Legislator Case Law & Legislation
C20001221509 DK

CIRKULÆRE OM AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER\n(Perst.nr. 064-00)

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Denne aftale omfatter tjenestemandslignende ansatte ledere ved erhvervsskoler, der er omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation II's § 2. Nuværende klassificeringsbestemmelser og aftaler opretholdes for så vidt angår henføring til lønrammer. Eksisterende aftaler om tillæg erstattes § 3. Forstandere i lønramme 36 og derover er omfattet af aftale om lokal- og chefløn og af bestemmelserne i lokal- og cheflønsaftalens § 22 punkt A sa § 4. For lederstillinger, der er omfattet af aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske s § 5. Tillæg til ledere omfattet af § 4 kan ydes i form af varige eller midlertidige tillæg, der aftales efter bestemmelserne i § 7. Der kan endvidere § 6. Pension § 6a. Pensionsbidrag for ansatte med forsikringsmæssig § 6b. Pensionsbidrag for ansatte omfattet af en tilsagnsordning § 7. Aftaler om tillæg og pension heraf indgås på grundlag af forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge at lade sig bistå af s § 8. Forslag om tillæg og pension heraf kan fremsættes af begge parter. Forhandling finder sted, når en af parterne begærer dette. § 9. Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte leder. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som § 10. For ledere tiltrådt før 1. august 2000 videreføres eksisterende aftaler om varige og midlertidige tillæg som en personlig ordning, så længe den § 11. Denne aftale har virkning fra 1. august 2000 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2 Den fulde tekst

Statutory Text (14 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 1. Denne aftale omfatter tjenestemandslignende ansatte ledere ved erhvervsskoler, der er omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation II's aftaleret og som er ansat i klassificerede lederstillinger.

Lønsystemet

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 2. Nuværende klassificeringsbestemmelser og aftaler opretholdes for så vidt angår henføring til lønrammer. Eksisterende aftaler om tillæg erstattes af denne aftales bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 3. Forstandere i lønramme 36 og derover er omfattet af aftale om lokal- og chefløn og af bestemmelserne i lokal- og cheflønsaftalens § 22 punkt A samt aftalens protokollat 1 om engangsvederlag til chefer.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 4. For lederstillinger, der er omfattet af aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler) og som er henført til lønramme 32-37, samt andre gruppevist eller individuelt klassificerede lederstillinger i lønramme 34-37, der ikke er forstandere, kan der udover lønrammelønnen ydes tillæg til rekrutterings- og fastholdelsesformål, individuelle lønforbedringer og honorering af særlig indsats mv.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 5. Tillæg til ledere omfattet af § 4 kan ydes i form af varige eller midlertidige tillæg, der aftales efter bestemmelserne i § 7. Der kan endvidere ydes engangsvederlag efter bestemmelserne i § 9.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 6. Pension

Det kan aftales, at varige og midlertidige tillæg er pensionsgivende.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 6a. Pensionsbidrag for ansatte med forsikringsmæssig

pensionsordning

For ansatte omfattet af en forsikringsmæssig pensionsordning sker beregning og indbetaling af pensionsbidrag af pensionsgivende tillæg efter de regler, der er fastsat i ansættelsesbekendtgørelsen.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 6b. Pensionsbidrag for ansatte omfattet af en tilsagnsordning

For ansatte omfattet af en statsgaranteret pensionsordning (tilsagnsordning) udgør egetpensionsbidraget 5 pct. af 100/95 af pensionsgivende tillæg og arbejdsgiverbidraget udgør 10 pct. af det samme beløb, således at det samlede pensionsbidrag udgør 15 pct.

Pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyndigheden til COII-Konto i PFA-Pension.

Forhandling og aftale af varige og midlertidige tillæg

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 7. Aftaler om tillæg og pension heraf indgås på grundlag af forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge at lade sig bistå af sin forhandlingsberettigede organisation under forhandlingen.

Såfremt vedkommende leder ikke selv ønsker at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem skolen og Statstjenestemændenes Centralorganisation, eller den organisation til hvem centralorganisationen måtte have delegeret aftaleretten.

Stk. 2. For uddannelsesledere føres forhandlingen af en af den forhandlingsberettigede organisation udpeget forhandlingsleder.

Stk. 3. Resultatet af forhandlingen i medfør af stk. 1 og 2 indsendes til godkendelse og underskrift i den ansattes forhandlingsberettigede organisation i overensstemmelse med bestemmelserne i Hovedaftale af 27. oktober 1969 mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer om indgåelse af aftaler om løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 4. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan den forhandlingsberettigede organisation inden for en frist af 10 arbejdsdage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Såfremt et sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet godkendt af organisationen. Ved beregning af fristen ses bort fra perioden 1.- 15. juli. Fristen kan ved aftale forlænges.

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 8. Forslag om tillæg og pension heraf kan fremsættes af begge parter. Forhandling finder sted, når en af parterne begærer dette.

Engangsvederlag

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 9. Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte leder. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som

·

honorering af særlig indsats

·

resultatløn

·

honorering af merarbejde

Stk. 2. Lederne er undtaget fra reglerne om honorering af merarbejde efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Overgangsregler

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 10. For ledere tiltrådt før 1. august 2000 videreføres eksisterende aftaler om varige og midlertidige tillæg som en personlig ordning, så længe den pågældende forbliver i samme stilling. Sådanne tillæg er pensionsgivende i samme omfang som hidtil.

Ikrafttræden

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

§ 11. Denne aftale har virkning fra 1. august 2000 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2002.

Stk. 2 . Aftalen om lokal- og chefløn finder herefter ikke anvendelse for ledere omfattet af § 4.

København, den 7. juli 2000

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Tommy Agerskov Thomsen

Mogens Esmarch

Cirkulære (1 sp) 2000 12215 Historic

CIRKULÆRE OM AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER

(Perst.nr. 064-00)

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har den 7. juli 2000 indgået vedlagte aftale om nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler). Aftalen har virkning fra. 1. august 2000 og omfatter lederstillinger under COIIs aftaleret.

Aftalen indebærer, at forstandere/direktører i lønramme 36 omfattes af samme regler i lokal- og cheflønsaftalen, som forstandere/direktører i lønramme 37 og derover.

Aftalen indebærer endvidere, at andre ledere ved erhvervsskolerne under COIIs aftaleret omfattes af nye tillægsmuligheder. Disse ledere er således ikke længere omfattet af aftalen om lokalløn og chefløn. Det er forudsat, at lokal- og cheflønspuljerne reduceres forholdsmæssigt.

Finansministeriet delegerer hermed kompetencen til at indgå og fastsætte tillæg efter nærværende aftale til Undervisningsministeriet. Det er ved aftalen forudsat, at Undervisningsministeriet i videst muligt omfang videredelegerer kompetencen til at anvende aftalen til den enkelte skole.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II har oplyst, at man samtidig med aftalens indgåelse har delegeret aftaleretten til Dansk Teknisk Lærerforbund (f.s.v. angår pædagogiske ledere ved Tekniske Skoler og Landbrugsskoler), Handelsskolernes Lærerforening (f.s.v. angår pædagogiske ledere ved Handelsskoler) og til foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (f.s.v. angår administrative ledere).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 4.

Aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne er den til enhver tid gældende aftale. For tiden aftale af 14. juni 1995 for handels~skoler og tekniske skoler.

Til § 6b. Pensionsbidrag for ansatte med tilsagnsordning

Pensionsbidrag indbetales til den i PFA Pension oprettede pensionsordning "COII-konto", der er en supplerende pensionsordning for tjenestemænd m.fl. uden for tjenestemandspensionssystemet jf. Finansministeriets cirkulære af 25. august 1995 om aftale om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd.

Opregningen med 100/95 indebærer en forhøjelse af tillægget, inden der beregnes pensionsbidrag.

Til § 7, stk. 2

Det er forudsat, at forhandlingsretten i videst muligt omfang af den forhandlingsberettigede organisation delegeres til en lokal repræsentant for organisationen. Er dette ikke muligt, optages forhandlinger om tillæg med den forhandlingsberettigede organisation.

Til § 7, stk. 3

Resultatet af forhandlingen bør være underskrevet af ledelsen og den ansatte, forinden dette sendes til den forhandlingsberettigede organisation til godkendelse. Det anbefales, at resultatet udformes som udkast til aftale.

Til §§ 8 og 9

Det kan som led i skolens lederlønpolitik fastlægges, at forhandling om tillæg og engangsvederlag sker med bestemte tidsmæssige intervaller, f.eks. én gang årligt, såfremt en af parterne begærer dette.

Personalestyrelsen, den 7. juli 2000

Mogens Esmarch

AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →