Vejledning om forbudet mod vildledende markedsføring af fødevarer

Kapitel 1

Forbuddet mod vildledende markedsføring

Kapitel 1

Forbuddet mod vildledende markedsføring

Fødevarelovens § 19 forbyder salg af fødevarer under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber eller virkninger.

Bestemmelsen afløser de tidligere forbud i levnedsmiddelloven, kødloven, ægloven, fiskekvalitetsloven og mælkeloven, der var gældende, da kampagnen mod vildledende markedsføring blev gennemført. Da vejledningen er et arbejdsredskab for fødevareregioner og virksomheder, er der for at øge den praktiske anvendelighed alene henvist til fødevareloven. De enkelte afgørelser i eksempelsamlingen er imidlertid afgjort efter de nu ophævede love.

Da det afgørende efter § 19 er markedsføringens egnethed til at vildlede forbrugerne, er der ikke krav om, at der konkret eller faktisk er sket en sådan vildledning. Ved kontrol skal der foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder ved markedsføringen af fødevaren. Eksempelvis kan enkelte dele af mærkningen eller markedsføringen isoleret set være vildledende, mens det vurderet i sammenhæng med den øvrige del mister den vildledende karakter.

Modsat kan det også forekomme, at det samlede indtryk af mærkningen og markedsføringen er vildledende, selv om der for så vidt ikke er noget at udsætte på de enkelte elementer.

Der skal derfor altid foretages en samlet vurdering af de oplysninger, forbrugeren får. Det kan f.eks. være den samlede mærkning på et produkt eller den tekst, hvori en given anprisning indgår. Se afgørelse i eksempelsamlingen vedrørende "100 pct. rent naturprodukt".

I modsætning til f.eks. næringsdeklarationsbekendtgørelsen er § 19 ikke begrænset til færdigpakkede fødevarer, og både mærkning på fødevarens indpakning samt reklamer m.v. er omfattet af bestemmelsen.

Kapitel 2

Eksempler på typer af vildledende oplysninger

Kapitel 2

Eksempler på typer af vildledende oplysninger

Varebetegnelse

Forbuddet mod vildledning gælder for alle dele af markedsføringen, også valg af varebetegnelse. I mangel af en varestandard eller sædvane skal færdigpakkede fødevarer forsynes med en beskrivende betegnelse, der er egnet til at identificere fødevaren. Varebetegnelsen skal således være i overensstemmelse med indholdet af produktet, og det er ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af ingredienslisten, hvad produktet "i virkeligheden" er lavet af. Det vil således være vildledende at anvende varebetegnelsen honningkager om en kage, der ikke er fremstillet med honning, uanset at det fremgår af ingredienslisten, at honning ikke indgår i produktet. Et andet eksempel er varebetegnelsen cordon bleu, der ikke kan anvendes på et produkt af hakket kød i stedet for skært kød, heller ikke selv om dette fremgår af ingredienslisten. Oplysninger i ingredienslisten kan med andre ord ikke "redde" eller "reparere på" en ulovlig varebetegnelse.

Omvendt er der sædvane for en række varebetegnelser, der indikerer ingredienser, som ikke er i produktet, eksempelvis vingummi, butterdej og teboller. Et andet eksempel på produkter, der ikke indeholder den ingrediens, der er nævnt i varebetegnelsen, er produkter omfattet af Kommissionens beslutning af 28. oktober 1988 (88/566/EØF). Beslutningen indebærer, at produkterne kan bruge beskyttede betegnelser som mælk, fløde og ost på trods af, at disse ikke indgår i produkterne. Som eksempler kan nævnes kakaosmør, flødeboller, flødekarameller og ostekiks.

EF-domstolen har endvidere vurderet, at det må accepteres, at bearnaisesauce og hollandaisesauce produceres ud fra forskellige ingredienser. Det kan således ikke kræves, at eksempelvis bearnaisesauce fremstilles på basis af smør og æg. Det må accepteres, at bearnaisesauce og hollandaisesauce fremstilles på basis af plantefedt i stedet for smør og eventuelt uden æg. Tilsvarende vil gælde for majonæse, der kan fremstilles med og uden æg og med varierende indhold af olie. Se endvidere under Eksempler på konkrete anprisninger, Ægte, ren, rigtig.

Vedrørende varestandarder henvises til kapitel 1.

Illustrationer

Illustrationer på indpakningen skal være i overensstemmelse med indholdet i produktet. Er der frugtillustrationer på indpakningen, eventuelt kombineret med et frugtnavn, må forbrugerne kunne forvente, at der i produktet findes bestanddele fra den pågældende frugt i form af frugtsaft eller frugtkød. Indeholder produktet udelukkende aromaer som smagsstof eller aromaer samt en mindre del frugtsaft eller frugtkød, er sådanne illustrationer vildledende. Frugtsmagen kan beskrives som f.eks. "med x-smag". Det er ikke udelukket, at et produkt kan indeholde aromaer, men det er en forudsætning, at frugtsaften/kødet er den karakteriserende eller i hvert fald en væsentlig ingrediens i produktet. Dette gælder, uanset hvilken type af aromaer der er tale om.

Begrebet aroma skal i denne forbindelse defineres på samme måde som i aromabekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at et simpelt ekstrakt eller koncentrat af en fødevare, der er en fødevareingrediens og ikke en aroma, ikke udelukker brugen af frugtnavne eller frugtillustrationer.

Med hensyn til afbildninger af "serveringsforslag" eller lignende vil det bero på en konkret vurdering af markedsføringen, om kravet om overensstemmelse mellem illustration og indhold kan siges at være opfyldt.

Oprindelse

Mærkning, der kan give indtryk af en bestemt oprindelse, ses ofte enten i forbindelse med illustrationer i form af flag eller andre nationale kendetegn eller ved, at varebetegnelsen indeholder navnet på en geografisk lokalitet. Også den øvrige mærkning, f.eks. oplysning om den ansvarlige for fødevaren, et logo eller et varemærke, kan imidlertid have samme virkning. Mærkningsbekendtgørelsen forudsætter, at vildledning med hensyn til oprindelse efter omstændighederne kan afværges, hvis det virkelige oprindelsessted angives. Som nævnt ovenfor i kapitel 1 vil der imidlertid i nogle tilfælde kunne være tale om en overtrædelse af § 19, uanset at der på færdigpakningen findes en oplysning om fødevarens virkelige oprindelse.

Der anvendes for en række produkter varebetegnelser, der objektivt set kan antyde en bestemt oprindelse, men hvor der alligevel ikke kan være tvivl om, at den geografiske betegnelse ikke er en oplysning om produktets oprindelse. Som eksempler kan nævnes wienerbrød, franske kartofler, franskbrød og frankfurterpølser. I disse tilfælde er der ikke krav om angivelse af oprindelse, da der er tale om en indarbejdet generisk betegnelse. Herved forstås en almindeligt anvendt betegnelse, som på trods af den geografiske henvisning udelukkende forstås som en bestemt produkttype i kraft af produktets egenskaber og ikke i kraft af tilblivelsesstedet. I andre tilfælde end de indarbejdede generiske betegnelser må det vurderes, om oplysning om oprindelse er nødvendig for at undgå vildledning af forbrugerne. Det afgørende er, om fødevaren præsenteres på en sådan måde, at forbrugerne kan få en fejlagtig opfattelse af, at produktet hidrører fra et bestemt land eller en bestemt geografisk lokalitet. I en række tilfælde må præsentationen af fødevaren som hidrørende fra en anden geografisk lokalitet end den virkelige lokalitet imidlertid siges at være så massiv, at oplysning om den virkelige oprindelse ikke er tilstrækkelig til at undgå, at forbrugeren vildledes. I sådanne tilfælde foreligger der en overtrædelse af § 19.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mærkningen er en helhed. Det kan betyde, at det samlede indtryk af mærkningen indebærer, at der foreligger en overtrædelse af § 19, selv om dele af mærkningen isoleret betragtet ikke kan anses for vildledende. F.eks. kan det samlede indtryk af en varebetegnelse, der indeholder navnet på en geografisk lokalitet, sammenholdt med anvendelsen af nationale kendetegn være vildledende, også selv om varebetegnelsen ellers ikke som udgangspunkt må forstås som en oplysning om fødevarens oprindelse. Til illustration af dette kan nævnes, at det vil være vildledende, hvis der på en pose med franske pastiller er trykt franske flag eller andre franske kendetegn, hvis produktet ikke er fremstillet i Frankrig. Det gælder også, selv om posen måtte være mærket med oplysning om det virkelige oprindelsessted.

Er der tale om efterligning af udenlandske produkter, egnsretter e.l., må det kunne dokumenteres, at den originale opskrift følges. F.eks. må et brød af italiensk type produceret i Danmark være fremstillet efter samme opskrift som originale italienske brød.

Eksempler på konkrete anprisninger

Natur, naturlig

Anprisninger som "natur- ", "naturlig" e.l. bør som udgangspunkt undgås, da de spiller på en forventning hos forbrugeren om, at "naturlige" produkter er mere sundhedsmæssigt acceptable end tilsvarende produkter, hvilket ofte ikke er tilfældet. Hvis anprisningen anvendes, må det imidlertid kræves, at fødevaren fremstår, som den eksisterer i naturen ved ingen eller kun minimal behandling. EF-domstolen har vurderet, at anprisningen "natur- " ikke udelukker, at der kan anvendes tilsætningsstoffer, forudsat at tilsætningsstoffet er lovligt i det pågældende produkt.

Hvis en enkelt ingrediens anprises som naturlig, skal ingrediensen opfylde kriteriet om, at fødevaren fremstår, som den eksisterer i naturen ved ingen eller kun minimal behandling. Hvis der f.eks. anprises med "naturlig smag", må det kunne kræves, at fødevarens smag ikke stammer fra aroma, men fra en ingrediens, som findes i naturen.

Rig på, højt indhold

For anprisninger som "rig på ", "højt indhold af " er det ikke blot er en forudsætning, at eksempelvis et anprist vitamin findes i fødevaren i den påkrævede mængde, men også at mængden findes i den form, som det er bestemt til at blive indtaget i af forbrugerne, dvs. den "brugsklare" eller "drikkeklare" udgave. Dette er af betydning for f.eks. drikkevarer, der skal fortyndes inden indtagelsen.

Hjemmelavet, hjemmebagt

Anprisningen "hjemmelavet", "hjemmebagt" eller lignende må kun anvendes, hvis fødevaren er fremstillet i den detailforretning, hvorfra den sælges.

Frisk

Anprisningen "frisk", "friskpresset", friskbagt" e.l. kan ikke betragtes som forenelig med en holdbarhed på flere uger eller, som der er eksempler på fra praksis, flere måneder. Vurderingen af anprisningen kan dog falde forskelligt ud, afhængigt af hvilken fødevare der er tale om. Således må det kræves, at f.eks. brød sælges inden for et døgn fra fremstillingen, hvorimod frugt vil kunne anprises som frisk i flere dage efter plukningen, forudsat at frugten har bevaret sit friskhedspræg og ikke har været kunstigt holdbarhedsgjort. Der kan dog ikke opstilles en generel regel om, at der ikke må være anvendt konserveringsmidler. Er der imidlertid anvendt konserveringsmidler, bevirker det dog naturligvis ikke nogen forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket det er muligt at anprise den pågældende fødevare som frisk. Se tillige afgørelse i eksempelsamlingen vedrørende "Frisk juice".

Luksus

Anvendes anprisningen "luksus- ", f.eks. om en majonæse, må det kunne dokumenteres, på hvilken måde produktet "gør sig fortjent" til denne betegnelse, dvs. hvorved produktet adskiller sig fra andre majonæseprodukter på markedet. I et sådant tilfælde vil det være relevant at se på de anvendte ingredienser (deres art eller mængde) eller eventuelt fremstillingsmetoden. Denne type anprisninger vil dog være vanskelige at vurdere, da der dårligt kan opstilles præcise kriterier for, hvor stor en forandring der skal til, før produktet kan betegnes som et luksusprodukt. Et produkt kan dog ikke anprises som et luksusprodukt, blot fordi det opfylder en varestandard. Er der derimod i f.eks. en marmelade anvendt frugt i større mængde end krævet efter standarden, vil et sådant produkt efter omstændighederne kunne anprises som en luksusmarmelade.

Ægte, ren, rigtig

Anprisninger som "ægte", "ren" eller "rigtig" må af forbrugerne kunne tages til indtægt efter deres ordlyd. Anprises et produkt således som "ægte marcipan" eller "ren marcipan", må forbrugerne kunne forvente, at der er tale om et produkt fremstillet udelukkende af mandler, dvs. uden abrikoskerner eller lignende (herudover indgår andre ingredienser som f.eks. sukker).

Foreligger der en varestandard, hvor der kræves bestemte ingredienser for at anvende en varebetegnelse, er det forbudt efter § 19, stk. 2, at anprise f.eks. et saftprodukt som "rigtig saft", da alle andre saftprodukter på markedet skal opfylde den samme standard og derfor er lige så "rigtige". Se i øvrigt kapitel 1. I andre tilfælde, hvor standarden giver en valgmulighed for at anvende forskellige ingredienser, kan det efter omstændighederne være berettiget at anvende de nævnte anprisninger. Som eksempel kan nævnes "ægte flødeis" om en is, der er fremstillet på grundlag af fløde og ikke helt eller delvist på grundlag af smør.

For produkter, hvor der ikke gælder en varestandard, er der i nogle tilfælde mulighed for at producere produktet med varierende ingredienser. Se herved bemærkninger vedrørende bearnaisesauce, hollandaisesauce og majonæse under Varebetegnelse. For sådanne produkter kan varebetegnelsen kombineres med anprisninger som "ægte", "traditionel" eller lignende, hvis det kan dokumenteres, at produktet er fremstillet efter en traditionel opskrift.

Anvendelse af anprisningen "ægte" i forbindelse med en generisk betegnelse må betragtes som vildledende. Anprisningen antyder, at der også findes et produkt, som ikke er ægte, hvilket ikke er tilfældet. Som eksempel kan nævnes, at "ægte peberrod" vil være vildledende, idet al peberrod må betegnes som værende ægte, da det ellers ikke må kaldes peberrod.

Både med hensyn til de produkter, der er fremstillet efter en varestandard, og produkter, der ikke er omfattet af en sådan standard, gælder, at anprisningen må knytte sig til et konkret forhold, f.eks. fremstillingsmetode eller oprindelse, og at den ansvarlige for fødevaren skal kunne dokumentere, at produktet herved adskiller sig fra andre tilsvarende produkter på markedet.

Gammeldags

Anprisningen "gammeldags" bør som udgangspunkt alene anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er anvendt en gammel opskrift eller tilvirkningsmåde i øvrigt, der er helt eller delvist forladt i moderne produktion.

Kapitel 3

Eksempelsamling

Kapitel 3

Eksempelsamling

Anprisninger af produktets kvalitet (luksus, renhed m.v.)

Luksus is

Vildledende at anvende anprisningen "den flødeste" ved markedsføring af flødeis, der ikke indeholder en signifikant højere andel af fløde end tilsvarende produkter. Vildledende at anvende anprisningen "luksus vanille flødeis" om et flødeisprodukt, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre lignende produkter i positiv retning med hensyn til ingredienser eller fremstillingsmetode.

Oprindelse

Pizza med italienske symboler

Vildledende at anvende italienske navne og symboler, herunder en illustration af det skæve tårn i Pisa, på et produkt, der ikke er fremstillet i Italien. Mærkningen er egnet til at give indtryk af, at produktet er fremstillet i Italien, hvilket ikke er tilfældet.

Italiensk is

Vildledende at anprise is fremstillet i Danmark som "italiensk is" kombineret med et italiensk navn. Mærkningen er egnet til at give indtryk af, at produktet er fremstillet i Italien, hvilket ikke er tilfældet.

Franske baguettes

Vildledende at anvende anprisningen "Dansk melblanding til franske baguettes" og illustration af Eifeltårnet på en melblanding, da det ikke kunne dokumenteres, at sammensætningen af melblandingen svarer til en original fransk opskift.

Danske rejer med norske flag

Vildledende at illustrere rejer, fremstillet i Danmark men markedsført i Norge, med norske flag i nærheden af en norsk tekst. Mærkningen er egnet til at give indtryk af, at produktet er fremstillet i Norge, hvilket ikke er tilfældet.

Dansk pasta med sydlandsk landskab

Ikke vildledende at anvende illustration af sydlandsk landskab på pasta, da der ved illustrationen var skrevet "dansk produceret ".

Anprisninger med "frisk"

Frisk juice

Vildledende at anvende anprisningen "frisk" om en juice fremstillet af koncentrat, da anprisningen er egnet til at give forbrugeren indtryk af, at juicen er friskpresset, hvilket ikke er tilfældet.

Friskmalet kaffe

Vildledende at anvende anprisningen "friskmalet" om en kaffe, der har en holdbarhed på op til 1 år, idet forbrugeren vil forvente, at kaffen er malet kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Friskbrændt kaffe

Vildledende at anvende anprisningen "friskbrændt" om en kaffe, der har en holdbarhed på flere måneder, idet forbrugeren vil forvente, at kaffen er brændt kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Frisk pasta

Vildledende at anvende anprisningen "frisk" om pasta, der er pakket i beskyttende atmosfære og derfor har en forlænget holdbarhed, og som sælges i hele den kunstigt forlængede holdbarhedsperiode, som er på flere uger. Forbrugeren vil forvente, at pastaen er fremstillet kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Frisk pakket asparges i glas

Vildledende at anvende anprisningen "frisk pakket" om asparges i glas, der har en holdbarhed på flere måneder, og som sælges i hele holdbarhedsperioden. Forbrugeren vil forvente, at aspargesproduktet er fremstillet kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Anprisninger med "hjemmelavet"

Hjemmelavet chokolade

Vildledende at anvende anprisningen "hjemmelavet" på chokolade fremstillet i produktionsvirksomheder og solgt i kædebutikker ejet af produktionsvirksomheden, eller i andre detailforretninger. Anprisningen skaber en forventning om, at varen er produceret i den detailbutik, hvor den sælges, hvilket ikke er tilfældet.

Anprisning med "natur", "naturligt" og lignende

Natur Müsli

Vildledende at anvende anprisningerne "Natur Müsli" og "100 % naturligt fiberprodukt" om to müsliprodukter, hvor ingredienserne er ristede. Anprisningen giver indtryk af, at ingredienserne fremstår, som de eksisterer i naturen, hvilket ikke er tilfældet.

100 pct. rent naturprodukt

Ikke vildledende at anvende anprisningen "et 100 pct. rent naturprodukt", da anprisningen indgik i en tekst, hvori fremstillingsprocessen var beskrevet. Udgangspunktet, at fødevarer, der anprises med "natur-" fremstår, som det eksisterer i naturen ved ingen eller minimal behandling, fraviges derfor.

Naturligt sødet

Vildledende at anvende anprisningen "naturligt sødet" på et læskedrikkoncentrat tilsat saccharose. Anprisningen "naturligt sødet" er egnet til at give indtryk af, at fødevaren kun indeholder det sukker, som er naturligt forekommende i det forarbejdede produkt.

Anprisning af ingredienser, der erstattes af aroma

Vanille kiks

Vildledende at anvende anprisningerne "Jordbær creams" og "Vanille Kiks" på kiks, der ikke indeholder bestanddele fra jordbær hhv. vanille, men alene aroma.

Citron & Lime læskedrik

Vildledende at anvende anprisningerne "Citron & Lime" på mineralvand og "Med citron & Lime" samt "citrus" på læskedrik, der ikke indeholder bestanddele fra citron, lime eller citrusfrugter, men alene naturlig aroma.

Is-te med frugtnavne og frugtillustrationer

Vildledende at anvende frugtnavne og frugtillustrationer på is-te, da produkterne ikke indeholder frugtbestanddele fra de pågældende frugter (appelsin, fersken og citron), men alene aroma.

Is-te med citronolie

Ikke vildledende at markedsføre is-te mærket med "Ice Tea med citron", da produktet indeholder et citronekstrakt, der ikke er omfattet af aromabekendtgørelsen. Citronekstraktet skal listes i ingredienslisten ved den specifikke betegnelse og ikke som aroma.

Frugtte

Vildledende at anvende frugtnavne og frugtillustrationer på te, da produkterne ikke indeholder frugtbestanddele fra de pågældende frugter (mangote, jordbærte og kvædete), men alene aroma.

Slik med frugtnavne og frugtillustrationer

Vildledende at anvende frugtnavne og frugtillustrationer på slik (vingummi og bolcher), da produkterne ikke indeholder frugtbestanddele fra de pågældende frugter, men alene aroma.

Jordbær milk shake

Vildledende at anvende "jordbær" i varebetegnelsen og illustrationer af jordbær på milk shake, da produkterne ikke indeholder frugtbestanddele fra de pågældende frugter, men alene aroma.

Vildledende varebetegnelser

Honningkager

Vildledende at anvende varebetegnelsen honningkager om kage, der ikke indeholder honning.

Gåseleverpølse

Vildledende at anvende varebetegnelsen gåseleverpølse om et produkt, der kun indeholder 1 pct. gåselever ud af et samlet leverindhold på 40 pct., og at anvende illustration af to gæs. Varebetegnelsen gåselever efterlader det indtryk, at gåselever er den karakteriserende ingrediens, hvilket ikke er tilfældet. Det anses heller ikke for rimeligt at anvende varebetegnelsen gåse- og andeleverpølse om et produkt, hvor indholdet af gåselever er hævet til 5 pct., og indholdet af andelever er hævet til 4 pct., og indholdet af svinelever er over 30 pct.

Hummersuppepasta og krebsesuppepasta

Produkterne indeholdt afkog/udtræk af hhv. hummer og krebs, men dette fremgik ikke af ingredienslisten, som derfor skulle rettes. Endvidere vildledende at illustrere krebsesuppepastaen med hele pillede rejer, der ikke er i produktet.

Fiskefilet

Vildledende at anvende varebetegnelsen "fiskefileter" om sejfileter, der er mere eller mindre sønderdelte og formet i tredimensionale forme. Filet er en traditionel betegnelse for en kødrig side af fisk, som er befriet for ben.

Anprisninger, der gælder alle lignende produkter

Uden konservering og farvestoffer

Vildledende at anvende anprisningen "ikke tilsat farvestoffer" om en økologisk sojadrik, da det ikke er tilladt at anvende farvestoffer i økologiske sojadrikke. Forbrugerne kan få den opfattelse, at farvestoffer anvendes i øvrige økologiske sojadrikke, hvilket ikke er tilladt. Anprisningen "uden konserveringsmidler" er tilladt, da det er tilladt at anvende mælkesyre (E 270) i økologiske sojadrikke.

Uden vækstfremmere

Vildledende at anvende anprisningen "uden vækstfremmere" om økologisk kød, da det ikke er tilladt at anvende vækstfremmende stoffer i økologisk husdyrproduktion. Forbrugerne kan få den opfattelse, at andet økologisk kød kan stamme fra dyr, som har fået vækstfremmere, hvilket ikke er tilladt.

Rigtig juice

Vildledende at anvende anprisningen "Rigtig juice" om en juice, da "rigtig" i forbindelse med juice antyder, at der også findes juice, som ikke er rigtig. Dette er ikke tilfældet, da der er en varestandard for juice. Virksomheden har anlagt retssag.

Salmonellafri æg

Vildledende at anvende anprisningen "Er vi salmonellafri igen? Ja lige som de sidste 30 år" i kombination med illustration af to høns, hvoraf den ene lytter på den anden med et stetoskop, på ægemballage fra Sverige. Anprisningen giver indtryk af, at svenske æg er noget særligt i forhold til andre produkter af samme type, hvilket ikke er tilfældet, da det er forbudt at sælge æg på det danske marked, der indeholder salmonella.

Anprisninger, der vildleder med hensyn til produktets sammensætning

Maskinsepareret kød anprist som "kød"

Vildledende at anvende anprisningen "96% kød" om en røget kyllingekødpølse, der er fremstillet af maskinsepareret kyllinge- og kalkunkød.

Hakket svinekød 18-20 % fedtindhold

Vildledende at angive fedtindholdet i hakket svinekød til 18-20 %, da det faktiske fedtindhold er 12,9 %.

Sundhedsanprisninger og ernæringsmæssige anprisninger

Et fedtstof var anprist med bl.a.

1. "Det kloge valg" under produktnavnet. Anprisningen er lovlig, da den ikke rejser tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende fødevarer, jf. fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 5. Da produktet har et lavere indhold af mættet fedt end tilsvarende produkter, er anprisningen endvidere ikke vildledende.

2. "Og han ved hvad han taler om. I fjor blev han sendt til tælling og svævede mellem liv og død. Det er prisen for en lidt hektisk og usund livsførelse." Anprisningen er en overtrædelse af fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 1, da teksten er egnet til at udnytte angstfølelse hos forbrugerne.

3. I dag har han lagt sine vaner om og er frisk som en havørn. Han har fulgt lægernes råd om at lægge sine madvaner om og har i øvrigt valgt XX som sit daglige fedtstof." Anprisningen er i kombination med anprisningen under pkt. 2 en overtrædelse af fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 2, da anprisningen giver indtryk af, at produktet kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, som er resultatet af en bestemt livsstil.

Et slankeprodukt var anprist med bl.a.

1. "gode sunde råvarer" og "gode kostfibre, kulhydrater", som er vildledende, da virksomheden ikke kan dokumentere, at kvaliteten adskilte sig fra andre tilsvarende produkter.

2. "I stedet for at være træt og utilpas, som man nemt kan blive med de såkaldte lynkure på helt ned til 400 kalorier", som er en overtrædelse af fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 5, der forbyder angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende fødevarer.

3. "anbefalet kalorietilførsel", som er vildledende, da "anbefalet" giver indtryk af, at kompetente myndigheder eller lignende har anbefalet netop denne kalorietilførsel, hvilket ikke er tilfældet.

4. "ernæringsmæssig sund måde at slanke sig på", som er vildledende, da ensidig ernæring ikke kan betegnes som sund.

5. "Der findes pulverkure med et meget begrænset antal kalorier, men XXs 1000 kalorier om dagen gør kuren både sund ", som er en overtrædelse af fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 5, der forbyder angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende fødevarer. Anprisningen er endvidere vildledende, da ensidig ernæring ikke kan betegnes som sund.

6. "XX er godkendt som slankepulver med anbefalet kalorietilførsel, det er ingen andre slankepulvere, så med XX løber du ingen risiko", som er vildledende, da "anbefalet" giver indtryk af, at kompetente myndigheder eller lignende har anbefalet netop denne kalorietilførsel, hvilket ikke er tilfældet, og da anprisningen er en overtrædelse af fødevarelovens § 20, stk. 1, nr. 5, der forbyder angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende fødevarer.

7. "XX er lavet med udgangspunkt i de nyeste skandinaviske retningslinier", som er en lovlig anprisning, da der på tidspunktet for påbudet fandtes lovlige produkter, der ikke tog udgangspunkt i disse retningslinier.

Stærk og "phytonorm" om urtekapsler

Vildledende at anvende anprisningen "stærk", da det ikke kunne dokumenteres, at produktet er stærkere end tilsvarende produkter. Vildledende at anvende anprisningen "phytonorm", da den er egnet til at give indtryk af, at der eksisterer en form for kvalitetsnorm, hvilket ikke er tilfældet.

Sukkerfri bolcher

Sukkerfri bolcher var anprist som velegnede for diabetikere, hvilket er en overtrædelse af mærkningsbekendtgørelsens § 84.

Betegnelser, der er reguleret i varestandarder

Sojamælk

Betegnelsen "sojamælk" må ikke anvendes om en sojadrik, da betegnelsen mælk er forbeholdt produkter, der stammer fra normal yversekretion.

Fødevaredirektoratet, den 31. januar 2001

Kirsten Falkum

§ 19 er en generalklausul. Heri ligger bl.a., at bestemmelsen ikke anvendes, hvis et forhold er konkret reguleret af anden lovgivning. Som eksempel kan nævnes, at der er fastsat visse betingelser for anprisning af oksekød. Hvis et produkt anprises med "Dansk tyrekalv", skal forholdet bedømmes efter reglerne om mærkning af oksekød. Hvis derimod svinekød anprises som "Fra fritgående svin", skal anprisningen vurderes efter vildledningsbestemmelsen, idet forholdet ikke er reguleret i anden lovgivning.

Hvis anvendelsen af en bestemt varebetegnelse er reguleret i en varestandard eller lignende, skal spørgsmål om anvendelse af varebetegnelsen afgøres efter de specifikke regler herfor. Der er eksempelvis regler for, hvilke produkter der må bære varebetegnelser som saft, juice og cider. Når det vurderes, om et produkt må kaldes f.eks. saft, skal vurderingen ske efter reglerne i saftbekendtgørelsen.

Heri ligger også, at det ikke er udelukket, at der kan foreligge vildledning, selv om regler i anden lovgivning er overholdt. Som eksempel kan nævnes mærkningsbekendtgørelsens § 14. Efter denne bestemmelse skal fødevarer være mærket med oprindelse, hvis det er nødvendigt for ikke at vildlede forbrugerne. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor der uanset en sådan mærkning med oplysning om oprindelsessted vil være tale om vildledning. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis produktet er mærket med oprindelsesland samtidig med, at der vises et flag fra et andet land.

For enkelte anprisninger er der fastsat generelle retningslinier i vejledninger for, hvordan § 19 skal fortolkes. Det gælder f.eks. for anprisningen let/light, for anprisninger om lav forekomst af salmonella i fjerkræ og for anprisningen "Campylobacter-fri". Uden for disse tilfælde vil det bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde sammenholdt med administrativ praksis, om der er tale om vildledning.

Det er forbudt efter § 19, stk. 2, at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Som eksempel kan nævnes, at juice ikke må anprises "fri for farvestoffer", idet det ikke er tilladt at sætte farvestoffer til juice. Derimod er anprisningen "al juice er fri for farvestoffer" tilladt. Det afgørende er, at anprisningen ikke må give indtryk af, at produktet på dette punkt er noget særligt i forhold til andre produkter af samme type. Det vil sige, at det på en lige så markant måde skal fremgå, at alle andre tilsvarende fødevarer heller ikke indeholder farvestoffer.

Afgrænsningen af referencegruppen "alle lignende fødevarer" afhænger af, om der findes en varestandard, eller produktet markedsføres under en offentlig mærkningsordning. Hvis der findes en varestandard, er alle produkter, der er omfattet af varestandarden, referencegruppen. Hvis produktet markedsføres under en offentlig mærkningsordning (f.eks. økologi- eller kvalitetsmærkningsordningen), er alle produkter, der er omfattet af mærkningsordningen, referencegruppen. Anprisningen skal så ses på baggrund af, hvilke konkrete obligatoriske krav der er til varestandarden eller mærkningsordningen. Hvis der ikke findes en varestandard for produktet, eller hvis produktet ikke markedsføres under en offentlig mærkningsordning, er referencegruppen som udgangspunkt alle produkter på markedet, der bærer den samme varebetegnelse.

Der er ikke tale om vildledning, selv om nogle forbrugere ikke vil kunne forstå en anprisning, f.eks. fordi den er anført på et fremmedsprog, eller der er anvendt et for forbrugeren ukendt symbol. Der er alene hjemmel til at kræve dansk mærkning af de oplysninger, der er obligatoriske ifølge lovgivningen. Denne regel er ikke til hinder for, at oplysningerne tillige anføres på et eller flere andre sprog. Om anprisninger på fremmedsprog bemærkes i øvrigt, at de i almindelighed skal vurderes på samme måde som anprisninger anført på dansk. Sådanne anprisninger er således lovlige, hvis de efter deres indhold ville være lovlige på dansk. Eksempelvis vil en anprisning som "no sugar" på en færdigpakket fødevare udløse krav om lang næringsdeklaration. Denne vil skulle affattes efter reglerne i den danske næringsdeklarationsbekendtgørelse, herunder opfylde sprogkravene.

Subjektive anprisninger som f.eks. "mere smag", "bedre smag" vil i almindelighed ikke være omfattet af § 19. Generelle anprisninger som "byens bedste " eller "Danmarks dejligste " vil i almindelighed ikke falde ind under fødevarelovens område.

Det fremgår af fødevarelovens § 19, stk. 5, at det er producenten eller forhandleren, der skal dokumentere, at oplysningerne er sande. En anprisning er lovlig, hvis det kan dokumenteres, at den er sand. Dette gælder dog ikke sundhedsanprisninger, som er forbudt, også selv om de kan dokumenteres.

Fødevareregionerne har til opgave at vejlede virksomhederne, men har ikke mulighed for at forhåndsgodkende mærkningen og markedsføringen af konkrete produkter.

I kapitel 2 omtales en række eksempler på vildledende anprisninger. Som nævnt skal der ved kontrol foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder ved markedsføringen af fødevaren. Det bør derfor holdes for øje, at der ikke er tale om en facitliste, men om retningslinier for den konkrete vurdering, der skal foretages. Der er endvidere tale om en begrænset række af eksempler. Der vil derfor kunne forekomme andre typer af anprisninger, der efter omstændighederne vil kunne være vildledende.

Vejledning om forbudet mod vildledende markedsføring af fødevarer

Indledning

Fødevaredirektoratet gennemførte i 1997-98 en kontrolkampagne mod vildledende markedsføring af fødevarer.

Kampagnens formål var at sætte fokus på denne del af fødevarelovgivningen hos såvel virksomheder som kontrolmyndigheder med det sigte at beskytte forbrugerne mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer. Formålet var desuden at styrke niveauet for kontrollen efter kampagnens afslutning. Efter 1. januar 2000 er der endvidere indført en ny sanktionsmulighed, idet fødevareloven giver mulighed for at give administrative bøder, dvs. bøder, som fødevareregionerne giver direkte til virksomhederne.

Ved kampagnens start udarbejdede Fødevaredirektoratet vejledningen "Vildledning - en vejledning", juli 1997, der afløses af denne vejledning. Vejledningen er dels revideret i henhold til kampagnens resultater og afsagte EU-domme på området, dels tilføjet en eksempelsamling, der indeholder resuméer af klagesager, der er afgjort under kampagnen. Samtlige påbud og forbud, der blev udstedt under kampagnen, herunder påbud og forbud, der ikke er påklaget, fremgår af rapporten "Kontrolkampagne mod vildledende mærkning og markedsføring", juni 1999. Disse afgørelser indgår sammen med klagesagsafgørelserne i den praksis, som fremover kan udgøre et arbejdsredskab for virksomheder og fødevareregioner, når mærkning og markedsføring skal udformes eller kontrolleres.

De regler, der omtales i denne vejledning, er først og fremmest § 19 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) og § 15 i bekendtgørelse nr. 741 af 9. august 2000 om mærkning m.v. af fødevarer (mærkningsbekendtgørelsen). Derudover findes relevante regler i produktspecifikke bekendtgørelser og EU-forordninger (varestandarder). Kontrolvejledningen indeholder oversigter over reglerne på fødevareområdet.