Legislator Case Law & Legislation
C20010011560 DK

Vejledning om ændring af vejledning om dagtilbud m.v. til børn

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 2001 115 Historic

Vejledning om ændring af vejledning om dagtilbud m.v. til børn

(Integration af tosprogede småbørn)

(Til kommuner og amter m.v.)

I Socialministeriets vejledning nr. 53 af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn indsættes i kapitel 2 Formål med dagtilbud på side 19 efter 5. afsnit,1) følgende

»Socialministeriet har som opfølgning på Regeringens Integrationsudvalgs anbefaling udsendt en opfordring til kommunerne om at iværksætte en ekstra informationsindsats over for forældre til tosprogede børn for at øge antallet af tosprogede småbørn i dagtilbud

Socialministeriet har i den forbindelse udgivet en pjece, »Integration af tosprogede småbørn i dagtilbud vejen til integration i det danske samfund «, til brug for kommunalt ansatte sagsbehandlere, sundhedsplejersker og andre, som gennem deres arbejde får kontakt med forældre til tosprogede børn.

Kommunerne skal efter loven sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud m.v. til børn, men regeringen forventer, at den øgede informationsindsats vil give anledning til øget efterspørgsel af dagtilbudspladser fra forældre til tosprogede børn, således at efterspørgslen/dækningsgraden for denne gruppe forventes at stige hurtigere end stigningen i efterspørgslen/ dækningsgraden for de øvrige børn. På denne baggrund hæves bloktilskuddet til kommunerne med 20 mill. kr. på årsbasis.

Det afsatte beløb svarer til, at staten har bidraget til en ekstra stigning ud over den almindelige stigning i antallet af dagtilbud til indvandrere/efterkommere, svarende til 3-400 dagtilbudspladser, afhængig af, hvor stor en del af børnene, der vil modtage hel eller delvis økonomisk friplads.«

Ændringen træder i kraft fra den 1. juli 2001.

Socialministeriet, den 14. juni 2001

Henrik Dam Kristensen

/Kirsten à Rogvi

Vejledning 2001 115 Historic

1) Den nye tekst indsættes i kapitel 2, sidst i punktet »Sproglig udvikling «.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →