Vejledning til bekendtgørelse om dagpenge under ferie

Kapitel 1

Grundlæggende betingelser for udbetaling

Kapitel 1

Grundlæggende betingelser for udbetaling

Til § 2, stk. 1, nr. 1

Lønmodtagere og ledige

Man er lønmodtager, når man er i et ansættelsesforhold. Man er også lønmodtager, når man er

1) i jobtræning, eller

2) i et ansættelsesforhold og får supplerende dagpenge.

Hvis man arbejder på nedsat tid uden ret til supplerende dagpenge, fx fordi retten til supplerende dagpenge er bortfaldet efter § 60, stk. 1, i loven eller på grund af manglende frigørelsesattest, kan man have ret til dagpenge under ferie. Det er dog et krav, at man ville have ret til dagpenge, hvis man var fuldt ledig de pågældende dage. Det samme gælder, hvis man er deltidsforsikret, og hvis retten til supplerende dagpenge er bortfaldet efter lovens § 73, stk. 2.

Man er som udgangspunkt ledig, når man ikke arbejder og er tilmeldt AF som fuldt ledig. I visse tilfælde skal man dog ikke være tilmeldt AF. Se § 5.

Løsarbejdere anses som ledige imellem to beskæftigelsesperioder.

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun få udbetalt dagpenge under ferie, når det selvstændige arbejde er ophørt mere end midlertidigt, jf. lovens § 57, stk. 3. Det gælder også, hvis man er kombinationsforsikret, eller hvis man driver virksomheden med etableringsydelse.

Til § 2, stk. 1, nr. 2 og stk. 2

Rådighed før ferien

Ifølge ferieloven starter ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er man på dette tidspunkt syg, frihedsberøvet eller omfattet af konflikt, står man ikke til rådighed før ferien. Man har derfor ikke ret til dagpenge under ferie.

Der stilles ikke krav om, at man står til rådighed under ferien. Se vejledningen til § 3, stk. 1.

Hvis man er under uddannelse uden at have ret til dagpenge efter lovens § 62 a, har man ikke ret til dagpenge under ferie. Se dog vejledningen til § 7 og nedenfor.

Hvis man i sin ferie deltager i visse aktiviteter, kan man dog få dagpenge under ferie, selv om man ikke har ret til dagpenge efter lovens § 62 a. Aktiviteten må ikke på forhånd være af længere varighed end ferieperioden. Det kan fx være et forløb på en højskole eller en daghøjskole e.l. Det er et krav, at forløbet ikke er begyndt ved feriens start.

Hvis man deltager i en uddannelse, som er lønnet, og ansættelsen kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan der udbetales dagpenge under ferie. Se direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Man vil ikke kunne få dagpenge under ferie i de første 5 uger af en længerevarende uddannelse. Heller ikke selvom man ikke er begyndt på uddannelsen ved feriens start.

Sanktioner pålagt før ferien

Om sanktionen mv. pålagt før og under ferie, se nedenfor til § 3, stk. 1.

Karantæner

En karantæne, som skyldes andet end selvforskyldt ledighed - fx en effektiv karantæne efter lovens § 87, stk. 1 og 2 - betyder ikke noget for retten til udbetaling af dagpenge under ferie.

Mindsteudbetalingsreglen

I direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge er der fastsat særlige regler om mindsteudbetaling af dagpenge. Disse regler gælder ikke ved udbetaling af dagpenge under ferie.

Overskydende timer

Man kan få dagpenge under ferie, selv om man ikke har afviklet overskydende timer. Se direktoratets bekendtgørelse om overskydende timer.

Til § 2, stk. 1, nr. 3

Ophold i Danmark før ferien

Opholder man sig i udlandet, umiddelbart før ferien begynder, kan man ikke få dagpenge under ferie. Det gælder, uanset om man har bopæl i Danmark. Se dog § 4. Hvis ferien fx begynder en mandag, kan man dog rejse ud af landet efter normal arbejdstids ophør om fredagen eller i weekenden.

Til § 3, stk. 1

Kapitel 2

Til § 8, stk. 3

Kapitel 2

Til § 8, stk. 3

Optjeningsgrundlaget

Ydelser fra a-kassen

De ydelser, der indgår i optjeningsgrundlaget er

1) dagpenge, herunder dagpenge under ferie,

2) orlovsydelse,

3) etableringsydelse,

4) uddannelsesgodtgørelse,

5) kursusgodtgørelse,

6) overgangsydelse,

7) praktikydelse,

8) aktivitetsydelse, og

9) VEU-godtgørelse.

Tilbagebetalte efterlønsbidrag, præmien efter lovens § 74 k eller udbetaling af renter er ikke ydelser som giver ret til dagpenge under ferie.

Ydelserne skal være indkomstbeskattede i optjeningsåret (kalenderåret). Se dog § 9, stk. 5.

Til § 8, stk. 4

Syge- og barselsdagpenge

Dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som man har fået udbetalt fra en kommune eller via sin arbejdsgiver, indgår i optjeningsgrundlaget. Beløbet skal være indkomstbeskattet i optjeningsåret. Der må ikke i samme periode være optjent ret til feriegodtgørelse eller løn på baggrund af den normale løn.

Hvis man under sygdom optjener ret til ferie med feriegodtgørelse hos sin arbejdsgiver i henhold til § 25 i ferieloven, har man heller ikke ret til feriedage med dagpenge på grundlag af sygedagpenge fra samme periode.

Hvis man under barsel har fået halv løn fra sin arbejdsgiver og samtidig har fået dagpenge fra kommunen, kan man kun få ret til feriedage med dagpenge, hvis man på grund af fratræden ikke opnår ret til ferie med løn beregnet ud fra den normale løn.

Til § 8, stk. 5

Andre ydelser

Støtte til voksenuddannelse (VUS) kan indgå i optjeningsgrundlaget, hvis man selv (eller eventuelt ens egen selvstændige virksomhed) har fået støtten.

Støtte i henhold til § 133 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats kan indgå i optjeningsgrundlaget. Støtten gives af AF til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationer.

Er støtten udbetalt til ens arbejdsgiver, kan beløbet ikke indgå i optjeningsgrundlaget.

Tilsvarende gælder støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Kursusgodtgørelse efter lov om søfartsuddannelser kan indgå i optjeningsgrundlaget. Kursusgodtgørelsen gives til kursister, der deltager i kurser på søfartsskoler. Søfartsstyrelsen administrerer og udbetaler kursusgodtgørelsen efter de samme regler, som gælder for kursusgodtgørelse til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

Til § 9

Beregningsmetoden

På grund af beregningsmetoden kan det ske, at man beregner et antal feriedage med dagpenge på over 25 dage.

Man har dog aldrig ret til mere end 25 feriedage med dagpenge.

Omvendt kan det også ske, at man ikke optjener ret til 25 feriedage med dagpenge. Det vil fx være tilfældet, hvis man ikke har fået den maksimale dagpengesats i hele optjeningsåret.

Til § 9, stk. 1

De ydelser, der er nævnt i § 8, indgår i optjeningsgrundlaget for et optjeningsår. ATP-bidrag og den særlige pensionsopsparing indgår ikke i optjeningsgrundlaget.

Kun de beløb, der er indkomstbeskattede i optjeningsåret, indgår i optjeningsgrundlaget. Se dog § 9, stk. 5.

Ydelser, der udbetales efter et optjeningsårs udløb, medregnes som hovedregel ikke. Hvis man over for a-kassen dokumenterer, at beløbet er tilbageført til beskatning i optjeningsåret, kan beløbet dog medregnes.

Har man i optjeningsåret fået ydelser fra mere end én a-kasse, opgør og beregner hver a-kasse antallet af feriedage med dagpenge på grundlag af de udbetalte beløb.

Til § 9, stk. 2 og 3

Det beløb, som i alt er udbetalt i optjeningsåret, jf. § 8 og § 9, stk. 1, skal i en samlet beregning divideres med den beregnede (individuelle) sats, som a-kassen senest har brugt ved udbetaling af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse i optjeningsåret.

Hvis der ikke er udbetalt med en sådan beregnet sats i optjeningsåret, divideres beløbet med dimittendsatsen pr. 31. december i optjeningsåret. Der skelnes mellem fuldtids- og deltidsforsikrede.

Til § 9, stk. 4

Beregningen af antal feriedage med ret til dagpenge er baseret på, at når man har fået udbetalt ydelser, der svarer til maksimale dagpenge i 52 uger i et optjeningsår, skal man have ret til 25 feriedage med dagpenge.

Hvis man er medlem af en a-kasse for lønmodtagere, skal man indbetale til ATP og den særlige pensionsopsparing. For at sikre at man trods dette fradrag kan optjene ret til 25 feriedage med dagpenge, er omregningsfaktoren for lønmodtagere sat til 0,0968.

Hvis man er medlem af en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende, indbetaler man ikke til ATP eller til den særlige pensionsopsparing. Omregningsfaktoren er derfor sat til 0,0962 for selvstændige.

Til § 9, stk. 5

Man kan ikke få tilbageført perioden omkring et årsskifte, når perioderne sædvanligvis bliver udbetalt i det efterfølgende kalenderår.

Til §§ 10 og 11

Opgørelse og beregning af feriedage med dagpenge for dimittender

§ 3, stk. 1, giver den overordnede ramme for, hvilke betingelser der skal være opfyldt under ferien, for at man kan få dagpenge under ferie. Betingelserne er som udgangspunkt de samme, som skal være opfyldt, for at man kan få dagpenge under ledighed.

Til § 2, stk. 1, nr. 2 og § 3, stk. 1

Rådighed

Man skal stå til rådighed før ferien. Man skal ikke stå til rådighed under ferien. Dermed menes, at man ikke har pligt til at opholde sig i Danmark eller til at søge arbejde under ferien. Har man givet AF besked om afholdelse af ferie før ferien, kan AF ikke efterfølgende formidle arbejde eller indkalde til samtale under ferien.

Sanktioner mv. pålagt før og under ferie

Konsekvenserne for ret til dagpenge under ferie afhænger af, om sanktionerne mv. er pålagt før eller under ferien.

Man kan aldrig efterfølgende få udbetalt dagpenge under ferie, hvis man ikke opfyldte betingelserne for ret til ydelsen, da ferien blev holdt. Hvis der er forudbetalt dagpenge under ferie, kan der eventuelt være et grundlag for at kræve beløbet betalt tilbage.

Nedenfor beskrives retten til dagpenge i de forskellige situationer, der kan opstå før og under ferien, når man ikke har givet AF besked om ferien.

A) Før ferien

1) Udeblivelser fra samtaler mv., som a-kassen eller AF har indkaldt til.

Hvis man ikke kan få dagpenge, så længe man er udeblevet fra en samtale mv., som a-kassen eller AF har indkaldt til, opfylder man ikke betingelsen om at stå til rådighed i § 2, stk. 1, nr. 2. Man kan få dagpenge under ferie fra det tidspunkt, hvor man igen står til rådighed.

Hvis a-kassen efter reglerne herom kan efterbetale dagpenge, mister man ikke retten til dagpenge under ferie fx ved udeblivelse fra temamøder før feriens start.

2) Effektive karantæner

En effektiv karantæne udelukker ikke selve retten til dagpenge under ferie efter § 2, stk. 1, nr. 2 eller § 3, stk. 1. Men der kan ikke udbetales ydelser - herunder dagpenge under ferie - under en effektiv karantæne efter bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. Karantænen vil derimod i denne situation blive afviklet, og man kan derfor først få udbetalt dagpenge under ferie fra det tidspunkt, hvor man har afviklet den effektive karantæne.

Effektive karantæner forældes efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis dagpenge under ferie er udbetalt før ferien, kan der eventuelt være grundlag for at kræve beløbet betalt tilbage, jf. § 86, stk. 2 i loven.

Hvis a-kassen ikke kan kræve beløbet betalt tilbage, vil en effektiv karantæne stå og »vente« til efter ferien.

Hvis beløbet kan kræves betalt tilbage, vil den effektive karantæne blive afviklet i ferien.

3) Mistet dagpengeret

Hvis man før ferien mister retten til dagpenge som følge af selvforskyldt ledighed, opfylder man ikke betingelsen for ret til dagpenge under ferie efter § 3, stk. 1. Man kan derfor ikke få udbetalt dagpenge under ferie.

B) Under ferien

1) Udeblivelser fra samtaler mv., som a-kassen eller AF har indkaldt til.

Der skal ikke ske midlertidig udelukkelse for ret til dagpenge under ferie i forbindelse med udeblivelser fra samtaler mv., som a-kassen eller AF har indkaldt til. Det skyldes, at man ikke skal stå til rådighed under ferie. Se § 3, stk. 1.

2) Effektive karantæner

Se under litra A, nr. 2.

3) Mistet dagpengeret

Hvis man under ferien mister retten til dagpenge, fx fordi man i aktivperioden er udeblevet fra en samtale på AF, opfylder man ikke betingelserne i § 3, stk. 1. Man har derfor ikke ret til dagpenge under ferie fra det tidspunkt, hvor man mister retten til dagpenge.

Andre forhold

Hvis man driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og man ikke har dagpengeret, eller dagpengeretten er udløbet, kan man ikke få dagpenge under ferie. Se direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Man kan heller ikke få dagpenge under ferie, hvis man er omfattet af

1) lovens § 57, stk. 6, om midlertidigt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed,

2) lovens kapitel 8 a om kombinationsforsikring,

3) lovens kapitel 11 a om efterløn,

4) lovens kapitel 11 c om overgangsydelse,

5) lov om seniorydelse,

6) lov om aktiv socialpolitik, § 70 (fleksjob), eller

7) lov om orlov.

Til § 3, stk. 2, nr.1

Holder ferie

Det er en forudsætning for udbetaling af dagpenge under ferie, at man faktisk holder ferie.

Under ferien er man som udgangspunkt undergivet de samme begrænsninger, som når man holder ferie optjent efter ferieloven.

Man må hverken have lønnet eller ulønnet arbejde de dage, man får dagpenge under ferie.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, jf. direktoratets bekendtgørelse herom, er dog ikke til hinder for, at man modtager dagpenge under ferie, jf. dog vejledningen til § 3, stk. 1, og medfører ikke fradrag.

Hvis man er ansat flere steder og ikke holder ferie på samme tidspunkt alle steder, kan man få dagpenge under ferie, når blot man holder ferie et enkelt sted. Det er en betingelse, at man ikke bruger ferien til at arbejde flere timer de øvrige steder. Vedrørende udbetaling af dagpenge under ferie i disse tilfælde, se vejledningen til § 13.

Når man får dagpenge under ferie, må man gerne deltage i »aktive« ferieformer som fx ulønnet ulandsarbejde.

Pensioner, bestyrelseshonorarer o.l. har ikke betydning for retten til dagpenge under ferie og medfører derfor ikke fradrag.

Til § 3, stk. 2, nr. 3

Egen optjent ferie efter ferieloven

Se vejledningen til § 13.

Til § 3, stk. 2, nr. 4

Bopæl under ferien

Man kan ikke få dagpenge under ferie, hvis man ikke har bopæl i Danmark. Om man har bopæl i Danmark, afgøres ud fra principperne i reglerne om optagelse.

Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis der efter EØS-reglerne kan udbetales dagpenge under ledighed, selv om bopælskravet ikke er opfyldt. Der henvises til vejledningen til § 4.

Til § 3, stk. 3

Sygdom mv.

Hvis man bliver syg eller frihedsberøvet, efter man er gået på ferie, berøres retten til dagpenge under ferie ikke, medmindre man før ferien vidste, at man ville blive sygemeldt eller frihedsberøvet. Se også vejledningen til § 2, stk. 1, nr. 2 og stk. 2.

Til § 3, stk. 4

Forhold der udelukker dagpenge under ferie

Man kan kun få dagpenge under ferie, hvis man har mistet en arbejdsindtægt eller arbejdsløshedsdagpenge i de dage, hvor man holder ferie.

Det betyder, at man ikke kan få dagpenge under ferie, hvis man under ferien får fuld eller delvis løn fra sin arbejdsgiver uden at have ret til det efter ferieloven mv. Det kan fx ske, hvis en arbejdsgiver i forbindelse med kollektiv ferielukning ikke har varslet ferie. Se § 17 b, jf. § 49, stk. 2, i ferieloven.

Man kan heller ikke få dagpenge under ferie, hvis en arbejdsgiver pr. kulance giver en nyansat løn under ferie, eller hvis man uden at have optjent ret hertil har ret til ferie med løn efter fx § 7, jf. § 49, stk. 2, i ferieloven.

Man kan heller ikke få dagpenge under ferie på feriefridage, da man får betaling fra arbejdsgiveren for disse dage.

Hvis man arbejder på nedsat tid og man

får løn under sin ferie uden at have optjent ret hertil efter ferieloven mv.,

har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage (eksklusive lørdage).

kan man få dagpenge under ferie. Det er dog en forudsætning, at man havde ret til supplerende dagpenge, hvis ikke der havde været afholdt ferie. Se direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Omregningen sker ved at dele de timer, som lønnen svarer til med 7,4 (fuldtidsforsikrede) eller 4,8 (deltidsforsikrede). Faktoren 7,4 / 4,8 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 24/5 = 4,8). Der rundes af til nærmeste hele antal dage.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 20 timer ugentlig og får under sin ferie løn for disse timer. Medlemmet har ikke optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Medlemmet har i ferieåret ret til 15 feriedage med dagpenge.

Medlemmet holder 3 ugers ferie = 15 dage (eksklusive lørdage).

Den udbetalte løn dækker 3 x 20 timer = 60 timer.

Timerne regnes om til feriedage ved at dividere med 7,4. Lønnen dækker således 8 feriedage og medlemmet vil først kunne få dagpenge under ferie fra den 9. feriedag (eksklusive lørdage).

Til § 3, stk. 5

Ferie i et udenlandsk arbejdsforhold

Når man arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan man ikke få dagpenge under ferie. Heller ikke selvom man har bevaret sin bopæl i Danmark og stadig er medlem af en dansk a-kasse. Det er fordi tilknytningen til det danske arbejdsmarked ikke er tilstrækkelig stor.

Grønland og Færøerne anses som udlandet.

Hvis ferien ligger i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, kan der dog udbetales dagpenge under ferie, hvis § 3, stk. 2, nr. 4 og § 4 er opfyldt.

Til § 4

Ophold i Danmark på ferietidspunktet

Udgangspunktet er, at man ikke kan få dagpenge under ferie i forlængelse af ophold i udlandet. Se § 2, stk. 1, nr. 3.

Man kan dog få dagpenge under ferie i forlængelse af ophold i udlandet, hvis man senest på ferietidspunktet

1) har bopæl i Danmark, jf. § 3, stk. 2, nr. 4, og

2) opholder sig i Danmark.

Det er uden betydning, om man vender hjem midlertidigt eller for at blive. Det er altid en forudsætning, at man ikke fortsat er ansat i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Se § 3, stk. 5.

Som dokumentation for at man er i Danmark, kan man fx bruge en flybillet.

En grænsearbejder, der har bopæl i et andet EØS-land, og som arbejder i Danmark, kan i stedet for arbejdsløshedsdagpenge få dagpenge under ferie, uanset at bopæls- og opholdskravet ikke er opfyldt.

Til § 5

Tilmelding til AF

Hvis man i medfør af anden lovgivning skal være tilmeldt AF, skal denne betingelse være opfyldt, for at der kan udbetales dagpenge under ferie.

Hvis man holder ferie i forlængelse af et udlandsophold, behøver man ikke at være tilmeldt. For at få dagpenge under ferie skal man dog have bopæl og ophold i Danmark. Se § 4.

Til § 6

Lediges meddelelsespligt

Hvornår man betragtes som ledig fremgår af vejledningen til § 2, stk. 1, nr. 1.

Pligten til at give a-kassen besked om ferien gælder, selv om man ikke skal være tilmeldt AF efter reglen i § 5.

Hvis a-kassen har fået besked om ferien, kan der udbetales, selv om der først søges om dagpenge efter ferien. Se dog § 15, stk. 1.

Man kan underrette a-kassen ved, at man indsender en ansøgning om dagpenge under ferie eller ved anden skriftlig besked. Det kan også ske ved, at man telefonisk eller via e-mail giver besked om ferien. I så fald skal a-kassen notere ferieperioden på sagen.

Til § 6, stk. 2

Man har selv ansvar for at fremskaffe dokumentationen. Hvis ferien fremgår af AF s register, efter at ferien er holdt, er en udskrift herfra tilstrækkelig dokumentation.

Til § 7

Uddannelse

Hovedreglen er, at der ikke kan udbetales dagpenge under ferie, hvis man er under uddannelse, jf. §§ 2 og 3.

En undtagelse hertil er, at der kan udbetales dagpenge under ferie, hvis man som ledig er på uddannelsesgodtgørelse. Det samme gælder, hvis man er på VEU- godtgørelse eller SVU-støtte. Det er et krav, at dette er foreneligt med pligten til at deltage aktivt i uddannelsen.

Det betyder, at der kan udbetales dagpenge under ferie i perioder, hvor uddannelsesstedet holder ferielukket eller under afholdelse af ferie i en praktikperiode efter aftale med arbejdsgiveren.

Ferielukning er også perioder, hvor uddannelsesstedet har lukket i få dage, fx i forbindelse med søgnehelligdage og indeklemte fridage.

Der vil også kunne udbetales dagpenge under ferie uden for et uddannelsessteds ferielukning, hvis ferien er indskrevet i den individuelle handlingsplan eller uddannelsesplan.

Kapitel 4

Til § 19

Kapitel 4

Til § 19

Ikrafttræden mv.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 7. april 2000 til bekendtgørelse om feriedagpenge bortfalder hermed.

Arbejdsdirektoratet, den 1. marts 2001

Jeanette Nielsen

/Alhed Warberg

§§ 10 og 11 gælder for alle nyuddannede, der i et ferieår får status som dimittend. Ordningen gælder i det pågældende ferieår og i det ferieår, der følger efter.

Hvis man er overflyttet med erhvervede rettigheder, er man ikke omfattet af §§ 10 og 11. Se i øvrigt direktoratets bekendtgørelse om overflytning mellem a-kasser.

Er man omfattet af §§ 10 og 11, har man ikke ret til det antal feriedage med dagpenge, som man evt. har optjent efter § 8.

Til § 10

I det ferieår, hvor man får status som dimittend, har man som udgangspunkt ret til 15, 10 eller 5 feriedage med dagpenge. Antallet afhænger af på hvilket tidspunkt af ferieåret, man bliver optaget i/overflyttet til a-kassen.

I det første hele ferieår efter at man har fået status som dimittend, vil man som udgangspunkt have ret til 15 feriedage med dagpenge. Dette gælder, uanset på hvilket tidspunkt i det første ferieår optagelsen/overflytningen er sket.

Der skal dog ske fradrag i retten til feriedage med dagpenge, hvis man efter ferieloven mv. har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn til samme ferieår. Se § 11.

Hvis man før optagelsen/overflytningen som dimittend allerede har holdt et antal feriedage med dagpenge, reduceres antallet af feriedage med dagpenge efter § 10 tilsvarende. Hvis man i det første ferieår har ret til fx 10 feriedage med dagpenge, og man i dette ferieår allerede har fået udbetalt dagpenge under ferie i fx 5 dage, vil man i resten af ferieåret kunne få dagpenge under ferie i 5 dage.

Til § 11, stk. 1

Hvis man på baggrund af arbejde har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven mv., skal der ske fradrag i antallet af feriedage med dagpenge. Der skal også ske fradrag, hvis man har fået feriegodtgørelse sammen med eller som en del af lønnen. Der skal ikke ske fradrag hvis feriegodtgørelsen udbetales efter § 30, stk. 2 og 3, og § 38 i ferieloven. Se i øvrigt vejledningen til § 13, stk. 4.

Man skal til brug for a-kassens beregning oplyse antallet af løntimer i optjeningsåret. Det skal ske på ansøgningen om dagpenge under ferie.

Hvis man i hele optjeningsåret har haft arbejde som lønmodtager i fuldt omfang, har man ikke ret til dagpenge under ferie, da fradraget så vil overstige antallet af feriedage med dagpenge efter § 10.

Når antallet af arbejdstimer skal opgøres, regnes højst et antal timer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid inden for det fag eller faglige område, man arbejder inden for.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med kursusgodtgørelse og supplerende løn skal regnes med. Perioder, hvor der i et sædvanligt arbejdsforhold er givet undervisning i tilknytning til arbejdet, skal også regnes med, hvis der er udbetalt løn.

Hvis man underviser, skal man oplyse undervisningstimerne. A-kassen skal på grund af den anvendte forberedelsestid omregne timerne. Det sker med den omregningsfaktor, der gælder inden for den pågældende undervisning. Hvis man på grund af arbejdets art ikke kan oplyse arbejdstiden (ukontrollabelt arbejde), beregnes arbejdstiden ud fra indtægten. Der sker med omregningssatsen. Se direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Overarbejdstimer skal kun regnes med, hvis de afspadseres.

Sygedage skal kun regnes med, hvis der er ydet løn eller er optjent feriegodtgørelse. Se fx § 7, stk. 2, i ferieloven.

Barselsorlov skal kun regnes med, hvis der under orloven er ydet hel eller delvis løn.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed skal ikke regnes med.

Feriedage skal ikke regnes med. Det gælder, uanset om der er tale om ferie med feriegodtgørelse eller løn, feriedage med dagpenge eller ferie for egen regning.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal ikke regnes med. Det gælder, uanset om der er ydet løn på disse dage. Grunden hertil er administrative hensyn.

Hvis man har haft arbejde i optjeningsåret, men har haft pligt til at holde ferie forud for ferieåret, har man ret til dagpenge under ferie uden fradrag. Det samme gælder, hvis man har haft arbejde, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven mv.

Som eksempler herpå kan nævnes

1) dimittender, der var beskæftiget under lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

2) dimittender, der i optjeningsåret drev selvstændig virksomhed, og

3) dimittender, der i optjeningsåret har arbejdet som ulandsfrivillige med pligt til at holde ferie inden kontraktperiodens udløb.

Til § 12

Dagpengesats under ferie

Når man får dagpenge under ferie, får man som hovedregel udbetalt med samme sats, som hvis man var ledig. Der skal dog aldrig foretages en individuel beregning af satsen alene for at udbetale dagpenge under ferie.

Hvis man fra optjeningsårets begyndelse til tidspunktet for ferien har fået udbetalt dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse med en individuel beregnet sats, får man denne sats udbetalt under ferie inklusive eventuelle reguleringer. Det gælder også unge under 25 år, der er omfattet af lovens kapitel 9 a.

Satsen for dimittender bruges, når der ikke er beregnet en individuel sats, som er anvendt ved udbetaling af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse.

Eksempel 1

Et medlem var i 1999 fuldtidsforsikret, og fik senest i optjeningsåret 1999 udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (552 kr.). Denne sats bruges som divisor ved beregningen af antallet af feriedage med dagpenge, jf. § 9, stk. 2. Medlemmet holder ferie i december 2000 og er på dette tidspunkt blevet deltidsforsikret. Der udbetales med den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede i 2000 (380 kr.).

Eksempel 2

Et medlem var i 1999 deltidsforsikret og fik da beregnet en dagpengesats til 391 kr. Medlemmet fik senest i optjeningsåret 1999 udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede (368 kr.). Denne sats bruges som divisor ved beregningen af antallet af feriedage med dagpenge, jf. § 9, stk. 2. Medlemmet holder ferie i december 2000 og er på dette tidspunkt blevet fuldtidsforsikret. Der er ikke sket en ny beregning af medlemmets dagpengesats siden 1999. Der udbetales med den beregnede sats 391 kr. pr. dag. Dagpengesatsen er som følge af ændringen af forsikringsstatus således ikke længere begrænset af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede, jf. § 70 i loven.

Eksempel 3

Et medlem var i 1999 fuldtidsforsikret og fik i 1999 udbetalt orlovsydelse. Da der ikke er udbetalt med en beregnet sats, skal dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede i 1999 (453 kr.) anvendes som divisor ved beregningen af antallet af feriedage med dagpenge, jf. § 9, stk. 3. Medlemmet holder ferie i december 2000 og er på dette tidspunkt blevet deltidsforsikret. Der udbetales med dimittendsatsen for deltidsforsikrede i 2000 (311 kr.).

Eksempel 4

Et medlem var i 1999 deltidsforsikret og fik i 1999 udbetalt orlovsydelse. Da der ikke er udbetalt med en beregnet sats, skal dimittendsatsen for deltidsforsikrede i 1999 (302 kr.) anvendes som divisor ved beregningen af antallet af feriedage med dagpenge, jf. § 9, stk. 3. Medlemmet holder ferie i december 2000 og er på det tidspunkt fuldtidsforsikret. Der udbetales med dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede i 2000 (467 kr.).

Hvis man holder ferie hen over et årsskifte, og udbetalingen sker før årsskiftet, skal der udbetales med samme sats i hele ferieperioden. Det gælder, uanset at satsen reguleres ved årsskiftet.

Hvis udbetalingen sker efter, at ferien er begyndt, skal der udbetales med de satser, der ville være brugt ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Særligt om dimittender, der har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats forud for dimittendoptagelsen

Dimittender får udbetalt dagpenge under ferie med dimittendsatsen, selv om der forud for dimittendoptagelsen/overflytningen er udbetalt med en beregnet sats.

Hvis en dimittend derimod har fået udbetalt med en beregnet sats efter tidspunktet for dimittendoptagelsen/overflytningen, udbetales dagpenge under ferie med den senest anvendte beregnede sats med eventuelle senere satsreguleringer.

Til § 13, stk. 1

Egen optjent ferie efter ferieloven mv.

Man vil som hovedregel først kunne få udbetalt dagpenge under ferie, når man har holdt 5/6 af sin egen optjente ferie efter ferieloven mv. (inklusive lørdage).

Hvis man sammenlagt har optjent ret til mere end 25 dage, kan man få udbetalt dagpenge under ferie, når man har brugt forskellen mellem 25 dage og antallet af feriedage med dagpenge.

Man kan herefter få både dagpenge under ferie og feriegodtgørelse eller løn for et antal feriedage.

Når man har omregnet den optjente ferie efter § 13, stk. 1, kan den egen optjente ferie kun afvikles med 5 dage pr. uge.

Hvis man er ledig, kan man kun få udbetalt dagpenge under ferie for hele dage bortset fra tilfælde, hvor man afvikler en effektiv karantæne for en del af feriedagen. Se vejledningen til § 3, stk. 1.

Hvis man er i arbejde, kan man også kun få udbetalt dagpenge under ferie for hele feriedage. Det gælder dog ikke, når arbejdsgiveren efter de herom gældende regler har placeret ferie på halve dage fx 1. maj, 5. juni, 24. og 31. december.

Der gælder dog flere undtagelser fra hovedreglen, se nedenfor.

Til § 13, stk. 3

§ 13, stk. 1, gælder også, hvis man er ansat i en virksomhed, der holder kollektivt ferielukket efter reglerne i ferieloven.

Hvis man har brugt al optjent ferie efter ferieloven eller alle sine feriedage med dagpenge - eller hvis man ikke har optjent ret hertil - kan man under den kollektive ferielukning vælge at melde sig midlertidigt ledig. Man kan derved have ret til arbejdsløshedsdagpenge under den kollektive ferielukning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis man arbejder i en virksomhed, der har kollektivt ferielukket i ferieperioden (2. maj til 30. september) og på hverdage mellem jul og nytår, kan arbejdsgiveren vælge at reservere optjent ferie til hverdage mellem jul og nytår, jf. § 17 b, jf. § 49, stk. 2, i ferieloven. Det gælder dog ikke, hvis man har optjent mindre end 18 feriedage efter ferieloven.

§ 17 b i ferieloven har følgende indhold

»§ 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren har ret til mere end 18 feriedage efter reglerne i § 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.«

Hvis arbejdsgiveren har placeret optjente feriedage ud over 18 dage under en julelukning, kan man få udbetalt dagpenge under ferie, uanset at den optjente ferie efter ferieloven endnu ikke er afholdt. Der vil således kunne udbetales dagpenge under ferie

før de 18 dages ferie om sommeren,

mellem de 18 dage og julelukningen og

efter julelukningen.

Desuden kan der udbetales dagpenge under ferie under julelukning i tilfælde, hvor der ikke efter § 17 b i ferieloven, skal holdes optjent ferie eller udbetales løn.

§ 17 b i ferieloven finder kun anvendelse i tilfælde, hvor man er blevet ansat i virksomheden på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at placere ferie under en kollektiv julelukning.

Eksempel

Man har fx optjent 21 dages ferie efter ferieloven (inklusive lørdage) samt 6 feriedage med dagpenge.

Arbejdsgiveren har placeret 18 dages ferie (inklusive lørdage) om sommeren, og de sidste 3 optjente feriedage mellem jul og nytår. Virksomheden holder ferielukket i 4 hverdage mellem jul og nytår.

Man holder efter aftale med arbejdsgiveren en uges efterårsferie.

Reglen i § 13, stk. 3, medfører, at man vil kunne få udbetalt dagpenge under ferie for 5 dage under efterårsferien, selv om man endnu ikke har holdt de sidste 3 dage med ferie efter ferieloven.

Man vil desuden, jf. §13, stk. 1, kunne få udbetalt dagpenge under ferie for den sidste feriedag mellem jul og nytår, hvortil der ikke er optjent ret til ferie efter ferieloven.

Til § 13, stk. 4

Ifølge § 30, stk. 2 og 3, i ferieloven kan mindre beløb udbetales uden at ferien holdes. Ifølge § 38 kan feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetales, hvis man på grund af særlige omstændigheder helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb. Se direktoratets bekendtgørelse om ferie.

Hvis man efter § 30, stk. 2 og 3, og § 38 i ferieloven har fået udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien uden at holde ferie, betragtes det som om, man har holdt det antal feriedage, som svarer til den udbetalte feriegodtgørelse.

Dækker feriegodtgørelsen mindre end 18 dage, kan man få dagpenge under ferie for den resterende del af hovedferien.

Det er en betingelse, at man selv gør a-kassen opmærksom på forholdet, og at man fremlægger den fornødne dokumentation.

Til § 13, stk. 5

Lørdage,

søndage og søgnehelligdage

Hvis man er ledig, kan man få dagpenge under ferie for søgnehelligdage, som indgår i ferien. Det gælder, selv om man ikke kan placere ferie efter ferieloven, og selv om man ikke har afholdt sin optjente ferie efter reglen i § 13, stk. 1.

Hvis man er ledig, vil man dog aldrig kunne få udbetalt dagpenge under ferie for lørdage og søndage, uanset at de er søgnehelligdage.

Hvis man er i arbejde, kan man kun få dagpenge under ferie for lørdage, søndage og søgnehelligdage, hvis man skulle have været på arbejde de pågældende dage i stedet for at holde ferie.

Hvis man får udbetalt optjent søgnehelligdagsbetaling, er det ikke til hinder for, at der udbetales dagpenge under ferie.

Der kan ikke udbetales dagpenge under ferie for mere end 5 dage pr. uge.

Forholdsmæssig udbetaling ved arbejde hos flere arbejdsgivere

Hvis man har arbejde hos flere arbejdsgivere, og man ikke holder ferie på samme tid i alle arbejdsforhold, kan dagpenge under ferie udbetales forholdsmæssigt.

Eksempel

Man har fx to arbejdsforhold. I arbejdsforhold I arbejder man 37 timer, og i arbejdsforhold II arbejder man 10 timer.

Man arbejder dermed samlet 47 timer pr. uge.

Man har optjent ret til 15 feriedage med dagpenge.

Man holder 15 dages ferie fra arbejdsforhold I og senere 15 dages ferie fra arbejdsforhold II.

Man har herefter ret til at få udbetalt dagpenge under ferie for

37 x 15

= 12 dage fra arbejdsforhold I

47

og

10 x 15

= 3 dage fra arbejdsforhold II

47

Til § 14

Dokumentation

Forud for et ferieår får a-kasserne oplysninger om, hvilke beløb, der er udbetalt til medlemmerne efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Se direktoratets bekendtgørelse om overførsel af oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til a-kasserne.

Hvis man bliver overflyttet til en anden a-kasse, efter at overførslen er sket, skal man vedlægge optjeningsmeddelelsen som dokumentation over for den nye a-kasse ved ansøgningen om dagpenge under ferie.

Hvis a-kassen ikke har fået oplysningerne - fx. fordi man på tidspunktet for overførslen var forsikret i et andet EØS-land, eller fordi dagpengene er udbetalt via en arbejdsgiver - må man selv dokumentere omfanget af de udbetalte ydelser. Det kan fx ske ved hjælp af oplysningssedler eller kvitteringer for udbetaling.

Hvis man har optjent ret til feriedage med dagpenge efter § 8, stk. 4, skal man på ansøgningen på tro og love oplyse, i hvilket omfang der er optjent ret til ferie efter ferieloven af de udbetalte ydelser, samt i hvilket omfang ydelserne er udbetalt for perioder, hvor man ikke har været medlem af en a-kasse.

Hvis man har optjent ret til feriedage med dagpenge efter § 8, stk. 5, skal man ved ansøgningen vedlægge dokumentation for størrelsen af de modtagne ydelser. Det kan fx ske ved hjælp af oplysningesedler eller lignende, hvoraf det fremgår, at beløbet vedrører et givent optjeningsår.

Hvis der er udbetalt støtte til voksenuddannelse, som er udbetalt til kursistens egen selvstændige virksomhed, skal der foreligge dokumentation i form af udbetalingskvitteringer.

Direktoratet sender en særlig optjeningsmeddelelse til medlemmer, der har modtaget dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land i henhold til artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 (attest E 303). Denne optjeningsmeddelelse skal vedlægges ansøgningen om dagpenge under ferie.

Til § 15

Ansøgningsfrist mv.

Ansøgningen om dagpenge under ferie skal afleveres til den a-kasse, som man er forsikret i på ferietidspunktet. Ansøgningen skal være modtaget i a-kassen senest den 31. maj i det følgende ferieår. Hvis den 31. maj er en lørdag eller en søgnehelligdag, er der søgt rettidigt, hvis a-kassen modtager ansøgningen den følgende hverdag.

Hvis man er i arbejde, og man har fået dagpenge under ferie med urette, bortfalder eller nedsættes tilbagebetalingsbeløbet, hvis det dokumenteres, at der inden konstateringstidspunktet - og forud for ferieårets udløb - er holdt ferie, der helt eller delvist svarer til den oprindeligt oplyste ferie. Det er dog en forudsætning, at man på tidspunktet for den faktiske ferie opfyldte samtlige betingelser for ret til dagpenge under ferie, herunder at en ledig har meddelt ferie til a-kassen. Se § 6.

Til § 17

Optjeningsmeddelelser

A-kassen skal, i optjeningsmeddelelsen eller i forbindelse med at denne bliver udsendt, nævne de vigtigste betingelser for udbetaling af dagpenge under ferie. Se §§ 2-6.

Vejledning til bekendtgørelse om dagpenge under ferie

(feriedage med dagpenge)

I bekendtgørelse nr. 134 af 1. marts 2001 er der fastsat regler om dagpenge under ferie.

Indledning

Reglerne om dagpenge under ferie hænger i et vist omfang sammen med reglerne om at optjene og afholde ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven. Derfor gennemgås denne lovs vigtigste principper nedenfor.

Der er herudover fastsat regler om at optjene og afholde ferie med feriegodtgørelse eller løn i

1) Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om ferie,

2) lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

3) Finansministeriets cirkulære om ferieaftalen nr. 57/97,

4) Erhvervsministeriets bekendtgørelse om ferie for søfarende, og

5) kollektive overenskomster.

Visse kollektive overenskomster giver ret til et antal feriefridage. Feriefridage er ikke optjent efter ferieloven eller dermed ligestillede regler. Der kan ikke udbetales dagpenge under ferie for sådanne dage. Se vejledningen til § 3, stk. 4.

Efter ferieloven optjener man indtil 31. december 2000 som udgangspunkt 2½ dags ferie for hver måned, man arbejder i optjeningsåret. Fuld optjent ferie efter ferieloven udgør 30 dage til og med 30. april 2002. Lørdage medregnes i ferien.

Fra 1. januar 2001 optjener man som udgangspunkt 2,08 dages ferie for hver måned, man arbejder i optjeningsåret. Fuld optjent ferie efter ferieloven udgør 25 dage fra og med ferieåret 2002/2003. Lørdage medregnes ikke i ferien.

Ferieåret omlægges fra ferieåret 2002/2003 til perioden fra 1. maj til 30. april.

Ferieloven giver ret til et antal supplerende feriedage, hvis man ikke har optjent ret til fuld ferie på baggrund af arbejde i optjeningsåret. Det samlede antal feriedage i et ferieår udgør således 30 dage indtil 30. april 2002. Man har ret til enten feriegodtgørelse eller løn til den optjente ferie efter ferieloven. Man har ikke ret til feriegodtgørelse eller løn til de supplerende feriedage.

Efter bekendtgørelsen kan man optjene ret til 25 dage med dagpenge under ferie. Det svarer til 5 ugers ferie. Der regnes med en 5-dages-uge, modsat ferieloven, hvor der indtil 30. april 2002 regnes med en 6-dages-uge.

Placering og afholdelse af ferie

Reglerne om dagpenge under ferie regulerer som udgangspunkt ikke, hvordan man placerer og holder ferien. Det reguleres i ferieloven eller i de regelsæt, der er nævnt ovenfor.

Hvis man er omfattet af reglerne i ferieloven mv., betyder det blandt andet, at det er arbejdsgiveren, der så vidt muligt efter aftale med den ansatte fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Det gælder også, når man arbejder på nedsat tid og får supplerende dagpenge eller har flere arbejdsgivere. Se vejledningen til § 13, stk. 5, om de særlige forhold, der gælder, når man har flere arbejdsgivere.

Er man i arbejde, kan man ikke pålægges at holde ferie, hvis ferien ikke er optjent efter ferieloven mv. Se dog vejledningen til § 13, stk. 3.

Hvis man er ledig og har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, er man omfattet af reglerne om placering og afholdelse af ferie i ferieloven. Da der ikke er nogen arbejdsgiver, der kan placere ferien, kan man selv vælge, hvornår man i ferieåret ønsker at holde ferie med feriegodtgørelse. Hvis man ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, kan man også selv vælge, hvornår man ønsker at holde feriedage med dagpenge. Før ferien skal man give arbejdsformidlingen (AF) og a-kassen besked om ferien. Hvis man ikke giver besked, kan det få konsekvenser. Se vejledningen til § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 6, samt direktoratets bekendtgørelser om rådighed og om selvforskyldt ledighed og Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Er man ledig, har man hverken pligt til at holde optjent ferie med feriegodtgørelse eller feriedage med dagpenge. Hvis man som ledig ikke ønsker at holde ferie, må a-kassen fx ikke undlade at udbetale dagpenge i et antal dage, der svarer til ferien. Forholdet mellem en a-kasse og et ledigt medlem kan ikke i denne relation sidestilles med et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold.

Til § 1

Definitioner

For at understrege at de feriedagpenge, som omtales i lovens § 75 h, er en ydelse, der kun kan udbetales, når visse betingelser er opfyldt, bruges begrebet dagpenge under ferie.

Når reglerne omtaler et antal dage med ret til dagpenge under ferie, bruges begrebet feriedage med dagpenge.