Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl.

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 1

Indledning

Uddannelsessøgende er som udgangspunkt ikke omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, idet denne lov sikrer arbejdstagere (lønmodtagere) i tilfælde af tilskadekomst på arbejdet.

Uddannelsessøgende kan dog være sikret på samme måde som arbejdstagere, hvis de udfører aktiviteter, der kan sidestilles med arbejde for en virksomhed. I disse tilfælde kan de uddannelsessøgende enten være direkte omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, idet de udfører ulønnet arbejde (herunder praktik) eller være sikret i henhold til en særordning, der omfatter aktiviteter på en uddannelsesinstitution. Disse særordninger er skabt i årenes løb, og sikrer visse uddannelsessøgende ved skade, der opstår i forbindelse med skoleophold og undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Disse ordninger har følgende fælles træk

- de yder erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade

- de administreres fuldt ud eller i overvejende grad af Arbejdsskadestyrelsen

- dækningsområdet er skoleophold, undervisning under arbejdsplads lignende forhold eller praktik

Der er ikke nogen samlet offentlig erstatningsordning, som sikrer uddannelsessøgende kan få erstatning for følger af personskade i forbindelse med uddannelsesforløbet.

Denne vejledning beskriver de erstatningsordninger, der er skabt for uddannelsessøgende m.fl. Derudover er der beskrevet situationer, hvor lov om sikring mod følger af arbejdsskade finder direkte anvendelse for uddannelsessøgende.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade og særordninger for uddannelsessøgende m.fl. er primært geografisk afgrænset til skader opstået i Danmark. Vejledningen indeholder i kapitel 5 en kort beskrivelse af muligheden for dækning i udlandet.

Vejledningen er opdelt i kapitler om erstatningsordninger ved tilskadekomst i forbindelse med

- undervisning i skole (kapitel 2)

- praktik i virksomhed (kapitel 3)

- erstatningsformer (kapitel 4)

- dækning i udlandet (kapitel 5)

- valg af én erstatningsordning blandt flere mulige (kapitel 6)

Anmeldelse af en skade foretages som udgangspunkt af den uddannelsesinstitution eller af den arbejdsgiver, hvor skaden er indtrådt. Se nærmere under i enkelte særordninger.

Kapitel 2 - Undervisning i skole

Kapitel 2. Undervisning i skole

Kapitel 2

Undervisning i skole

A. Særordninger

a. Skoleophold (arbejdsgiver betaler)

Erstatning efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1

Erstatning efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 1

Den Sociale Ankestyrelses principielle afgørelse af 4.november 1980

b. Særlige erstatningsordninger vedrørende undervisning under arbejdspladslignende forhold

Erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2

Erstatningsordningen efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 2

Erstatningsordningen efter lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handels-

eksamen og højere teknisk eksamen § 22

Elever omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelser § 9

Erstatningsordning efter lov om produktionsskoler § 19

Statens erstatningsordning for kursister under undervisning på AMU-centre

Forsikrede ledige, som modtager tilbud om uddannelse efter reglerne herom i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik

Kursister, der ikke har en arbejdsgiver, og som er på efteruddannelse efter lov om arbejds-

markedsuddannelser

Elever under togt med skole- eller øvelsesskibe og under brandkursus, jf. lov nr. 16 af 13.

januar 1997 om søfartsuddannelse § 15

B. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade er direkte anvendelig.

a. Medarbejder på skolen

b. Nyttekriteriet (for skolen)

c. Arbejdsgivers interesse (medarbejderen er sendt på skole af sin arbejdsgiver)

A. Særordninger

Skoleophold (arbejdsgiver betaler)

Erstatning efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade) gælder for praktiktiden.«

Der opstilles en lovbestemt formodning om, at elever med uddannelsesaftale under deres deltagelse i arbejdet på uddannelsesvirksomheden er medarbejdere i arbejdsskadesikringslovens forstand. De modtager løn for deres arbejde og er direkte omfattet af arbejdskadesikringslovens § 1, og virksomheden er sikringspligtig arbejdsgiver efter arbejdsskadesikringslovens § 5.

Denne sikringsdækning er efter bestemmelsen udvidet til også at omfatte de skoleophold, der er knyttet til uddannelsen, når der udbetales løn under opholdet.

Ordningen omfatter elevers færden mellem praktikvirksomhed og skole og både værkstedsundervisning og teoretisk undervisning. Dækningen under skoleopholdet er således mere omfattende end den dækning, der ydes elever, der er omfattet af den fastsatte statsfinansierede erstatningsordning i lov om erhvervsuddannelser § 66, stk.2, som alene omfatter undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. nedenfor under b.

Lov om erhvervsuddannelser er trådt i kraft den 1. januar 1991. Samtidig er lærlingeloven ophævet.

Erstatningsordningen i lærlingelovens §§ 13, stk. 7, og 17, stk. 7, gælder dog fortsat for lærlingekontrakter, der er oprettet før 1. januar 1991. Lærlingeordningen svarer indholdsmæssigt til ordningen, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1.

Erstatning efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 1

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade) gælder for praktiktiden.«

Bestemmelsen har samme ordlyd som § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises til det som er nævnt ovenfor.

Lov om landbrugsuddannelser er trådt i kraft den 1. januar 1992.

Den Sociale Ankestyrelses principielle afgørelse af 4. november 1980

Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse af 4. november 1980 indtaget det principielle standpunkt, at elever under den teoretiske undervisning på skole er omfattet af virksomhedens arbejdsskadesikring, hvis eleverne under skoleopholdet modtager løn fra virksomheden efter en uddannelsesaftale.

Principafgørelsen svarer til de erstatningsordninger, der er indført ved lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1 og lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 1.

I tilfælde af skade

Skade omfattet af de erstatningsordninger, der er nævnt i dette afsnit (a), skal anmeldes af virksomheden til dennes forsikringsselskab, jf. bekendtgørelse nr. 922 af 10. december 1998 om regler for anmeldelse af ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.

Forsikringsselskabet sender sagen til Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om anerkendelse og eventuel erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Særlige erstatningsordninger vedrørende undervisning under arbejdspladslignende forhold

Erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Med hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1 (jf. II.A.a) finder loven om arbejdsskadeforsikring (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade) tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslign-ende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.«

Bestemmelsen sikrer de elever, der er omfattet af loven, og som ikke har skaffet sig en uddannelsesaftale, en erstatningsmulighed for følger af skade, der sker under undervisning under arbejdspladslignende forhold i forbindelse med skolepraktik eller et skoleophold, der er omfattet af loven.

Lov om erhvervsuddannelser, der trådte i kraft 1. januar 1991, ophæver lov om erhvervsfaglige grunduddannelser. Hermed er også ordningen fra 1987, der dækkede efg-elevers tilskadekomst under værkstedsundervisning i basisåret, bortfaldet og overtaget af lov om erhvervsuddannelser.

Erstatningsordningen efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 2.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1 (jf. II.A.a) finder loven om arbejdsskadeforsikring (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade) tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.«

Ordlyden er næsten den samme som ordlyden af § 66, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser og bestemmelsens indhold og omfang er helt den samme. Der henvises derfor til det, som er nævnt ovenfor.

Erstatningsordningen efter lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen § 22

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Loven om arbejdsskadeforsikring (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade) finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.«

Ordlyden er næsten den samme som ordlyden af § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og bestemmelsens indhold og omfang er helt den samme. Der henvises derfor til det, der er nævnt ovenfor.

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1991.

Elever omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelser

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven om arbejdsskadeforsikring (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade) anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler skolerne efter de sædvanlige regler herom.«

Ordlyden er næsten den samme som ordlyden af § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og bestemmelsens indhold og omfang er helt den samme. Der henvises derfor til det, der er nævnt ovenfor.

Hvis skolen er omfattet af statens selvforsikringsordning vil det ministerium, som skolen hører under, virke som forsikringsselskab for skolen. Hvis skolen ikke er omfattet af statens selvforsikringsordning, må den selv betale eller tegne forsikring.

Loven trådte i kraft den 1. august 1993.

Erstatningsordning efter lov om produktionsskoler § 19

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til erstatning m.v. efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgifterne til erstatning m.v. afholdes af staten.

Stk. 2. Erstatningsordningen efter stk.1 omfatter deltagere, der udløser statstilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen.«

Bestemmelsen sikrer deltagerne under ophold på produktionsskolen under undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Loven trådte i kraft 1. januar 2000.

I tilfælde af skade

Skader opstået under en af de ovennævnte 5 erstatningsordninger anmeldes af pågældende skole/uddannelsesinstitution på særlige anmeldelsesblanketter.

Anmeldelse efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2, lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 2, lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen § 22 og lov om produktionsskoler § 19 skal altid sendes til Undervisningsministeriet.

Anmeldelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser § 9 skal kun sendes til Undervisningsministeriet, hvis skolen/uddannelsesinstitutionen er omfattet af statens selvforsikring under Undervisningsministeriet.

De sædvanlige regler om anmeldelse af ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, jf. bek. nr. 922 af 10. december 1998 finder anvendelse.

Undervisningsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. Kapitel 5 i denne bekendtgørelse vedrører anmeldelse af de deltageres skader som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Undervisningsministeriet afgør, om der er tale om en skade omfattet af en af de foran nævnte særordninger, herunder om skaden er sket i forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold.

I tilfælde hvor Undervisningsministeriet ikke selv kan afgøre sagen sendes sagen til Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdsskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Statens erstatningsordning for kursister under undervisning på AMU-centre

I 1953 blev der gennemført en ordning, hvorefter elever på de daværende Statens Arbejdsmandsskoler, som ikke var omfattet af ulykkesforsikringsloven (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade), kunne få erstatning efter lovens erstatningsregler, hvis skaden skete i forbindelse med undervisningen på skolen. Statens Arbejdsmandsskoler er senere blevet afløst af Statens Specialarbejderskoler, og ordningen blev udvidet til at gælde for elever på specialarbejderskolerne. Det er uden betydning, om skolen er ejet af staten eller oprettet som en selvejende institution. Fra 1. januar 1984 får De Selvejende Specialarbejderskoler fuld dækning fra staten af driftsudgifterne, og i konsekvens heraf er De Selvejende Specialarbejderskoler, ligesom Statens Specialarbejderskoler, nu omfattet af statens selvforsikringsordning. Specialarbejderskolerne er senere ændret til AMU-centrene.

Kursister, der er indskrevet på og deltager i undervisning udbudt af et AMU-center er dækket under både teoretisk og praktisk undervisning.

Ordningen dækker også i tilfælde, hvor undervisningen af praktiske grunde foregår uden for selve centret, når blot eleven er indskrevet som kursist på centret. Det betyder f.eks., at en kursist, der gennemfører uddannelse til erhvervsdykker på Forsvarets Dykkerskole på Holmen er omfattet af ordningen.

I tilfælde af skade

Pligten til at anmelde skader påhviler det AMU-center, hvor kursisten er indskrevet, og hvor skaden har fundet sted. Anmeldelse skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdsskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

AMU-centrene er omfattet af statens selvforsikring og Arbejdsmarkedsstyrelsen virker i tilfælde af skader på AMU-kursister som "forsikringsselskab" for centrene.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

AMU-kursister kan enten være arbejdsledige eller de kan være selvstændige eller lønmodtagere.

Hvis en AMU-kursist er lønmodtager, kan den pågældendes arbejdsgiver være sikringspligtig for kursisten under kurset på AMU-centret, jf. erstatningsordningen der er nævnt under II.B.c., hvor en medarbejders skolegang sker i arbejdsgiverens interesse.

Arbejdsskadestyrelsen behandler det enkelte tilfælde, som om der er tale om en arbejdsskade. På grundlag af styrelsens afgørelse afholder skolen selv udgifterne i tilfælde vedrørende tandskader og brilleskader m.v., jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 30. Desuden afholder skolen udgifter til sagens behandling i form af regninger for lægeundersøgelser. I sager om erstatning for tab af erhvervsevne, varigt mén og tab af forsørger udbetales erstatningen i første omfang af Arbejdsskadestyrelsen, som derefter får pengene refunderet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Forsikrede ledige, som modtager tilbud om uddannelse efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

Kursister, der ikke har en arbejdsgiver, og som er på efteruddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Ordningen blev etableret med aktstykke nr. 13 af 24. oktober 1990 og dækkede kursister på efteruddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelse og ledige, som modtog uddannelsestilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Det fremgår af aktstykket, at ordningen etableres for de kursister, der ikke er ansat af en arbejdsgiver og derfor ikke er omfattet af arbejdsskadesikringen, og som bliver udsat for ulykker under værkstedsundervisning på erhvervsskoler og på videregående uddannelsesinstitutioner.

Lov om arbejdstilbud til ledige blev ophævet pr. 1. januar 1994 med ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Erstatningsordningen administreres i dag, således at den omfattede personkreds udgøres af forsikrede ledige, som modtager tilbud om uddannelse efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt kursister, der ikke har en arbejdsgiver, og som er på efteruddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis skaden skyldes værkstedsundervisning på erhvervsskoler eller videregående uddannelsesinstitutioner.

Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen afgør hvilke personer, der hører ind under særordningen.

I tilfælde af skade

Skader anmeldes af pågældende skole/uddannelsesinstitution på særlige anmeldelsesblanketter til Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen.

De sædvanlige regler om anmeldelse af ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader, jf. bek. nr. 922 af 10. december 1998 finder anvendelse.

Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen afgør, om der er tale om en skade omfattet af særordningen, herunder om skaden er sket under værkstedsundervisning.

I tilfælde hvor Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen ikke selv kan afgøre sagen sendes sagen til Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdsskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Elever under togt med skole- eller øvelsesskib og under brandkursus, jf. lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse § 15

Denne bestemmelse har følgende ordlyd

»Såfremt der under et togt med et skoleskib eller øvelsesskib, der drives af Søfartsstyrelsen, overgår eleverne ulykkestilfælde, kan der udredes erstatning af staten efter reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (nu lov om sikring mod følger af arbejdsskade), uanset at de pågældende ikke omfattes af loven. Det samme gælder med hensyn til ulykker, der indtræffer under brandkursus, der etableres af Søfartsstyrelsen.«

Denne bestemmelse omfatter også elever på skoleskibet »Danmark« og øvelsesskibet »Hans Chr. Andersen«. I forbindelse med uddannelsen til navigatør og sætteskipper (skipperskolen) skal eleverne i praktik på skibet. Bestemmelsen omfatter endvidere skibe under Erhvervsministeriet, som anvendes i forbindelse med uddannelsen af fiskere.

Hvad angår brandkurserne er der efter Søfartsstyrelsens opfattelse, tænkt på et 1-dags kursus i brand- og eksplosionsbekæmpelse på grundstadiet i søfartsuddannelsen og et senere udvidet 3-dages kursus ved styrmands- og skippereksamen.

I tilfælde af skade

Skibschefen har pligt til at melde skaden til Erhvervsministeriet, der sender anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til om skaden er omfattet af skadesdefinitinen/arbejds-skadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade er direkte anvendelig

Direkte omfattet med skolen som arbejdsgiver

a. Medarbejder på skolen

Det forekommer, at eleven anses som medarbejder ved skolen og derfor omfattet af skolens lovpligtige arbejdsskadesikring. Det er f.eks. tilfældet, når eleven deltager i skolepatrulje- eller ledsageordninger for de yngre elever, udfører ærinder for skolen eller går til hånde for lærerkollegiet med kaffe- & teservering og opvask.

b. Nyttekriteriet (for skolen)

Under visse former for aktivitetsudøvelse, der indgår som led i skoleundervisningen, kan eleven efter et nyttekriterium være omfattet af skolens lovpligtige arbejdsskadesikring. Det er tilfældet, hvor elevens aktivitet medfører en økonomisk fordel for skolen, f.eks. hvis eleven i forbindelse med undervisningen fremstiller produkter, der afsættes af eller anvendes af skolen (levnedsmidler, beklædningsgenstande, redskaber) eller udfører reparations- eller vedligeholdelsearbejde på skolens bygninger og arealer og derved sparer skolen for udgifter til fremmed arbejdskraft.

I tilfælde af skade

Anmeldelse sker i de to ovennævnte situationer, a+b, efter de sædvanlige anmelderegler. Skolen har sikringspligt og pligt til at anmelde skader. Anmeldelsen sendes til skolens forsikringsselskab, der sender anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Direkte omfattet via egen arbejdsgiver (ophold på skole ligestillet med arbejde for egen arbejdsgiver)

c. Arbejdsgiverens interesse (medarbejderen er sendt på skole af sin arbejdsgiver)

En medarbejder kan undertiden være omfattet af sin arbejdsgivers arbejdsskadesikring under en uddannelse på skolen alene ud fra et arbejdsgiverinteressekriterium. Det er tilfældet, hvis arbejdsgiveren sender medarbejderen på skole for at gennemføre en uddannelse, der forbedrer medarbejder-ens kvalifikationer. Der kræves en klar arbejdsgiverinteresse i uddannelsen. Er sigtet med uddannelsen hovedsagelig at forbedre medarbejderens aflønning eller avancementsmuligheder, vil medarbejderen ikke være omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadesikring under uddannelsen.

Fra Arbejdsskadestyrelsens praksis kan nævnes, at en landbrugsmedhjælper, der kom til skade under et traktorkursus, fik sin skade anerkendt under husbonds arbejdsskadesikring, hvorimod en skade, der overgik en Falck-piccoline under et kursus i sygetransport, som piccolinen gennemgik i avancementshensigt, ikke blev anerkendt under Falcks arbejdsskadesikring.

I tilfælde af skade

I disse tilfælde har arbejdsgiveren pligt til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab, der sender anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdsskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 3 - Praktik i virksomhed

Kapitel 3. Praktik i virksomhed

Kapitel 3

Praktik i virksomhed

Særordning

Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, jf. AF-cirkulære nr. 8/90 af 21. marts 1990

Det nævnte cirkulære er det foreløbig sidste i en række tilbage fra 1960-erne. Hjemlen for ordningen er tekstanmærkning nr. 103 til § 17 på Finansloven for 2000.

Meningen er, at vejledningssøgende, der deltager i praktisk erhvervsorientering, skal have samme erstatningsmæssige stilling som de egentlige arbejdstagere, som praktikanterne ofte samarbejder med og deler arbejdsvilkår med.

Samtidig får de virksomheder, der stiller praktikpladser til rådighed, sikkerhed for, at eventuelle skader erstattes af staten, og ordningen er dermed en vigtig forudsætning for arbejdspladsernes imødekommenhed.

Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende er omfattet af ordningen under følgende betingelser

1. Aktiviteten skal finde sted i en situation, hvor den uddannelses- eller vejledningssøgende endnu ikke har truffet et endeligt valg af uddannelse eller erhverv.

Når valget er truffet, f.eks. hvis der er tale om en praktik, som er led i en valgt uddannelse, kan ordningen ikke anvendes.

2. Aktiviteten skal finde sted i en virksomhed i Danmark.

Hvis virksomheden sender en praktikant til udlandet, dækkes praktikanten også af erstatningsordningen. Praktikanters færden mellem hjem og praktiksted er ikke omfattet af ordningen. Derimod er færden mellem skole/institution og praktiksted omfattet.

3. Erhvervspraktikken må normalt ikke vare længere end i alt 6 uger om året.

Er der tale om uddannelser, hvor der efter uddannelsesplanerne lægges særlig vægt på elevernes orientering om og kontakt med erhvervslivet, vil der kunne ses bort fra tidsbegrænsningen. Også i den individuelle vejledning vil ordningen, når der kan godtgøres et særligt behov, kunne dække i et udvidet tidsrum.

4. Aktiviteten skal iværksættes gennem AF eller en skole/uddannelsesinstitution/vejlednings-ordning, der er offentlig eller offentligt godkendt.

Skoleelever, der deltager i praktisk erhvervsorientering, hvorved forstås aktiviteter der foregår i erhvervslivet, og som har uddannelses- og erhvervsorientering som et væsentligt formål er også omfattet. Det er uden betydning, om der er tale om offentlig eller privat virksomhed.

I tilfælde af skade

Praktikværten anmelder skaden så vidt muligt inden 8 dage på en særlig blanket til AF-kontoret, der videresender anmeldelsen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Om fornødent kan anmeldelse også foretages af hjem, skole eller praktikant.

Arbejdsmarkedsstyrelsen tager stilling til om skaden er sket under deltagelse i praktisk erhvervsorientering.

Arbejdsmarkedsstyrelsen sender sagen videre til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdsskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Arbejdsministeriet.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade er direkte anvendelig

1. § 4, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000

Bestemmelsen har følgende ordlyd

»Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for de uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.«

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse af 18. januar 2001 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.

Enhver uddannelsessøgende er sikret under praktik, som de pågældende skal deltage i som led i en uddannelse, der er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Praktikken skal være et led i uddannelsesplanen og formidlet eller godkendt af skolen eller uddannelsesinstitutionen inden for rammerne af uddannelsen.

Denne lovhjemlede og vidt dækkende sikringsordning for skole- og uddannelsessøgende i virksomhedspraktik, skal ses i sammenhæng med nyttekriteriet, jf. neden for under 3. Ordningen betyder, at disse praktikanter er dækket, selv om de ikke opfylder nyttekriteriet. Hvis nyttekriteriet samtidig er opfyldt, så er der tale om dobbeltdækning se nærmere under kapitel 6.

2. Uddannelsesaftaler

Hvis der er indgået en uddannelsesaftale mellem den skole- og uddannelsessøgende og en virksomhed, vil eleven i arbejdssikringslovens forstand være antaget til arbejde og dermed omfattet af lovens § 1 med virksomheden som sikringspligtig arbejdsgiver. Elevens faktiske værdi som arbejdskraft er uden betydning.

Som eksempler på disse situationer kan nævnes elever - efter lov om erhvervsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser - med en uddannelsesaftale og lærlinge med lærlingekontrakt efter lærlingeloven.

3. Nyttekriteriet

Hvis den pågældende efter ovenstående (punkt 1+2) ikke er omfattet af arbejdsskadesikringen kan en skade under visse betingelser dækkes over lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Det kan lade sig gøre, hvis pågældende i den konkrete situation opfylder det såkaldte nyttekriterium.

Ved nyttekriteriet forstås en praksis, hvorefter arbejdsskadesikringsloven finder anvendelse, hvis skadelidte ved skaden enten direkte erstatter anden nødvendig arbejdskraft eller rent faktisk bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang.

Nyttekriteriet vil således typisk være opfyldt, hvor praktikanten gennem en længere periode har udført sine arbejdsopgaver selvstændigt og uden nævneværdig overvågning og hertil eventuelt har opnået en arbejdsrutine gennem tidligere erhvervsbeskæftigelse.

Består praktikken på den anden side nærmest i observation, praktisk undervisning fra virksomhedens side eller meget beskeden og kortvarig arbejdsydelse fra praktikantens side, vil praktikanten ikke være omfattet af virksomhedens arbejdsskadesikring.

Ledige i jobtræning, i puljejob eller som deltagere i praktikophold på en virksomhed i forbindelse med en uddannelse eller som deltagere i andre arbejdspladslignende aktiviteter vil således kunne være dækket i tilfælde af en skade.

På samme måde vil unge under den fri ungdomsuddannelse være dækket under praktikophold på en virksomhed, idet der ikke er skabt et særligt lovgrundlag for en udvidet dækning for disse unge.

Disse personer er således omfattet af § 1 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, hvis de i den konkrete skadesituation kan siges at have udført arbejde for arbejdsgiveren.

Andre persongrupper som ikke er i et sædvanligt ansættelsesforhold, men alligevel er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, er personer, der udfører arbejde for en arbejdsgiver som led i aktivering eller revalidering.

Ligeledes er personer i fleks- og skånejob omfattet af arbejdsgivers arbejdsskadesikring.

I tilfælde af skade

Sikringspligten påhviler den offentlige eller private arbejdsgiver, hvor praktikken finder sted.

Skader skal anmeldes af praktikværten /arbejdsgiveren til dennes forsikringsselskab, der sender sagen videre til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til om skaden er omfattet af skadesdefinitionen/arbejdsskadebegreberne og om den skadelidte har krav på erstatning.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 4 - Erstatningsformer

Kapitel 4. Erstatningsformer

Kapitel 4

Erstatningsformer

Alle erstatningsordninger sikrer den tilskadekomne skole- eller uddannelsessøgende erstatning efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Der kan herefter blive tale om følgende ydelser

Erstatning for tab af erhvervsevne, når skaden har medført bortfald eller nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Ved 100 % erhvervsevnetab betales der en årlig ydelse på 4/5 af et årslønsgrundlag, der er fastsat i loven, og som reguleres hver 1. januar. Årsindtægten fastsættes ef-ter et skøn, når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. når indtægten har varieret gennem det forudgående år. Hvis tilskadekomne er under 21 år eller under uddannelse, tages der ved fastsættelsen hensyn til den erhvervsindtægt, pågældende kunne forventes at få efter det fyldte 21. år, hvis skaden ikke var sket. I loven er der fastsat et mindste beløb.

Ved mindre tab udbetales der forholdsmæssigt mindre ydelser. Hvis erhvervsevnetabet fastsættes til under 50 %, udbetales erstatningen som hovedregel som et engangsbeløb.

Når der foreligger særlige omstændigheder, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

Godtgørelse for varigt mén er en økonomisk kompensation for de ulemper skaden har medført i den daglige tilværelse. Godtgørelsen fastsættes i almindelighed i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsen s tabel over mén-grader, der går ud fra skadens medicinske følger. Erhvervs- og indtægtsmæssige forhold er således uden betydning. Godtgørelsen ydes som et engangsbeløb.

Betaling af sygebehandling m.m. Mens erstatningssagen er under behandling, betales udgifter til sygebehandling og transport i forbindelse hermed. Udgifterne godtgøres dog kun i det omfang de ikke kan betales efter sygesikringsloven eller sygehusloven. Endvidere kan skadelidte, medens sagen er under behandling, få betalt udgifter til hjælpemidler, der er nødvendige på grund af skaden, f.eks. proteser, briller, kontaktlinser og høreapparater. I denne forbindelse bemærkes, at skader på sådanne hjælpemidler anses for personskade, og at udgifterne til reparation eller nyanskaffelse derfor godtgøres skadelidte.

Overgangsbeløb ved dødsfald. Hvis skadelidte dør som følge af skaden, har en efterladt ægtefælle eller samlever, som levede med afdøde i ægteskabslignende forhold, ret til et overgangsbeløb én gang for alle. I særlige tilfælde kan beløbet også tilkendes andre efterladte.

Herudover kan der ydes erstatning for tab af forsørger til en efterladt ægtefælle eller samlever, som afdøde forsørgede helt eller delvis. Erstatningen gives som en løbende ydelse, der udgør 30 % af afdødes årsløn, dog højst 30 % af det allerede nævnte maksimale årslønsgrundlag. Ydelsen løber i perioder fra 1 til 10 år, alt efter omfanget af den tabte forsørgelse.

Afdødes børn får hver 10 % af afdødes årsløn i årlig ydelse, maksimalt dog 40 % til alle børn tilsammen. Det er en betingelse, at afdøde havde forsørgelsespligt overfor børnene. Ydelsen løber til barnets fyldte 18. år, men kan forlænges til det fyldte 21. år, hvis barnet er under uddannelse.

Andre personer, som afdøde forsørgede helt eller delvis, kan også få erstatning for tab af forsørger.

Erstatningsordningerne giver alene erstatning for personskade og ikke skade på private ejendele, f.eks. beklædning, ure, cykler og knallerter, selv om skaden sker i forbindelse med uddannelsen.

Efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade kan der ikke ydes godtgørelse for svie og smerte eller tabt arbejdsfortjeneste.

I det omfang skadelidte eller de efterladte er berettiget til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade nedsættes erstatningskrav mod en skadevolder, der er ansvarlig for personskaden.

§ 4, stk. 2 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade (SU-praktikanter)

Uddannelsesaftaler (erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser, lærlinge m.fl.)

Nyttekriteriet (for arbejdsgiver)

herunder aktivering, revalidering, fleks- og skånejob

Kapitel 5 - Dækning i udlandet

Kapitel 5. Dækning i udlandet

Kapitel 5

Dækning i udlandet

Alle de erstatningsordninger, der er omhandlet i denne vejledning administreres af Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

To bestemmelser har betydning i forbindelse med praktik i udlandet.

1. § 1, stk. 1, 1. pkt. som har følgende ordlyd

»Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er sikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov.«

Heraf fremgår klart, at lov om sikring mod følger af arbejdsskade bygger på et territorialitetsprincip, det vil sige, at den som hovedregel alene dækker følger af skader, der er sket i Danmark.

2. § 4, stk. 3, der har følgende ordlyd

»Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgivers tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.«

Sådanne regler er fastsat i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 974 af 16. december 1998 om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Efter bekendtgørelsens § 1 vil praktikanter i en her i landet hjemmehørende virksomhed, der udsendes til arbejde i udlandet for virksomheden, være omfattet af virksomhedens arbejdsskadesikring i de første 12 måneder af opholdet i det andet land.

Efter bekendtgørelsens § 2 gælder, at hvis udsendelsen sker til lande tilsluttet Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS) eller i øvrigt til lande, med hvilke Danmark har truffet gensidig overenskomst om, i hvilket omfang bestemmelserne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller den fremmede stats tilsvarende bestemmelser, skal anvendes, gælder de i forordning 1408/71 henholdsvis overenskomsten fastsatte regler.

Efter disse regler vil den udsendte praktikant være omfattet af den danske virksomheds arbejdsskadesikring i 12 måneder, der kan udstrækkes til 36 måneder inden for EØS-området. Efter disse fristers udløb finder opholdslandets regler anvendelse.

Ved udsendelse til et EØS-land bør der tages kontakt til Den Sociale Sikringsstyrelse, som står for attestation af dokumentation for at vedkommende fortsat er socialsikret i Danmark i form af blanket E101. Ved forlængelse udover 12 måneder skal blanket E102 udfyldes. Blanketterne fås ved henvendelse til Den Sociale Sikringsstyrelse, Landemærket 11, DK-1119 København K, tlf. 3395 5000.

Særligt om praktikanter i Tyskland

Danmark og Tyskland har indgået en aftale om, at elever fra erhvervsskolerne, der som et led i uddannelsen skal i erhvervspraktik i Tyskland kan forblive under dansk social sikring, herunder være sikret mod følgerne af arbejdsskade, under opholdet i Tyskland.

Aftalen omfatter elever på følgende uddannelser

- elever efter lov om erhvervsuddannelser

- HHX og HTX elever i modul 2 i landbrugets grunduddannelse

For at forblive under dansk social sikring skal følgende betingelser være opfyldt

- eleven udsendes af erhvervsskolen

- eleven må højst være i praktik i et år i Tyskland, hvilket skal fremgå af konktrakten

- tysk myndighed skal godkende, at eleven forbliver under dansk social sikring

Den Sociale Sikringsstyrelse skal kontaktes vedrørende blanketter, se ovenfor.

PIU-centret (praktik i udlandet), Hesseløgade 16, 2100 København Ø, tlf. 3927 5200, bistår eleverne med praktikopholdet og de tyske praktikværter med den nødvendige orientering om de danske regler, herunder med anmeldelse i tilfælde af skade.

Den tyske praktikvært er sikringspligtig arbejdsgiver og skal i tilfælde af skade anmelde denne til det forsikringsselskab, hvor han har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Kapitel 6 - Valg af én erstatningsordning blandt flere mulige

Kapitel 6. Valg af én erstatningsordning blandt flere mulige

Bilag A. Oversigt over reglerne

Kapitel 6

Valg af én erstatningsordning blandt flere mulige

Erstatningsordningerne er skabt over en længere årrække af flere forskellige offentlige myndigheder. En senere tilvejebragt erstatningsordning kan derfor overlappe en allerede eksisterende. En skole- eller uddannelsessøgende, der er kommet til skade, kan derfor i særlige tilfælde være dækket af mere end en erstatningsordning.

Som eksempel kan nævnes følgende tilfælde: En kokkeelev, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, men som ikke har sikret sig en uddannelsesaftale, kommer til skade under værkstedsundervisning på en teknisk skole. Skaden er sket i forbindelse med produktion af madvarer, som afsættes i skolens kantine.

Bestemmelsen i § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser personskade under værkstedsundervisning på skolen, som er nævnt under II.b kan umiddelbart anvendes.

Eleven vil samtidig være omfattet af erstatningsordningen, der er nævnt under III, og som bygger på nyttekriteriet. Efter denne ordning ligestilles eleven forsikringsmæssigt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskades praksis med skolens ansatte medarbejdere og elevens skade er en arbejds-skade, der er dækket af skolens arbejdsskadesikring.

Princippet om lex specialis, hvor en særlig lovregel ofte må finde anvendelse frem for en almindelig, mere omfattende lovregel, ville umiddelbart føre til at bestemmelsen i § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser skulle finde anvendelse.

Herover står det faktum at særreglen just er tilvejebragt for at supplere og ikke indsnævre dækningsområdet i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Det er Arbejdsskadestyrelsens opfattelse, at lov om sikring mod følger af arbejdsskade primært skal finde anvendelse, i tilfælde hvor skadelidte er dækket både af denne og af en særordning.

Arbejdsskadestyrelsen, den 18. januar 2001

Anne Lind Madsen

/Ole Pontoppidan

Bilag A

Oversigt over reglerne

Undervisning i skole

(kapitel 2)

Praktik i virksomhed

(kapitel 3)

SÆRREGLER

Skoleophold

§ 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser

§ 15 i lov om søfartsuddannelse

SÆRREGLER

Deltagere i praktisk erhvervsorientering

LOV OM SIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE

Medarbejder på skolen

Nyttekriteriet (for skolen)

Kursusdeltager i arbejdsgivers interesse

LOV OM SIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE

§ 19, stk. 1 i lov om landbrugsuddannelser

Den Sociale Ankestyrelses principielle afgørelse af 4. november 1980

Undervisning under arbejdspladslignende forhold

§ 19, stk. 2 i lov om landbrugsuddannelser

§ 19 i lov om produktionsskoler

AMU-centre

Forsikrede ledige, som modtager tilbud om uddannelse efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

Kursister, der ikke har en arbejdsgiver, og som er på efteruddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 22 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

§ 66, stk. 1 i lov om erhvervsuddannelser

§ 66, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser

Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl.

Indholdsfortegnelse