Legislator Case Law & Legislation
C20010006909 DK

Cirkulære om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningscirkulæret)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Afgørelse om udsættelse som nævnt i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, træffes af politimesteren i den politikreds, hvor den Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Indgives en ansøgning til politimesteren i tilfælde, hvor afgørelsen skal træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Inden Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, træffer afgørelse om foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende ben Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Gives der tilladelse til udsættelse, skal politimesteren, jf. § 14, stk. 2, i cirkulære om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandli Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Når udsættelsesperioden er udløbet, eller hvis tilladelsen til udsættelse er tilbagekaldt, skal den dømte indkaldes til at møde til udståelse af Kapitel 6 Kapitel 6 § 6. Gives der tilladelse til foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning, skal afgørelsen forkyndes for den dømte af den afd § 7. Har eller tillægges en ansøgning om udsættelse eller benådning opsættende virkning, skal politimesteren i den politikreds, som skal træffe afgøre § 8. Bestemmelse om udsættelse som nævnt i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, træffes af politimesteren i den politikreds, hvor s § 9. Træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, bestemmelse om, at straffuldbyrdelsen midlertidigt skal udsættes som nævnt i udsæ § 10. Udtalelse om en ansøgning om benådning afgives af politimesteren i den politikreds, hvor straffesagen er behandlet. Omfatter ansøgningen flere f § 11. Er ansøgningen altovervejende begrundet i hensynet til den dømtes helbredsforhold, sendes sagen direkte til Justitsministeriet, Direktoratet for § 12. Udtalelse om benådning på grund af den tid, der er forløbet, siden fængselsstraffen har kunnet fuldbyrdes, sendes direkte til Justitsministeriet § 13. Udtalelse om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde på grund af den dømtes helbredsforhold, afgives, hvis afgørelsen om forvandlings § 14. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 2001. Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 1. Afgørelse om udsættelse som nævnt i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, træffes af politimesteren i den politikreds, hvor den dømte bor eller opholder sig. Der kan træffes indbyrdes aftale mellem politikredsene om, at afgørelse i stedet træffes af en anden politikreds. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal i så fald underrettes herom.

Stk. 2. Er ansøgeren idømt flere fængselsstraffe, som endnu ikke er iværksat, skal ansøgningen om udsættelse behandles som om, den omfatter alle de pågældende fængselsstraffe.

Stk. 3. Vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen kan kun fastsættes efter aftale med den afdeling, hvor den dømte bor eller opholder sig.

Stk. 4. Påklages politimesterens afgørelse til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal sagen snarest muligt sendes til direktoratet sammen med en udtalelse om sagen.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 2. Indgives en ansøgning til politimesteren i tilfælde, hvor afgørelsen skal træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal politimesteren i den politikreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, snarest muligt sende ansøgningen videre til direktoratet sammen med en udtalelse om sagen.

Stk. 2. Den dømte skal, forinden sagen sendes videre, opfordres til at underskrive en erklæring om samtykke til, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til brug for sagens behandling kan indhente oplysninger om den dømte fra kriminalregisteret og fra eventuelle tidligere afsoningsinstitutioner eller myndigheder, som har ført tilsyn med den dømte.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 3. Inden Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, træffer afgørelse om foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning, indhentes en udtalelse fra politimesteren i den politikreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, samt fra den ret, i hvis kreds dommen i straffesagen er afsagt, og vedkommende statsadvokat. Er dommen i straffesagen afsagt af landsret eller Højesteret, indhentes dog alene udtalelse fra statsadvokaten.

Stk. 2. Forelæggelse af en sag om tilbagekaldelse af en foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning, sendes gennem den afdeling af kriminalforsorgen, som har ført tilsyn med den dømte.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 4. Gives der tilladelse til udsættelse, skal politimesteren, jf. § 14, stk. 2, i cirkulære om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde eller arresthus, eller Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, underrette afsoningsinstitutionen herom.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 5. Når udsættelsesperioden er udløbet, eller hvis tilladelsen til udsættelse er tilbagekaldt, skal den dømte indkaldes til at møde til udståelse af fængselsstraf i overensstemmelse med reglerne i iværksættelsesbekendtgørelsens kapitel 3 samt i kapitel 3 i cirkulære om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus.

Stk. 2. Gælder udsættelsen kun en del af fængselsstraffen (opdeling), kan politimesteren aftale med afsoningsinstitutionen, at den dømte i stedet for at modtage ny indkaldelse forsynes med strafafbrydelsesbevis med angivelse af den dato, hvor den dømte har pligt til fornyet fremmøde.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 6. Gives der tilladelse til foreløbig udsættelse med henblik på eventuel efterfølgende benådning, skal afgørelsen forkyndes for den dømte af den afdeling af kriminalforsorgen, i hvis område den dømte bor eller opholder sig. Denne afdeling afgiver endvidere den afsluttende udtalelse om forløbet af udsættelsesperioden.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 7. Har eller tillægges en ansøgning om udsættelse eller benådning opsættende virkning, skal politimesteren i den politikreds, som skal træffe afgørelse om udsættelse eller afgive udtalelse om benådning, herunder fritagelse for forvandlingsstraf for bøde, samtidig sørge for, at fuldbyrdelsen ikke bliver iværksat, så længe sagen behandles. Når der er truffet afgørelse om afsoningsinstitution, skal institutionen underrettes om udsættelsen af straffuldbyrdelsen, jf. § 14, stk. 1, i cirkulære om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus.

Stk. 2. Træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, bestemmelse om, at en ansøgning tillægges opsættende virkning, underrettes politimesteren i den kreds, hvor straffesagen er behandlet, med henblik på, at denne sørger for, at fuldbyrdelsen ikke iværksættes.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 8. Bestemmelse om udsættelse som nævnt i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, træffes af politimesteren i den politikreds, hvor straffesagen er behandlet. Begæres spørgsmålet om udsættelse indbragt for landsrettens præsident eller Højesteret, sendes sagen til retten gennem vedkommende statsadvokat eller, hvis sagen skal forelægges Højesteret, gennem rigsadvokaten.

Stk. 2. I tilfælde, hvor Den særlige Klageret bestemmer, at fuldbyrdelsen skal udsættes, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal politimesteren i den politikreds, hvor straffesagen behandles, sørge for, at fuldbyrdelsen ikke bliver iværksat, så længe sagen behandles.

Stk. 3. Træffer retten, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, bestemmelse om, fuldbyrdelsen skal udsættes, skal politimesteren i den politikreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, sørge for at fuldbyrdelsen ikke iværksættes, så længe sagen behandles.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 9. Træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, bestemmelse om, at straffuldbyrdelsen midlertidigt skal udsættes som nævnt i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 9, underrettes politimesteren i den politikreds, hvor straffesagen er behandlet, med henblik på, at denne sørger for, at fuldbyrdelsen ikke iværksættes.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 10. Udtalelse om en ansøgning om benådning afgives af politimesteren i den politikreds, hvor straffesagen er behandlet. Omfatter ansøgningen flere fængselsstraffe, og er straffesagerne behandlet i forskellige politikredse, skal der afgives en udtalelse fra hver af politikredsene.

Stk. 2. Den dømte skal opfordres til at underskrive en erklæring om samtykke til, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til brug for sagens behandling kan indhente oplysninger om den dømte fra kriminalregisteret og fra eventuelle tidligere afsoningsinstitutioner eller myndigheder, som har ført tilsyn med den dømte.

Stk. 3. Ved fremsendelse af sagen, jf. § 12, vedlægges ansøgningen og eventuelle erklæringer, politirapport, samtykkeerklæring m.v. samt straffesagens akter til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Er straffesagens akter i brug til andet formål, sendes i stedet domsudskrift og udskrift af kriminalregisteret.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 11. Er ansøgningen altovervejende begrundet i hensynet til den dømtes helbredsforhold, sendes sagen direkte til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Finder politimesteren det åbenbart, at ansøgningen skal afslås, sendes sagen ligeledes direkte til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3. I andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sendes sagen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, gennem den ret, i hvis kreds dommen i straffesagen er afsagt, og vedkommende statsadvokat. Er dommen i straffesagen afsagt af landsret eller Højesteret, sendes sagen dog alene gennem statsadvokaten.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 12. Udtalelse om benådning på grund af den tid, der er forløbet, siden fængselsstraffen har kunnet fuldbyrdes, sendes direkte til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Er den dømte nu straffet eller sigtet for et strafbart forhold, som er begået, efter at fuldbyrdelsesordre er givet, skal udtalelsen indeholde oplysninger om forholdets art og omfang, samt, hvis der er tale om en sigtelse, om, hvorvidt den pågældende over for politiet har erkendt sig skyldig i forholdet.

Stk. 3. Udtalelsen skal endvidere indeholde oplysninger om tidligere indkaldelser til udståelse af fængselsstraffen og afgørelser om udsættelse eller om benådning i tilfælde, hvor ansøgningerne fra den dømte har haft eller været tillagt opsættende virkning.

Stk. 4. Antages det i øvrigt, at den manglende iværksættelse af fængselsstraffen skyldes den dømtes forhold, skal udtalelsen indeholde oplysninger herom.

Stk. 5. § 10 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 13. Udtalelse om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde på grund af den dømtes helbredsforhold, afgives, hvis afgørelsen om forvandlingsstraf fastholdes, af politimesteren i den politikreds, hvor forvandlingsstraffen er fastsat.

Stk. 2. Sagen sendes direkte til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 3. § 10 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

§ 14. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 2001.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001

William Rentzmann

/Jakob Schiøler

Cirkulære (1 sp) 2001 69 Historic

Cirkulære om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningscirkulæret)

(Til politiet, anklagemyndigheden og domstolene samt kriminalforsorgens institutioner og afdelinger)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →