Cirkulære om Stillingsstruktur ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet\n(Perst. nr. 074-00)

§ 1. Ansættelse i en adjunktstilling sker normalt efter opslag og for en periode af normalt 3 år.

Stk. 2. Institutionen kan opslå adjunkturer, hvor adjunkten skal lægge hovedvægten på forskning og udviklingsarbejde i op til tre år. Hvis ansættelsen forlænges ud over de tre år, og forlængelsen ikke skyldes sygdom, barsel eller anden orlov, skal den pågældende adjunkt tilbydes undervisningsopgaver og pædagogisk supervision og vejledning i et omfang, der muliggør en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer.

Stk. 3. Ansættelsesperioden kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 år, såfremt den ansatte fremsætter ønske herom senest 6 måneder før periodens udløb.

Stk. 4. Ansættelse som adjunkt efter stk. 1, 2 og 3 kan dog højst finde sted i 5 år i alt ved samme institution.

Stk. 5. Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges ansættelsesperioden efter ansøgning svarende til tjenestefrihedsperiodens længde, dog højst 32 uger.

Stk. 6. Ved fravær på grund af orlov til børnepasning kan ansættelsesperioden efter ansøgning forlænges svarende til den del af orloven, som den ansatte har ret til efter lov om orlov.

Stk. 7. Til adjunkter ydes et særligt tillæg på 37.600 kr.* årligt.

Lektorer

§ 1. Aftalen finder anvendelse for institutioner, der er omfattet af protokollat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

§ 2. Ansættelse i en lektorstilling sker normalt efter opslag.

Stk. 2. Har den pågældende ikke forud for ansættelsen som lektor opnået tilstrækkelig undervisningserfaring, sker lektoransættelsen på prøve for en periode på indtil 11/2 år. I de tilfælde i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse, hvor stillingsindehaveren kun skal varetage begrænsede undervisningsopgaver, kan prøveansættelse dog undlades.

Ved prøveansættelsens afslutning skal der foretages en bedømmelse af de pædagogiske og undervisningsmæssige kvalifikationer på niveau med den bedømmelse, der finder sted ved en lektoransættelse. Lektoren underrettes om iværksættelse af fagkyndig bedømmelse senest 4 måneder før prøveansættelsens udløb.

Såfremt vurderingen ikke er positiv, fratræder lektoren med overenskomstmæssigt varsel.

Sker underretning om ansættelsens ophør mindre end 3 måneder før prøveansættelsens udløb, fratræder lektoren med sædvanligt overenskomstmæssigt varsel.

Stk. 3. Til lektorer ydes et særligt tillæg på 62.100 kr.* årligt.

Professorer

§ 2. Til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ydes betaling efter sats A i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af censorvirksomhed med følgende antal censortimer

Antal censortimer

Bedømmelse af

Vederlag pr.

bedømmelse

Plus pr.

ansøger

Maksimum

vederlag pr.

bedømmelse

Professorer

15

3

45

Lektorer

8

2

38

Adjunkter

8

1

23

Eksterne lektorer

5

1

20

Doktordisputatser

20

20

Ph.d.-afhandlinger

16

16

Prisafhandlinger

10

10

§ 3. Ansættelse som professor sker normalt efter opslag.

Stk. 2. Der ydes en professor løn svarende til lønnen i lønramme 37. Ved personlig omklassificering dog lønramme 38.

Professorer med særlige opgaver

§ 3. Der kan ikke ydes vederlag til medlemmer af faglige bedømmelses-udvalg, der er ansat ved samme institution som den, der har nedsat bedømmelsesudvalget.

§ 4. Ansættelse som professor med særlige opgaver sker normalt efter opslag.

Stk. 2. Ansættelsen er tidsbegrænset, jf. dog stk. 4, idet ansættelse kan ske for en periode på 3 til 5 år med mulighed for forlængelse med op til yderligere 3 år.

Stk. 3. Ud over basisløn efter lønskalaen i overenskomsten for akademikere ydes der under ansættelsen som tidsbegrænset professor med særlige opgaver et pensionsgivende tillæg. Tillægget aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed om andet, udgør tillægget 131.000 kr.*

Ved overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver overgår medarbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et evt. udligningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det tillæg, der er knyttet til ansættelsen som professor med særlige opgaver.

Stk. 4. Efter udløbet af ansættelsesperioden overgår pågældende til ansættelse og aflønning som lektor.

Gæstelektorer og -professorer

§ 4. Aftalen har virkning for bedømmelsesudvalg nedsat efter 1. juli 1993 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1995.

Stk. 2. Samtidig bortfalder aftale af 9. april 1991 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om vederlag til

medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

København, den 22. juni 1993

Akademikernes

Centralorganisation

(tjenestemandsudvalget)

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Alex Nielsen

Hans C. Jensen

Notat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver og undervisningsopgaver ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet

Indhold

Generelle bemærkninger, s. 3-7

Hensigten med stillingsstrukturen

Væsentlige elementer i revisionen

Generelt om stillingsstrukturen

Institutioner omfattet af stillingsstrukturen

1.

Hovedstillingerne

1.1.

Adjunkt

1.2.

Lektor

1.3.

Gæstelektor

1.4.

Professor

1.5.

Professor med særlige opgaver

1.6.

Gæsteprofessor

1.7.

Stillinger på seniorvilkår

2.

Øvrige stillingskategorier

2.1.

Ph.d.-stipendiat

2.2.

Kandidatstipendiat

2.3.

Forskningsstipendiat

2.4.

Forskningsassistent

2.5.

Klinisk assistent

2.6.

Studieadjunkt/-lektor

2.7.

Amanuensis

2.8.

Undervisningsassistent

2.9.

Ekstern lektor

2.10.

Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser

3.

Kliniske stillinger og andre specialstillinger

3.1.

Klinisk lektor

3.2.

Professor i kliniske fag

3.3.

Klinisk lærer i sygehusspecialer

3.4.

Klinisk lærer i almen medicin

3.5.

Klinisk lærer i kiropraktor praksis

3.6.

Klinisk lærer i odontologi

3.7.

Afdelingstandlæge

3.8.

Specialtandlægeuddannelsen

3.9.

Psykologisk kandidatstilling

3.10.

Udenlandske lektorer

3.11.

Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

Generelle bemærkninger

I dette notat fastlægges stillingsstrukturen og det generelle formål med og indhold i de stillingskategorier, der kan benyttes for det videnskabelige personale ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet.

Stillingsstrukturen, der træder i kraft den 1. september 2000, er en revision af den struktur, der blev etableret i 1993 (med tilføjelse af 17. december 1996), og har virkning for stillinger, der opslås den 1. september 2000 eller derefter. For stillinger, der kan besættes uden opslag, har stillingsstrukturen virkning for stillinger, der besættes den 1. september 2000 eller derefter. De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i Forskningsministeriets bekendtgørelse om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere for universiteter m.fl.

Hensigten med stillingsstrukturen

Hensigten med revisionen af stillingsstrukturen er

i at skabe bedre og mere attraktive karriereforløb på universiteterne, der overordnet kan fremme fornyelse og sammenhæng mellem forskning og uddannelse,

i at skabe en så enkel og så fleksibel stillingsstruktur som muligt,

i at stillingsstrukturen bedst muligt understøtter den samlede varetagelse af de forskellige arbejdsopgaver, som universitetsansatte skal løse (forskning, fagudvikling, undervisning, uddannelse, klinisk arbejde, administration mv.),

i at stillingsstrukturen samtidig fastlægger både forskning og undervisning som de to væsentligste arbejdsopgaver,

i at den forskningsbaserede undervisning er den dominerende form på alle hovedområder,

i at stillingsstrukturen fremmer incitamenterne til en øget grad af forskningsledelse, prioritering, fornyelse og udbygning af strategiske indsatsområder inden for både forskning og uddannelse. Stillingsstrukturen ligger således i forlængelse af andre universitetspolitiske tiltag (universitetslovsrevisionen i 1999, udviklingskontrakter, det nye lønsystem fra 1997, Forskningsministeriets ansættelsesbekendtgørelse mv.),

i at der i højere grad sker tidsubegrænset ansættelse på områder, hvor der tidligere har været anvendt midlertidige ansættelser. Dette er der skabt mulighed for med integrationen af den ordinære og den supplerende forskningsstillingsstruktur.

Væsentlige elementer i revisionen

De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere stillingsstruktur ligger på seks områder.

1. Der sker en forenkling i antallet af stillingskategorier . Før var adjunkt-, lektor- og professorstillingerne opdelt i to særskilte grupper: en ordinær gruppe med adjunkter, lektorer og professorer, der både skulle forske og undervise, og en anden gruppe med tidsbegrænsede forskningsadjunkter, forskningslektorer og forskningsprofessorer, der skulle varetage forskningsopgaver, men kun i begrænset omfang eller slet ikke havde undervisningsopgaver. De to grupper er nu lagt sammen i en fælles struktur med hovedkategorierne adjunkt, lektor, professor.

Kategorierne er samtidig gjort mere rummelige og fleksible. Det vil fortsat være muligt at have videnskabeligt personale, som i tidsbegrænsede perioder skal koncentrere sig om kun en eller få opgaver, der kan ligge inden for forskning, undervisning, fagudvikling, administration mv., men den konkrete arbejdsfordeling vil i højere grad følge af institutionens egne bestemmelser og ikke være så betinget af faste stillingsstrukturelle opdelinger.

2. Ligestilling af forskning og undervisning og en generel opgradering af uddannelsesmæssige og pædagogiske kvalifikationer er en anden væsentlig ændring. Undervisning og uddannelse af kandidater er en af universitetets to hovedopgaver. Det må en stillingsstruktur afspejle, og det sker på flere måder.

Ved at lægge de tidligere rene forskningsstillinger ind under de almindelige adjunkt-, lektor- og professorkategorier indebærer stillingsstrukturen ikke længere, at en andel af medarbejderne på forhånd er taget fra til alene at forske.

Derudover skal man ved ansættelse af lektorer vurdere ansøgernes forsknings- og undervisningskvalifikationer og sikre, at begge kvalifikationer tilsammen indgår med hovedvægt i den endelige vurdering. Før lå hovedvægten alene på forskningskvalifikationer, men med den nye stillingsstruktur vil gode undervisningsmæssige og pædagogiske kvalifikationer blive relativt vigtigere i den samlede vurdering af ansøgere.

3. Der indføres en ny professorkategori , hvor indehaveren i en periode på typisk fem år med mulighed for forlængelse i op til tre år tillægges særlige opgaver, som universitetet ønsker at fremme.

De særlige opgaver varierer for den enkelte professor i antal og formål, og de kan hver især tages fra den brede vifte af funktioner, som er relevante for institutionen - det være sig inden for forskning, inden for undervisning, uddannelsesudvikling og fagdidaktik, inden for tværinstitutionelt og/eller eksternt samarbejde mv.

Den nye professorkategori skal fungere som supplement til den hidtidige professorstilling. Ved siden af de faglige formål skal den også medvirke til et generationsskifte ved at udvide og forbedre karrieremulighederne for særligt talentfulde, gerne yngre, medarbejdere med et stort fagligt potentiale.

4. Endnu en ændring skal forbedre forskernes karrieremuligheder, men her angår det overgangen mellem et adjunktur og et lektorat. Der skal være åben konkurrence om de videnskabelige stillinger, men samtidig bør det sikres, at der i et karriereforløb så vidt muligt er opslag af stillinger, som man kan søge og konkurrere om.

Derfor indføres den bestemmelse, at institutionen ved udløbet af et adjunktur normalt altid opslår en lektorstilling, som adjunkten vil kunne søge i åben konkurrence med andre. Bestemmelsen sikrer, at der på én gang bliver taget hensyn til principperne om faglig kvalitet, åben konkurrence, forskernes karrieremuligheder samt institutionernes prioriteringsmuligheder, herunder muligheder for også at kunne opslå lektorstillinger for at tiltrække eksterne ansøgere.

Bestemmelsen gælder dog kun, hvis en række forudsætninger om bevillinger samt adjunkturets forløb og indhold er opfyldt. De nærmere forhold er nævnt under adjunktkategorien.

5. For professorstillingen er funktionen som forskningsleder betonet tydeligere end tidligere. Anvendelse og omfang af forskningsgrupper med en forskningsleder vil dog afhænge af institutionens bestemmelse.

6. Endelig er ph.d.-stipendiater indføjet i stillingsstrukturen.

Ud over de nævnte hovedændringer er der revideret i adskillige bestemmelser under en lang række af stillingstyperne. Disse ændringer er imidlertid enten af rent teknisk karakter eller hensigtsmæssige ajourføringer.

Generelt om stillingsstrukturen

Det overordnede sigte med stillingsstrukturen er at fastlægge et antal stillingskategorier, der kan anvendes af institutionerne, således at opgaverne kan varetages mest hensigtsmæssigt og på det fornødne kvalifikationsniveau. Samtidig udgør stillingsstrukturen grundlaget for tilrettelæggelsen af en personalepolitik, som sikrer sammenhængende faglige udviklings- og karrieremuligheder såvel inden for som uden for universiteterne.

Stillingsstrukturen består af følgende hovedstillingskategorier : adjunkt, lektor og professor. Derudover rummer stillingsstrukturen et antal øvrige stillingskategorier , hvor vægten mere udpræget er lagt på varetagelse af forskningsopgaver, af undervisningsopgaver eller særlige opgaver inden for stillingsstrukturen. Disse stillinger er som hovedregel tidsbegrænsede og i nogle tilfælde afgrænsede til en mindre institutionskreds. Nogle stillingstyper er deltidsstillinger. Endelig indgår der en række kliniske stillinger og andre specialstillinger .

Hovedstillingerne adjunkt, lektor, professor er normalt fuldtidsstillinger, der besættes med forskere, hvis arbejde både omfatter forskning og undervisning. Stillingerne udgør et samlet karriereforløb.

Ved opgavefordelingen skal der tages hensyn til de ansattes kvalifikationer, herunder sikres en opgavesammensætning der afspejler pligten til at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Efter gældende regler om samarbejdsudvalg mv. kan spørgsmål om arbejdets tilrettelæggelse drøftes lokalt.

Der kan i perioder gives de ansatte mulighed for undervisningsfritagelse for at kunne gennemføre større forskningsopgaver eller længerevarende udlandsophold og forskningsfritagelse for at kunne varetage særlige undervisningsfaglige opgaver. Ud over forskning, undervisning og formidling kan det videnskabelige personale varetage andre opgaver inden for institutionens formål, herunder administrative arbejdsopgaver og kollegiale forpligtelser.

Videnskabeligt personale, der er ansat i stillingskategorier fra tidligere stillingsstrukturer, som ikke er beskrevet i notatet, fortsætter som hidtil. Disse stillinger kan imidlertid ikke nybesættes ved ledighed.

Stillingsstrukturnotatet omfatter ikke det tekniske, administrative, biblioteksfaglige og ledelsesmæssige personale og omhandler heller ikke de funktioner, som det videnskabelige personale kan vælges til i henhold til universitetsloven.

Institutioner omfattet af stillingsstrukturen

Følgende institutioner er omfattet af notatet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Roskilde Universitetscenter

Aalborg Universitet

Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i Århus

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Farmaceutiske Højskole

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

1. Hovedstillingerne

Hovedstillingskategorierne omfatter fuldtidsstillinger med forskningsforpligtelse. Stillingerne kan være tidsubegrænsede og tidsbegrænsede.

1.1. Adjunkt

Adjunktstillingen er en tidsbegrænset videreuddannelsesstilling med forpligtelse til forskning og undervisning. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan for den enkelte adjunkt periodevis variere efter institutionens bestemmelse, men således at adjunkten kvalificeres inden for såvel forskning som undervisning.

Inden for museer, biblioteker og retsmedicinske institutter eller andre særlige områder kan undervisningsforpligtelsen helt eller delvist erstattes med andre faglige opgaver, der påhviler tjenestestedet.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Stillingen besættes for en periode af normalt tre år. Såfremt adjunkten fremsætter ønske herom senest seks måneder før periodens udløb, kan ansættelsen i særlige tilfælde forlænges med yderligere indtil et år.

På det kliniske område kan ansættelsen dog være op til fem år.

Den samlede ansættelse som adjunkt kan ikke være på mere end fem år ved den samme institution.

Institutionen kan opslå adjunkturer, hvor adjunkten skal lægge hovedvægten på forskning og udviklingsarbejde i op til tre år. Hvis ansættelsen forlænges ud over de tre år, og forlængelsen ikke skyldes sygdom, barsel eller anden orlov, skal den pågældende adjunkt tilbydes undervisningsopgaver og pædagogisk supervision og vejledning i et omfang, der muliggør en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ansættelse som adjunkt forudsætter videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer. Ved den samlede vurdering af den enkelte ansøger skal der lægges vægt på ansøgerens forskningspotentiale. Det kan f.eks. være berettiget, at en forsker med stort forskningspotentiale foretrækkes frem for en forsker med en større videnskabelig produktion.

Ved ansættelse inden for særligt specialiserede områder, hvor der også stilles andre kvalifikationskrav, skal disse kvalifikationer også indgå i bedømmelsen.

Ved udløbet af et adjunktur opslår institutionen normalt altid en lektorstilling, som adjunkten kan søge i åben konkurrence, såfremt

- der er fornøden bevilling inden for det pågældende fagområde,

- institutionen ikke havde anført i opslaget, at der var tale om et adjunktur, hvor der skulle lægges hovedvægt på forskning og udviklingsarbejde, og

- adjunkten har været ansat i et adjunktur i mindst tre år og har gennemgået den tilknyttede pædagogiske supervision og vejledning.

Hvis en adjunkt har opnået lektorkvalifikationer, kan adjunkten søge ledige lektorater før udløbet af sin ansættelsesperiode.

Efter udløbet af ansættelsesperioden fratræder adjunkten uden yderligere varsel. Ansættelsen kan herudover bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.

Stillingsindhold

Stillingens indhold består hovedsagelig i forskning - herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling - og undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan for den enkelte adjunkt variere periodevis. I forhold til de forskningsmæssige opgaver skal det sikres, at adjunkten kan udføre selvstændig forskning og publicere inden for sit faglige ansættelsesområde og dermed opnå mulighed for at kvalificere sig til en lektorstilling. Forskningsandelen skal - betragtet over hele ansættelsesperioden - udgøre mindst halvdelen af de tjenstlige opgaver.

Adjunkten har inden for de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet, forskningsfrihed og beslutter selv valget af bestemte forskningsopgaver, i det omfang disse er forenelige med instituttets fastlagte virksomhed og de opgaver, institutlederen - med respekt for det frie valg af videnskabelig metode - kan have pålagt forskeren.

Adjunkten kan i sin ansættelse være underlagt formel forskningsledelse som medarbejder i en forskningsgruppe. Gruppens arbejde skal tilrettelægges således, at resultaterne af adjunktens arbejde kan bedømmes selvstændigt.

Institutionen skal sikre, at den enkelte adjunkt i ansættelsesperioden både tillægges undervisningsopgaver og får pædagogisk supervision og vejledning i et omfang, der muliggør, at adjunktperioden kan afsluttes med en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Denne opgave skal varetages på lektor- eller professorniveau.

1.2. Lektor

Lektorstillingen er en stilling med forpligtelse til forskning og undervisning. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan for den enkelte lektor periodevis variere efter institutionens bestemmelse.

Inden for museer, biblioteker og retsmedicinske institutter eller andre særlige områder kan undervisningsforpligtelsen helt eller delvist erstattes med andre faglige opgaver, der påhviler tjenestestedet.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Kvalifikationsniveauet for lektorer skal svare til det niveau, der kan opnås på grundlag af ansættelse som adjunkt, men vil også kunne opnås på anden måde. Det forudsættes, at ansøgeren har dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau såvel som dokumenterede undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ved besættelse af stillingen skal det sikres, at både ansøgerens forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer er på det ønskede niveau. Begge kvalifikationer indgår tilsammen med en hovedvægt i helhedsvurderingen.

For så vidt angår undervisningsmæssige kvalifikationer, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for sine undervisningsmæssige kvalifikationer eller anden form for materiale, som kan danne grundlag for en vurdering af ansøgerens undervisningsmæssige/pædagogiske niveau. For adjunkter, der søger lektoransættelse, forudsættes derudover altid vedlagt en vurdering af de undervisningsmæssige kvalifikationer fra adjunktperioden.

Ved ansættelse inden for særligt specialiserede områder, hvor der også stilles andre kvalifikationskrav, skal disse kvalifikationer også indgå i bedømmelsen.

Afhængig af fagets og institutionens art kan der herudover lægges vægt på andre kriterier, såsom en original og konstruktiv indsats, litterært eller andet publiceret arbejde på højt niveau, patenter og offentliggjorte patentansøgninger, dokumenteret samarbejde med eksterne institutioner eller andre relevante erfaringer.

Ansættelsen er tidsubegrænset, med mindre andet er bestemt ved ansættelsen.

Hvis ansøgeren i sit hidtidige forløb ikke har undervisningserfaring gennem ansættelse som adjunkt eller har opnået tilsvarende undervisningserfaring, sker ansættelsen på prøve i indtil 1½ år. I de tilfælde i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse, hvor stillingsindehaveren kun skal varetage begrænsede undervisningsopgaver, kan prøveansættelse dog undlades.

Ved prøveansættelsens afslutning skal der foretages en bedømmelse af de pædagogiske og undervisningsmæssige kvalifikationer på niveau med den bedømmelse, der finder sted ved en lektoransættelse. Såfremt vurderingen ikke er positiv, fratræder lektoren med overenskomstmæssigt varsel.

Stillingsindhold

Arbejdsopgaverne vil typisk omfatte forskning - herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling - og undervisning. Dertil kommer faglig udvikling, herunder deltagelse i den videnskabelige udvikling af fagområdet, forskeruddannelse, pædagogisk vejledning og supervision af adjunkter, bedømmelsesarbejde samt forberedelse og deltagelse i eksamen. Derudover kan lektoren varetage andre opgaver inden for institutionens formål. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan for den enkelte lektor variere periodevis.

Forskningsopgaver vælges inden for den forskningsprofil, der er fastsat for instituttet og ansættelsesområdet. Lektoren har inden for de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet, forskningsfrihed og beslutter selv valget af bestemte forskningsopgaver, i det omfang disse er forenelige med instituttets fastlagte virksomhed og de opgaver, institutlederen - med respekt for det frie valg af videnskabelig metode - kan have pålagt forskeren.

Lektoren kan i sin ansættelse være underlagt formel forskningsledelse som medarbejder i en forskningsgruppe eller kan selv have forskningsledelse af en gruppe. Ved tilrettelæggelse af gruppens arbejde skal det tilstræbes, at det har en sådan karakter, at resultaterne fra hvert medlem af forskningsgruppen kan bedømmes selvstændigt.

1.3. Gæstelektor

Gæstelektor er en stilling, der fortrinsvis er forbeholdt udenlandske forskere. Kvalifikationsniveauet skal svare til lektorniveau. Ansættelsesperioden aftales, men kan højst være af tre års varighed.

1.4. Professor

Professorstillingen er en stilling med forpligtelse til forskning, undervisning og publicering/videnskabelig formidling. Hertil kommer en forpligtelse til at varetage forskningsledelse i det omfang, det i øvrigt passer med institutionens opgaver og bestemmelse. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan for den enkelte professor periodevis variere efter institutionens bestemmelse.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Der skal ved besættelsen af stillingen lægges afgørende vægt på, om ansøgeren har dokumenteret en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau, herunder har videreudviklet fagområdet. Der skal samtidig lægges vægt på ansøgerens evner og muligheder for fortsat at kunne videreudvikle fagområdet. Endvidere skal der lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forskningsledelse og eventuelle andre ledelsesfunktioner. Det skal endelig sikres, at ansøgeren har fyldestgørende kvalifikationer til at varetage undervisning. Særlig indsats og nyudvikling på det undervisningsmæssige område skal vægtes i den samlede vurdering ved besættelse af stillingen.

Ved ansættelse inden for særligt specialiserede områder, hvor der også stilles andre kvalifikationskrav, skal disse kvalifikationer også indgå i bedømmelsen.

Afhængig af fagets og institutionens art kan der herudover lægges vægt på andre kriterier, såsom en original og konstruktiv indsats, litterært eller andet publiceret arbejde på højt niveau, patenter og offentliggjorte patentansøgninger, dokumenteret samarbejde med eksterne institutioner eller andre relevante erfaringer.

Ansættelsen er tidsubegrænset, med mindre andet er bestemt ved ansættelsen.

Stillingsindhold

Arbejdsopgaver vil typisk omfatte forskning, publicering/videnskabelig formidling, videnskabelig udvikling af fagområdet, undervisning, herunder forberedelse af og deltagelse i eksaminer, forskeruddannelse og videreuddannelse af forskere, pædagogisk vejledning og supervision af adjunkter, fagligt bedømmelsesarbejde samt andre opgaver inden for institutionens formål. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan for den enkelte professor variere periodevis.

Forskningsopgaver vælges inden for den forskningsprofil, der er fastsat for instituttet og ansættelsesområdet. Professoren har inden for de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet, forskningsfrihed og beslutter selv valget af bestemte forskningsopgaver, i det omfang disse er forenelige med instituttets fastsatte virksomhed og de opgaver, institutlederen - med respekt for det frie valg af videnskabelig metode - kan have pålagt forskeren.

Professoren kan i sin ansættelse have til opgave at udøve forskningsledelse af en gruppe. Ved tilrettelæggelse af gruppens arbejde skal det tilstræbes, at det har en sådan karakter, at resultaterne fra hvert medlem af forskningsgruppen kan bedømmes selvstændigt.

1.5. Professor med særlige opgaver

Professor med særlige opgaver indebærer tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt almindelige arbejdsopgaver, som er knyttet til professorstillinger. De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på tre til fem år med mulighed for yderligere forlængelse i op til tre år. Stillingen skal opslås, og ansættelse forudsætter, at pågældende af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg er bedømt kvalificeret dels på professorniveau, dels i forhold til stillingens øvrige krav.

Stillingerne oprettes normalt med henblik på ansættelse af særligt talentfulde, gerne yngre, forskere til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internationalt niveau. Stillingen skal ligge inden for et af institutionens kerneområder eller et udpeget satsningsområde eller et område, hvor der er et særligt behov for høj faglig kompetence som led i opbygningen af et nyt forsknings- eller uddannelsesfelt. Stillingen kan endelig anvendes som kombinationsstilling, hvor der søges etableret eller videreført et fagligt samarbejde på tværs af institutioner.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Kvalifikationsniveauet svarer til de ordinære professorstillinger, idet det dog skal iagttages, at der skal lægges vægt på, at ansøgeren har potentiale til at videreudvikle fagområdet og har dokumenteret original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Der skal samtidig lægges speciel vægt på en vurdering af vedkommendes mulighed for varetagelse af den eller de særlige funktionsbestemte opgaver, der er knyttet til den konkrete stilling. Endvidere skal det sikres, at ansøgeren har fyldestgørende kvalifikationer til at varetage undervisning.

Stillingsindhold

Arbejdsopgaverne omfatter dels de særlige funktionsbestemte opgaver, dels de generelle opgaver inden for forskning, herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling, undervisning og faglig udvikling samt forskeruddannelse og bedømmelsesarbejde. Fordelingen mellem de forskellige arbejdsopgaver kan for den enkelte stillingsindehaver periodevis variere, idet der dog skal lægges vægt på varetagelse af en eller flere af de særlige funktionsbestemte opgaver.

Professoren har, inden for de forpligtelser der følger af ansættelsesforholdet, forskningsfrihed og beslutter selv valget af bestemte forskningsopgaver, i det omfang disse er forenelige med instituttets fastsatte virksomhed og de særlige funktionsbestemte opgaver samt de opgaver, institutlederen - med respekt for det frie valg af videnskabelig metode - kan have pålagt forskeren.

Professoren kan i sin ansættelse have til opgave at udøve forskningsledelse af en gruppe. Ved tilrettelæggelse af gruppens arbejde skal det tilstræbes, at det har en sådan karakter, at resultaterne fra hvert medlem af forskningsgruppen kan bedømmes selvstændigt.

Ved den aftalte periodes udløb bortfalder de særlige funktionsbestemte opgaver, og den pågældende overgår til en stilling som lektor ved institutionen.

1.6. Gæsteprofessor

Gæsteprofessor er en stilling, der fortrinsvis er forbeholdt udenlandske forskere. Kvalifikationsniveauet skal svare til professorniveau. Ansættelsesperioden aftales, men kan højst være af tre års varighed.

1.7. Stillinger på seniorvilkår

Der kan for lektorer og professorer, der er fyldt 55 år, etableres ordninger som henholdsvis

i lektor på seniorvilkår og

i professor på seniorvilkår

efter reglerne i aftale om senior- og fratrædelsesordninger fra 1999 samt senere udfyldende bestemmelser.

Ordningen indgås som en lokal aftale for den enkelte og udformes, således at der både kan være tale om nedgang i tid og/eller ændring i stillingsindhold. Overgang til seniorstilling forudsætter en varig ændring i arbejdsopgaverne. Det kan f.eks. være således, at hovedvægten lægges på enten forskning, undervisning eller administration.

2. Øvrige stillingskategorier

2.1. Ph.d.-stipendiat

Ansættelse af ph.d.-stipendiater sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om aftale om lønnede ph.d.-stipendiater og aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen - med tilhørende protokollater.

2.2. Kandidatstipendiat

Kandidatstipendiat er en tidsbegrænset stilling med henblik på at erhverve ph.d.-graden.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelsesperioden fastsættes efter konkret vurdering i forbindelse med indskrivning til et ph.d.-studium, dog mindst ½ år og højst 2½ år.

Kvalifikationskravene er ud over kandidatniveau normalt mindst to års erhvervserfaring samt faglige kvalifikationer, der giver mindst ½ års merit på ph.d.-studiet.

Kandidatstipendiaten fratræder uden særlig opsigelse ved udløb af stipendieperioden.

Såfremt kandidatstipendiaten ikke følger ph.d.-uddannelsen som forudsat, sker opsigelse med overenskomstens varsel.

Stillingsindhold

Stipendiet er knyttet til gennemførelsen af et ph.d.-studium. I kandidatstipendiet indgår en forpligtelse til at udføre pålagte arbejdsopgaver, typisk undervisning i indtil 20 pct. af arbejdstiden.

2.3. Forskningsstipendiat

Forskningsstipendiat er normalt en et-årig stilling, hvis formål er international og national udveksling med henblik på videreuddannelse af forskere.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er ph.d.-niveau. Stillingerne finder anvendelse ved ophold i udlandet eller på en anden dansk forskningsinstitution for yngre danske forskere eller kan benyttes til udlændinge med tilsvarende kvalifikationer, der ønsker et års ophold på en dansk institution. Ved særlige forhold kan ansættelsen forlænges med endnu et år.

Stillingsindhold

Indholdet i stillingen vil normalt overvejende være forskning. I forskningsstipendiet indgår tillige, hvor det er muligt, en forpligtelse til at udføre pålagte arbejdsopgaver, typisk undervisning i indtil 20 pct. af arbejdstiden ved den institution, hvortil der udstationeres.

2.4. Forskningsassistent

Denne stillingstype anvendes, hvor der ikke findes personale på ph.d.-niveau eller studerende under ph.d.-uddannelse, der kan varetage opgaverne, eller hvis institutionen for en kortere periode ønsker at tilbyde en potentiel ph.d.-studerende arbejde indtil optagelse og påbegyndelse af en forskeruddannelse.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse kan finde sted, men en forskningsassistent kan maksimalt være ansat som forskningsassistent ved den samme institution i tre år. Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den pågældende uden yderligere varsel.

Ved eventuel efterfølgende ph.d.-uddannelse vil ansættelse som forskningsassistent indgå i opfyldelsen af anciennitetskravet ved eventuel ansættelse som kandidatstipendiat.

Stillingsindhold

Arbejdet vil hovedsageligt bestå af opgaver i forbindelse med forskning og udvikling. Forskningsassistenten vil typisk arbejde under forskningsledelse. Det bør tilstræbes, at arbejdet får et indhold, der kan være meritgivende ved optagelse i en forskeruddannelse.

2.5. Klinisk assistent

Stillingen som klinisk assistent er en tidsbegrænset stilling med henblik på medicinsk klinisk forskning.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for et år ad gangen med mulighed for forlængelse et år ad gangen i indtil fire år. Ansættelse forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen og relevant klinisk erfaring.

Stillingsindhold

Den kliniske assistent arbejder under ledelse med opgaver inden for klinisk medicinsk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske opgaver.

2.6. Studieadjunkt/-lektor

Ved visse institutioner/studier kan besættes adjunkt/lektor-stillinger som heltidsundervisere. Stillingerne findes ved

i erhvervssproglige studier ved Handelshøjskolerne, Syddansk Universitet samt Aalborg Universitet

i økonomistudierne ved Handelshøjskolen i Århus

i Institut for Idræt ved Københavns Universitet

i Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet

i idrætsuddannelsen ved Aarhus Universitet

i adgangskurser til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

studier med kurser, hvor undervisningen enten er af kreativ, praksis- eller kunstbetonet karakter, er ikke-meritgivende støtteundervisning eller angår propædeutik på de humanistiske og teologiske fakulteter.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er normalt kandidateksamen eller tilsvarende niveau. Stillingerne er normalt tidsubegrænsede fuldtidsstillinger.

Ansættelse sker efter opslag som adjunkt eller lektor, afhængig af den pågældendes kvalifikationer. Senest seks måneder inden udløbet af det sjette ansættelsesår afgives en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Såfremt denne er positiv, tildeles stillingsbetegnelsen lektor.

Såfremt en ansøger til en studieadjunkt/-lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end seks år og lektorbedømmelsen finde sted tilsvarende tidligere. Direkte ansættelse som studielektor kan finde sted, men det forudsætter altid, at ansøgeren er blevet positivt bedømt inden ansættelsen, og normalt også at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

Stillingsindhold

Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver inden for institutionens formål. Institutionen kan give mulighed for faglige udviklingsopgaver.

I adjunkttiden skal institutionen sikre, at adjunkten får pædagogisk supervision og vejledning. Denne opgave varetages på lektor- eller professorniveau, og institutionen fastsætter det nærmere indhold og omfang heraf. I lektoransættelsen indgår supervisionsforpligtelse.

2.7. Amanuensis

Amanuensisstillingen er en tidsbegrænset stilling med undervisning som hovedopgave.

Der indgås lokalt særskilt aftale om, inden for hvilke fag og i hvilket antal der kan ansættes amanuenser.

Stillingen finder anvendelse, hvor der er tale om et ekstraordinært undervisningsbehov, der ikke kan opfyldes gennem ansatte i en af hovedstillingskategorierne eller af ph.d.-studerende, deltidslærere eller lignende.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse kan finde sted, men en amanuensis kan maksimalt være ansat som amanuensis ved den samme institution i tre år.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den pågældende uden yderligere varsel.

Ved eventuel efterfølgende ph.d.-uddannelse vil ansættelse som amanuensis indgå i opfyldelsen af anciennitetskravet ved eventuel ansættelse som kandidatstipendiat.

Stillingsindhold

Stillingens hovedindhold er undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver. På det kliniske område vil klinisk arbejde også kunne indgå i stillingens indhold.

Det bør tilstræbes, at arbejdet får et indhold, der kan være meritgivende ved optagelse i en forskeruddannelse.

2.8. Undervisningsassistent

Undervisningsassistentstillingen er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Stillingerne besættes for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor.

Genansættelse af en person som undervisningsassistent ud over tre år kan finde sted, såfremt den pågældende har en hovedstilling andetsteds.

Kvalifikationskravet er normalt kandidateksamen eller tilsvarende niveau.

Stillingsindhold

Undervisningsassistenten varetager selvstændig undervisning inden for vedkommende fag efter institutionens (studieleders og/eller nærmest fagkyndige lærers) bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator.

2.9. Ekstern lektor

En ekstern lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver.

Ansættelse og kvalifikationskrav

En ekstern lektor ansættes normalt for en periode på tre år. Der er mulighed for forlængelse med yderligere perioder. Det konkrete timetal og eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor.

Kvalifikationskravet er normalt kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer, der kan dreje sig om særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelses-grundlaget.

Stillingsindhold

Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter institutionens bestemmelse, herunder også give forelæsninger og tilrettelægge og gennemføre eksaminer og andre evalueringer.

2.10. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser

Der henvises for disse stillinger til Finansministeriets cirkulære med tilhørende notat fra Undervisningsministeriet om diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

3. Kliniske stillinger og andre specialstillinger

De kliniske stillinger omfatter følgende stillinger

Kliniske stillinger i medicin, klinisk biomekanik og odontologi

i Klinisk lektor

i Professor i kliniske fag

i Klinisk lærer i sygehusspecialer

i Klinisk lærer i almen medicin

i Klinisk lærer i kiropraktor praksis

i Klinisk lærer i odontologi

i Afdelingstandlæge

i Specialtandlægeuddannelsen

Stillingerne er tæt forbundet med patientbehandling og forudsætter normalt, at den ansatte har hovedstilling med patientbehandling. De medicinske stillinger forudsætter typisk ansættelse på det sygehus, der varetager undervisningen henholdsvis, at læreren er godkendt som alment praktiserende læge og driver almen praksis.

3.1. Klinisk lektor

En klinisk lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver, herunder eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning ved forskeruddannelse.

Ansættelse og kvalifikationskrav

En klinisk lektor ansættes normalt for en periode på tre år. Genansættelse kan finde sted.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, f.eks. ph.d.-grad eller doktorgrad.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i klinisk biomekanik er kandidateksamen i klinisk biomekanik eller tilsvarende.

Ansættelse som klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at en klinisk lektor udfører forskning.

Stillingsindhold

Den kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings eller enheds speciale og gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, kurser og gennemførelse af eksaminer, vejledning ved forskeruddannelse samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Stillingen kan omfatte udviklingen af fagområdet samt andre opgaver.

3.2. Professor i kliniske fag

Stilling som professor i kliniske fag er en tidsubegrænset stilling i tilknytning til en overlægestilling ved et universitetshospital eller tilsvarende. Den kliniske professor kan enten have sin hovedstilling ved et universitet samt en tilhørende stilling som honorarlønnet overlæge eller have sin hovedstilling som overlæge samt en tilhørende stilling som honorarlønnet professor.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Kvalifikationskravene svarer til kravene ved ordinær professoransættelse, men herudover indgår krav om faglig praksis på højt niveau inden for området.

Stillingsindhold

Arbejdsopgaverne vil typisk ud over det kliniske arbejde omfatte udvikling af fagområdet, forskning, forskeruddannelse og videreuddannelse af forskere samt bedømmelsesarbejde og undervisning, herunder forelæsninger, eksamensklinikker og eksamen, deltagelse i koordinerende klinikker og symposier og anden undervisning.

3.3. Klinisk lærer i sygehusspecialer

En klinisk lærerstilling i sygehusspecialer er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af undervisningsopgaver på sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder.

Ansættelse og kvalifikationskrav

En klinisk lærer ansættes normalt for en periode på tre år. Genansættelse kan finde sted.

Kvalifikationskravet er lægevidenskabelig kandidateksamen.

Stillingsindhold

Den kliniske lærer vejleder studerende i patientbehandling, journalskrivning og andre daglige rutiner på det sygehus, hvor læreren har sin hovedstilling. En klinisk lærer kan herudover gennemføre undervisning for studerende i mindre hold.

3.4. Klinisk lærer i almen medicin

En klinisk lærer i almen medicin er en alment praktiserende læge, der varetager undervisning og praktik i almen medicin.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted.

En klinisk lærer i almen medicin skal være godkendt som alment praktiserende læge og drive almen praksis.

Stillingsindhold

En klinisk lærer i almen medicin underviser i sin praksis de studerende i faget almen medicin, herunder i den praktiserende læges opgaver og arbejdsmetoder. En klinisk lærer i almen medicin kan herudover undervise de studerende i faget tidlig patientkontakt.

3.5. Klinisk lærer i kiropraktor praksis

En klinisk lærer i kiropraktor praksis er en praktiserende kiropraktor, der varetager undervisning og praktik i kiropraktor praksis.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted.

Der kan som klinisk lærer i kiropraktor praksis ansættes kiropraktorer, som driver kiropraktor praksis.

Stillingsindhold

En klinisk lærer i kiropraktor praksis skal give de studerende et bredt indblik i kiropraktorens opgaver og arbejdsmetoder. Undervisningen foregår som ophold i hele dage i kiropraktorens praksis, hvor kiropraktoren giver de studerende opgaver, vejledning og supervision, bl.a. ved brug af klinikkens faciliteter.

3.6. Klinisk lærer i odontologi

Klinisk lærer i odontologi er en deltidsstilling med henblik på supervision af tandlægestuderende i klinisk arbejde.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for en periode af to år med adgang til forlængelse for en ny periode på to år. Herefter kan der ske tidsubegrænset ansættelse.

Kvalifikationskravet er odontologisk kandidateksamen samt ajourført erfaring med klinisk tandlægearbejde.

Stillingsindhold

Den kliniske lærer skal sikre, at den teoretiske undervisning finder anvendelse i patientbehandlingen. Under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse underviser den kliniske lærer i klinisk odontologi, herunder vejleder, evaluerer og fører tilsyn med de tandlægestuderendes kliniske arbejde. Den kliniske lærer kan desuden deltage i visitation af patienter, i kliniske forskningsprojekter og metodeudvikling samt i fremstilling af undervisningsmateriale.

3.7. Afdelingstandlæge

Afdelingstandlæge er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af ledende funktioner og undervisnings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlægestuderende under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for en periode på tre år. Herefter kan der ske tidsubegrænset ansættelse.

Kvalifikationskravet er odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.

Stillingsindhold

Afdelingstandlægen skal under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse være ledende, vejledende og koordinerende med hensyn til de opgaver, der pålægges de kliniske lærere, og forestå den løbende evaluering af de studerende. Afdelingstandlægen deltager i tilrettelæggelse, gennemførelse og justering af undervisningen. Endvidere skal afdelingstandlægen deltage i undervisningsrelaterede aktiviteter, eksempelvis udvikling af undervisningsmateriale, visitation af patienter, forsøg med afprøvning af nye materialer, metoder og behandlingsformer samt påtage sig behandling af henviste patienter med behandlingsbehov af særlig undervisningsmæssig interesse.

3.8. Specialtandlægeuddannelsen

Uddannelse til specialtandlæge i ortodonti finder sted under ansættelse i fuldtidsstilling.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse i uddannelsesstillingen sker efter opslag og bedømmelse for en tre-årig periode. Kvalifikationskravene er odontologisk kandidateksamen samt to års fuldtidsbeskæftigelse med praktisk-klinisk odontologi, heraf mindst et års beskæftigelse med børnetandpleje.

Stillingsindhold

Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.

3.9. Psykologisk kandidatstilling

Stilling som klinisk psykologisk kandidat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Ansættelse sker for et år med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Kvalifikationskravene er psykologisk kandidateksamen samt klinisk-psykologisk erfaring herefter.

Stillingsindhold

Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.

3.10. Udenlandske lektorer

Stilling som udenlandsk lektor, der er ansat af udenlandske myndigheder, følger de særlige regler, der fremgår af de enkelte aftaler med de pågældende lande m.m. Stillingen er normalt tidsbegrænset.

Nordiske lektorer ansættes normalt for tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år.

3.11. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

Stillingen som lærer i social teori og metode er normalt en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Ansættelse og kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er socialrådgivereksamen.

Stillingsindhold

Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver inden for institutionens formål.

§ 5. Ansættelse som gæstelektor eller -professor er tidsbegrænset, idet ansættelse kan ske for en periode på højst 3 år.

Stk. 2. Der ydes gæstelektorer et særligt tillæg på 62.100 kr.* årligt.

Stk. 3. Der ydes gæsteprofessorer løn svarende til lønnen i lønramme 37.

II. Øvrige stillingskategorier

Kandidat- og forskningsstipendiater

§ 6. Ansættelse som kandidatstipendiat og forskningsstipendiat sker efter opslag.

For kandidatstipendiater sker ansættelsen for en periode på mindst ½ år og højst 2½ år.

For forskningsstipendiater sker ansættelsen for en periode på normalt 1 år. I særlige tilfælde kan ansættelsesperioden for forskningsstipendiater forlænges med indtil 1 år.

Stk. 2. Ved fravær som følge af barsel eller adoption forlænges ansættelsesperioden svarende til tjenestefrihedsperiodens længde, dog højst 32 uger.

Stk. 3. Kandidat- og forskningsstipendiater er ikke omfattet af akademikeroverenskomstens regler om

- dækning af udgifter (befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge)

- flyttegodtgørelse.

Stk. 4. Der ydes følgende særlige tillæg til

Kandidatstipendiater

26.000 kr. årligt

Forskningsstipendiater

37.600 kr.* årligt

Stk. 5. Ved fravær på grund af orlov til børnepasning kan ansættelsesperioden efter ansøgning forlænges svarende til den del af orloven, som den ansatte har ret til efter lov om orlov.

Forskningsassistent

§ 7. Ansættelse som forskningsassistent sker normalt efter opslag.

Stk. 2. Forskningsassistenter kan ansættes for en periode af indtil 3 år.

Genansættelse kan finde sted, men en forskningsassistent kan højst være ansat som forskningsassistent ved samme institution i 3 år.

Stk. 3. Der ydes forskningsassistenter et særligt tillæg på 26.000 kr. årligt.

