Vejledning om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

1. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter straffelovens § 70 (forvaring) ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1.

Kontrollen med varigheden af idømte forvaringsforanstaltninger føres af Rigsadvokaten, som med jævne mellemrum indhenter udtalelser om, hvorvidt en idømt foranstaltning bør opretholdes, ændres eller ophæves.

2. Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning efter straffelovens § 70 (forvaring) træffes ved rettens kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 72, stk. 2, 1. pkt. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes overfor anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten, jf. straffelovens § 72, stk. 2, 2. pkt. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan en ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse, jf. straffelovens § 72, stk. 2, 3. pkt.

3. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 105, stk. 1, at forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester. Denne særregel for fuldbyrdelse af forvaring er begrundet i, at denne institution personalemæssigt er særligt indrettet på at modtage indsatte, der har behov for psykiatrisk behandling eller bistand eller for at være på en institution med et mere specialiseret behandlingspersonale.

4. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 105, stk. 2, at justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedrørende tilladelse til udgang, overførsel til anden institution og prøveudskrivning. Bortset fra bestemmelsen om at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester er der ikke i øvrigt fundet grundlag for at medtage bestemmelser, der stiller den forvarede anderledes end fængselsdømte. På denne baggrund er de af justitsministeren fastsatte regler om fuldbyrdelse af forvaring indarbejdet i de bekendtgørelser, der i øvrigt er udstedt i medfør af straffuldbyrdelsesloven. Om behandlingen af sager om tilladelse til udgang henvises til kapitel 4-6 i udgangsbekendtgørelsen. Om behandlingen af sager om overførsel til anden institution henvises til kapitel 2 i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen.

5. Spørgsmålet om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvarede er reguleret i bekendtgørelse om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvarede, jf. nedenfor kapitel 2-3.

6. Straffuldbyrdelseslovens afsnit VI om fællesregler for fuldbyrdelse af straf m.v. indeholder en række bestemmelser, der er fælles for fuldbyrdelse af bl.a. fængselsstraffe og forvaring.

Kapitel 2

Generelt

Kapitel 2

Generelt

7. Straffuldbyrdelseslovens § 105, stk. 2, bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om bl.a. behandlingen af sager om prøveudskrivning. Den særlige forsigtighed, som under hensyn til disse indsattes farlighed bør udvises i forbindelse med fuldbyrdelse af forvaring, forudsættes at komme til udtryk ved fastsættelsen af sagsbehandlingsregler, der sikrer, at afgørelse om visse særlig væsentlige spørgsmål under fuldbyrdelsen af forvaring træffes efter en særlig omfattende og grundig sagsbehandling. Bekendtgørelsens §§ 2-4 skal sikre en sådan omfattende og grundig sagsbehandling for så vidt angår behandlingen af sager om prøveudskrivning.

Kapitel 3

Bekendtgørelse om behandling af sager om prøveudskrivning af forvarede

Kapitel 3

Bekendtgørelse om behandling af sager om prøveudskrivning af forvarede

8. Efter straffelovens § 72, stk. 2, kan institutionens ledelse over for anklagemyndigheden fremsætte anmodning om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten. Efter bekendtgørelsens § 1 skal institutionens ledelse fremsætte en sådan anmodning, når det må antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt.

9. I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 89, stk. 1, påhviler det institutionen jævnligt at tage visse væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom. Denne bestemmelse gælder, jf. § 105, stk. 1, også i forbindelse med fuldbyrdelse af forvaring. Reglerne om institutionens pligt hertil er fastsat i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, påhviler det institutionen årligt at overveje, om der skal fremsættes en anmodning over for anklagemyndigheden.

Bekendtgørelsens § 2 skal ses som et supplement til § 1. Institutionen vil således, også inden en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, have en pligt til at overveje, om der skal fremsættes en anmodning over for anklagemyndigheden, hvis det må antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt. Der gælder en tilsvarende pligt, hvis det i en periode mellem to fællesmøder må antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt.

10. For at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde mellem anklagemyndigheden og kriminalforsorgen er det i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fastsat, at en anmodning over for anklagemyndigheden som udgangspunkt fremsættes i forbindelse med det årlige møde mellem anklagemyndigheden (Rigsadvokaten) og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Efter fast praksis deltager Anstalten ved Herstedvester i disse møder.

11. For at sikre en grundig vurdering af bl.a. den indsattes farlighed er det i bekendtgørelsens § 4 fastslået, at institutionen skal indhente en erklæring fra speciallæge i psykiatri til brug for afgørelsen, om hvorvidt anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten. Er der i den pågældende institution ansat en sådan speciallæge, kan erklæringen udarbejdes af den pågældende.

12. Bekendtgørelsens § 5 fastslår, at den forvaringsdømte skal orienteres om og have lejlighed til at udtale sig om de oplysninger, der vil blive lagt til grund for institutionens afgørelse.

13. Bekendtgørelsens § 6 indebærer, at institutionen, når der træffes afgørelse om ikke at anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, skal udfærdige et notat, som bl.a. skal indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Heri ligger, at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler afgørelsen er truffet efter, og hvis afgørelsen beror på et skøn, skal det angives, hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet. Om fornødent skal det tillige angives, hvilke faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Begrundelsen kan begrænses, i det omfang hensynet til den indsattes interesse, findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser.

Det fremgår endvidere af § 6, at det notat, der skal udfærdiges, blandt andet skal indeholde oplysning om, hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte, og hvornår fristen for at indgive klage til justitsministeren udløber. Baggrunden for denne regel er navnlig, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at klage til justitsministeren skal være indgivet inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte.

14. Bekendtgørelsens § 7 indebærer, at institutionen snarest muligt skal sende sagen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den forvaringsdømte ønsker at påklage institutionens afgørelse til justitsministeren.

15. Bekendtgørelsens § 8 fastsætter i overensstemmelse med hidtidig praksis, at forvaringsdømte, der selv rejser spørgsmål om prøveudskrivning, af institutionen vejledes om de gældende regler og praksis.

16. Bekendtgørelsens § 9 fastsætter, at hvis en forvaringsdømt er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, påhviler de i §§ 1-7 nævnte forpligtelser den institution, hvorfra den forvaringsdømte er udstationeret, eller den forvaringsdømtes moderinstitution.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001

William Rentzmann

/Jakob Schiøler

Vejledning om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte