Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

Kapitel 1

Baggrund for cirkulæret

Kapitel 1

Baggrund for cirkulæret

Det er regeringens mål, at CO2-udledningen skal reduceres gennem anvendelse af vedvarende energi. I Energi 21, Regeringens energihandlingsplan 1996, er det et mål, at CO2-udledningen i år 2005 skal være reduceret med 20% i forhold til år 1988. Det langsigtede perspektiv er, at den vedvarende energis andel af energiforsyningen skal forøges til ca. 35%, svarende til en halvering af CO2-udledningen i år 2030. Det er i overensstemmelse hermed aftalt i forbindelse med elreformaftalen fra marts 1999, at 20% af elforbruget i 2003 skal kunne dækkes ved anvendelse af vedvarende energi.

Vindmøller er i dag den mest økonomiske teknologi til fremstilling af miljøvenlig elektricitet. Det er derfor forudsat, at en stor del af udbygningen med vedvarende energi vil skulle ske med vindmøller. Hovedparten af denne udbygning forventes at foregå på havet. Men der vil fortsat kunne udbygges på land, bl.a. i forbindelse med renovering af ældre vindmølleområder.

Udbygningen med vindmøller er gået stærkt i de senere år. Der er i dag installeret knap 2.400 MW, og vindmøllerne dækker nu ca. 15% af elforbruget. Vindmøllerne har samtidig gennemgået en udvikling i retning af stadig større og mere effektive møller. Det har muliggjort en bedre udnyttelse af vindenergien. Men udviklingen har også medført, at møllerne påvirker omgivelserne visuelt over stadig større afstande. En fortsat udbygning med vindmøller på land nødvendiggør derfor, at der udover hensynet til vindressourcen tages omfattende hensyn til både den landskabelige påvirkning og de kulturhistoriske interesser, herunder især kirker, kirkegårde og fortidsminder i det åbne land, og til de omboende.

Miljø- og energiministeren har for at sikre, at disse hensyn bliver varetaget, udstedt cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret fastsætter som et hovedprincip for den fortsatte vindmølleudbygning, at vindmøller, bortset fra husstandsmøller, fremover kun kan opstilles i vindmølleområder, som udpeges specifikt gennem regionplanlægningen. Amtsrådene kan dog indtil regionplanrevision 2001 dispensere til vindmøllelokalplaner uden for de specifikt udpegede områder.

Cirkulæret fastsætter desuden en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen, for så vidt angår hensynet til omgivelserne, herunder bl.a. krav om tilstrækkelig afstand mellem vindmøllegrupper og enkeltstående møller indbyrdes og om mindsteafstande mellem vindmøllegrupper og enkeltstående møller i forhold til nabobeboelse.

Cirkulæret erstatter det tidligere vindmøllecirkulære, cirkulære nr. 21 af 28. januar 1994 om planlægning for vindmøller. Cirkulæret uddyber endvidere afsnit 5.2 om vindmøller i den statslige udmelding til regionplanrevision 2001. Endelig skal cirkulæret ses i sammenhæng med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999. Efter denne bekendtgørelse skal virkningerne på miljøet vurderes (VVM) for visse projekter om opstilling af vindmøller 1) . Denne vurdering skal enten ske ved gennemførelse af et regionplantillæg eller i forbindelse med en regionplanrevision.

Kapitel 2

Generelle regler

Kapitel 2

Generelle regler

Cirkulæret fastsætter i § 2 en række generelle krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen. Bestemmelserne retter sig mod såvel den kommende regionplanlægning som de kommune- og lokalplaner, der gennemføres på grundlag af den gældende regionplanlægning, jf. cirkulærets § 4, § 5, stk. 1, og § 7, stk. 5. Bestemmelsen omfatter ikke de overgangssager, der færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. § 7, stk. 3 og stk. 4.

2.1 Landskabshensyn

Hensynet til landskabet skal prioriteres højt ved planlægningen for vindmøller. Dette hensyn varetages først og fremmest ved, at særlige naturområder og værdifulde landskaber friholdes for møller. Men også inden for det øvrige åbne land skal der tages omfattende landskabelige hensyn, således at landskaber med vindmøller ikke opfattes som "vindmøllelandskaber", hvor enkeltstående vindmøller og vindmøllegrupper mere eller mindre flyder ud i ét2) .

Opstillingsmønster

Cirkulæret fastholder i § 2, stk. 1, det tidligere udmeldte princip om, at vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper med letopfattelige geometriske opstillingsmønstre. Ved valg af opstillingsmønster skal der tages udgangspunkt i såvel det landskab, møllerne skal opstilles i, som møllernes betydelige fjernvirkning. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at moderne vindmøller har helt andre proportioner end de øvrige elementer i landskabet, og at afstanden mellem møllerne i en gruppe vil være større end afstandene mellem møllerne i ældre vindmølleparker.

Opstillingsmønsteret vil blive fastlagt gennem regionplanlægningen, når der er tale om VVM-pligtige vindmølleprojekter, men vil i øvrigt blive fastlagt i forbindelse med lokalplanlægningen.

Opstilling af enkeltstående møller er ikke udelukket, men kan komme på tale i særlige situationer, fx hvor det ud fra landskabelige hensyn ikke vil være hensigtsmæssigt at opstille mere end en enkelt vindmølle.

Husstandsmøller forudsættes altid opstillet enkeltvis. Husstandsmøller er omtalt i forbindelse med landzoneadministrationen, jf. § 6, stk. 3.

Afstand mellem vindmøllegrupper

Jf. cirkulærets § 2, stk. 2, skal nye vindmøllegrupper og enkeltstående vindmøller placeres i en sådan afstand fra eksisterende og planlagte vindmøller, at de opleves som klart adskilte og afgrænsede tekniske anlæg. Afstanden skal overholdes både på tværs af kommunegrænserne og på tværs af amtsgrænserne.

Den nødvendige afstand mellem anlæggene afhænger af en række konkrete forhold, først og fremmest af landskabets terræn og indhold af landskabs- og kulturelementer, af de nye og eksisterende møllers størrelse og af afstanden mellem møllerne inden for de enkelte grupper. Men også landskabets indhold af andre tekniske anlæg har betydning ved fastsættelsen af den nødvendige afstand.

Det er ikke samtlige eksisterende vindmøller, som skal indgå ved vurderingen af afstanden. Der kan ses bort fra ældre vindmøller, såfremt møllerne må forventes at blive taget ud af drift indenfor en kortere årrække, og amtsrådet i forbindelse med sine renoveringsovervejelser, jf. cirkulærets § 3, stk. 3, har vurderet, at de ikke vil kunne udskiftes.

Afstanden mellem anlæggene vil blive fastlagt i forbindelse med udpegningen af nye specifikke vindmølleområder gennem regionplanlægningen, jf. cirkulærets § 3, stk. 1. Men afstandskravet skal også overholdes ved udnyttelsen af eksisterende, specifikt udpegede vindmølleområder, jf. § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 5.

Efter cirkulærets § 3, stk. 5, skal den landskabelige påvirkning belyses særligt i redegørelsen til et planforslag, hvis den indbyrdes afstand mellem anlæggene er mindre end 2,5 km. De 2,5 km er således ikke en minimumsafstand. Men der bør kun gives mulighed for opstilling af vindmøllegrupper eller enkeltstående møller nærmere end 2,5 km fra andre vindmøller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Det gælder, hvad enten der er tale om vindmøllegrupper eller enkeltstående vindmøller.

Bestemmelsen hindrer ikke, at et amtsråd kan benytte større afstande end 2,5 km ved udpegningen af specifikke vindmølleområder. Bestemmelsen udelukker ej heller, at eksisterende vindmøllegrupper kan suppleres med nye møller, som kan indpasses i gruppen med hensyn til udseende og opstillingsmønster, og som i øvrigt overholder cirkulærets bestemmelser.

Hvad angår planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen, henvises der til Miljø- og Energiministeriets Vejledning om planlægning i kystområderne (1995).

2.2 Nabohensyn

Afstand til naboer

Cirkulæret har som noget nyt indført en minimumsafstand mellem vindmøller og nabobeboelse på 4 gange møllens totalhøjde jf. § 2, stk. 33) . Bestemmelsen skal forebygge, at nabobeboelse påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v.

Der er som nævnt tale om en minimumsafstand. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal derfor i det enkelte tilfælde foretage en konkret vurdering af, hvor stor en afstand, der er nødvendig for at sikre nabobeboelser mod væsentlige gener fra vindmøller. Cirkulæret er således ikke til hinder for, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan fastsætte større afstandskrav end cirkulærets, herunder fx fortsætte en hidtidig strammere praksis.

Bestemmelsen knytter sig til den endelige fastlæggelse af møllernes placering i en lokalplan, i et regionplantillæg for et VVM-pligtigt vindmølleprojekt eller i forbindelse med en landzonetilladelse. Det bør dog godtgøres, at afstandskravet vil kunne overholdes allerede ved en specifik udpegning af et nyt vindmølleområde i en regionplan, jf. cirkulærets § 3, stk. 1.

Bestemmelsen skal ses sammen med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 304 af 14. april 1991. Begge regelsæt skal overholdes. Ved nabobeboelse forstås ligesom i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse.

Redegørelse for nabogener

Der vil i nogle situationer kunne optræde væsentlige gener for nabobeboelser uden for den fastsatte minimumsafstand. Det er derfor fastsat i cirkulærets § 2, stk. 4, at der ved planlægning for vindmøller mindre end 500 m fra nabobeboelse skal redegøres særligt for omfanget af gener. Genernes omfang skal belyses i den redegørelse, som efter planloven skal ledsage et offentliggjort planforslag.

Bestemmelsen knytter sig til den endelige fastlæggelse af møllernes placering i en lokalplan eller i et regionplantillæg for et VVM-pligtigt vindmølleprojekt. Bestemmelsen vedrører derimod ikke behandlingen af landzonesager om opstilling af vindmøller, hvor hensynet til bl.a. nabobeboelser i stedet varetages af cirkulærets § 6, stk.1.

Skyggegener

Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne er vokset markant gennem de senere år i takt med, at møllerne er blevet større. Genernes omfang afhænger udover af de meteorologiske forhold, for så vidt angår sol og vind, især af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og af møllernes rotordiameter.

Generne bør ligesom støjgener vurderes i forhold til både beboelse og udendørs opholdsarealer som haver og terrasser m.v. i umiddelbar tilknytning til beboelsen4) .

Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. I Sverige er der fastsat en maksimumsanbefaling på 10 timer om året, statistisk vægtet for så vidt angår de meteorologiske forhold. I Tyskland er der fastsat en maksimumsgrænse på 30 timer om året uden hensyn til de meteorologiske forhold.

Energi- og Miljø Data har udarbejdet et Edb-program, WindPRO, Shadow, for beregning af skyggekast fra enkeltstående vindmøller og fra vindmøllegrupper. Programmet muliggør skyggekastberegninger uden hensyn til de meteorologiske forhold (Worst case) og beregninger, hvor der er er taget hensyn til sandsynligheden for skyggekast som følge af de meteorologiske forhold (Real case eller reel skyggetid).

Ved anvendelse af reel skyggetid kan der tages hensyn til, at skyggekast forekommer oftere i sommermånederne end i vintermånederne. Det anbefales derfor, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program.

Undtagelser

Husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m er jf. cirkulærets § 2, stk. 5, undtaget fra bestemmelserne i stk. 3 og 4. Endvidere gælder bestemmelserne i stk. 3 og 4 ikke for vindmølleplaceringer, der er præcist udpeget i planer, som er vedtaget før cirkulærets ikrafttræden eller vedtages i overensstemmelse med dets overgangsregler, jf. § 7, stk.3 og 4.

Der vil kun undtagelsesvis forekomme kommuneplaner og regionplaner, hvor vindmøllernes placering er udpeget præcist. Men der vil kunne forekomme detaljerede vindmøllelokalplaner, som ikke eller kun delvist er udnyttet, og som giver mulighed for opstilling af vindmøller. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at et vindmølleprojekt i overensstemmelse med en detaljeret lokalplan kan skabe uacceptable nabogener, må den derfor overveje at nedlægge et forbud efter planlovens § 14 og tilvejebringe en ny lokalplan i overensstemmelse cirkulærets § 2, stk. 3 og 4.

Kapitel 3

Regionplanlægning

Kapitel 3

Regionplanlægning

3.1 Specifikke områder

Cirkulærets § 3, stk. 1, indfører begrebet "specifikt udpeget vindmølleområde". Herved forstås, jf. bestemmelsens 2. pkt. et konkret udpeget område, hvor størrelsen er tilpasset til den planlagte vindmøllegruppe eller enkeltstående mølle. Med dette begreb introduceres det hovedprincip i cirkulæret, at vindmøller fremover skal opstilles i snævert afgrænsede områder, som udpeges konkret gennem regionplanlægningen. Begrebet er tidligere anvendt af Naturklagenævnet5) .

Bestemmelsen giver amtsrådet mulighed for at udpege områder specifikt til opstilling af vindmøllegrupper eller enkeltstående vindmøller, medens kommunalbestyrelsen som hovedregel kun kan gennemføre kommune- og lokalplaner for vindmøller inden for de specifikt udpegede områder, jf. cirkulærets § 4 og § 5, stk. 1. Tilsvarende kan der som hovedregel kun meddeles landzonetilladelse til opstilling af vindmøller inden for specifikt udpegede områder, jf. § 6, stk. 2.

Ved udpegningen af nye specifikke vindmølleområder skal de enkelte områders størrelse fastlægges ud fra det forventede maksimale antal møller og deres totalhøjde. Endvidere skal afstanden til andre vindmøller overholdes, og der skal tages omfattende hensyn til omgivelserne, jf. cirkulærets § 2, stk. 2. Derudover skal de overordnede radio- og telefonforbindelser respekteres ved udpegningen af nye specifikke vindmølleområder.

Opstilling af vindmøller kan desuden være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstationer m.v. Amtsrådet bør derfor så tidligt som muligt inddrage Forsvarsministeriet ved planlægning for vindmølleområder inden for en radius på 12 km fra et af forsvarets anlæg.

Endvidere bør anlæggenes placering i forhold til de arkæologiske interesser i de berørte områder vurderes. Det kan anbefales at inddrage de lokale arkæologiske museer, der i reglen besidder den bedste viden om disse forhold.

Endelig bør der tages hensyn til jordbrugserhvervet ved områdeudpegningen, og det bør overvejes, om der ud fra sikkerhedsmæssige hensyn også bør fastsættes mindsteafstande i forhold til overordnede veje.

Der kan under planlægningsprocessen rettes henvendelse til den netvirksomhed, som skal sørge for vindmøllernes tilslutning til elnettet, med henblik på en økonomisk optimal tilslutning.

Bestemmelsen indeholder ikke en pligt for amtsrådet til udpege nye specifikke vindmølleområder. Men det kan anbefales, at der gennemføres en overordnet planlægning for egnede reservationer til VVM-pligtige vindmølleprojekter i hele amtet, således at der er et planlægningsgrundlag for de opfølgende og mere detaljerede VVM-regionplantillæg. Gennem denne planlægning kan det sikres, at egnede områder til opstilling af fx møller på over 80 m friholdes for anlæg, der kan hindre en senere opstilling af større møller.

3.2 Møllernes højde

Den detaljerede planlægning for møllernes antal, placering og udseende m.v. inden for et specifikt vindmølleområde gennemføres normalt i forbindelse med lokalplanlægningen. Vindmøllernes højde har imidlertid afgørende betydning for møllernes fjernvirkning og den landskabelige påvirkning og dermed for vurderingen af de indbyrdes afstande mellem specifikke vindmølleområder. Det er derfor fastsat i cirkulærets § 3, stk. 2, at møllernes største totalhøjde skal fastsættes i regionplanretningslinierne for specifikke vindmølleområder.

Der skal således også ved en eventuel overordnet planlægning for egnede reservationer til VVM-pligtige vindmølleprojekter fastsættes en øvre grænse for møllernes højde i de enkelte områder. Amtsrådet må her være særlig opmærksom på, at det danske småskalalandskab er følsomt overfor meget store vindmøller. Endvidere må amtsrådet være opmærksom på reglerne for afmærkning af høje vindmøller af hensyn til flysikkerheden6) .

Det anbefales, at der fastsættes supplerende retningslinier til sikring af et harmonisk forhold mellem vindmøllernes navhøjde og rotordiameter. Fx vil et forhold på 1:1 med en mulig afvigelse på indtil 10% normalt sikre et harmonisk forhold, hvis retningslinierne tillige fastlægger, at møllerne inden for de enkelte grupper skal have samme rotordiameter og opstilles på linie med samme indbyrdes afstand, og at møllernes nav skal ligge på linie, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linier i terrænet.

3.3 Renovering af vindmølleområder

Bestemmelsen i cirkulærets § 3, stk. 3 pålægger amtsrådet at vurdere mulighederne for at renovere eksisterede vindmølleområder gennem regionplanlægningen.

Denne vurdering bør omfatte alle områder med eksisterende vindmøller. Men hovedvægten bør lægges på at vurdere de områder, hvor der er væsentlige landskabelige og vindenergimæssige fordele ved en renovering.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om tilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001. Der er med denne bekendtgørelse bl.a. etableret en udskiftningsordning for visse ældre vindmøller7) . vii

Renovering af specifikke områder

Der er gennem den hidtidige planlægning, herunder også kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. udpeget et betydeligt antal nærmere afgrænsede områder til vindmøllegrupper, som er udbygget med ældre møller. Amtsrådet bør vurdere, om disse områder lever op til kravene til specifikt udpegede vindmølleområder efter cirkulærets § 3, stk. 1, 2. pkt. og i givet fald vurdere,

· om områderne er udbygget med møller, som kan udskiftes til nye og mere effektive møller i overensstemmelse med cirkulæret, eller

· om områderne som følge af de skærpede cirkulærekrav ikke bør udpeges specifikt til opstilling af vindmøller i den videre planlægning.

Amtsrådet bør på den baggrund optage retningslinier i regionplanen for de områder, som ønskes videreført som specifikt udpegede vindmølleområder, og herunder angive, hvorvidt de eksisterende møller kan udskiftes til større og mere effektive møller. Retningslinierne bør endvidere angive det forventede antal møller og deres største totalhøjde inden for de enkelte områder.

Derudover bør regionplanretningslinierne for de eventuelle områder, som ikke kan udpeges specifikt på grund af de skærpede cirkulærekrav, præcisere, at områderne ikke fremover vil kunne benyttes til opstilling af vindmøller.

Renovering af øvrige områder

Eksisterende vindmøller udenfor de ovenfor nævnte vindmølleområder vil, bortset fra husstandsmøller, som hovedregel kun kunne udskiftes, hvis det pågældende område udpeges specifikt til vindmøller gennem regionplanlægningen i overensstemmelse med cirkulæret.

De øvrige vindmøller vil dog kunne forblive i drift, indtil mølleejerne beslutter at fjerne dem, fx i forbindelse med investering i en ny mølle indenfor et specifikt vindmølleområde som led i den netop etablerede udskiftningsordning for ældre vindmøller.

Bestemmelsen indeholder således ikke en pligt til at gennemføre en egentlig planlægning for sanering af eksisterende vindmøller udenfor de specifikt udpegede vindmølleområder. Men amtsrådet kan tilkendegive sine renoveringsovervejelser i regionplanens redegørelsesdel og herunder fx oplyse hvilke møller, der vil kunne komme ind under udskiftningsordningen, ligesom amtsrådet kan gå i dialog med kommuner og vindmølleejere med henblik på at forberede eventuelle udskiftningsprojekter.

Amtsrådet må i den sammenhæng være opmærksom på, at planloven ikke muliggør, at et specifikt udpeget vindmølleområde kan forbeholdes til eventuelle erstatningsmøller, ligesom opstilling af en mølle i et specifikt område ikke med hjemmel i planloven kan gøres betinget af, at en eksisterende mølle uden for området fjernes.

3.4 Redegørelse for møllernes påvirkning af omgivelserne

I cirkulærets § 3, stk. 4, skærpes kravene til indholdet af den redegørelse, som efter planloven skal ledsage forslag til regionplaner og regionplantillæg, svarende til de hensyn cirkulæret skal varetage.

Bestemmelsen skal sikre, at offentligheden sammen med planforslaget bliver orienteret om de forhold, amtsrådet har lagt til grund for sin afvejning af de energimæssige hensyn overfor hensynene til landskabsinteresserne, de kulturhistoriske interesser og de omboende.

Der stilles ikke et generelt krav om, at der på regionplanniveau skal redegøres for vindmøllernes visuelle påvirkning af omgivelserne, da vurderingen af den visuelle påvirkning bør ske i forbindelse med detailplanlægningen. Men har amtsrådet fundet det hensigtsmæssigt at give regionplanlægningen et højt detaljeringsniveau, bør der også redegøres for den visuelle påvirkning på dette niveau. Er der tale om et VVM-pligtigt vindmølleprojekt, vil der altid skulle redegøres for projektets visuelle påvirkning af omgivelserne på regionplanniveau.

3.5 Mindre afstand end 2,5 km

I cirkulærets § 3, stk. 5, stilles der særlige krav til redegørelsen for den landskabelige påvirkning, når der fremlægges et planforslag med vindmøller nærmere end 2,5 km fra andre møller. Redegørelsen skal herunder oplyse, hvorfor amtsrådet har vurderet, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét vil være ubetænkelig.

Det kan fx være tilfældet, når der er tale om eksisterende husstandsmøller eller ældre møller, som ikke kan forventes udskiftet, men påregnes nedtaget inden for en kortere årrække. Eller det kan være tilfældet, hvis bevoksning og topografiske forhold m.v. sammen med de eksisterende og foreslåede møllestørrelser gør, at anlæggene landskabeligt ikke opfattes samtidig. Men mindre afstand kan også komme på tale ved planlægning for mere end én vindmøllegruppe, hvis anlæggene fx placeres i tilknytning til andre, større tekniske anlæg.

Kapitel 4

Kommuneplanlægning

Kapitel 4

Kommuneplanlægning

Bestemmelsen i cirkulærets § 4 understreger et hovedprincip i cirkulæret, om at der ikke kan udpeges nye specifikke vindmølleområder i kommuneplanlægningen, med mindre området også er udpeget til vindmøller i regionplanen. Det kan enten være et område, der er en udpeget i regionplanen efter cirkulærets bestemmelser eller en udpegning fra før cirkulæret trådte i kraft, som opfylder kriterierne for en specifik udpegning, jf. cirkulærets § 3, stk. 1, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsen vil dog kunne gennemføre visse, mindre ændringer af kommuneplanen, selv om det ikke sker inden for et specifikt udpeget vindmølleområde i en regionplan. Det kan ske i følgende tilfælde

· Udpegning af et specifikt vindmølleområde, hvor amtsrådet har meddelt dispensation til en lokalplan efter cirkulærets § 7, stk. 5.

· Ændring af retningslinier for vindmøllers placering og størrelse m.v. inden for et område, der i den gældende kommuneplan er udpeget specifikt til vindmøller, hvis det muliggør en bedre udnyttelse af vindenergien i overensstemmelse med de nye cirkulærebestemmelser.

· Ændring af et område, der i den gældende kommuneplan er udpeget specifikt til vindmøller, hvis regionplanen er ændret efter kommuneplanens gennemførelse, således at der er opstået strid mellem regionplanen og kommuneplanen. Kommuneplanen kan i denne situation ændres, således at der tilvejebringes overensstemmelse mellem kommuneplan og regionplan.

· Ændring af et område, der i den gældende kommuneplan er udpeget specifikt til vindmøller, hvis området ikke kan udnyttes som forudsat på grund af cirkulærets skærpede bestemmelser.

Det er jf. planlovens § 11, stk. 2, forudsat, at kommuneplanlægningen ikke må stride mod regionplanlægningen. Det kan få betydning for de ovenfor nævnte eventuelle ændringer af kommuneplanen. Begrebet "regionplanlægning" omfatter såvel den gældende regionplan som amtsrådets eventuelle beslutning om at ændre planen, hvis beslutningen er meddelt efter reglerne i samlebekendtgørelsens § 2.

En kommuneplan, som ikke er i overensstemmelse med den gældende regionplan skal bringes i overensstemmelse hermed ved førstkommende kommuneplanrevision eller i forbindelse med offentliggørelsen af en strategi for kommuneplanlægningen efter planlovens §§ 23 a, 23 c og 23 e. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse udtage de eventuelle kommunalt udpegede specifikke vindmølleområder, som ikke er optaget i regionplanen.

Kapitel 5

Lokalplanlægning

Kapitel 5

Lokalplanlægning

5.1 Grundlag for lokalplanlægningen

Bestemmelsen i cirkulærets § 5, stk. 1, svarer til bestemmelsen i § 4 om grundlaget for kommuneplanlægningen. Bestemmelsen understreger, at det som hovedregel er en forudsætning for lokalplanlægningen, at området er udpeget specifikt til vindmøller i en regionplan.

Bestemmelsen giver dog mulighed for, at der også kan gennemføres en lokalplanlægning for vindmøller på baggrund af en specifik udpegning i en kommuneplan, der er vedtaget før cirkulærets ikrafttræden, eller som færdiggøres efter cirkulærets ikrafttræden, jf. § 7, stk. 3. Det er imidlertid efter planlovens § 13 en forudsætning, at lokalplanlægningen ikke må stride mod regionplanlægningen. Det kan få betydning, hvis fx regionplanlægningen er ændret, således at et specifikt vindmølleområde er taget ud, siden kommuneplanen blev vedtaget.

5.2 Vindmøllers omfang og placering

Cirkulæret skærper i § 5, stk. 2, planlovens krav til indholdet af lokalplanlægningen. En lokalplan for vindmøller skal således indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde og udseende.

Kravet om, at lokalplanen skal angive både den største og den mindste totalhøjde, har to formål. Dels skal det af hensyn til omgivelserne sikre en vis harmoni møllerne imellem i en vindmøllegruppe, dels skal det sikre, at vindenergien i det pågældende område udnyttes bedst muligt.

Lokalplanbestemmelserne skal desuden indeholde egentlige krav til møllernes udseende. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at optage bestemmelser om fx, at møllerne skal være ens.

Det bør overvejes at give lokalplanen bonusvirkning, således at der ikke skal gennemføres en efterfølgende landzonesagsbehandling af de enkelte vindmøller. Ved ændring af planloven, jf. lov nr. 368 af 2. juni 1999, er der i § 15, stk. 4, givet mulighed for, at der kan knyttes betingelser til en bonuslokalplan svarende til de vilkår, der tidligere typisk blev fastsat i en landzonetilladelse. Det kan fx være bestemmelser om, at møllerne skal fjernes, hvis de har været ude af drift i ét år.

5.3 Redegørelse for den visuelle påvirkning

Cirkulærets § 5, stk. 3 og 4, skal ses i sammenhæng med § 3, stk. 4. Bestemmelserne fastsætter, at der skal redegøres for vindmøllernes visuelle påvirkning af omgivelserne i forbindelse med den detaljerede planlægning.

Kravet til redegørelsen for den visuelle påvirkning er således knyttet til lokalplanlægningen, med mindre der er tale om et VVM-pligtigt vindmølleprojekt, hvor kravet er knyttet til regionplanlægningen. Det svarer til princippet i planlovens § 16, stk. 5.

Kapitel 6

Landzonetilladelse

Kapitel 6

Landzonetilladelse

6.1 Hensyn til naboer og landskab m.v.

Bestemmelsen i cirkulærets § 6, stk. 1, tillægger de "bløde hensyn" en særlig vægt i den afvejning, som landzonemyndigheden skal foretage ved behandlingen af landzonesager om opstilling af vindmøller. Bestemmelsen gælder, uanset om der er gennemført en forudgående planlægning eller ej. Men bestemmelsen har især betydning i de sager, hvor opstilling af vindmøller kan ske uden forudgående planlægning, det vil sige i sager om opstilling af husstandsvindmøller og i de overgangssager, hvor en ansøgning kan færdigbehandles efter reglerne i cirkulærets § 7, stk. 4.

Bestemmelsen har desuden betydning i sager, hvor en landzoneansøgning behandles på baggrund af en specifik udpegning i en region- eller kommuneplan, selvom det må forudsættes, at der allerede ved udpegningen af området er taget hensyn til de nævnte interesser. Det gælder tilsvarende i de helt særlige sager om fx genopførelse efter hændelig undergang jf. § 6, stk. 4.

Bestemmelsen vil derimod ikke have samme betydning, når landzonesagen kan behandles på baggrund af en præcis placering, der er fastlagt i en lokalplan uden bonusvirkning.

6.2 Specifikke områder

Ved landzonesagsbehandling af vindmølleansøgninger får omboende og de i øvrigt berørte ikke mulighed for at udtale sig, før landzonemyndigheden træffer beslutning. Cirkulærets § 6, stk. 2, fastsætter derfor, at en ansøgning om landzonetilladelse normalt kun kan behandles på baggrund af en specifik udpegning i en regionplan eller en kommuneplan eller på grundlag af en lokalplan.

Vindmøllecirkulærets § 6, stk. 2, er en bindende forskrift for landzonemyndighedens administration af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller. Landzonemyndigheden skal derfor meddele afslag på en ansøgning, hvis betingelserne i § 6, stk. 2, ikke er opfyldt, og der ikke foreligger en særlig begrundelse for at meddele en tilladelse uden en forudgående planlægning, jf. cirkulærets § 6, stk. 4.

Baggrunden for kravet om forudgående planlægning er bl.a., at opstilling af vindmøller medfører en stor påvirkning af omgivelserne. Det er derfor rimeligt at give ikke mindst borgerne i området bedre mulighed for at udtale sig om det hensigtsmæssige i en påtænkt opstilling af vindmøller. Endvidere er der behov for at sikre, at der gennem regionplanlægningen foretages en samlet planlægningsmæssig afvejning af, hvor det er hensigtsmæssigt at opstille vindmøller.

Ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller, der er i overensstemmelse med en plan, eller som er omfattet af en af undtagelserne fra plankravet, behandles efter planlovens almindelige bestemmelser under hensyn til cirkulærets § 6, stk. 1.

Ved ansøgninger om landzonetilladelse til opstilling af en vindmølle i et område, der ikke er omfattet af en vindmølleplan, bør amtet vurdere, om landzoneansøgningen ud fra planlægningsmæssige overvejelser giver anledning til at udarbejde og offentliggøre et forslag til et regionplantillæg, der kan muliggøre projektet. Resultatet af denne vurdering bør fremgå af begrundelsen for afgørelsen.

6.3 Husstandsmøller

Husstandsmøller er mindre, enkeltstående møller, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Begrebet "umiddelbar tilknytning" er tidligere anvendt af Naturklagenævnet8) .

Husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m påvirker ikke omgivelserne på samme måde som de egentlige vindmøller. De er derfor undtaget fra nogle af cirkulærets bestemmelser, nemlig krav om opstilling i grupper og krav om afstande i forhold til nabobeboelse, ligesom de, jf. cirkulærets § 6, stk. 3, er undtaget fra kravet om, at landzonetilladelse kun kan meddeles på grundlag af en forudgående planlægning.

Ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle skal således behandles på baggrund af en konkret vurdering af de stedlige forhold ud fra de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage. Men husstandsmøller er ligesom de større vindmøller omfattet af kravet om størst mulig hensyntagen til omgivelserne, jf. cirkulærets § 6, stk. 1.

6.4 Havari

Der er i cirkulærets § 6, stk. 4, indsat en bestemmelse, der giver landzonemyndigheden mulighed for undtagelsesvist at meddele tilladelse, hvis der foreligger en særlig begrundelse for at tillade en vindmølleopstilling, selvom der ikke foreligger en planlægning som forudsat i § 6 stk. 2.

Bestemmelsen er især tænkt anvendt i de tilfælde, hvor der er tale om en vindmølles hændelige undergang ved fx havari, brand eller lynnedslag, og hvor mølleejeren har en særlig forventning om at kunne få tilladelse til at opstille en ny vindmølle mage til den oprindelige og på det samme sted som denne. Hvis mølleejeren derimod ønsker at opstille den nye vindmølle på et andet sted eller at opstille en større vindmølle, vil der skulle gennemføres en forudgående planlægning, medmindre opstillingen er i overensstemmelse med en gældende plan.

Kapitel 7

Overgangsregler og dispensation

Kapitel 7

Overgangsregler og dispensation

7.1 Overgangsregler

Der er indsat særlige overgangsregler i cirkulærets § 7, stk. 3 og stk. 4. Efter stk. 3 kan forslag til planer, der er offentliggjort før den 1. juli 1999 færdiggøres efter de hidtil gældende regler. Der er derimod ikke tilstrækkeligt, at der fx er indkaldt idéer og forslag, eller at en kommunalbestyrelse har vedtaget, men ikke offentliggjort et forslag før den 1. juli.

Efter stk. 4 færdigbehandles landzoneansøgninger, der er indgivet til landzonemyndigheden inden cirkulærets ikrafttræden, uden at der behøver at foreligge en udpegning i en plan som forudsat i cirkulærets § 6, stk. 2. Reglerne i § 2 om fx mindste afstand til naboer gælder ikke ved behandlingen af disse overgangssager. Derimod gælder bestemmelsen i § 6, stk. 1, om at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget m.m.

Ved vurderingen af, om ansøgningerne er indgivet til landzonemyndigheden inden cirkulærets ikrafttræden, kan der regnes fra modtagelsen i kommunen, da det er normal praksis, at ansøgninger om landzonetilladelser sendes til kommunerne, som derpå videresender dem til landzonemyndigheden med en udtalelse om, hvorvidt det ansøgte kan anbefales.

7.2 Dispensation

Efter cirkulærets § 7, stk. 5, kan amtsrådet efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i et vist omfang dispensere fra kravet i § 5, stk. 1, om at der kun må lokalplanlægges inden for områder, der er specifikt udpeget i en regionplan eller en kommuneplan. Det muliggør, at projekter, der ud fra de overordnede hensyn til landskab m.v. er ubetænkelige, kan gennemføres uden at skulle afvente en ny regionplanlægning. Bestemmelsen kan også anvendes, når der fx er udarbejdet et forslag til en ny og mere præcis regionplan eller et regionplantillæg. Det er dog bl.a. en forudsætning, at projektet ikke strider mod den gældende regionplan eller regionplanlægningen i øvrigt.

Det bemærkes, at der også forudsættes dispensation fra amtsrådet til gennemførelse af vindmøllelokalplaner i byzone, fx i industriområder eller på havnearealer, hvis området ikke er specifikt udpeget til vindmøller i regionplanen eller kommuneplanen.

Bestemmelsen kan ikke anvendes efter den endelige vedtagelse af regionplanrevision 2001, eller hvis der tidligere er gennemført et samlet regionplantillæg for opstilling af vindmøller i hele amtet i overensstemmelse med cirkulæret.

Miljø- og Energiministeriet, den 7. marts 2001

Svend Auken

/Susanne Herfelt

Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

Denne vejledning knytter sig til cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (vindmøllecirkulæret). Vejledningen uddyber baggrunden for cirkulæret og præciserer de hensyn til omgivelserne, som skal varetages gennem planlægningen og landzoneadministrationen for vindmøller.

1) Jf. bilag 1 til samlebekendtgørelsen er der VVM-pligt for vindmøller med over 80 m totalhøjde og for grupper af vindmøller med flere end 3 møller. Jf. bekendtgørelsens bilag 2 og bilag 3 kan der være VVM-pligt for vindmølleanlæg under disse grænseværdier, hvis det på grundlag af kriterierne i bilag 3 vurderes, at anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet, fx som følge af kumulation med andre vindmøller eller den miljømæssige sårbarhed i de berørte geografiske områder.

2) I Miljø- og Energiministeriets publikation Opstilling af store vindmøller i det åbne land (1996) gives der en række eksempler på, hvordan de landskabelige hensyn bør varetages ved planlægning for vindmøller.

3) Ved vindmøllers totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle.

4) Det fremgår ikke nærmere af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, hvad der forstås ved udendørs opholdsarealer. Men der er fast praksis for alene at medtage terrasser og lignende bygningsnære arealer.

5) Naturklagenævnets afgørelse af 16. juni 1997 (j.nr. 97/31/300-0013).

6) Vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og derover skal jf. lov om luftfart anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Vindmøller med totalhøjder fra 100 meter indtil 150 meter skal afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Vindmøller med totalhøjder på 150 meter og derover skal altid afmærkes.

7) Nedtagning af en vindmølle på under 100 kW berettiger til en erstatningskapacitet på 3 gange den nedtagne effekt i forbindelse med opførelse af en ny vindmølle. Vindmøller med en effekt på 100 - 150 kW, der er opstillet maksimalt 2,5 km fra en mølle på under 100 kW, som har opnået skrotningsbevis, berettiger til den dobbelte erstatningskapacitet som den nedtagne effekt. Erstatningskapaciteten afregnes med 60 øre/kWh inden for en ramme på 12.000 fuldlasttimer. Erstatningskapacitet, som ikke er udnyttet inden 1. januar 2004, bortfalder.

8) Naturklagenævnets afgørelser af henholdsvis 10. april 1995 (j.nr. 31/350-0093), 31. juli 1995 (j.nr. 31/700-0148) og 22. november 1995 (j.nr. 31/700-0141)