CIRKULÆRE OM OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN\n(Perst.nr. 021-00)

Bilag 1

Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og AC (nyt lønsystem)

De med * markerede tillæg er pensionsgivende.

De med ** markerede tillæg er pensionsgivende med virkning fra den 1. april 2000.

Tillæg kan være aftalt som pensionsgivende fra en anden virkningsdato og med særlige pensionsbidragsprocenter.

Medmindre andet fremgår, er tillæggene angivet i oktober 1997-niveau ekskl. eget pensionsbidrag.

A. Samtlige ministerier

Farmaceuter

1. Til farmaceuter ydes ud over den i § 4, stk. 1, fastsatte basisløn et tillæg, der pr. 1. april 2000 udgør 7.100 kr.* årligt ekskl. eget pensionsbidrag 20 . Tillægget udgør pr. 1. april 1999 7.400 kr. inkl. eget pensionsbidrag (dvs. allerede opregnet med 100/95).

_____________________________

20 Tillægget i pkt. 1 og 2 var i 1997-overenskomsten angivet inkl. eget pensionsbidrag, dvs. allerede opregnet med 100/95.

HD'ere uden for Udenrigsministeriet

2. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes pr. 1. april 2000 et tillæg, der udgør 4.500 kr.* årligt ekskl. eget pensionsbidrag 20 . Til Tillægget udgør pr. 1. april 1999 4.700 kr. inkl. eget pensionsbidrag (dvs. allerede opregnet med 100/95).

Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.

3. Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi‑ og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtigelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende årlige beløb

Anciennitet

1. år

22.400 kr.

2 - 4 år

26.100 kr.

5 - 7. år

30.300 kr.

8 - 9 år

32.000 kr.

10 - 11 år

34.000 kr.

12 - 13 år

37.000 kr.

14. og flg. år

43.500 kr.

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en ansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en ansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtigelsen og tillæggets størrelse.

Ministersekretærer

4. Til ministersekretærer ydes et tillæg på 75.300 kr. årligt 21 .

_____________________________________

21 Tillægget ydes ud over evt. rådighedstillæg efter pkt. 3.

Videnskabeligt personale ved sektorforskningsinstitutioner

5. Til videnskabeligt personale ved de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af Forskningsministeriets notat af 14. januar 1997 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 15/97).

Tillæggene udgør årlig

Forskere og projektforskere

37.600 kr.**

Seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere

62.100 kr.*

Kandidatstipendiater og forskningsassistenter

26.000 kr.

Færøtillæg

6. Til overenskomstansatte akademikere, der er ansat i statens tjeneste på Færøerne, ydes et ikke‑pensionsgivende tillæg på 16.200 kr. årligt.

Landinspektører

7. Specielt arbejdstøj til landinspektører, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marker mv., stilles efter styrelsens skøn til rådighed.

Psykologiske konsulenter

8. For så vidt angår psykologer, der efter aftale beskæftiges ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsorgen i enkelte timer med henblik på ydelse af psykologisk bistand til løsning af en eller flere konkrete sager (uden i forvejen at være ansat ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsorgen), henvises til aftale af 28. maj 1999 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

B. De enkelte ministerier

Erhvervsministeriet

Søfartsstyrelsen

1. Aftale af 5. august 1982 om beregning af rejsetid under tjenesterejser til udlandet for tjenestemandsansatte skibsinspektører under Søfartsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte skibsinspektører.

Maskinmesterskoler

2. Til lærere ved maskinmesterskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 13.900 kr.

Forskningsministeriet

De højere uddannelsesinstitutioner

1. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings‑ og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 44/93 af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter og forskningsadjunkter

37.600 kr.**

Lektorer, gæstelektorer og forskningslektorer

62.100 kr.*

Kandidatstipendiater

26.000 kr.

Forskningsstipendiater

37.600 kr.**

Forskningsassistenter

26.000 kr.

Adjunkter uden forskningspligt,

- ved ansættelsen

26.000 kr.

- efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer uden forskningspligt

49.800 kr.** 22

Amanuenser

36.800 kr.**

________________

22 Tillægget kan kun ydes til lektorer ansat efter eller overgået til ny ordning (efter 1. juli 1993).

2 . Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, dekan, institutleder eller studieleder, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 29/97 af 15. maj 1997 om valgte ledere ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Handelshøjskoleafdelingerne

3. For overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi‑ og sprogstudier, der er ansat 1. maj 1994 eller senere, gælder følgende

a. Der ydes følgende særlige tillæg

Adjunkter

Ved ansættelsen

26.000 kr. årligt

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr. årligt**

Lektorer

49.800 kr. årligt**

b. Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske bedømmelse af adjunktens kvalifikationer. Forskningsministeriet fastsætter retningslinier for bedømmelsen. Adjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

c. Er bedømmelsen ikke positiv, kan adjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reglerne i pkt. b. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

d. I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter pkt. b og c forlænges med indtil i alt 1 år.

e. Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten ved udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse som lektor.

f. Hvis en ansøger til en adjunkt‑/lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. Den pågældende skal dog som hovedregel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som lektor kan finde sted.

g. Direkte ansættelse som lektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under pkt. b nævnte, og forudsætter normalt 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

Kulturministeriet

Arkitektskolerne

1. Overenskomstansatte kandidatstipendiater, seniorstipendiater, adjunkter og lektorer ved arkitektskolerne ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 (APD.nr. 22/91) om stillingsstruktur ved arkitektskolerne.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Kandidatstipendiat

26.000 kr.

Seniorstipendiat

37.600 kr.**

Adjunkt

37.600 kr.**

Lektor

62.100 kr.*

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. august 1988, er omfattet af ovennævnte tillæg.

Arkiver, biblioteker, museer

2 . Til videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv., der er omfattet af Kulturministeriets notat af 11. februar 1997 om stillingsstruktur ved disse institutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 19/97).

Udenrigsministeriet

1. Til overenskomstansatte i Udenrigsministeriet, der er sideordnet med tjenestemænd i lønramme 16/31, ydes der hjemflytningstillæg efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

2. Til overenskomstansatte med forflyttelsespligt i Udenrigsministeriet ydes der hjemmetillæg i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for tjenestemandsansatte jurister, jf. Ministeriet for Statens Lønnings‑ og Pensionsvæsens brev af 2. april 1970 samt lønnings‑ og klassificeringslovens § 31, stk. 9.

Undervisningsministeriet

Generelle bestemmelser

1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved seminarier, erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overenskomsten.

Civiløkonomer, ansat til undervisning ved ovennævnte uddannelsesinstitutioner, kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

Danmarks Lærerhøjskole

2. Overenskomstansatte akademikere ved Danmarks Lærerhøjskole, der er omfattet af bestemmelserne i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings‑ og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 44/93 af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Diplom‑ og eksportingeniøruddannelsen

3 . Overenskomstansatte lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 6. november 1996 om stillingsstruktur for lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 20. januar 1997 om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter

33.500 kr.**

Lektorer og gæstelektorer

58.900 kr.*

Amanuenser

26.000 kr.

Ingeniørdocenter og gæsteingeniørdocenter aflønnes svarende til lønnen til en statstjenestemand i lønramme 37.

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. april 1987, eller som overgår til stillingsstrukturen efter reglerne i Finansministeriets cirkulære, er omfattet af ovennævnte tillæg.

Lærerseminarier samt ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarierne

4 . Overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved lærerseminarier samt ved ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarierne, der er ansat pr. 1. august 1992 eller derefter, ydes tillæg efter

·

Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 32/92) og Finansministeriets cirkulære om ændring heraf (APD.nr. 62/93) henholdsvis

·

Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier (APD.nr. 80/92) og Finansministeriets cirkulære om ændring heraf (APD.nr. 58/93).

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter

ved ansættelsen

26.000 kr.

efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

58.900 kr.*

Erhvervsskoler

5. Overenskomstansatte akademikere er omfattet af aftale af 25. juni 1999 om arbejdstid mv. ved erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler), der den 1. juli 2000 for tekniske skoler og landbrugsskoler og den 1. august 2000 for handelsskoler træder i stedet for aftale af 4. juli 1995 med senere ændringer medmindre andet aftales lokalt. Der kan dog ikke aftales en senere ikrafttrædelse end 1. august 2001.

6. Ansættelse er betinget af, at arbejdet, som det fremgår af stillingsbeskrivelsen, forudsætter den pågældendes uddannelse, jf. overenskomstens § 1. Undervisningen skal derfor primært være placeret ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående uddannelser eller tilsvarende eller højere niveauer og kan kun i begrænset omfang være placeret ved erhvervsuddannelserne.

Ansatte i fuldtidsstillinger afskediges, hvis mindre end halvdelen af arbejdet er betinget af den pågældende uddannelse, og såfremt der ikke er mulighed for deltidsansættelse.

Ansatte, der er ansat før 1. august 1991 ved tekniske skolers erhvervsuddannelser, er dog undtaget fra bestemmelsen, så længe dette ansættelsesforhold består.

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at arbejdet ved nærmere angivne erhvervsuddannelser forudsætter, at den ansatte har en af de uddannelser, der er dækket af overenskomsten.

7. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), opnår efter 15 års ansættelse stillingsbetegnelsen lektor.

8. Til overenskomstansatte lærere ydes følgende årlige undervisningstillæg mv. 23

_____________________

23 Det er forudsat, at undervisningstillæg (dvs. tillæg, der er knyttet til arbejde ved en bestemt uddannelse) oppebæres forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden ved arbejde i én stilling, som omfatter tjeneste ved flere uddannelser, hvor der ydes særligt undervisningstillæg, f.eks. markedsøkonomuddannelsen, handelsakademiuddannelsen, datamatikeruddannelsen og bygningskontruktøruddannelsen, jf. dog pkt. j.

Handelsskoler

a.

Ved ansættelsen

24.400 kr.

Efter 3 års ansættelse

31.100 kr.

I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i henhold til pkt. c, d og e.

b. Til lærere med mere end 21 års lønanciennitet ydes der herudover et tillæg

på 11.500 kr. Med virkning fra 1. april 2002 ydes tillægget til lærere med mere end 17 års lønanciennitet.

c. Til lærere ved datanom‑ og datamatikeruddannelserne ydes et tillæg på 46.900 kr.

Herudover ydes der lærere ved datamatikeruddannelsen et tillæg på 26.500 kr.

d. Til lærere ved handelsakademier (KVU) ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. årligt til lærere, der underviser ved handelsakademier.

e. Til lærere ved markedsøkonomuddannelsen ydes der et årligt tillæg på 33.500 kr. Tillægget kan efter 6 års ansættelse og efter den enkelte skoles indstilling forhøjes til 46.500 kr.

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. årligt til lærere, der underviser ved markedsøkonomuddannelsen. Tillægget ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved uddannelsen.

f. Fra 1. august 2000 gøres de i punkt a, c, d og e nævnte tillæg ved handelsskoler pensionsgivende.

Pensionsbidraget udgør 10,6 procent af tillægget inkl. procentregulering. Af det samlede pensionsbidrag anses 1/3 for at være egetbidrag.

Med virkning fra 1. april 2002 forhøjes pensionsbidraget med 5,1 procent til 15,7 procent.

Tekniske skoler

g. Til lærere ved tekniske skoler, der underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående teknikeruddannelser eller tilsvarende højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 21.700 kr.

Med virkning fra 1. august 2000 ydes et undervisningstillæg med følgende beløb

Ved ansættelsen

24.400 kr.

Efter 3 års ansættelse

28.400 kr.

Med virkning fra 1. april 2002 forhøjes tillægget efter 3 års ansættelse til 31.100 kr.

I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i henhold til pkt. i og j.

h. Til lærere med mere end 21 års lønanciennitet ydes herudover et tillæg på 7.500 kr. Med virkning fra 1. april 2002 ydes tillægget efter 17 års lønanciennitet, og tillægget forhøjes samtidig til 11.500 kr.

i. Til farmaceuter ydes et undervisningstillæg på 24.400 kr. Undervisningstillægget bortfalder d. 1. august 2000, idet farmaceuter fra dette tidspunkt omfattes af undervisningstillæg, jf. pkt. g.

j. Bygningskonstruktøruddannelsen

I.

Til fuldtidsansatte lærere ved erhvervsskoler, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen ved uddannelsen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 26.000 kr. årligt.

Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 33.500 kr. årligt.

Tillæggene bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder.

Til deltidsansatte lærere, der underviser over halvdelen af deres arbejdstid ved bygningskonstruktøruddannelsen, ydes tillæggene forholdsmæssigt.

II.

Lærere, der pr. 1. april 1995 oppebar et højere tillæg, bevarer dette som en personlig ordning.

k. Fra 1. april 2002 gøres de i punkt g og j nævnte tillæg ved tekniske skoler pensionsgivende.

Pensionsbidraget udgør 5,0 procent af tillægget inkl. procentregulering. Af det samlede pensionsbidrag anses 1/3 for at være egetbidrag.

Landbrugsskoler

l. Til lærere, der underviser ved uddannelsen til faglært landmand, ydes et landbrugsskoletillæg på 13.000 kr.

Med virkning fra 1. august 2000 ydes landbrugsskoletillægget med følgende beløb

Ved ansættelsen

15.700 kr.

Efter 3 års ansættelse

16.300 kr.

Med virkning fra 1. april 2002 forhøjes landbrugsskoletillægget for lærere med over 3 års ansættelse til 19.400 kr.

m. Til lærere som fortrinsvis underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser og/eller korte videregående uddannelser, ydes i stedet for landbrugsskoletillægget et undervisningstillæg på 21.700 kr.

Med virkning fra 1. august 2000 ydes undervisningstillægget med følgende beløb

Ved ansættelsen

24.400 kr.

Efter 3 års ansættelse

28.400 kr.

Fra 1. april 2002 forhøjes undervisningstillægget efter 3 års ansættelse til 31.100 kr.

n. Med virkning fra 1. april 2002 gøres det i punkt l og m nævnte tillæg ved landbrugsskoler pensionsgivende.

Pensionsbidraget udgør 9,5 procent af tillægget inkl. procentregulering. Af det samlede pensionsbidrag anses 1/3 for at være egetbidrag.

o. Deltidsansatte lærere oppebærer de i pkt. l og m nævnte tillæg forholdsmæssigt.

§ 1. Overenskomstens område

§ 1. Løn

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag a, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1)

tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a)

staten, folkeskolen, folkekirken,

b)

kommuner,

c)

Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner

d)

statsfinansierede virksomheder,

e)

tilskudsområder,

f)

koncessionerede virksomheder,

g)

aktieselskaber,

2)

pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3)

personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4)

andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5)

personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3 . Overenskomstens parter 7 kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.

___________________________

7 Ved overenskomstens parter forstås i denne overenskomst Finansministeriet og vedkommende organisation, jf. bilag a.

§ 1. Løn

Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet.

Lønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag c

Trin

Løn inkl. eget

pensionsbidrag

pr. 1/4 1999 26

Løn ekskl. eget

pensionsbidrag 26

1

195.411 kr.

185.640 kr.

2

199.965 kr.

189.967 kr.

3

207.331 kr.

196.964 kr.

4

214.832 kr.

204.090 kr.

5

222.064 kr.

210.961 kr.

6

229.163 kr.

217.705 kr.

7

237.199 kr.

225.339 kr.

8

244.163 kr.

231.955 kr.

9

251.664 kr.

239.081 kr.

10

258.360 kr.

245.442 kr.

11

265.861 kr.

252.568 kr.

12

271.084 kr.

257.530 kr.

13

278.585 kr.

264.656 kr.

14

285.817 kr.

271.526 kr.

15

293.987 kr.

279.288 kr.

16

304.702 kr.

289.467 kr.

17

311.265 kr.

295.702 kr.

_________________

26 Søjlen med løn inkl. eget pensionsbidrag pr. 1/4 1999 bruges som grundbeløb i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000, mens søjlen med løn ekskl. eget pensionsbidrag på grund af omlægningen af pensionsbidragsberegningen bruges som grundbeløb fra 1. april 2000.

Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinsforløbet 3‑16, medmindre andet fremgår af nedenstående

·

Bachelorer, AAE'ere, AAD'ere og levnedsmiddelingeniører indplaceres i løntrinsforløbet 1‑7. Der kan ske personlig oprykning til trin 8.

·

Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4‑årig uddannelse og handelsjurister indplaceres i løntrinsforløbet l‑14.

·

Cand.phil.'er, cand.inter.pret.'er og musikterapeuter indplaceres i løntrinsforløbet 1‑16.

·

Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører indplaceres i løntrinsforløbet 4‑17.

·

Cand.scient.bibl.'er indplaceres i løntrinsforløbet 3‑14.

·

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i løntrinsforløbet 1‑12, hvoraf trin 1‑4 er to‑årige og trin 5‑12 et-årige.

Stk. 3. Til farmaceuter, for hvem der betales pensionsbidrag i henhold til § 4, ydes ud over lønnen i stk. 1 følgende pensionsgivende tillæg

Anciennitet

Beløb inkl.

eget pensions-

bidrag pr. 1.4.1999

Beløb ekskl.

eget pensions-

bidrag pr. 1.4.2000

1. år

2.300 kr.

2.200 kr.

2. - 3. år

3.100 kr.

2.900 kr.

4. - 5 år

3.800 kr.

3.600 kr.

6. - 7. år

4.600 kr.

4.400 kr.

8. - 9. år

5.200 kr.

4.900 kr.

10. - 11. år

5.900 kr.

5.600 kr.

12. - 13. år

6.700 kr.

6.400 kr.

14. flg. år

7.400 kr.

7.000 kr.

Tillæggene inkl. eget pensionsbidrag pr. 1. april 1999 er allerede opregnet med 100/95.

Stk. 4. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes pr. 1. april 2000 et pensionsgivende tillæg, der udgør 4.500 kr. årligt (ekskl. eget pensionsbidrag). Tillægget udgør pr. 1. april 1999 4.700 kr. inkl. eget pensionsbidrag (dvs. allerede opregnet med 100/95).

Stk. 5. De enkelte ministerier og styrelser vil efter samme regler som hidtil kunne tillade, at overenskomstansatte juridiske kandidater og universitetsøkonomer i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år, har stillinger som juridiske medhjælpere på advokatkontorer eller anden ansættelse uden for stat eller kommune som led i et uddannelsesforløb for de pågældende.

I disse tilfælde sker aflønningen med 92 pct. af lønnen på trin 3‑16.

Denne adgang til dispensation fra kontortiden i forbindelse med stilling som juridisk medhjælper på advokatkontor kan i særlige tilfælde udstrækkes ud over det 8. anciennitetsår, dog længst til det 12. anciennitetsår, og da kun for en samlet periode på indtil 5 år. Tilsvarende gælder for universitetsøkonomer, der har fået dispensation fra kontortiden i forbindelse med arbejde i uddannelsesstillinger.

§ 1. Arbejdsministeriet

1. Rådighedstillæg til kredschefer og souschefer i Arbejdstilsynet, der er ansat 1. april 1985 eller derefter, udgør 36.800 kr. årligt.

2. Til jurister, der gør tjeneste i kredsene i Arbejdstilsynet, ydes der et tillæg på 21.800 kr. årligt, når de pågældende har

a.

2 års erfaring som dommer-, politi‑ eller advokatfuldmægtig eller

b.

mindst 2 års lønanciennitet i stat, amter eller kommuner.

Bilag 2

Oversigt over tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 2, forhandles decentralt mellem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede organisation (nyt lønsystem)

De med * markerede tillæg er pensionsgivende.

De med ** markerede tillæg er pensionsgivende med virkning fra den 1. april 2000.

Tillæg kan være aftalt som pensionsgivende fra en anden virkningsdato og med særlige pensionsbidragsprocenter.

Medmindre andet fremgår, er tillæggene angivet i oktober 1997-niveau ekskl. eget pensionsbidrag.

Arbejdsministeriet

1. Rådighedstillæg til kredschefer og souschefer i Arbejdstilsynet udgør 36.800 kr. årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Ingeniørforbundet i Danmark.

2. Til jurister, der gør tjeneste i kredsene i Arbejdstilsynet, ydes der et tillæg på 21.800 kr. årligt, når de pågældende har

a)

2 års erfaring som dommer-, politi‑ eller advokatfuldmægtig eller

b)

mindst 2 års lønanciennitet i stat, amter eller kommuner

Der henvises til aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund.

Erhvervsministeriet

Forbrugerstyrelsen

1. Til fuldmægtige i Forbrugerstyrelsen, der udpeges og forpligter sig til at føre retssager ved Sø‑ og Handelsretten og byretterne efter beskikkelse i henhold til retsplejelovens § 105, stk. 3, ydes et ikke‑pensionsgivende tillæg på 23.000 kr. Tillægget bortfalder, såfremt de pågældende ikke længere er forpligtede til at påtage sig disse retssager.

Der henvises til aftale af 13. februar 1997 mellem Erhvervsministeriet og Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund.

Maskinmesterskoler

2. Til lærere ved maskinmesterskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

-

transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og - transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på

grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør

107,48 kr. pr. undervisningsdag.

3. Den mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisa- tion II indgåede aftale af 7. december 1993 om ulempeydelse til lærere og ledere ved erhvervsskoler og maskinmesterskoler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår akademiske lærere.

4. Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination, reeksamination og eksamination af privatister på maskinmesterskolernes område, vederlægges efter de for tjenestemandslignende ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskolerne.

5. Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. årligt, jf. aftale af 27. november 1991 med senere ændringer om arbejdstid mv. på maskinmesterskoler.

6. Lærere, der udfører udviklingsarbejde ved maskinmesterskoler, samt lærere, der udfører indtægtsdækket virksomhed ved maskinmesterskoler, omfattes af aftale af 27. november 1991 mellem Søfartsstyrelsen, Dansk Teknisk Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation, henholdsvis aftale af 19. juni 1992 mellem samme parter.

Navigationsskoler

7. Til lærere, der er omfattet af Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur ved navigationsskoler, ydes tillæg i henhold til aftalen af 19. august 1999 mellem Søfartsstyrelsen og Akademikernes Centralorganisation.

Forskningsministeriet

Forskningscenter Risø

1. Der ydes betaling i henhold til aftale af 28. maj 1996 mellem Forskningscenter Risø og Ingeniørforbundet om etablering og betaling af rådighedsvagt ved Forsøgsanlæg Risøs portvagt‑ og brandslukningsledelse.

2. Ansatte med en helsefysisk faglig baggrund, der pålægges at deltage i den ved Forskningscenter Risø etablerede helsefysiske rådighedsvagt, følger de

i aftale af 5. juli 1993 mellem Risø og en række AC‑organisationer fastsatte bestemmelser.

3. Ingeniører på DR 3 følger de i aftale af 29. april 1999 mellem Risø og Ingeniørforbundet i Danmark fastsatte bestemmelser.

De højere uddannelsesinstitutioner

Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole

4. Vagtarbejde ved Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole honoreres efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening om honorering af vagtordning ved Klinisk Institut, KVL.

Klinikveterinærer ved Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole ansættes efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening.

Heltidsansatte tandlæger

5. Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinikassistenter og tandplejere ydes et tillæg på 57.600 kr.* årligt.

6. Lektorer ved tandlægeuddannelsen ved Københavns Universitet, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand‑, mund‑ og kæbesygdomme, ydes et tillæg på 35.500 kr. årligt.

7. Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde institutionen underrettet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tandlægeskolen.

Institutionen kan opsige tandlægen med det i overenskomstens § 23, stk. 1 angivne varsel, såfremt tandlægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

8. Tandlæger, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 25. september 1998 om specialtandlæger ansættes i en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

9 . Der ydes løn under sygdom til læger efter tilsvarende regler som fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst for læger i staten.

Institutionen kan opsige lægen med det i overenskomsten § 23, stk. 1 angivne varsel, såfremt lægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

I tilfælde, hvor en læge føder inden for 6 måneder før og indtil 3 måneder

efter ansættelsens ophør, ydes løn, således at lægen samlet oppebærer løn i

samme omfang som angivet i overenskomstens § 19, såfremt lægen inden for

de sidste 6 måneder før ansættelsens ophør har haft ansættelser med mindre

end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

Ved beregning af efterløn i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som én ansættelse.

Forsvarsministeriet

1. Der ydes civile, fastansatte adjunkter/lektorer ved forsvarets skoler følgende tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Efter 10 års ansættelse

46.500 kr.**

Der henvises til aftale af 26. marts 1991 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Magisterforening.

2. Til militære, juridiske rådgivere i forsvaret ydes et tillæg på 24.400 kr., jf. aftale af 14. november 1996 mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund.

3. Der ydes tillæg til militærtandlæger i henhold til de mellem Forsvarsministeriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollater.

4. Til psykologer, der indgår i det af Forsvarets Center for Lederskab etablerede krisepsykologiske udrykkeberedskab, kan der ydes et tillæg på 22.000 kr. årligt, jf. aftale af 11. april 2000 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Indenrigsministeriet

1. Der ydes betaling i henhold til aftale af 1. marts 1990 mellem Finansministeriet og Dansk Farmaceutforening, Dansk Magisterforening, Ingeniørforbundet og Ingeniør‑Sammenslutningen om en døgnbemandet rådgiverordning under Beredskabsstyrelsen samt under Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen i henhold til Justitsministeriets betænkning nr. 1128 (1988), (kemikalieberedskabet), jf. aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

2. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt vedrørende Barsebäck beredskabet i henhold til aftale af 21. oktober 1988 mellem Indenrigsministeriet og Akademikernes Centralorganisation, jf. aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

3. Vagtbetaling til jurister i Udlændingestyrelsen, jf. aftale af 4. oktober 1984 og Finansministeriets brev af 17. april 1985, udgør i alt 2.100 kr. for weekendvagter og i alt 1.100 kr. for øvrige vagter, jf. aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund.

4. Til jurister i Indenrigsministeriets departement og Udlændingestyrelsen, der pålægges at deltage i weekend‑ og søgnehelligdagsvagter på en lokalitet for behandling af asylsager, ydes en betaling på i alt 2.100 kr. pr. vagtdag.

Der gives 1 afspadseringsdag pr. vagtdag, jf. aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund.

Justitsministeriet

1. Til fuldmægtige i Justitsministeriets departement, der tillige gør tjeneste som deltidskonstituerede ved retterne eller som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr.** årligt.

2. Til jurister i Justitsministeriets departement og Domstolsstyrelsen, der pålægges delt tjeneste, ydes for denne tjeneste og det hermed forbundne merarbejde et vederlag på 25.600 kr. årligt.

3 . Til ansatte hos rigsadvokaten og rigspolitichefen, der forretter tjeneste som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr.** årligt.

4 . Til ansatte hos statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der

forretter tjeneste som medhjælpere hos én af de øvrige statsadvokater, ydes

et tillæg på 40.700 kr.** årligt.

5. Til dommer‑ og politifuldmægtige, som det pålægges at have fast tjenestested i flere politi‑ eller retskredse, ydes et tillæg på 25.600 kr. årligt.

6. Politifuldmægtige, som det pålægges at deltage i weekendvagt, ydes et tillæg på i alt

·

20.100 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,

·

10.000 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

For politikredsene 1‑8 ydes i stedet i alt 4.700 kr. pr. vagtweekend. I dette beløb er inkluderet betaling for alt arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

7. Til politifuldmægtige og politiassessorer, der forretter tjeneste som statsadvokatfuldmægtige, ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

8. Dommerfuldmægtige, som pålægges at deltage i vagtweekend, ydes et tillæg på i alt

·

16.700 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,

·

8.300 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

9. Til dommerfuldmægtige, der har gennemført domstolenes grunduddannelse, ydes et tillæg på 23.200 kr. årligt.

10. Til dommerfuldmægtige, som har gennemført en fuld turnusperiode i Landsretten, ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

11. Til politifuldmægtige, der gør tjeneste i en statsadvokatur, i Rigsadvokaturen eller ved Rigspolitichefembedet, ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

12. Til jurister i Justitsministeriets departement, der har gjort tjeneste på fuld tid uden for departementet som dommerfuldmægtige, politifuldmægtige, advokatfuldmægtige eller anden lignende beskæftigelse, ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft ekstern ansættelse, hver af normalt 2 ‑ 4 års varighed.

13. Til dommerfuldmægtige, der er indstationeret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø‑ og Handelsretten, samt til politifuldmægtige, der har været indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvokatur, Rigsadvokaturen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft ekstern ansættelse, hver af normalt 2 ‑ 4 års varighed.

14. Til fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet med mindst 4 års lønanciennitet ydes et tillæg på 21.200 kr.** årligt.

Kirkeministeriet

1. Ansættelse af hjælpepræster er normalt begrænset til en bestemt ansættelsesperiode. Ansættelsen kan forlænges for en ny begrænset ansættelsesperiode.

Biskoppen fastsætter et regulativ for hjælpepræstens tjeneste i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen.

2. Der kan ydes heltidsbeskæftigede hjælpepræster et rådighedstillæg med et årligt beløb på 32.800 kr., såfremt de forpligter sig til at varetage opgaver såvel inden for som uden for det pastorat, de gør tjeneste i, efter bestemmelserne i Kirkeministeriets cirkulære af 14. oktober 1971.

Er hjælpepræster kvotalønnede, udbetales en tilsvarende procentdel af rådighedstillægget.

Der er mellem parterne enighed om, at der ved fastlæggelsen af rådighedsforpligtelsen for kvotalønnede hjælpepræster tages hensyn til beskæftigelsesgraden. Parterne er endvidere enige om, at der ved konstitution af en kvotalønnet hjælpepræst i en højere grad kvoteret stilling ydes løn efter beskæftigelsesgraden i den højere kvoterede stilling.

Hjælpepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.

3. Hjælpepræster, der ikke oppebærer rådighedstillæg, og som efter biskoppens anmodning i undtagelsestilfælde påtager sig en enkeltstående gudstjeneste uden for deres pligtige stillingsindhold, vederlægges herfor med det honorar, som betales pastores emeriti for afholdelse af enkeltstående gudstjenester.

4. Der ydes hjælpepræster et mobilitetstillæg, når hjælpepræsten opfylder et af følgende kriterier

1)

Når en hjælpepræst har været ansat i 3 forskellige pastorater af mindst 3 måneders varighed, ydes der et tillæg på 24.000 kr.* årligt ved fremtidige ansættelsesforhold inden for overenskomstens område.

2)

Når en hjælpepræst er ansat i et pastorat i et yderområde, hvor geografiske/praktiske forhold taler herfor, ydes et tillæg på 24.000 kr.* årligt.

3)

Når en hjælpepræst over en periode af minimum et år har virket som stiftsvikar, ydes et tillæg på 24.000 kr.* årligt.

Opfylder en hjælpepræst mere end et af kriterierne, forhøjes mobilitetstillægget med 50 pct. For kvotalønnede hjælpepræster udbetales en tilsvarende procentdel af mobilitetstillægget.

5. For en hjælpepræst, der er ansat til hjælp for en fast præst, der forflyttes, afskediges eller dør, ophører ansættelsesforholdet, såfremt dette ikke er tidsbegrænset, uden varsel efter udløbet af følgende tidsrum

1)

1 måned, til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen.

2)

3 måneder, til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Tidsrummet efter 2) forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Tidsrummet regnes fra den faste præsts forflyttelse, afskedigelse eller død.

6. Hjælpepræster har pligt til at bære den for folkekirkens præster foreskrevne tjenestedragt, men kan fritages for denne pligt under de betingelser, som til enhver tid gælder herom. Tjenestedragt stilles til rådighed for lønnede hjælpepræster efter tilsvarende regler, som er gældende for folkekirkens faste præster.

7. Der er mellem parterne enighed om, at det er Kirkeministeriet, der tager stilling til, om der er behov for ansættelse af hjælpepræster. Kirkeministeriet fastsætter beskæftigelsesgraden.

Der er endvidere enighed om, at hjælpepræstens stillingsindhold fastsættes af Kirkeministeriet eller af vedkommende biskop efter bemyndigelse af Kirkeministeriet i forhold til den for stillingen fastsatte beskæftigelsesgrad ‑ i særlige tilfælde på grundlag af en timemæssig opgørelse af de funktioner, der indgår i stillingsindholdet.

Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt stillingsindholdet er i overensstemmelse med beskæftigelsesgraden, afgøres spørgsmålet af Kirkeministeriet efter forhandling med Præsteforeningen.

Desuden er der mellem parterne enighed om, at indgåelsen af overenskomsten ikke er til hinder for, at Kirkeministeriet efter forudgående forhandling med Præsteforeningen ansætter hjælpepræster til ulønnet tjeneste i en bestemt menighed.

Kulturministeriet

Musikkonservatorierne

1. Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 26.000 kr. årligt.

Billedkunstskoler, konservatorskolen og biblioteksskolen

2. Til adjunkter/lektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole og Danmarks Biblioteksskole ydes følgende tillæg 24

_________________________________

24 Tillæggene ydes kun til medarbejdere, der er omfattet af den nuværende stillingsstruktur.

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Arkitektskolerne

3 . Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hvervet som valgte rektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1992 (APD.nr. 1/92).

Miljø‑ og Energiministeriet

1. Til forstfuldmægtige i Miljø‑ og Energiministeriet ydes der følgende tillæg

Anciennitet

1. år

22.400 kr.

2. - 4. år

26.100 kr.

5. - 7. år

30.300 kr.

8. - 9. år

32.000 kr.

10. - 11. år

34.000 kr.

12. - 13. år

37.000 kr.

14. og flg. år

43.500 kr.

2. Til forstfuldmægtige, der har mindst 6 års anciennitet, og som har gennemført tjeneste i to geografisk adskilte tjenestesteder, heraf ét i den centrale styrelse, eller har haft anden ekstern ansættelse, hver af normalt 2‑4 års varighed, ydes et tillæg på 21.200 kr.*

Forstfuldmægtige, der er ansat før 1. april 1993, følger den hidtidige ordning, idet forstfuldmægtige med mindst 6 års lønanciennitet kan vælge at overgå til den nye tillægsordning.

3. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt for ansatte i Energistyrelsen i henhold til aftale af 1. oktober 1990, jf. aftale af 18. februar 1997 mellem Energistyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning

1. For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning følgende årlige tillæg

Dyrlæger med under 5 års anciennitet

28.800 kr.

Øvrige dyrlæger

35.400 kr.

2. Dyrlæger, ansat ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning, er pligtige at deltage i forefaldende laboratoriearbejder af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter, dog således at der gives den ansatte adgang til selvstændig forskning i rimeligt omfang.

3. Til dyrlæger og ingeniører ved Statens Veterinære Institut for Virusforskning ydes et tillæg (Lindholmtillæg) på 24.500 kr. årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Statens Veterinære Institut for Virusforskning og Ingeniørforbundet, henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening.

Dyrlæger og levnedsmiddelingeniører og -kandidater i Fødevaredirektoratet

4. I Fødevaredirektoratet ydes for rådighedstjeneste og merarbejde mm. følgende årlige tillæg til dyrlæger og levnedsmiddelingeniører og -kandidater

Basisløntrin 1 til og med 5

42.600 kr.

Basisløntrin 6 og derover

54.800 kr.

Tillægget på 54.800 kr. kan af Fødevaredirektoratet eller regionskontorerne forhøjes med 11.100 kr. årligt til særligt kvalificerede dyrlæger og levnedsmiddelingeniører og -kandidater, der udfører særligt kvalificeret arbejde.

Der henvises til aftale af 19. februar 1997 mellem Veterinærdirektoratet og Den Danske Dyrlægeforening.

Det kan lokalt aftales, at der til mejeriingeniører i direktoratet ydes et tillæg for rådighedstjeneste og merarbejde m.m. svarende til dyrlægernes og bromatologernes, når de udfører de samme arbejdsopgaver på lige fod med disse. Tillægget kan ikke ydes sammen med andre tillæg for rådighedsforpligtelse.

Dyrlæger og bromatologer ansat i Levnedsmiddelstyrelsen før 1. juli 1997 (dvs. før sammenlægningen med Veterinærdirektoratet) bevarer de hidtidige kvalifikationstillæg, medmindre der lokalt er indgået aftale om andet. 25

_________________________

25 De hidtidige ydede kvalifikationstillæg indgår ikke i beregningen af udligningstillæg ved overgangen til nyt lønsystem.

5. Med hensyn til dyrlæger ved eksportslagterierne henvises til særskilt aftale.

Skatteministeriet

Til fuldmægtige i Told & Skat, der har bestået spydspidsuddannelsen og har tilsvarende kvalificerede arbejdsopgaver, ydes et tillæg på 20.000 kr.* I tillægget modregnes alle fremtidige procentreguleringer af den enkelte fuldmægtiges samlede løn i henhold til § 7 i overenskomsten.

Sundhedsministeriet

1. Tillægget til magistre ved Statens Seruminstitut for tilsynsarbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør

·

til kandidater med under 5 års anciennitet 28.900 kr. årligt

·

til kandidater med over 5 års anciennitet 35.500 kr. årligt.

2. Betaling for rådighedsvagt ved Statens Institut for Strålehygiejne fastsættes til 31.500 kr. årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Sundhedsministeriet og Ingeniørforbundet i Danmark.

Trafikministeriet

1. Betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts edb‑afdeling ydes efter de i aftale af 10. december 1984 og tillægsaftale af 19. juni 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening fastsatte regler samt aftale af 17. juni 1983 og tillægsaftale af 3. marts 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Ingeniørforening.

Der henvises til aftale af 18. februar 1997 mellem Dansk Magisterforening/ Ingeniørforbundet i Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut.

2. Der ydes betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts vejrtjeneste, jf. ovenstående aftale af 18. februar 1997.

3. Til ansatte, som pålægges rådighedsvagter i forbindelse med stormflodsberedskaberne i Sønderjyllands og Ringkøbing amter, ydes der et rådighedstillæg på 26.000 kr. årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Kystinspektoratet og Ingeniørforbundet i Danmark.

4. Der ydes betaling i henhold til aftale af 17. juli 1987 mellem Finansministeriet, Ingeniørforbundet og Ingeniør‑Sammenslutningen om tillægsordning for bilinspektører under Trafikministeriet. Den konkrete anvendelse af de forskellige tillægsstørrelser i Statens Bilinspektions ændrede organisation sker efter forhandling mellem Ingeniørforbundet og Statens Bilinspektion.

Tillæggene er pensionsgivende, jf. aftale af 18. februar 1997 mellem Trafikministeriet og Ingeniørforbundet.

Undervisningsministeriet

Ingeniørhøjskolerne

1. Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, prorektor og fagrådsformænd ved ingeniørhøjskolerne, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 om valgte ledere ved ingeniørhøjskolerne, De danske Teknika.

Seminarier

2. Adjunkter og lektorer ved ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier samt ved lærerseminarier, der er ansat før 1. august 1992 ydes følgende tillæg

Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter/lektorer efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Adjunkter/lektorer efter 6 års ansættelse

47.700 kr.**

3 . For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv i henhold til aftale af 30. juni 1993 på lærerseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget udgør 34.400 kr.** årligt.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.

4. For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers HF- kursus ydes et årligt tillæg på 18.300 kr.

Hvis opgaven med lægning af skema for HF‑uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for skemalægningen på 7.500 kr. pr. undervisningsår.

Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

5. Til HF‑inspektor ved lærerseminarier med tilknyttet HF‑ kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr., jf. aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

6 . Hvis opgaven med lægning af skema for læreruddannelsen ved folkeskolelærerseminarier varetages uden for arbejdstiden vederlægges skemalægning med 17.400 kr. pr. undervisningsår.

Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag‑ og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr.** pr. undervisningsår.

Der henvises til aftale af 18. marts 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

7. Der ydes ansatte ved lærerseminarier, ernærings‑ og husholdnings økonomseminarier, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjenestemandsansatte undervisere ved lærerseminarier.

8. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer‑ og HF-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.

9. Til lærere ved Den frie Lærerskole i Ollerup ydes følgende tillæg

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter, efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

44.200 kr.**

Pædagogseminarier

10. Lærere ved pædagogseminarier ydes i henhold til aftale af 3. juni 1992 om tillæg til overenskomstansatte lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger (APD.nr. 63/93), et årligt tillæg på 26.000 kr.

Lærere, som pr. 1. august 2000 omfattes af Undervisningsministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved pædagogseminarier, ydes tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved pædagogseminarier.

Tillæggene udgør årligt

Adjunkter

26.000 kr.

Lektorer

40.000 kr.**

Med virkning fra 1. august 2000 ydes til lærere ansat før denne dato et tillæg på 8.500 kr. årligt.

11. For varetagelse i henhold til aftale af 2. juli 1992 af pædagogisk/administrative funktioner ved pædagogseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr.** årligt.

Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om funktionen/hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagogseminarier.

Håndarbejdsseminarier

12. Lærere ved håndarbejdsseminarier ydes i henhold til aftale af 16. april 1998 om tillæg til overenskomstansatte lærere ved håndarbejdsseminarier et årligt tillæg på 26.000 kr.

For varetagelse af særlige hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler. Tillægget udgør 5.400 kr. årligt. Der kan tillægges lærere et eller flere tillæg.

Lærere, som pr. 1. august 2000 omfattes af Undervisningsministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved håndarbejdsseminarier ydes tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved pædagogseminarier.

Tillægget udgør årligt

Adjunkter

26.000 kr.

Lektorer

40.000 kr.**

Med virkning fra 1. august 2000 ydes til lærere ansat før denne dato et tillæg på 8.500 kr. årligt.

Danmarks Journalisthøjskole

13. Adjunkter/lektorer ved Danmarks Journalisthøjskole ydes følgende årlige tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

14. Adjunkter og lektorer, der er ansat i en stilling, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 19. februar 1997 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, ydes tillæg i henhold til protokollat af 12. oktober 1998 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation vedrørende stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter, efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

58.900 kr.*

Lærere ansat før 1. juni 1998, som vælger at bevare hidtidig løn- og ansættelsesvilkår, ydes følgende årlige tillæg

Mindre end 18 års lønanciennitet

26.000 kr.

18 års lønanciennitet eller mere

34.000 kr.**

Hospitalslaborantskolerne mv.

15. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning under Århus Universitet, ydes et årligt tillæg på 26.000 kr.

De sociale højskoler

16. Lærere, som pr. 1. januar 2000 omfattes af Undervisningsministeriets notat af 30. december 1998 om stillingsstruktur ved de sociale højskoler ydes tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved de sociale højskoler.

Erhvervsskoler

17. Til lærere ved tekniske skoler, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. årligt.

18. Til lærere ved tekniske skoler og landbrugsskoler, der udfører udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse, ydes ud over den normale løn et vederlag beregnet ud fra et grundbeløb årligt på 41.000 kr. Vederlaget ydes med 1/1680 pr. arbejdstime.

19. Overenskomstansatte lærere er omfattet af aftale af 25. april 1991 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om beskæftigelse som fagkonsulent ved erhvervsskoler.

20. Følgende bestemmelser reguleres fremover i den ny arbejdstidsaftale, jf.

bilag 1, Undervisningsministeriet pkt. 5, og gælder til dennes ikrafttræden.

·

natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes til lærere ved landbrugskoler efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. protokollat af 22. maj 1995 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

·

ulempeydelse til lærere og ledere ansat ved tekniske skoler og handelsskoler, jf. aftale af 21. september 1994 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

·

løn- og arbejdsvilkår for lærere ved handelsskoler og tekniske skoler med undervisning i henhold til lov om åben uddannelse, jf. aftale af 31. juli 1992.

21. Til lærere ved erhvervsskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

-

transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km.,

og

-

transporttiden medregnes den pågældende dag ikke i arbejdstiden.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. pr. undervisningsdag.

22. Lærere, der udfører praktikvejledning, ydes tillæg i henhold til aftale af 5. november 1999 om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskoler. Tillægget udgør årligt 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøver ydes yderligere et honorar på 2.500 kr. Ved meritoverførsel, der helt eller delvist fritager den enkelte lærer for pædagogikum, udgør tillægget 2.500 kr.

23. Til lærere ved tekniske skoler, der varetager udviklingsarbejde i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, ydes et vederlag på 41.000 kr. Vederlaget ydes med 1/1680 pr. arbejdstime.

§ 2. Ansættelsesform

§ 2. Tillæg

§ 2. Ansættelsesform

Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands‑ eller overenskomstansættelse) følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.

Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.

§ 2. Tillæg

Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation ‑ eller dem der måtte være bemyndiget dertil ‑ træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 2. Lokal‑ og chefløn

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokalløn og chefløn, idet der dog kun kan ydes engangsvederlag af lokallønspuljen til akademikere på gammelt lønsystem.

Stk. 3. Rådighedstillæg

Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi‑ og dommerfuldmægtige, politi‑ og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende årlige beløb

Anciennitet

1. år

22.400 kr.

2. - 4. år

26.100 kr.

5. - 7. år

30.300 kr.

8. - 9. år

32.000 kr.

10. - 11. år

34.000 kr.

12. - 13. år

37.000 kr.

14. og flg. år

43.500 kr.

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en ansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en ansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

Stk. 4. Turnustillæg 27

Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi‑ og dommerfuldmægtige, samt politi‑ og retsassessorer med rådighedstillæg efter stk. 3 ydes et turnustillæg på 15.400 kr., hvis den ansatte

_______________________________

27 Jf. dog bemærkningerne i cirkulæret til § 2, stk. 4.

·

har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2‑4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,

·

har skiftet institution, dvs. departement/styrelse/direktorat, ved overgangen mellem to turnusperioder og

·

har 6 års lønanciennitet eller mere.

Stk. 5. Ministersekretærtillæg

Til ministersekretærer ydes et tillæg på 75.300 kr. årlig. 28

_________________________________

28 Tillægget ydes ud over evt. rådighedstillæg efter stk. 3.

Stk. 6. Sektorforskningstillæg

Til videnskabeligt personale ved de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af Forskningsministeriets notat af 14. januar 1997 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 15/97).

Tillæggene udgør årlig

Forskere og projektforskere

37.600 kr.**

Seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere

62.100 kr.*

Kandidatstipendiater og forskningsassistenter

26.000 kr.

§ 2. By- og Boligministeriet

1. Til videnskabelige medarbejdere ved Kort‑ og Matrikelstyrelsen, som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 om løn‑ og ansættelsesvilkår for videnskabelige stillinger ved Kort‑ og Matrikelstyrelsen (Fmst.nr. 18/97).

Bilag 3

Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling

(Nyt lønsystem)

Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.

Kompetenceudvikling

Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.

Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter‑ og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis.

Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik.

Som led i den årlige medarbejder‑/udviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på længere og kortere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.

For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations‑ og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.

Kvalifikationstillæg til grupper

Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) grupper af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, f.eks. specialistuddannelse, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende.

Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner

Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager.

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg.

Tillægsformer

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.

Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.

§ 3. Løn

§ 3. Procentregulering

§ 3. Løn

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 5.

§ 3. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til §§ 1 og 2 samt ministerieprotokollatet mv. reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

§ 3. Erhvervsministeriet

Søfartsstyrelsen

1. Aftale af 5. august 1982 om beregning af rejsetid under tjenesterejser til udlandet for tjenestemandsansatte skibsinspektører under Søfartsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte skibsinspektører.

Maskinmesterskoler

2. Til lærere ved maskinmesterskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

-

transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og

-

transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. pr. undervisningsdag.

3. Til lærere ved maskinmesterskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 13.900 kr.

4. Den mellem Finansministeriet og CO II indgåede aftale af 7. december 1993 om ulempeydelse til lærere og ledere ved erhvervsskoler og maskinmesterskoler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår akademiske lærere.

5. Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination, reeksamination og eksamination af privatister på maskinmesterskolernes område, vederlægges efter de for tjenestemandslignende ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskolerne.

6. Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg

på 19.700 kr. årligt, jf. aftale af 27. november 1991 med senere ændringer om

arbejdstid mv. på maskinmesterskoler.

Navigationsskoler

7. Til lærere, der er omfattet af Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur ved navigationsskoler, ydes tillæg i henhold til aftalen af 19. august 1999 mellem Søfartsstyrelsen og Akademikernes Centralorganisation.

Forbrugerstyrelsen

8. Til fuldmægtige i Forbrugerstyrelsen, der udpeges og forpligter sig til at føre retssager ved Sø‑ og Handelsretten og byretterne efter beskikkelse i henhold til retsplejelovens § 105, stk. 3, ydes et ikke‑pensionsgivende tillæg på 23.000 kr. Tillægget bortfalder, såfremt de pågældende ikke længere er forpligtede til at påtage sig disse retssager.

Bilag 4

Forhandlingssystemet

(Nyt lønsystem)

Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations‑ og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.

Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele ‑ såvel på arbejdsgiver‑ som arbejdstagersiden ‑ delegeres i videst muligt omfang.

I. Forhandlingsniveauer

1. Centralt niveau

Aftaler om basisløn og centrale funktions‑ og kvalifikationstillæg, jf. bilag 1, indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.

2. Decentralt niveau

A. Aftaler om decentrale funktions‑ og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og den pågældende organisation eller organisationsrepræsentant, som bemyndiges hertil.

De forhandlingsberettigede organisationer kan med ministeriet/styrelsen/ institutionen aftale, at forhandlingerne føres samlet med en flerhed af organisationer/tillidsrepræsentanter.

B. Aftaler om funktions‑ og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen).

Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultat baserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede ‑ kvalitative og/eller kvantitative ‑ mål bliver opfyldt.

II. Rammerne for de decentrale forhandlinger

Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for

·

den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)

·

sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetence udvikling, og den lokale lønpolitik

·

indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Hvis parterne er enige herom, kan der ‑ såvel på ministerie‑ som styrelses-/ institutionsniveau ‑ nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for de berørte organisationer med henblik på at fastlægge disse rammer.

III. Rets‑ og interessetvister

A. Retstvister

Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen.

B. Interessetvister

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, opretholdes dog den hidtil gældende praksis.

IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg

A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og den forhandlings berettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og de respektive organisationer eller disses repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger.

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.

§ 4. Basisløn

§ 4. Pension

§ 4. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse (jf. stk. 2) og i forhold til sin anciennitet, jf. § 8.

Basislønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag c

Basisløntrin

Basisløn inkl.

eget pensionsdrag

pr. 1/4 1999 8

Basisløn ekskl.

eget pensions-

bibidrag 8

1

195.413 kr.

185.642 kr.

2

199.968 kr.

189.970 kr.

3

207.333 kr.

196.966 kr.

4

222.268 kr.

211.155 kr.

5

237.202 kr.

225.342 kr.

6

249.549 kr.

237.072 kr.

7

261.896 kr.

248.801 kr.

8

272.914 kr.

259.268 kr.

___________________________________________________________________________

8 Søjlerne med basisløn inkl. eget pensionsbidrag pr. 1/4 1999 bruges som grundbeløb i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000, mens søjlerne med basisløn ekskl. eget pensionsbidrag på grund af omlægningen af pensionsbidragsberegningen bruges som grundbeløb fra 1. april 2000.

Stk. 2. Akademikere indplaceres i basislønforløbet 3-8 9 med de undtagelser, der fremgår af nedenstående

___________________________

9 Samtlige trin er et-årige, jf. dog note 10

*

Bachelorer samt AAE'ere, AAD'ere indplaceres i basislønforløbet, 1‑5.

*

Levnedsmiddelingeniører indplaceres i basislønforløbet 1‑6.

*

Bibliotekarer 10 med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i basislønforløbet 1‑6.

*

Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4 års uddannelse og handelsjurister indplaceres i basislønforløbet 1‑7.

*

Cand.phil.'er, cand.interpret.'er og musikterapeuter indplaceres i basislønforløbet 2‑8.

____________________________

10 For bibliotekarer er trin 1-3 to-årige

Stk. 3. Basislønnen til specialkonsulenter og chefkonsulenter udgør følgende årlige beløb (grundbeløb 1. oktober 1997), jf. bilag c

Basisløn inkl.

eget pensions-

bidrag pr. 1/4 1999 8

Basisløn ekskl.

eget pensions-

bidrag 8

specialkonsulenter

354.263 kr.

336.550 kr.

chefkonsulenter

378.947 kr.

360.000 kr.

Stk. 4. Ved ansættelse i henhold til denne overenskomst i stillinger, der er klassificeret i lønramme 35 og derover, udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme. I bilag c er lønnen pr. 1. april 2000 anført (grundbeløb 1. oktober 1997).

§ 4. Pension

Styrelsens pensionsbidrag udgør 10 pct. af lønnen efter §§ 1 og 3. Den ansattes pensionsbidrag udgør 5 pct. af de samme løndele.

Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag, der udgør 5 pct. i eget bidrag og 10 pct. i arbejdsgiverbidrag, af følgende tillæg

a) individuelle tillæg under 57.600 kr. 29

b) tillæg på 57.600 kr. og derover.

c) turnustillæg.

_______________________________________________

29 Svarende til 43.000 kr. i gammelt grundbeløb (niveau 1/10 1984), jf. i øvrigt Finansministeriets cirkulære af 23. juni 1994 (APD nr. 71/94).

Inden beregning af pensionsbidrag opregnes tillæggene med 100/95 og afrundes herefter til nærmeste 100 kr.

Stk. 3. Pr. 1. april 2000 sker der følgende ændringer i beregningen af pensionsbidraget

·

pensionsbidraget beregnes på grundlag af lønnen ekskl. eget pensionsbidrag. Dvs., at tillæg ikke længere skal opregnes med 100/95 før beregning af pensionsbidraget.

·

pensionsprocenten forhøjes til 16,6 pct., hvoraf ansættelsesmyndighedens bidrag udgør 2/3 og den ansattes bidrag 1/3.

Herudover gøres yderligere en række tillæg pensionsgivende med virkning fra 1. april 2000, jf. ministerieprotokollatet (bilag 6).

Stk. 4. I øvrigt gælder det i overenskomstens § 9, stk. 4 - 9 anførte vedr. pension.

§ 4. Forskningsministeriet

Forskningscenter Risø

1. Der ydes betaling i henhold til aftale af 28. maj 1996 mellem Forskningscenter Risø og Ingeniørforbundet om etablering og betaling af rådighedsvagt ved Forsøgsanlæg Risøs portvagt‑ og brandslukningsledelse.

2. Ingeniører på DR 3 følger de i aftale af 29. april 1999 mellem Risø og Ingeniørforbundet i Danmark fastsatte bestemmelser.

De højere uddannelsesinstitutioner

1. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings‑ og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 44/93 af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb 31

Adjunkter og forskningsadjunkter

37.600 kr.**

Lektorer, gæstelektorer og forskningslektorer

62.100 kr.*

Kandidatstipendiater

26.000 kr.

Forskningsstipendiater

37.600 kr.**

Forskningsassistenter

26.000 kr.

Adjunkter uden forskningspligt, ved ansættelsen

26.000 kr.

efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer uden forskningspligt

49.800 kr.** 32

Amanuenser

36.800 kr.**

____________________________________

31 Det særlige tillæg til "lektorer med særlige kvalifikationer" bortfaldt pr. 1. juli 1993. Lektorer, der pr. 30. juni 1993 efter den hidtidige stillingsstruktur var ansat som "lektor med særlige kvalifikationer", kan fortsat oppebære det med denne stilling forbundne højere tillæg som en personlig ordning. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.

32 Tillægget kan kun ydes til lektorer ansat efter eller overgået til ny ordning (efter 1. juli 1993).

2. Overenskomstansatte akademikere,, der varetager hverv som rektor, dekan, institutleder eller studieleder, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 29/97 af 15. maj 1997 om valgte ledere ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

3. Vagtarbejde ved Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole honoreres efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole og Den danske Dyrlægeforening om honorering af vagtordning ved Klinisk Institut, KVL.

Klinikveterinærer ved Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole ansættes efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole og Den danske Dyrlægeforening.

Forskningsbiblioteker

4. Til videnskabelige medarbejdere ved forskningsbiblioteker ved de højere uddannelsesinstitutioner under Forskningsministeriet, som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 17/97).

Særligt om læger ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner

1. Der ydes løn under sygdom til læger efter tilsvarende regler som fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst for læger i staten.

2. Institutionen kan opsige lægen med det i overenskomstens § 23, stk. 1 angivne varsel, såfremt lægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

3. I tilfælde, hvor en læge føder inden for 6 måneder før og indtil 3 måneder efter ansættelsens ophør, ydes løn, således at lægen samlet oppebærer løn i samme omfang som angivet i overenskomstens § 19, såfremt lægen inden for de sidste 6 måneder før ansættelsens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

4. Ved beregning af efterløn i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som én ansættelse.

Særligt om tandlæger ansat ved tandlægeuddannelserne mv.

Heltidsansatte tandlæger

1. Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinikassistenter og tandplejere ydes et tillæg på 57.600 kr.* årligt.

2. Lektorer ved tandlægeuddannelsen ved Københavns Universitet, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand‑, mund‑ og kæbesygdomme, ydes et tillæg på 35.500 kr. årligt.

3. Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde institutionen underrettet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tandlægeskolen.

Institutionen kan opsige tandlægen med det i overenskomstens § 23, stk. 1 angivne varsel, såfremt tandlægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

4. Tandlæger, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 25. september 1998 om specialtandlæger ansættes i en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Deltidsansatte tandlæger

5. Ansættelse af tandlæger i deltidsstillinger sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, finder videre ansættelse sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.

Ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sker dog for en periode af 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode finder videre ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.

Senest 3 måneder før udløbet af ovennævnte ansættelsesperioder giver tandlægeskolen tandlægen skriftlig meddelelse om, hvorvidt ansættelsen kan forlænges eller ønskes bragt til ophør ved periodens udløb.

6. Deltidsansættelse omfatter beskæftigelse på alle i ansættelsesbrevet anførte ugedage uden for skolens ferier i normalt 20 timer om ugen samt eventuelt tillige beskæftigelse i tilsvarende omfang inden for skolens ferier.

Omfanget af beskæftigelsen inden for skolens ferier aftales med den enkelte tandlæge mindst 1 måned forud for feriens begyndelse. Sådant feriearbejde kan ikke pålægges kliniske lærere og kan, med det angivne varsel, kun pålægges afdelingstandlæger inden for den sidste halve måned af skolens sommerferie.

Den daglige arbejdstid lægges samlet, således at eventuelle pauser mellem den daglige arbejdstids påbegyndelse og ophør medregnes i arbejdstiden.

Deltidsansatte tandlæger kan med bibeholdelse af løn, efter aftale med vedkommende skole, få adgang til at følge forelæsningsrækker og klinikker i vedkommende fag samt deltage i kursus.

Det påhviler ikke de deltidsansatte at holde egentlige forelæsninger.

7. Den pensionsgivende grundløn for deltidsansatte tandlæger på normal kontrakt udgør følgende årlige beløb

Afdelingstandlæger

235.600 kr.

Kliniske lærere

186.700 kr.

For hver dags ferietjeneste af 4 timer betales 1/192 af ovenstående normalløn.

Tandlæger, som ansættes med et timetal på mindre end 20 timer ugentlig, aflønnes med en i forhold til det ugentlige timetal fastsat del af ovennævnte årsløn.

Ved fratræden efter mindre end 2 års ansættelse foretages en omregning fra årsløn til dagløn. Ved fratræden efter mere end 2 års ansættelse foretages omregning af lønnen for tiden fra sidste årsdag for ansættelsen til fratrædelsesdagen. Løndifferencen reguleres ved udbetaling til eller tilbagebetaling fra tandlægen.

8. For deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne udgør styrelsens pensionstilskud 10 pct. af lønnen og den ansattes pensionsbidrag 5 pct. af lønnen.

9. Vagttjeneste i ferierne søges i så god tid som muligt og inden feriens begyndelse tilrettelagt på frivillig basis med et forud fastsat timetal pr. dag.

Såfremt det fornødne antal deltidsbeskæftigede tandlæger ikke melder sig til vagttjenesten, kan tandlægeskolen med 3 måneders varsel pålægge den enkelte tandlæge vagttjeneste i op til 6 hverdage om året, maksimalt med det timetal pr. dag, deltidsansættelsen gennemsnitligt omfatter alt under forudsætning af, at vedkommende ikke forud frivilligt har udført vagttjeneste i det nævnte omfang.

Vagttjeneste honoreres med en kvotadel af vedkommende tandlæges løn, jf. pkt. 7, med tillæg af 50 pct. for den første time pr. dag.

Handelshøjskoleafdelingerne

1. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi‑ og sprogstudier, der er ansat 1. maj 1994 eller efter denne dato, gælder følgende

a. Der ydes følgende særlige tillæg

Adjunkter

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

49.800 kr.**

b. Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske bedømmelse af adjunktens kvalifikationer. Undervisningsministeriet fastsætter retningslinier for bedømmelsen. Adjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

c. Er bedømmelsen ikke positiv, kan adjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reglerne i pkt. b. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

d. I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter pkt. b og c forlænges med indtil i alt 1 år.

e. Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten ved udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse som lektor.

f. Hvis en ansøger til en adjunkt‑/lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. Den pågældende skal dog som hovedregel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som lektor kan finde sted.

g. Direkte ansættelse som lektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under pkt. b nævnte, og forudsætter normalt 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

2. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi‑ og sprogstudier, der er ansat før 1. maj 1994, gælder følgende

a. Der ydes følgende særlige tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Ansatte, der pr. 1. maj 1994 oppebar højere tillæg, bevarer som en personlig ordning dette. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.

b. Ansatte med op til 6 års ansættelse kan vælge at overgå til ansættelse efter pkt. 1.

Bilag 5

PROTOKOLLAT OM GAMMELT LØNSYSTEM

Protokollatet omfatter akademikerne, der er ansat inden for overenskomstens område inden den 1. januar 1998, og som har valgt at forblive på det gamle lønsystem.

Overenskomstens § 3 (løn), § 4 stk. 1‑3 (basisløn), § 5 (tillæg), § 7 (lønregulering), § 9, stk. 1-3 (pension) samt § 26 (flyttegodtgørelse) erstattes af følgende

§ 5. Tillæg

§ 5. Resultatløn

§ 5. Tillæg 11

Der kan mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse aftales kvalifikations‑ og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper 12 .

___________________________

11 Der henvises til bilag 3 om kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling

12 Der henvises til bilag 1 om centralt aftalte tillæg mv.

Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er

bemyndiget hertil, aftales kvalifikations‑ og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf 13 .

___________________________

13 Der henvises til bilag 2 om decentralt aftalte tillæg mv.

Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.

Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 2‑4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.

Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.

§ 5. Resultatløn

Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.

§ 5. Forsvarsministeriet

1. Militærtandlæger i forsvaret ansættes og aflønnes i henhold til de mellem Forsvarsministeriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollater.

Bilag 6

Ministeriespecifikke tillæg mv. til ansatte på gammelt lønsystem (MINISTERIEPROTOKOLLAT)

Protokollatet giver ikke en udtømmende oplistning af de særaftaler, der gælder for det enkelte ministerium.

De med * markerede tillæg er pensionsgivende.

De med ** markerede tillæg er pensionsgivende med virkning fra den 1. april 2000.

Tillæg kan være aftalt som pensionsgivende fra en anden virkningsdato og med særlige pensionsbidragsprocenter.

Medmindre andet fremgår, er tillæggene angivet i oktober 1997-niveau ekskl. eget pensionsbidrag.

A. Samtlige ministerier

1. Hidtidige personlige ordninger om bevarelse af løntillæg mv. er som hovedregel opretholdt, medmindre andet er aftalt eller forudsat. Dette gælder bl.a. tillæg i henhold til AC‑fællesprotokollat af 18. december 1990.

Landinspektører

2. Specielt arbejdstøj til landinspektører, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marker mv., stilles efter styrelsens skøn til rådighed.

Færøtillæg

3. Til overenskomstansatte akademikere, der ansættes i statens tjeneste på Færøerne fra 1. januar 1998 eller senere, ydes et ikke‑pensionsgivende tillæg på 16.200 kr. årligt.

Overenskomstansatte akademikere i statens tjeneste på Færøerne ansat før 1. januar 1998 bevarer den hidtidige tillægsordning.

Psykologiske konsulenter

4. For så vidt angår psykologer, der efter aftale beskæftiges ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsorgen i enkelte timer med henblik på ydelse af psykologisk bistand til løsning af en eller flere konkrete sager (uden i forvejen at være ansat ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsorgen), henvises til aftale af 28. maj 1999 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

B. De enkelte ministerier

§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

§ 6. Flyttegodtgørelse

Bilag 6. Ministeriespecifikke tillæg mv. til ansatte på gammelt

lønsystem (ministerieprotokollat)

Bilag a. Overenskomstens område

Bilag b. Oversigt over pensionskasser

Bilag c. Lønninger pr. 1. april 1999 og 1. april 2000 (niveau 1.10.97) inkl., henholdsvis ekskl. eget pensionsbidrag

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet har med en række AC‑organisationer indgået vedlagte overenskomst af 4. maj 2000 for akademikere i staten.

Overenskomsten afløser overenskomst af 23. december 1997 for akademikere i staten (Fmst.nr. 026‑97).

Overenskomsten dækker alle akademikergrupper i staten, bortset fra læger samt adjunkter og lektorer ved gymnasieskolerne. For disse grupper er der særskilte overenskomster. Dog gælder den fælles akademikeroverenskomst for læger, der er ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag

Bilag 1

Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og AC.

Bilag 2

Oversigt over tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 2, forhandles decentralt mellem pågældende ministerium og den forhandlings- berettigede organisation.

Bilag 3

Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling.

Bilag 4

Forhandlingssystemet.

Bilag 5

Protokollat om gammelt lønsystem.

Bilag 6

Protokollat om ministeriespecifikke tillæg mv. til ansatte på gammelt lønsystem (ministerieprotokollat).

Endelig fremgår det af

Bilag a

hvilke uddannelser og hvilke AC‑organisationer overenskomsten omfatter

Bilag b

til hvilke pensionskasser pensionsbidrag skal indbetales.

Bilag c

lønningerne (i grundbeløb pr. 1.10.1997) pr. 1.4.1999 samt pr. 1.4.2000 henholdsvis inkl. og ekskl. eget pensionsbidrag.

Akademikeroverenskomsten består af

·

et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til akademikeroverenskomsten den 1. januar 1998 eller derefter - medmindre de pågældende overgår fra anden statslig ansættelse inden for akademikeroverenskomstens område og har ønsket at forblive på det gamle lønsystem. Medarbejdere ansat før denne dato kan vælge at overgå til det nye lønsystem. Special- og chefkonsulenter er uanset ansættelsesdato som hovedregel omfattet af det nye lønsystem, jf. pkt. 11.

·

et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998, og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem.

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i fællesskab udarbejdet en vejledning om det nye lønsystem. Denne indgår som kapitel 3 i Finansministeriets og Centralorganisationernes Fællesudvalgs "Vejledning om nye lønsystemer i staten". Vejledningen kan erhverves ved henvendelse til: Schultz Information a/s, tlf.: 43632300.

Det gamle lønsystem afviger på en række punkter fra overenskomsten (det nye lønsystem). Disse afvigelser er beskrevet i bilag 5. Ansatte efter det gamle lønsystem er ikke omfattet af bilag 1 – 4, men er i stedet omfattet af bilag 6, der til gengæld ikke omfatter ansatte på det nye lønsystem.

Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

2. Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole har siden 1. april 1995 været omfattet af overenskomsten.

Bibliotekarer, der er ansat før 1. april 1995 som tjenestemand eller med tjenestemandslignende ansættelse, har mulighed for at overgå til overenskomstansættelse. Bibliotekarer, der overgår fra tjenestemands- eller tjenestemandslignende ansættelse til overenskomstansættelse, kan vælge enten at overgå til det gamle lønsystem eller til det nye. Bibliotekarer, der ikke ønsker at overgå til overenskomstansættelse, bevarer den hidtidige ansættelsesform som en personlig ordning. Dette gælder også ved stillingsskift inden for det statslige område.

Bibliotekarer , der overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse, indplaceres på nærmeste højere løntrin (netto) med oprykning til næste trin efter overenskomstens bestemmelser.

Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges oftere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.

3. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds‑ og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

4. Styrelserne har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet . Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (APD.nr. 42/93). Der henvises endvidere til Finansministeriets cirkulære af 28. september 1999 om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten (Fmst. nr. 061-99)

Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation og til den pågældendes pensionsinstitut.

5. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under pkt. 33 anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vikaransættelsen under barsels‑ og adoptionsorlov.

6. Der kan indgås aftale om kombinationsbeskæftigelse i henhold til eksisterende rammeaftaler herom.

7 . I øvrigt gælder aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1. Overenskomstens område

8. Ved ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandske kandidat-eksaminer skal disse vurderes af Center for Vurdering af udenlandske uddannelser (CVuu), hvis adresse er

Cvuu

telefon 33 26 84 90 (kl. 10-15)

SUstyrelsen

telefax 33 26 84 91

Danasvej 30

e-mail cvuu@su.dk

1780 København V

internet: www.cvuu.dk

CVuu vurderer konkret, hvilke udenlandske kandidateksaminer, der niveaumæssigt er sammenlignelige med (ækvivalerer) uddannelserne i bilag a; og hvis CVuu finder, at der er den fornødne ækvivalens, vil ansættelse kunne ske efter denne overenskomsten.

Udenlandske uddannelser, der i medfør af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 792 af 5. december 1991 om godkendte kiropraktoruddannelser , kan danne grundlag for dansk autorisation som kiropraktor, anses for at være på niveau med den danske kiropraktoruddannelse.

Til § 2. Ansættelsesform

9 . Retningslinierne, der gælder for alle, der er omfattet af overenskomsten, er følgende

I stillinger i lønramme 35 og derunder sker ansættelse på overenskomstvilkår, medmindre den ansatte allerede er tjenestemand.

Dog anvendes tjenestemandsansættelse i lønramme 35 for jurister ved politiet, domstolene og anklagemyndigheden.

For stillinger over lønramme 35 sker ansættelsen principielt på tjenestemandsvilkår. I overensstemmelse med hidtidig praksis er der dog mulighed for, at ansættelse kan ske på aftalte overenskomstvilkår.

Der er mellem Finansministeriet og akademikerorganisationerne enighed om, at adgangen til at besætte tjenestemandsstillinger på overenskomstvilkår udvides til også at gælde tjenestemandsstillinger i lønramme 36, såfremt der er tale om stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse. Hvor stillingen er klassificeret efter aftale med en anden centralorganisation end Akademikernes Centralorganisation, kan der dog kun foretages overenskomstansættelse efter hidtidig praksis.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at professorstillinger besættes på overenskomstvilkår.

Finansministeriet vil senere udsende et generelt cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken.

Til § 4. Basisløn

10 . Indplacering på skalaen sker efter uddannelse og anciennitet, jf. tabel 1.

Basislønnen er dels angivet som basislønnen inkl. eget pensionsbidrag, dels som basislønnen ekskl. eget pensionsbidrag.

Frem til 31. marts 2000 beregnes pensionsbidragene, jf. § 9, på grundlag af lønnen inkl. eget pensionsbidrag. Med virkning fra 1. april 2000 beregnes pensionsbidragene derimod på grundlag af lønnen ekskl. eget pensionsbidrag.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 9. Pension.

I bilag c er basislønningerne (i grundbeløb pr. 1. oktober 1997) angivet pr. 1. april 1999 og pr. 1. april 2000 henholdsvis inklusive og eksklusive eget pensionsbidrag.

Ved ansættelse i henhold til denne overenskomst i stillinger, der er klassificeret i lønramme 35 og derover, beregnes ikke længere udligningstillæg, men der udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme. I bilag c er lønnen pr. 1. april 2000 anført (i grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

TABEL 1. BASISLØNFORLØBET (JF. OVERENSKOMSTENS § 4) 1

Lønanc.

AC-ere

Generelt 2

Bachelorer

AAE'ere

AAD'ere

Levneds-

middel-ingeniører

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteks-

Skole

Civiløkonomer uden for Udenrigsmin. cand.negot.'er med 4 års ud-dannelse og handelsjurister

Cand.phil.'er, cand.interpret.'er og musiktera-

peuter

0

3

1

1

1

1

2

1

4

2

2

1

2

3

2

5

3

3

2

3

4

3

6

4

4

2

4

5

4

7

5

5

3

5

6

5

8

6

3

6

7

6

4

7

8

7

5

8

6

__________________________________________

1 Samtlige trin er et-årige, undtagen trin 1-3 for bibliotekarer, der er to-årige.

2 Herunder civilingeniører, landinspektører, farmaceuter og cand.scient.bibl.'er, der hidtil har haft et særligt lønforløb.

11 . Stillinger som specialkonsulent og chefkonsulent skulle tidligere oprettes og klassificeres som stillinger i lr. 35 og 36.

Med iværksættelsen af det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 blev stillinger som special‑ og chefkonsulent, der forudsætter akademisk uddannelse, omfattet af akademikeroverenskomsten (nyt lønsystem). Stillingerne skal hermed ikke længere klassificeres, men kan oprettes lokalt med den anførte basisløn.

Indplaceringen på basisløn ‑ dvs. om stillingen skal aflønnes som special- eller chefkonsulent ‑ aftales mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse). Ved afgørelsen af om der er tale om en special‑ eller chefkonsulentstilling, lægges det faglige indhold mv. til grund.

Nye stillinger kan ikke slås op, før der er enighed om, hvorvidt der er tale om en special‑ eller chefkonsulentstilling.

Hvis de lokale parter ikke kan blive enige, kan forhandlingerne, hvis en af parterne kræver det, videreføres af repræsentanter fra henholdsvis ministeriet (departementet) og den pågældende organisation.

Ansættelse efter akademikeroverenskomsten forudsætter som altid, at overenskomstens uddannelsesmæssige forudsætninger er opfyldt.

Tillæg

Der kan ydes specialkonsulenter og chefkonsulenter individuelle tillæg efter § 5, stk. 3 og 4, samt resultatløn efter § 5, stk. 6.

Special‑ og chefkonsulenter er ikke omfattet af centrale og decentrale tillæg efter § 5, stk. 1 og 2, medmindre det specifikt mellem aftalens parter er aftalt, at tillægget også ydes til special‑ og chefkonsulenter.

Merarbejde

Special‑ og chefkonsulenter er ikke omfattet af overenskomstens merarbejds‑

regler, men følger chefmerarbejdsreglerne, jf. dog nedenfor.

Overgang til det nye lønsystem for allerede ansatte

Konsulenter 3 i lønramme 35 og 36, der er ansat før 1. april 1993, og som ikke er omfattet af de for chefer gældende merarbejdsregler, kan vælge at overgå til det nye lønsystem. I den forbindelse overgår de pågældende til chefmerarbejdsreglerne, idet der samtidig hermed ydes et individuelt, ikke-pen-sionsgivende tillæg på 16.100 kr.

3 Hvis der er tale om konsulentstillinger klassificeret i lr. 35 og 36, som ikke er special- eller chefkonsulentstillinger, kan det lokalt (mellem ledelsen og den pågældende) aftales, at stillingsindehaveren overgår til det nye lønsystem. Hvis den pågældende ikke hidtil har været omfattet af chefmerarbejdsreglerne ydes i forbindelse med overgangen et individuelt, ikke-pensionsgivende tillæg på 16.100 kr. Efter overgangen til det nye lønsystem er de pågældende omfattet af de for chefer gældende merarbejdsregler.

Eventuelle faste løndele, der ligger ud over den hidtidige lønrammeløn, videreføres som individuelle funktions‑ eller kvalifikationstillæg. Midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg efter overgangen til det nye lønsystem. I det omfang der er indbetalt pension af hidtidige personlige tillæg, videreføres tillæggene som pensionsgivende tillæg.

Konsulenter ansat før 1. april 1993, der ikke ønsker at overgå til det nye lønsystem, er fortsat omfattet af cheflønspuljens muligheder for tillæg.

12. Overenskomstansatte i lønramme 35 og derover er undtaget fra mulighederne for tillæg efter § 5, stk. 1-5. Disse følger i stedet bestemmelserne i aftalen om lokal‑ og chefløn.

Bestemmelsen i § 5, stk. 6 vedrørende resultatløn gælder ikke for overenskomstansatte i lønramme 35 og derover, der er omfattet af protokollat 1 til aftalen om lokalløn og chefløn.

Øvrige medarbejdere i stillinger i lønramme 35 og derover er derimod omfattet af mulighederne for resultatløn i § 5, stk. 6.

Til § 5. Tillæg

13. Tillæggene i lønsystemet består af

* Centralt aftalte tillæg, stk. 1.

Disse tillæg fremgår af bilag 1.

Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.

* Decentralt aftalte funktions‑ og kvalifikationstillæg, stk. 2.

Disse tillæg fremgår af bilag 2.

Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 5, stk. 2, samt justering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye decentrale tillæg eller ændringer af bestående tillæg skal forelægges for Finansministeriet, inden de kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget.

* Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3‑4.

Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner, henholdsvis kvalifikationer.

Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.

Også ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. adjunkter/lektorer og fuldmægtige) kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.

Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg.

Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres.

I forbindelse med ophævelsen pr. 1. januar 1998 af det generelle turnustillæg i det nye lønsystem forudsættes det, at mobilitet fortsat vil være en af de faktorer, der kan tillægges betydning i forbindelse med ydelse af tillæg i henhold til § 5, stk. 4 i det nye lønsystem, herunder eventuelt i form af forhåndsaftaler, hvor kriterierne og de hertil knyttede tillæg er fastlagt.

For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag 3.

* Resultatløn, stk. 6.

Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat.

I de tilfælde, hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.

Til § 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

14. Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.

Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang, med henblik på at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende forudsætter Akademikernes Centralorganisation, at organisationerne i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.

Der henvises til bilag 4 om forhandlingssystemet, som tillige indeholder retningslinier vedrørende rets‑ og interessetvister.

Til § 8. Lønanciennitet

15. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages omberegning af lønanciennitet i henhold til aftalen.

Såfremt en bibliotekar overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse, betragtes dette ikke som en nyansættelse.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplacering, den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

16. En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

17. Med virkning fra 1. april 1995 optjenes ved en beskæftigelse under 15 timer pr. uge halv lønanciennitet.

For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 5) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.

18. For kandidater, der har opnået ph.d.‑graden, medregnes op til 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller militærtjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfører hele ph.d.-forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen.

Til § 9. Pension

19. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Som følge af omlægningen af pensionsbidragsberegningen opskrives en sådan ekstra pensionsbidragsprocent pr. 1. april 2000 med 100/95 og afrundes til 2 decimaler.

20. Det henstilles til styrelserne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut.

Det drejer sig ‑ ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør ‑ om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg.

21. Eksisterende tillæg efter § 5, stk. 1 og 2 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale.

Tillæg efter § 5, stk. 2, der aftales efter 1. januar 1998, er pensionsgivende. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.

22. Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning. Frem til 1. april 2000 skal der som hidtil ved ydelse af pensionsgivende tillæg foretages en opregning med 100/95.

Pr. 1. april 2000 omlægges beregningen af pensionsbidragene, idet de fremover skal beregnes af løndelene ekskl. eget pensionsbidrag.

Pr. 1. april 2000 skal tillæg ikke længere opregnes med 100/95 før beregning af pensionsbidrag. Såfremt tillægget allerede er opgjort som opregnet tillæg inkl. eget pensionsbidrag, skal det pr. 1. april 2000 reduceres til 95 pct. Såfremt det omregnede tillæg er større end 1.000 kr., skal det herefter afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige tal. Reduktionen og afrundingen foretages i 1. oktober 1997-niveau. Hermed fremkommer tillægget med nyt grundbeløb i niveau 1. oktober 1997 ekskl. eget pensionsbidrag. For udligningstillæg, jf. § 39, stk. 4, skal der dog ikke 100 kr.-afrundes.

Endvidere hæves pensionsbidragsprocenten pr. 1. april 2000 til 16,6 pct. af lønnen (ekskl. eget pensionsbidrag), hvoraf egetbidraget udgør 1/3 og arbejdsgivers bidrag 2/3.

Til § 10. Lønudbetaling, lønberegning mv.

23. Der kan alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 11. Konstitution i tjenestemandsstilling

24. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funktion i ikke‑klassificerede stillinger på lønramme 35‑niveau eller derover 4 , afgøres i det enkelte tilfælde efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation af vedkommende ministerium/styrelse i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.

4 Siden 1991 har stillinger på lr. 35-niveau og derover skullet klassificeres senest ved ledighed. Imidlertid er der endnu en række uklassificerede stillinger.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der ikke er tilsigtet ændringer i hidtidig praksis i spørgsmålet om, hvorvidt det efter konkret

forelæggelse for Finansministeriet vil kunne aftales, at konstitutionsvederlag under visse betingelser kan gøres pensionsgivende.

Til § 12. Arbejdstid

25. Der er ikke med formuleringen af § 12, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

26. Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

27. Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse.

28. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

* at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

* at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

* at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 13. Merarbejde

29. Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. § 13, stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang.

Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.

I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, vil der lokalt være mulighed for at indgå aftale om konvertering til et fast tillæg, jf. § 32 om konvertering af over‑/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt.

Til § 14. Konvertering af ikke‑afviklet afspadsering til omsorgsdage

30. I tilknytning til, at der i 1995 i barselsaftalen blev indført ret til 10 omsorgsdage for ansatte, der blev forældre, blev det aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke‑afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført merarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Ansættelsesmyndigheden kan vælge at begrænse adgangen til at konvertere merarbejdstimer til omsorgsdage.

Ansættelsesmyndigheden kan således bestemme, at der pr. kalenderår maksimalt kan konverteres timer i et omfang svarende til 10 omsorgsdage, ligesom der kan fastsættes et loft for det samlede antal dage, der til enhver tid kan henstå på den enkelte medarbejders "omsorgsdagskonto". Dette loft kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.

Til § 15. Deltidsbeskæftigelse

31. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Til § 18. Sygdom

32. Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 er det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120‑dagesreglen) ikke finder anvendelse efter den 1. oktober 1999. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel. Der skal dog ikke udstedes nye ansættelsesbreve til allerede ansatte, jf. Finansministeriets cirkulære af 28. september 1999 om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten (Fmst.nr. 061-99).

120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstalt-ninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Til § 19. Barsel, adoption og omsorgsdage

33 . Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels‑ og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels‑ og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 om barselsfonden (Fmst. nr. 27/99).

Til § 20. Tjenestefrihed

34 . De ansatte er omfattet af

·

Ministeriet for statens lønnings‑ og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale (L&P cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971).

·

Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud og lignende (Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985).

·

Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge (Finansministeriets cirkulære af 16. november 1995, Fmst. nr. 63/95).

Med virkning fra 1. oktober 1995 medregnes sådan tjenestefrihed i lønancienniteten, og ansættelsesmyndigheden indbetaler løbende pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) i tjenestefrihedsperioden til den respektive pensionsordning.

Vedrørende optjening af ferie under tjenestefrihed henvises til ferieaftalens § 4.

Med virkning fra den 1. april 2001 optjenes under orlov til børnepasning i henhold til lov om orlov, løn-, jubilæums- og opsigelsesanciennitet. Ligeledes indbetaler ansættelsesmyndigheden med virkning fra samme dato pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) til den respektive pensionsordning under tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om orlov.

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

35. Ved lov af 30. juni 1993 om psykologer er der åbnet mulighed for, at psykolognævnet kan meddele psykologer autorisation. I tilknytning hertil har psykolognævnet udsendt særlige retningslinier for praktisk uddannelse som grundlag for autorisation.

Det fremgår heraf, at psykologen for at opnå autorisation skal have gennemgået en praktisk uddannelse af mindst to års varighed, som skal have bredde

inden for det psykologiske arbejdsområde. Endvidere skal der modtages faglig vejledning/supervision på 160 timer i løbet af de to år.

Hvis en styrelse ansætter en psykolog, og autorisationen er en forudsætning for varetagelse af stillingen, bør arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at der er mulighed for at gennemføre den i loven forudsatte efteruddannelse.

Til § 23. Opsigelse

36. Det henstilles til styrelserne, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.

Timelønnede undervisere, der er omfattet af timelønscirkulæret, og eksterne lektorer, der er omfattet af aftalerne om eksterne lektorer, er ikke omfattet af ovenstående.

37. Såfremt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for akademikere, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Akademikernes Centralorganisation forinden at optage drøftelse med Akademikernes Centralorganisation om spørgsmålet.

Til § 24. Afskedigelsesprocedure

38. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til organisationen efter pkt. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og

straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Til § 26. Flyttegodtgørelse

39. Satserne for flyttegodtgørelse mv. reguleres én gang årligt og vil fremgå

af cirkulære om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.

Til § 36. Statslig uddannelsesorlov med løn

40. Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under

statslig uddannelsesorlov med løn henvises til Finansministeriets cirkulære om videre‑ og efteruddannelsesfonden.

Til § 39. Overgangsordning for allerede ansatte

41. Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens område inden for en periode af højst to måneder.

I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling.

Udligningstillægget efter stk. 4 bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes en ressortomlægning eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.

Der er tale om stillingsskift i følgende situationer

·

når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde

·

når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesområdet.

For så vidt angår overgangsreglerne for special‑ og chefkonsulenter henvises der til bemærkningerne til § 4, pkt. 11.

Bemærkninger til bilag 1, protokollat om tillæg mv., der forhandles og aftales centralt

Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.

42. Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde for fuldmægtige m.fl. i staten. Honoreringen af merarbejde for fuldmægtige med rådighedstillæg er betinget af, at merarbejdet udgør væsentligt mere end 35 timer i kvartalet.

Evt. flekstidsordninger, der omfatter fuldmægtige, skal tage højde for den merarbejdsforpligtelse, der er forudsat honoreret gennem rådighedstillægget.

Muligheden for decentralt eller lokalt at aftale ændringer i rådighedstillægget forstås således, at der kan indgås aftale om en samtidig regulering af rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen i op‑ eller nedadgående retning efter

en konkret vurdering af behovet.

Bachelorer, der den 1. april 2000 eller senere bliver kandidater, bevarer deres rådighedstillægsanciennitet. Tilsvarende gælder for cand.phil.'er, som den 1. april 2000 eller senere får en kandidatgrad, der er omfattet af det generelle lønforløb for akademikere.

Rådighedstillæg til bibliotekarer

Størrelsen af eventuelt rådighedstillæg til bibliotekarer forelægges konkret.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat om gammelt lønsystem (bilag 5)

Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.

Til § 1. Løn

43. Lønforløbet for de forskellige uddannelser, der er omfattet af overenskomsten, er gengivet i tabel 2.

Til § 2, stk. 1. Kvalifikationstillæg

44. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til ‑ inden for visse nærmere fastsatte rammer ‑ at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere på gammelt lønsystem.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Tillæg af pulje ydes af lokal‑ og cheflønspulje, jf. pkt. 45.

Uden for pulje kan aftales individuelle kvalifikationstillæg under 57.600 kr. til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger. Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer m.fl.) kan kun få individuelle tillæg herudover, hvis tillægget puljefinansieres.

Tillæg uden for pulje kan aftales ved nyansættelse eller ved væsentlig stillingsændring.

Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes, såfremt

-

der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag),

eller

-

stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling.

Evt. ændringer i ansættelsesform betragtes ikke som nyansættelse eller væsentlig stillingsændring i relation til denne bestemmelse.

TABEL 2. LØNFORLØB PÅ DEN FÆLLES LØNSKALA 5

Lønanc.

AC-ere

generelt

Civiling.

Landinsp.

Farmaceuter

Civiløknom

( ¸ UM)

Cand.negot

Handelsjur.

Cand.phil.

Cand.inter.-

pret.

Musiktera-

peut

Cand.scient.

bibl.

Bibliotekarer

Bachelorer

Levneds-

middel-

ingeniører 6

0

3

4

1

1

3

1

1

1

4

5

2

2

4

1

2

2

5

6

3

3

5

2

3

3

6

7

4

4

6

2

4

4

7

8

5

5

7

3

5

5

8

9

6

6

8

3

6

6

9

10

7

7

9

4

7

7

10

11

8

8

10

4

8

11

12

9

9

11

5

9

12

13

10

10

12

6

10

13

14

11

11

13

7

11

14

15

12

12

14

8

12

15

16

13

13

9

13

16

17

14

14

10

14

15

11

15

16

12

_____________________________________________________________________________ _

5 Samtlige trin er et-årige, undtagen trin 1-4 for bibliotekarer, der er to-årige.

6 Der kan ske personlig oprykning til trin 8.

Til § 2, stk. 2. Lokal‑ og chefløn

45. Der kan kun ydes lokallønstillæg i form af engangsvederlag til ansatte efter dette protokollat. Hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, ligesom der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg.

Til § 2, stk. 3. Rådighedstillæg

46. Der henvises til bemærkningerne til bilag 1, jf. pkt. 42.

Til § 2, stk. 4. Turnustillæg

47. Begreberne "turnusperiode" og "institution" har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (LP.nr. 13/85).

Til § 4. Pension

48. Pr. 1. april 2000 skal tillæg ikke længere opregnes med 100/95 før beregning af pensionsbidrag. Såfremt tillægget allerede er opgjort som opregnet tillæg inkl. eget pensionsbidrag, skal det pr. 1. april 2000 reduceres til 95 pct. Såfremt det omregnede tillæg er større end 1.000 kr., skal det herefter afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige tal. Reduktionen og afrundingen foretages i 1. oktober 1997-niveau. Hermed fremkommer tillægget med nyt grundbeløb i niveau 1. oktober 1997 ekskl. eget pensionsbidrag.

Til § 5. Resultatløn

49. Med denne nye resultatlønsbestemmelse er der samme brede grundlag for at etablere resultatlønsystemer for ansatte på "de gamle lønsystemer" som for ansatte omfattet af nye lønsystemer.

Til ansatte på de gamle lønsystemer har der hidtil kun kunnet udloddes resultatløn på grundlag af rammeaftalen om effektivisering og udvikling eller som udmøntning af lokallønspuljen. Rammeaftalen om effektivisering og udvikling bortfalder med denne nye adgang til at yde resultatløn.

Resultatløn skal ikke finansieres af pulje, men skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat. I de tilfælde, hvor de resultatbaserede lønformer indgår som et led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.

Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Aftaler om resultatløn indgås mellem ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant.

Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.

Bemærkninger til bilag a og b

50. Med hensyn til levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater (cand.tech.al.'er) og kandidater i human ernæring og kødteknologi er forhandlingsretten delt mellem Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og ‑kandidater og Ingeniørforbundet i Danmark, alt efter om afgangseksamen er taget fra Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole (FDL) eller Danmarks Tekniske Universitet (IDA).

