet 123,83 kr. for mandlige lønmodtagere og 111,82 for kvindelige lønmodtagere. Det beregnede timetal omregnes til ugebasis ved at dividere med 52.

For lønmodtagere med atypisk arbejdstid opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på årsbasis.

5.4.1. Selvstændig virksomhed

Bibeskæftigelse

Det er en forudsætning for at kunne modtage fleksydelse, at der er tale om begrænset drift af selvstændig virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må således ikke overstige 400 timer årligt. Dette gælder også, hvis fleksydelsesmodtageren har personale ansat. Desuden må virksomhedens indtægt ikke overstige 53.251 kr. (2001) i et regnskabsår.

Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret pågældende går på fleksydelse.

Indtægtsgrænsen på 53.251 kr. (2001) er den samme, uanset hvornår i et regnskabsår pågældende overgår til fleksydelse. Det betyder, at indtægten i virksomheden i et helt regnskabsår aldrig må udgøre mere end 53.251 kr. (2001), uanset om pågældende kun har modtaget fleksydelse i en del af regnskabsåret.

Indtægt ved selvstændig virksomhed

Til indtægt ved selvstændig virksomhed medregnes de indkomster, der efter kapitel 1 i sygedagpengeloven medregnes ved opgørelse af indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der henvises til kapitel 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel og til Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge, pkt. 9-11. Erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke regnes som lønindtægt, medregnes.

Oplysning om tidsforbrug og indtægt

Fleksydelsesmodtageren skal oplyse om sit tidsforbrug i virksomheden. Har fleksydelsesmodtageren fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal det oplyses, hvor mange timer medhjælperen har arbejdet i virksomheden. Det gælder uanset, om det er fleksydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, der har udført arbejde i virksomheden.

Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251 kr. (2001), kan dækningsbidraget ikke blive på mere end 53.251 kr. (2001). Fleksydelsesmodtageren kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens størrelse.

Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Oplysningerne kan dog i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særligt sagkyndig. Der henvises til § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter.

Da blanketterne skal indsendes senest 3 måneder efter afslutningen af virksomhedens individuelle regnskabsår, er der ikke fastsat en dato for indsendelse af blanketterne.

Afleverer fleksydelsesmodtageren ikke oplysningsskemaet rettidigt, skal Fleksydelseskontoret indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan genoptages, når pågældende har afleveret oplysningerne. Ville personen have været berettiget til fleksydelse i den mellemliggende periode, kan personen få fleksydelse med tilbagevirkende kraft for perioden.

Mere end 400 timer

Konstaterer Fleksydelseskontoret inden kalenderårets udgang, at virksomhedens timetal overstiger 400 timer, skal Fleksydelseskontoret indstille udbetalingen af fleksydelse i måneden før, det forventes, at de 400 timer overskrides. Udbetaling af fleksydelse kan ikke genoptages før den 1. januar i det følgende år. Hvis pågældende således overskrider grænsen på 400 timer, skal fleksydelsen tilbagebetales forholdsvist med det antal timer grænsen overskrides, se kap. x, om tilbagebetaling.

Over 53.251 kr. i indtægt

Konstaterer Fleksydelseskontoret, at indtægten i regnskabsåret har oversteget 53.251 kr. (2001), indstiller Fleksydelseskontoret udbetalingen af fleksydelse.

Vurderer Fleksydelseskontoret, at pågældende har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen genoptages på det vilkår, at fleksydelse tilbagebetales svarende til overskridelsen.

5.4.2. Kontrol af arbejdstid

Kontrol

Lovens § 24, stk. 1, er en kontrolbestemmelse, som skal sikre, at der ikke udbetales fleksydelse på grundlag af forkerte oplysninger om arbejdstid.

Blanket

Fleksydelseskontoret skal i rimelig tid inden den 1. april hvert år, sende en blanket til fleksydelsesmodtageren. Det er fleksydelsesmodtageren, som skal sikre, at blanketten udfyldes af en eventuel arbejdsgiver.

Senest 14 dage efter den 1. april meddeles størrelsen på fleksydelse og begrundelsen herfor. Viser det sig, at den opgjorte fleksydelse skal ændres, fx på grund af nye oplysninger om pensionsforhold og arbejdstid, sker udbetaling af det tilgodehavende beløb ved den førstkommende udbetaling eller tilbageholdelse i næste udbetaling. Se pkt. 7.1 om tilbagebetaling af fleksydelse m.v.

Er det ikke muligt at tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug for beregningen af fleksydelsen, udbetales det hidtidige beløb med oplysning om, at beløbet ikke nødvendigvis er korrekt, og der kan være grundlag for tilbagebetaling eller udbetaling af tilgodehavende beløb.

Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor det utilstrækkelige oplysningsgrundlag beror på fleksydelsesmodtageren. I så fald vil fleksydelsen blive indstillet, indtil oplysningsgrundlaget er tilvejebragt.

Løbende omregning

Omregning af fleksydelsen skal ske løbende i året, hvis der er tale om ændring af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på mere end to timer om ugen. Omregningen har virkning fra næste indbetalingsdag.

Det påhviler fleksydelsesmodtageren, at meddele Fleksydelseskontoret om den ændrede arbejdstid.

Er den udbetalte fleksydelse ikke korrekt henvises til reglerne om tilbagebetaling, jf. pkt. 7.1 om tilbagebetaling.

§ 42. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse, overgår til at modtage fleksydelse. Socialministeren fastsætter regler om overgang fra seniorydelse til fleksydelse.

Stk. 2. Ved overgangen fra seniorydelsesordningen til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.

Overgang til fleksydelse

De personer, der ved fleksydelsesordningens ikrafttrædelse modtager seniorydelse, tilmeldes automatisk fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. juli 2001. Dette bevirker, at fleksydelsesbidrag skal betales fra den 1. juli 2001.

Fleksydelseskontoret skal oplyse om konsekvenserne ved overgangen til fleksydelsesordningen.

I henhold til pkt. 3.1. kan Fleksydelseskontoret ved den første bidragsopkrævning efter tilmelding til fleksydelsesordningen fravige princippet om forudbetaling af fleksydelsesbidrag.

Indhentelse af oplysninger

Fleksydelseskontoret skal indhente de oplysninger, der har betydning for beregningen af den fleksydelse, som personen har ret til. Udover de i pkt. 2.1 nævnte oplysninger, skal Fleksydelseskontoret indhente oplysninger om størrelsen af seniorydelsen, som personen umiddelbart før overgangen til fleksydelse er berettiget til.

Udbetaling af fleksydelse

Fleksydelse udbetales månedsvis bagud, jf pkt. 6.1.

Fleksydelseskontoret skal sikre, at fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke udgør et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.

I sammenligningen mellem den opgjorte fleksydelse og den ydelse, som personen var berettiget til efter lov om seniorydelse, skal der tages hensyn til den merudgift, der pålægges personen som følge af, at det årlige fleksydelsesbidrag i fleksydelsesordningen er større end det særlige bidrag til arbejdsløshedskassen i seniorydelsesordningen. Der skal i beregningen af merudgiften ikke tages hensyn til, at bidragene er fradragsberettigede.

Fleksydelseskontoret skal ved overgangen til fleksydelse kontrollere, at personens pensions- og arbejdsforhold ikke har ændret sig på tidspunktet for overgang fra seniorydelse til fleksydelse.

§ 43 i bekg.

§ 43. Fleksydelse kan udbetales fra det fyldte 60. år efter skriftlig ansøgning, jf. kapitel 4, om overgang til fleksydelse.

Stk. 2. Udbetaling af fleksydelse forudsætter oplysninger om følgende forhold

1) indtægter de foregående 12 måneder, jf. lovens § 17, stk. 2, og

2) pensioner, jf. lovens § 18, og

3) erhvervsarbejde, jf. lovens § 20,

4) selvstændig virksomhed m.v., jf. lovens § 21.

Stk. 3. Socialministeriet udsender et ansøgningsskema i de tilfælde, hvor oplysninger i henhold til stk. 2, ikke foreligger på ansøgningstidspunktet.

§ 44 i bekg.

§ 44. Fleksydelse bliver udbetalt månedsvis bagud, således at den er til disposition for personen senest den sidste bankdag i måneden.

Stk. 2. Personer med bopæl i udlandet modtager fleksydelse ved overførsel til en konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres fleksydelsen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres fleksydelsen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden.

§ 46 i bekg.

§ 46. Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling jf. § 44.

Stk. 2. Socialministeriet kan i særlige situationer fremskynde udbetaling af tilgodehavende fleksydelse i henhold til stk. 1, hvis der er et særligt behov herfor.

6.1. Betingelser for udbetaling

Ansøgning

Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra den første i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse, og lovens betingelser er opfyldt.

Fleksydelseskontoret skal altid træffe afgørelse om udbetaling, før udbetaling kan finde sted, jf. lovens § 16.

Månedlige udbetaling

Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud med et beløb svarende til 1/12 af den årlige fleksydelse. Fleksydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter § 74 f i aktivloven, i de foregående 12 måneder. Fleksydelsen nedsættes endvidere som følge af pensionsordninger og indtægter ved erhvervsarbejde.

Vedrørende dispositionsdato i danske og udenlandske pengeinstitutter henvises til bekg. § 44.

Fleksydelsesmodtageren skal senest 14 dage før dispositionsdatoen for udbetaling oplyse konto og reg.-nr. i dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Er kontooplysninger ikke modtaget i tide, udbetales beløbet på en check. Denne udbetalingsform anvendes tillige, hvis fleksydelsesmodtageren fremsætter et konkret ønske herom.

Tilgodehavende

Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling af fleksydelse. Størrelsen af det tilgodehavende beløb skal fremgå af udbetalingen.

Fleksydelseskontoret kan efter en konkret vurdering, og under hensyn til beløbets størrelse, fremskynde udbetaling af et tilgodehavende fleksydelsesbeløb, hvis der et ønske herom, jf. bekg § 46, stk. 2. Det kan fx være i en situation, hvor pågældende ikke har anden indtægt i den måned.

Der udbetales ikke rente af tilgodehavende beløb.

A conto udbetaling

Der er ligeledes mulighed for i særlige tilfælde efter anmodning at udbetale fleksydelse som a conto beløb i en situation, hvor fleksydelsesmodtageren er uden skyld i, at der ikke er et fornødent afgørelsesgrundlag til udbetaling af fleksydelse. I sådanne tilfælde skal fleksydelsesmodtageren skriftligt forpligte sig til at tilbagebetale et eventuelt for meget udbetalt fleksydelsesbeløb.

Lovens § 22, stk. 2 og 3

Stk. 2. Fleksydelse udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år.

Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 47 i bekg.

§ 47. Fleksydelse bliver udbetalt sidste gang for den måned, hvori personen fylder 65 år.

Stk. 2. Fleksydelseskontoret meddeler datoen for fleksydelsens ophør senest 3 måneder før det fyldte 65 år.

Stk. 3. For personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, gælder stk. 1 og 2 ved det fyldte 67 år.

§ 48 i bekg.

§ 48. Ved dødsfald vil udbetaling af fleksydelse ophøre ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet indtræffer.

§ 49 i bekg.

§ 49. I tilfælde af dødsfald, hvor fleksydelsen er udbetalt eller bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut for perioden efter dødsfaldet, kræves beløbet tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2 - 4.

Stk. 2. Socialministeriet tilbagefører fleksydelsen for perioden efter dødsfaldet, når følgende forudsætninger er opfyldt

1) fleksydelsen er bogført på fleksydelsesmodtagerens konto i et pengeinstitut, og

2) dødsfaldet indtræder inden dispositionsdagen, og

3) både tilbagekaldelsen og den faktiske disposition kan ske inden dispositionsdatoen.

Stk. 3. For personer i udlandet kan tilbageførsel ske efter dispositionsdatoen.

Stk. 4. Socialministeriet kan kræve det for meget udbetalte beløb tilbage fra dødsboet eller dennes ægtefælle, hvis fleksydelsen ikke kan tilbageføres efter stk. 2.

Stk. 5. Socialministeriet kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdelig, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.

Stk. 6. Samme regler om tilbageførsel anvendes ved andre midlertidige eller permanente afbrydelser af udbetaling, fx ved bopæl i udlandet, fængselsophold, udmeldelse m.v.

6.2. Ophør af udbetaling af fleksydelse

Når udbetaling af fleksydelse skal ophøre, fx ved tvungen udmeldelse, se pkt. 2.3, skal tidspunktet for udbetalingens ophør fremgå af afgørelsen om udmeldelse. Er der tale om en frivillig udmeldelse, skal personen have en skriftlig bekræftelse på tidspunktet for udbetalingens ophør.

65 år

Fleksydelsen udbetales sidste gang for den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Af hensyn til overgangen til folkepension meddeler Fleksydelseskontoret senest 3 måneder før, hvornår udbetaling af fleksydelse ophører. I brevet henvises til § 20, stk. 1 og 2, i pensionsloven, hvorefter ansøgning om folkepension skal indgives til kommunen.

67 år

For personer født den 1. juli 1939 eller tidligere vil fleksydelsen blive udbetalt sidste gang for den måned, hvori fleksydelsesmodtageren fylder 67 år, jf. lovens § 43.

Frihedsberøvelse m.v

Udbetaling af fleksydelse indstilles ved udgangen af den måned, hvor fleksydelsesmodtageren er frihedsberøvet efter domstols- eller administrativ afgørelse, hvis der er tale om frihedsberøvelse på mere end 30 dages varighed.

Uretmæssig udbetaling

Fleksydelseskontoret kan i særlige tilfælde straks ophøre med udbetaling af fleksydelse, hvis det er åbenbart, at den udbetales med urette. Ophør af udbetalingen skal begrundes skriftligt.

Dødsfald

Retten til fleksydelse ophører fra dagen for dødsfaldets indtræden.

Fleksydelsen udbetales sidste gang for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Ægtefællen får udbetalt et beløb, der svarer til afdødes fleksydelse fra den 1. i måneden indtil dødsfaldstidspunktet.

For samlevende eller enlige fleksydelsesmodtagere udbetales afdødes fleksydelse indtil dødsfaldstidspunktet til dødsboet dvs. fra den 1. i måneden for dødsfaldstidspunktet og indtil dødsfaldstidspunktet.

Beløbet som udbetales til ægtefælle for den måned, hvor dødsfaldet fandt sted skal indeholdes A-skat på grundlag af afdødes skattekort. Der kan i øvrigt henvises til Told og Skattestyrelsens juridiske vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, 2001, afsnit B.I.II.6.

Tilbageførsel ved dødsfald

Der henvises til bekg. § 49 om reglerne for tilbageførsel.

Lovens § 23

§ 55 i bekg.

§ 55. Ved tilbagebetaling til personer, som ikke er fyldt 60 år på tidspunktet for anmodningen, overføres beløbet til en pensionsordning.

Stk. 2. Beløbet overføres til en pensionsordning, der er et led i et ansættelsesforhold, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3.

Stk. 3. Er personen ikke omfattet af den i stk. 2. nævnte ordning, eller er der ikke mulighed for at indbetale til en sådan ordning, udbetales fleksydelsesbidrag til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller en tilsvarende udenlandsk ordning.

Stk. 4. Personer under 60 år skal ved anmodning om tilbagebetaling oplyse om de relevante pensionsforhold jf. stk. 2 og stk. 3.

Stk. 5. For personer over 60 år kan beløbet udbetales kontant.

8.1. Betingelser for tilbagebetaling

Fleksydelsesbidrag kan tilbagebetales til de personer, som har indbetalt til fleksydelsesordningen.

Iværksættelse af tilbagebetaling af fleksydelse

En forudsætning for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag er, at personen skriftligt ansøger om tilbagebetaling inden udbetaling af fleksydelse er påbegyndt. Er anmodningen om tilbagebetaling ikke modtaget af Socialministeriet dagen før dispositionsdagen for udbetaling, anses udbetalingen for påbegyndt, og fleksydelsesbidrag kan ikke tilbagebetales.

Alder

Det er endvidere en forudsætning, at personen søger inden det fyldte 66. år. For personer født 1. juli 1939 eller tidligere gælder, at personen skal søge inden det fyldte 68. år, jf. lovens § 43. Der er således mulighed for at få bidragene tilbagebetalt efter overgangen til folkepension.

Pension

Tilbagebetaling kan endvidere ske, hvis personen inden det fyldte 65. år er tilkendt førtidspension efter pensionsloven eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Det er personen selv, som skal dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning. For personer født 1. juli 1939 eller tidligere er aldersgrænsen sat til det fyldte 67. år, jf. lovens § 43.

Dødsfald

Tilbagebetaling til boet er muligt ved dødsfald inden det fyldte 65. år. For personer født før 1. juli 1939, gælder, at boet kan foretage anmodningen, hvis dødsfaldet er sket inden det fyldte 67. år.

Anmodning om tilbagebetaling skal ske skriftligt fra fleksydelsesmodtageren eller boet efter afdøde.

Bekræftelse på fravalg af fleksydelsesordningen

En forudsætning for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag er, at personen aktivt har valgt fleksydelsesordningen fra ved at bekræfte, at vedkommende ikke på et senere tidspunkt ønsker at modtage fleksydelse. Der er ikke tale om et fravalg af fleksydelsesordningen, hvis personen meddeler Fleksydelseskontoret, at vedkommende »ikke længere vil betale fleksydelsesbidrag «.

I dette tilfælde skal Fleksydelseskontoret skriftligt anmode personen om at oplyse, om personen ønsker at holde pause med indbetalingen, hvis der er mulighed herfor, eller om personen fravælger muligheden for at få fleksydelse og ønsker at få bidrage tilbagebetalt.

For folkepensionister vil selve anmodningen om tilbagebetalingen være tilstrækkelig.

8.2. Udbetaling af tilbagebetalingsbeløbet.

Pensionsordning

Da indbetaling af fleksydelsesbidrag er en opsparing til en tilbagetrækningsordning, skal de indbetalte bidrag som hovedregel overføres til en pensionsordning for personer under 60 år.

Det påhviler personen at dokumentere, at den valgte pensionsordning er i overensstemmelse med kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Den pågældende kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at pensionsordningen er omfattet af kap.1 i pensionsbeskatningsloven, jf. § 55, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven.

Det skal som hovedregel være en pensionsordning, som er et led i et ansættelsesforhold. Hvis der ikke er mulighed for at overføre bidraget til en sådan pensionsordning, kan bidraget i stedet overføres til en privattegnet pensionsordning, som ligeledes opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kap. 1.

Udenlandsk pension

Ønsker personen fleksydelsesbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, er det op til den pågældende selv at dokumentere, at den valgte ordning svarer til en pensionsordning omfattet af kap. 1. i pensionsbeskatningsloven. Dokumentationen kan fx. bestå i det udenlandske pensionsinstituts beskrivelse af ordningen. Fleksydelseskontoret kan til enhver tid efterprøve, om oplysningerne er i overensstemmelse med betingelserne i pensionsbeskatningsloven.

Kontant

Udbetaling kan ske kontant til personer, der er fyldt 60 år.

Kontant til boet

Beløbet tilbagebetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal fuldmagten også vedlægges som dokumentation. Hvis anmodningen ikke kommer fra skifteretten eller bobestyrer, skal Fleksydelseskontoret have forevist en bekræftet kopi af skifteretsattest og bekræftet kopi af fuldmagt.

Bagatelgrænse

Bekg. § 56, stk. 2, nr. 1, giver desuden mulighed for at tilbagebetale fleksydelsesbidraget kontant, hvis det bidrag, der skal tilbagebetales højst udgør 7 dagpengesatser eller svarende til 12 måneders indbetalt fleksydelsesbidrag.

Rimelighedsbetragtning

Kontant udbetaling kan desuden ske, hvis personen kan dokumentere, at overførsel af beløbet til en pensionsordning ikke kan medføre bedre pensionsforhold, end hvis beløbet udbetales kontant.

Frist for tilbagebetaling

Fleksydelseskontoret skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, således at tilbagebetaling kan foretages ved udgangen af den måned, hvor udmeldelsen, som ligger til grund for tilbagebetaling, har virkning fra. Er det ikke muligt at gennemføre tilbagebetalingen, fx på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, skal Fleksydelseskontoret skriftligt oplyse den pågældende om begrundelsen for den manglende tilbagebetaling, og hvornår en afgørelse om tilbagebetalingen kan forventes.

Lovens § 32

Bilag

Indholdsfortegnelse

Indledning

Forord

Førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked

Fleksydelsesloven

Vejledning om fleksydelse

Indledning

Forord

Vejledningens opbygning

Vejledningen følger lovens opbygning. De paragraffer, der er beskrevet i de enkelte afsnit, er citeret fuldt eller delvist. Der er under overskriften til flere afsnit nævnt relevante henvisninger til lov og bekendtgørelse om fleksydelse. Vejledningen skal betragtes som en orientering om de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om fleksydelse er gengivet som bilag.1) Desuden kan pjecer, blanketter og orienteringsskrivelse om fleksydelsen findes på hjemmesiden www.fleksydelse.dk.

I vejledningen er der henvisninger til

Lov om fleksydelse kaldet loven

Bekendtgørelse om fleksydelse kaldet bekg.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kaldet retssikkerhedsloven

Lov om aktiv socialpolitik kaldet aktivloven

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kaldet sygedagpengeloven

Lov om social pension kaldet pensionsloven

Lov om beskatning af pensionsordninger m.v. kaldet pensionsbeskatningsloven

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kaldet arbejdsløshedsforsikringsloven

Lov om en satsreguleringsprocent kaldet satsreguleringsloven

Lov om seniorydelse kaldet seniorydelsesloven

Lovgrundlaget for denne vejledning er lov nr. 283 af 25. april 2001 om fleksydelse, samt lov nr. 267 af 12. april 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Desuden bekendtgørelse om lov om fleksydelse nr. 524 af 7. juni 2001.

Vejledningen skal sammenholdes med vejledning om fleksjob og ledighedsydelse m.v., juni 2001, idet fleksydelsesordningen forudsætter visitation til fleksjob. Desuden er retssikkerhedsloven en del af lovgrundlaget, og der henvises til vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, juni 2000.

Førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked

Folketinget har den 3. april 2001 vedtaget en ny lov og en række lovændringer, der tilsammen udmønter aftalen om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked.

Førtidspensionsreformen og initiativerne i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked har til hensigt at sikre, at de personer, der har en arbejdsevne, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne på arbejdsmarkedet.

Målet er, at personer med nedsat arbejdsevne så vidt muligt opnår ustøttet beskæftigelse, fx gennem anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler, revalideringsforløb m.v.

Samtidig skal det sikres, at personer ansat i støttet beskæftigelse fx fleksjob har vilkår og rettigheder, som i videst omfang svarer til det ordinære arbejdsmarked.

Det er således ønsket, at førtidspensionsreformen skal styrke den aktivrettede indsats for at sikre personer, som ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne. Hertil kommer, at retssikkerheden i sagsbehandlingen skal styrkes.

Aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked er således udmøntet i et sammenhængende sæt af love/lovændringer på det sociale område bestående af

lov om fleksydelse

lov om ændring af lov om social pension og andre love (førtidspensionsreform)

lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Lov om fleksydelse og lov om ændring af aktivloven træder i kraft 1. juli 2001. De øvrige love i førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003.

Fleksydelsesloven

Lovens § 1

1) Bilagene med lov og bekendtgørelse udelades her.