Studieadjunkter og -lektorer

§ 8. Ved nedennævnte institutioner kan der ansættes studieadjunkter/-lektorer

a) erhvervssproglige studier ved Handelshøjskolerne, Syddansk Universitet samt Aalborg Universitet,

b) økonomistudierne ved Handelshøjskolen i Århus,

c) Institut for Idræt ved Københavns Universitet,

d) Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet,

e) idrætsuddannelsen ved Aarhus Universitet,

f) adgangskurser til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet,

g) studier med kurser, hvor undervisningen enten

i er af kreativ, praksis- eller kunstbetonet karakter

i er ikke-meritgivende støtteundervisning

i eller angår propædeutik på de humanistiske og teologiske fakulteter.

Stk. 2. Ansættelse sker normalt efter opslag som studieadjunkt eller -lektor, afhængig af den pågældendes kvalifikationer.

§ 9. For studieadjunkter/-lektorer ansat efter 1. juli 1993 gælder følgende

Stk. 2. Der ydes følgende særlige tillæg til studieadjunkter/-lektorer

Studieadjunkter

Ved ansættelsen

26.000 kr. årligt

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.* årligt

Studielektorer

49.800 kr.* årligt

Stk. 3. Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske vurdering af studieadjunktens kvalifikationer med henblik på, om adjunkten er kvalificeret på studielektorniveau. Studieadjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

Stk. 4. Er studielektorvurderingen ikke positiv, kan studieadjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reglerne i stk. 3. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder studieadjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

Stk. 5. I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter stk. 3 og 4 forlænges med indtil i alt 1 år.

Stk. 6. Er vurderingen positiv overgår studieadjunkten ved udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse som studielektor.

Stk. 7. Såfremt en ansøger til en studieadjunkt/-lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som studielektor, kan studieadjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og studielektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. I sådanne tilfælde skal den pågældende dog som hovedregel have haft ansættelse som studieadjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som studielektor kan finde sted.

Stk. 8. Direkte ansættelse som studielektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under stk. 3 anførte, og forudsætter normalt mindst 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

§ 10. Til adjunkter og lektorer uden forskningspligt ansat før 1. juli 1993 ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr. årligt

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.* årligt

Amanuensis

§ 11. På særlige områder, hvor der er opstået et ekstraordinært akut og midlertidigt undervisningsbehov på et eller flere fagområder, og som ikke kan løses ved ansættelse af undervisningsassistenter eller lignende, kan der ansættes akademikere i midlertidige stillinger som amanuensis. Der indgås lokal aftale om inden for, hvilke fag og i hvilket antal der ansættes amanuenser.

Stk. 2. Ansættelse sker normalt efter opslag for en periode af indtil 3 år.

Stk. 3. Genansættelse kan finde sted. En amanuensis kan dog højst være ansat som amanuensis ved samme institution i 3 år.

Stk. 4. Der ydes amanuenser et særligt tillæg på 36.800 kr.* årligt.

III. Generelle bestemmelser

§ 12. Ved ansættelse i tidsbegrænset stilling - herunder ansættelse som adjunkt (§ 2), professor med særlige opgaver (§ 4), gæstelektor og -professor (§ 5), kandidat- og forskningsstipendiat (§ 6), forskningsassistent (§ 7), studieadjunkter og -lektorer (§§ 8-10) samt amanuensis (§ 11) - fratræder den ansatte ved ansættelsesperiodens udløb uden særligt varsel, medmindre genansættelse har fundet sted. For professorer med særlige opgaver henvises i øvrigt til § 4, stk. 4.

Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan i ansættelsesperioden bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.

§ 13. De i aftalen anførte tillæg er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale.

IV. Overgangsregler

§ 14. Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat i stillinger som forskningsadjunkt, -lektor eller -professor, jf. stillingsstrukturen af 22. juni 1993, opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen vedvarer.

Stk. 2. For ansatte, der pr. 30. juni 1993 ifølge tidligere stillingsstrukturer oppebar større tillæg end efter § 2, stk. 3, henholdsvis § 3, stk. 3, § 7, stk. 2 og § 10, stk. 1, bevarer det større tillæg. Tillæggene bortfalder, når den pågældende fratræder.

Stk. 3. Ansatte med stillingsbetegnelserne "afdelingsleder", "docent", "adjunkt eller lektor uden forskningspligt" kan, såfremt de ønsker det, fortsat anvende disse stillingsbetegnelser.

V. Ikrafttræden mv.

§ 15. Protokollatet har virkning fra den 1. september 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves

- protokollat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Protokollatet kan af Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet opsiges samtidig med overenskomsten og efter reglerne i samme.

København, den 22. september 2000

Akademikernes

Centralorganisation

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Svend M. Christensen

Marianne Brinch-Fischer

AFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG AKADEMIKERNES CENTRALORGANISATION (TJENESTEMANDSUDVALGET) OM VEDERLAG TIL MEDLEMMER AF FAGLIGE BEDØMMELSESUDVALG VED HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER UNDER UNDERVISNINGSMINISTERIET

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. oktober 1986 samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende

Cirkulære om Stillingsstruktur ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet

(Perst. nr. 074-00)

INDHOLD

CIRKULÆRE

Bemærkninger til protokollat om stillingsstrukturen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Øvrige stillinger i stillingsstrukturen

PROTOKOLLAT

I.

Hovedstillinger

Adjunkter

Lektorer

Professorer

Professorer med særlige opgaver

Gæstelektorer og professorer

II.

Øvrige stillingskategorier

Kandidat- og forskningsstipendiater

Forskningsassistent

Studieadjunkter og lektorer

Amanuensis

III.

Generelle bestemmelser

IV.

Overgangsregler

V.

Ikrafttræden mv.

Aftale om vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg

Forskningsministeriets notat om stillingsstruktur ved universiteter m.fl.

CIRKULÆRE

Dette cirkulære indeholder bestemmelser om aflønning mv. under stillingsstrukturen samt vederlæggelse af faglige bedømmelsesudvalg ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet.

Bemærkninger til protokollat om stillingsstrukturen

Protokollatet fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet, der indgår i Forskningsministeriets notat af 22. maj 2000 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter m.fl. Forskningsministeriets notat fastsætter kvalifikationskrav og stillingsindhold for stillingerne.

Protokollatet erstatter protokollat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Protokollatet omfatter følgende stillinger

Hovedstillinger

i adjunkt (§ 1)

i lektor (§ 2)

i professor (§ 3)

i professor med særlige opgaver (§ 4)

i gæstelektor og -professor (§ 5)

Øvrige stillingskategorier

i kandidat- og forskningsstipendiat (§ 6)

i forskningsassistent (§ 7)

i studieadjunkt og -lektor (§§ 8-10)

i amanuensis (§ 11)

Forskningsministeriets notat om stillingsstrukturen indeholder i øvrigt nedenstående stillinger, som ikke er omfattet af dette protokollat

i ph.d.-stipendiat (I)

i undervisningsassistent (II)

i ekstern lektor (II)*

i professor i kliniske fag (III)

i klinisk lektor (III)

i klinisk lærer i sygehusspecialer (III)

i klinisk lærer i almen medicin (III)

i klinisk lærer i kiropraktorpraksis (III)

i klinisk lærer i odontologi (III)

i afdelingstandlæge (III)

i specialtandlægeuddannelsen (III)

i klinisk assistent (III)

i psykologiske kandidatstillinger (III)

i lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (III)

i udenlandske lektorer (III)

i lektor på seniorvilkår (IV)

i professor på seniorvilkår (IV)

Som de væsentligste ændringer i forhold til det tidligere cirkulære/de tidligere aftaler kan nævnes

i stillingskategorierne forskningsadjunkt, -lektor og -professor er bortfaldet, idet de ordinære adjunkt-, lektor- og professorstillinger er gjort mere rummelige og fleksible. Det er således fortsat muligt at ansætte videnskabeligt personale tidsbegrænset og med arbejdsopgaver koncentreret til en eller kun få opgaver, f.eks. til særlige forsknings- og udviklingsopgaver.

i der er etableret en ny stillingskategori "professor med særlige opgaver". Stillingen, der er tidsbegrænset, skal ved siden af de faglige formål medvirke til et generationsskifte ved at forbedre mulighederne for særligt talentfulde, gerne yngre, forskere med et stort fagligt potentiale.

Stillingsbetegnelsen for adjunkter og lektorer uden forskningspligt ændres til studieadjunkter og -lektorer, se dog protokollatets § 14, stk. 3. Vilkårene for ansættelse i disse stillinger forbliver dog uændrede.

De med * markerede tillæg er pensionsgivende. Opmærksomheden henledes på, at tillægget til professorer med særlige opgaver er pensionsgivende med virkning fra 1. september 2000. Den resterende del af de med * markerede tillæg er enten blevet pensionsgivende pr. 1. april 2000 eller blevet pensionsgivende før 1. april 2000, jf. cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten af 4. maj 2000.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Opslag af stillinger

Vedrørende reglerne for opslag af stillinger - herunder særlige regler om opslag i forbindelse med tidsbegrænsede ansættelser m.m. - henvises til Forskningsministeriets bekendtgørelse om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet.

Ad § 4, stk. 3 og 4

I forbindelse med ansættelse af professorer med særlige opgaver gælder samme regler vedrørende forhandling mv. af tillæg som for f.eks. lektorer.

Overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver opfattes ikke som et egentligt stillingsskift, og derfor opretholdes et evt. ydet udligningstillæg ved tilbagegang til ansættelse og aflønning som lektor.

Ad § 5

Ansættelsesperioden for gæstelektorer og -professorer kan højst være af tre års varighed.

Ad § 6

Bestemmelsen om, at kandidat- og forskningsstipendiater ikke er omfattet af akademikeroverenskomstens regler om dækning af udgifter (befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge), er ikke til hinder for, at ansættelsesmyndigheden i det konkrete tilfælde kan beslutte at anvende de for tjenestemænd gældende regler for befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge i forbindelse med tjenesterejser og udstationering for kandidat- og forskningsstipendiater.

Ad § 10

Adjunkter/lektorer, der pr. 30. juni 1993 oppebar højere tillæg end det i § 10, stk. 1, nævnte, bevarer dette. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder. Tillægget kan således ikke genanvendes.

Ad § 14

Der kan ske forlængelse af eksisterende tidsbegrænsede ansættelser begrundet i barsel eller adoption mv. efter reglerne i stillingsstrukturen af 22. juni 1993, jf. præciseringen i Finansministeriets brev af 29. august 1994.

I andre tilfælde vil en eventuel "forlængelse" skulle ske ved ansættelse i de tilsvarende stillingskategorier i den nye stillingsstruktur. Sådanne ansættelser betragtes som førstegangsansættelser.

Dette indebærer f.eks., at en forskningsadjunkt, ansat efter reglerne i stillingsstrukturaftalen af 22. juni 1993, efter udløbet af ansættelsesperioden kan ansættes som adjunkt efter § 1, stk. 2, i den nye stillingsstruktur i et adjunktur med hovedvægt på forskning og udviklingsarbejde i op til tre år og med mulighed for forlængelse efter denne bestemmelse.

Lektorer, der pr. 30. juni 1993 efter den hidtidige stillingsstruktur var ansat som "lektor med særlige kvalifikationer", kan fortsat oppebære det med denne stilling forbundne højere tillæg som en personlig ordning.

Tillæg ydet efter § 14 bortfalder, når den pågældende fratræder. Tillæggene kan således ikke genanvendes eller overføres til lokallønspuljen.

Øvrige stillinger i stillingsstrukturen

Udover de i aftalen anførte stillinger indgår følgende stillinger i stillingsstrukturen ved de højere uddannelsesinstitutioner

I. Ph.d.-stipendiater

Aflønning og ansættelse af ph.d.-stipendiater sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om aftale om lønnede ph.d.-stipendiater og aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen.

II. Underviserstillinger på deltid

i Undervisningsassistent

Undervisningsassistenter ansættes og aflønnes efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning.

Forskningsministeriet har i stillingsstrukturen fastsat, at stillinger som undervisningsassistent besættes for en periode på indtil 3 år. Genansættelse som undervisningsassistent ud over 3 år kan kun ske, såfremt pågældende har en hovedstilling andetsteds.

i Ekstern lektor

Eksterne lektorer ansættes og aflønnes efter aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om eksterne lektorer ved universiteterne mv.

III. Kliniske stillinger og andre specialstillinger

i Professor i kliniske fag

Ansættelse som professor i kliniske fag sker efter opslag og forudsætter enighed med det pågældende (amts)kommunale universitetssygehus eller anden lægelig institution.

Ansættelse sker enten som professor ved universitetet kombineret med en honorarlønnet overlægestilling på et universitetssygehus eller anden lægelig institution, eller pågældende kan være ansat som overlæge på et universitetssygehus eller anden lægelig institution med et honorarlønnet professorat.

Honoraret for professoratet udgør 131.800 kr.* årligt.

i Klinisk lektor

i Klinisk lærer i sygehusspecialer

i Klinisk lærer i almen medicin

i Klinisk lærer i kiropraktorpraksis

i Klinisk lærer i odontologi

i Afdelingstandlæge

Kliniske lektorer og kliniske lærere i sygehusspecialer, almen medicin eller kiropraktorpraksis aflønnes og ansættes efter særskilte aftaler herom.

Løn- og ansættelsesvilkår for afdelingstandlæger og kliniske lærere i odontologi fremgår af protokollat til overenskomster mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om akademikere i staten.

i Specialtandlæge

Uddannelse til specialtandlæge i ortodonti finder sted under ansættelse i fuldtidsstilling. Ansættelse i uddannelsesstillingen sker efter opslag og bedømmelse for en 3-årig periode. Løn- og ansættelsesvilkår fremgår af protokollat til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om akademikere i staten.

i Klinisk assistent

Kliniske assistenter aflønnes og ansættes efter overenskomsten for læger i staten.

i Psykologiske kandidatstillinger

Ansættelse i psykologiske kandidatstillinger sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Der ydes ansatte i psykologiske kandidatstillinger et særligt tillæg på 26.000 kr. årligt.

i Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser

Lærere på diplom- og eksportingeniøruddannelser ansættes og aflønnes efter protokollat mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om stillingsstruktur ved diplom- og eksportingeniøruddannelser.

i Udenlandske lektorer

Stilling som udenlandsk lektor, der er ansat af udenlandske myndigheder, følger de særlige regler, der fremgår af de enkelte aftaler med de pågældende lande mv. Stillingen er normalt tidsbegrænset.

IV. Stillinger på seniorvilkår

i Lektor på seniorvilkår

i Professor på seniorvilkår

Der kan for lektorer og professorer, der er fyldt 55 år, etableres ordninger med ansættelse som lektor, henholdsvis professor på seniorvilkår efter reglerne i aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

Vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg

Medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg vederlægges fortsat efter reglerne i aftale af 22. juni 1993 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget). Aftalen er aktuelt under forhandling.

Personalestyrelsen, den 22. september 2000

Marianne Ho

Protokollat til overenskomsten for akademikere i staten

STILLINGSSTRUKTUR FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED FORSKNINGS- OG UNDERVISNINGSOPGAVER VED UNIVERSITETER M.FL. UNDER FORSKNINGSMINISTERIET

Protokollatet omfatter medarbejdere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet, der er ansat efter reglerne i Forskningsministeriets notat af 22. maj 2000 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved universiteter m.fl.

I. Hovedstillinger

Adjunkter