På de områder, hvor der er en delt forhandlingsret, indestår de berørte organisationer for, at arbejdsgiveren har opfyldt sin forhandlings‑ og orienteringspligt ved henvendelse til en af de respektive organisationer. Det påhviler organisationerne selv at informere og koordinere indbyrdes, således at uklarheder omkring placering af forhandlingsretten ikke kommer til at ligge arbejdsgiveren til last.

51. Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 23. december 1997 om overenskomst for akademikere i staten (Fmst. nr. 026-97).

Finansministeriet, den 4. maj 2000

Klaus Steen Winkel

OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN

§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 4.

§ 6. Flyttegodtgørelse

Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes anciennitet efter de tilsvarende satser for tjenestemænd i nedenstående lønrammer

Anciennitet

Tjenestemænd i lønramme

1. år

1-16

2. - 9. år

17-24

10. - og følgende år

25-34

Stk. 3. For ansatte i lønramme 35 eller derover anvendes satserne for tjenestemænd i lønramme 35-42 30 .

______________________________

30 Tilsvarende gælder for ansatte med individuelle kvalifikationstillæg på 57.600 kr. (43.000 kr.) og derover, som var pensionsgivende pr. 31. marts 1991.

Stk. 4. Pr. 1. april 2000 er satserne for supplerende flyttegodtgørelse ikke længere afhængig af den ansattes lønindplacering. De aktuelle satser vil fremgå af satsreguleringscirkulæret.

København, den 4. maj 2000

Akademikernes

Finansministeriet

Centralorganisation

P.M.V.

E.B.

Svend M. Christensen

Marianne Brinch‑Fischer

§ 6. Indenrigsministeriet

1. Der ydes betaling i henhold til aftale af 1. marts 1990 mellem Finansministeriet og Dansk Farmaceutforening, Dansk Magisterforening, Ingeniørforbundet og Ingeniør‑Sammenslutningen om en døgnbemandet rådgiverordning under Beredskabsstyrelsen samt under Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen i henhold til Justitsministeriets betænkning nr. 1128 (1988), (kemikalieberedskabet).

2. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt vedrørende Barsebäckberedskabet i henhold til aftale af 21. oktober 1988 mellem Indenrigsministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

3. Vagtbetaling til jurister i Udlændingestyrelsen, jf. aftale af 4. oktober 1984 og Finansministeriets brev af 17. april 1985, udgør i alt 2.100 kr. for weekend‑vagter og i alt 1.100 kr. for øvrige vagter.

4. Til jurister i Indenrigsministeriets departement og Udlændingestyrelsen, der pålægges at deltage i weekend‑ og søgnehelligdagsvagter på en lokalitet for behandling af asylsager, ydes en betaling på i alt 2. 100 kr. pr. vagtdag. Der gives 1 afspadseringsdag pr. vagtdag.

§ 7. Lønregulering

§ 7. Lønregulering

Basislønnen efter § 4, funktions‑ og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 1‑3 samt udligningstillæg efter § 39, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 4, medmindre andet aftales.

§ 7. Justitsministeriet

1. Til fuldmægtige i Justitsministeriets departement, der tillige gør tjeneste som deltidskonstituerede ved retterne eller som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr.** årligt.

2. Til jurister i Justitsministeriets departement og Domstolsstyrelsen, der pålægges delt tjeneste, ydes for denne tjeneste og det hermed forbundne merarbejde et vederlag på 25.600 kr. årligt.

3. Til ansatte hos rigsadvokaten og rigspolitichefen, der forretter tjeneste som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr.** årligt.

4. Til ansatte hos statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der forretter tjeneste som medhjælpere hos en af de øvrige statsadvokater, ydes et tillæg på 40.700 kr.** årligt.

5. Til dommer‑ og politifuldmægtige, som det pålægges at have fast tjenestested i flere politi‑ eller retskredse, ydes et tillæg på 25.600 kr. årligt.

6. Politifuldmægtige, som det pålægges at deltage i weekendvagt, ydes et tillæg på i alt

·

20.100 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,

·

10.000 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

For politikredsene 1‑8 ydes der dog i alt 4.700 kr. pr. vagtweekend. I dette beløb er inkluderet betaling for alt arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

7. Til politifuldmægtige og politiassessorer, der forretter tjeneste som statsadvokatfuldmægtige, ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

8. Dommerfuldmægtige, som pålægges at deltage i vagtweekend, ydes et tillæg på i alt

·

16.700 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,

·

8.300 kr. årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

9. Til dommerfuldmægtige, der har gennemført domstolenes grunduddannelse, ydes et tillæg på 23.200 kr. årligt.

10. Til dommerfuldmægtige, der har opnået turnustillæg, og som er indstationeret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø‑ og Handelsretten, samt til politifuldmægtige, der har opnået, turnustillæg, og som har været indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvokatur, Rigsadvokaturen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

11. Til politifuldmægtige, der gør tjeneste i en statsadvokatur, i Rigsadvokaturen eller ved Rigspolitichefembedet, ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

12. Til fuldmægtige i Procesbevillingsnævnet med mindst 4 års lønanciennitet ydes et tillæg på 21.200 kr. årligt.

§ 8. Lønanciennitet

§ 8. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på (basis)lønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse. 14

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. 15

____________________________

14 Jf. § 4, stk. 2, i overenskomsten, henholdsvis § 1, stk. 2, i protokollatet om det gamle lønsystem.

15 De almindelige lønanciennitetsbestemmelser kan fraviges for medarbejdere, der rekrutteres fra AC-praktikantstillinger

Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Stk. 3. Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

Stk. 4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder.

§ 8. Kirkeministeriet

1 . Ansættelse af hjælpepræster er normalt begrænset til en bestemt ansættelsesperiode. Ansættelsen kan forlænges for en ny begrænset ansættelsesperiode.

Biskoppen fastsætter et regulativ for hjælpepræstens tjeneste i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen.

2. Der kan ydes heltidsbeskæftigede hjælpepræster et rådighedstillæg med et årligt beløb på 32.800 kr., såfremt de forpligter sig til at varetage opgaver såvel inden for som uden for det pastorat, de gør tjeneste i, efter de bestemmelser, som indeholdes i Kirkeministeriets cirkulære af 14. oktober 1971.

Er hjælpepræster kvotalønnede, udbetales en tilsvarende procentdel af rådighedstillægget.

Der er mellem parterne enighed om, at der ved fastlæggelsen af rådighedsforpligtelsen for kvotalønnede hjælpepræster tages hensyn til beskæftigelsesgraden. Parterne er endvidere enige om, at der ved konstitution af en kvotalønnet hjælpepræst i en højere kvoteret stilling ydes løn efter beskæftigelsesgraden i den højere kvoterede stilling.

Hjælpepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.

3. Hjælpepræster, der ikke oppebærer rådighedstillæg, og som efter biskoppens anmodning i undtagelsestilfælde påtager sig en enkeltstående gudstjeneste uden for deres pligtige stillingsindhold, vederlægges herfor med det honorar, som betales pastores emeriti for afholdelse af enkeltstående gudstjenester.

4. For en hjælpepræst, der er ansat til hjælp for en fast præst, der forflyttes, afskediges eller dør, ophører ansættelsesforholdet, såfremt dette ikke er tidsbegrænset, uden varsel efter udløbet af følgende tidsrum

1)

1 måned, til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen

2)

3 måneder, til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Tidsrummet efter 2) forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Tidsrummet regnes fra den faste præsts forflyttelse, afskedigelse eller død.

5. Hjælpepræster har pligt til at bære den for folkekirkens præster foreskrevne tjenestedragt, men kan fritages for denne pligt under de betingelser, som til enhver tid gælder herom. Tjenestedragt stilles til rådighed for lønnede hjælpepræster efter tilsvarende regler, som er gældende for folkekirkens faste præster.

6. Der er mellem parterne enighed om, at det er Kirkeministeriet, der tager stilling til, om der er behov for ansættelse af hjælpepræst. Kirkeministeriet fastsætter beskæftigelsesgraden.

Der er endvidere enighed om, at hjælpepræstens stillingsindhold fastsættes af Kirkeministeriet eller af vedkommende biskop efter bemyndigelse af Kirkeministeriet i forhold til den for stillingen fastsatte beskæftigelsesgrad ‑ i særlige tilfælde på grundlag af en timemæssig opgørelse af de funktioner, der indgår i stillingsindholdet.

Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt stillingsindholdet er i overensstemmelse med beskæftigelsesgraden, afgøres spørgsmålet af Kirkeministeriet efter forhandling med Præsteforeningen.

Desuden er der mellem parterne enighed om, at indgåelsen af overenskomsten ikke er til hinder for, at Kirkeministeriet efter forudgående forhandling med Præsteforeningen ansætter hjælpepræster til ulønnet tjeneste i en bestemt menighed.

§ 9. Pension

§ 9. Pension

Ansættelsesmyndighedens pensionsbidrag udgør 10 pct. og den ansattes pensionsbidrag 5 pct. af

·

basisløn inkl. eget pensionsbidrag, jf. § 4

·

centralt aftalte tillæg, jf. § 5, stk. 1, i det omfang det fremgår af bilag 1

·

decentralt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende, jf. bilag 2

·

varige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 3 og stk. 4

·

midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 3 og stk. 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

·

udligningstillæg efter § 39, stk. 4 16

____________________________

16 For farmaceuter, der er medlemmer af Apotekervæsenets pensionsordning, indbetales kun pensionsbidrag for den del af udligningstillægget, der overstiger den anciennitetsbestemte grundløn, de ville få efter det gamle lønsystem, jf. § 1 i protokollat herom.

Inden beregning af pensionsbidrag opregnes tillæggene med 100/95 og afrundes herefter til nærmeste 100 kr.

Stk. 2. For ansatte i lønramme 35 og derover indbetaler styrelsen et pensionsbidrag, der udgør 15 pct., fordelt med 5 pct. i egetbidrag og 10 pct. i arbejdsgiverbidrag. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn for en tjenestemand, der er klassificeret i samme lønramme opregnet med 100/95.

Stk. 3. Pr. 1. april 2000 sker der følgende ændringer i beregningen af pensionsbidraget

·

pensionsbidraget beregnes på grundlag af lønnen ekskl. eget pensionsbidrag. Dvs., at den i stk. 2 nævnte pensionsgivende løn samt tillæg ikke længere skal opregnes med 100/95 før beregningen af pensionsbidraget.

·

pensionsbidragsprocenten forhøjes til 16,6 pct., hvoraf ansættelsesmyndighedens bidrag udgør 2/3, og den ansattes bidrag 1/3.

Stk. 4. Med virkning fra 1. april 2000 indbetales der pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til de pensionsordninger, der er nævnt i bilag b til overenskomsten. Vedtægter og regulativer for pensionsordningerne samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden

kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.

Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 7 . Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5.

Stk. 8 . Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.

Stk. 9. Der indbetales ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.

§ 9. Kulturministeriet

Musikkonservatorierne

1. Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 26.000 kr. årligt.

Billedkunstskoler, konservatorskolen og biblioteksskolen

2. Til adjunkter/lektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole og Danmarks Biblioteksskole ydes følgende tillæg: 33

__________________________

33 Ansatte ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, der ved ordningens ikrafttræden 1. april 1989 oppebar et højere tillæg end anført i pkt. 2, bevarer dette tillæg.

Undervisere ved Danmarks Biblioteksskole, der pr. 1. april 1989 ved den i pkt. 2 omtalte ordnings ikrafttræden valgte at følge den tidligere tillægsstruktur ved skolen, bevarer det højere tillæg som en personlig ordning.

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Arkitektskolerne

3. Overenskomstansatte kandidatstipendiater, seniorstipendiater, adjunkter og lektorer ved arkitektskolerne ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 (APD nr. 22/91) om stillingsstruktur ved arkitektskolerne.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Kandidatstipendiat

26.000 kr.

Seniorstipendiat

37.600 kr.**

Adjunkt

37.600 kr.**

Lektor

62.100 kr.*

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. august 1988, er omfattet af ovennævnte tillæg.

4. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hvervet som valgte rektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1992 (APD nr. 1/92).

Byggeriets Studiearkiv

5. Til videnskabelige medarbejdere ved Byggeriets Studiearkiv ved Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler, som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 20/97).

Arkiver, biblioteker og museer

6. Til videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv., der er omfattet af Kulturministeriets notat af 11. februar 1997 om stillingsstruktur ved disse institutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 19/97).

§ 10. Lønudbetaling, lønberegning mv.

§ 10. Lønudbetaling, lønberegning mv.

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

" 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.

2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd), dog således at de i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) nævnte beregningsfaktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

For timelønnede beregnes lønnen ved til‑ og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn.

Samme beregningsmetode anvendes

·

i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag

·

i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage."

Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

§ 10. Miljø‑ og Energiministeriet

1. Til forstfuldmægtige i Miljø‑ og Energiministeriet ydes følgende tillæg

Anciennitet

Grundbeløb 1.10.97

1. år

22.400 kr.

2. - 4. år

26.100 kr.

5. - 7. år

30.300 kr.

8. - 9. år

32.000 kr.

10. - 11. år

34.000 kr.

12. - 13. år

37.000 kr.

14. og flg. år

43.500 kr.

2. Til forstfuldmægtige, der har mindst 6 års anciennitet, og som har gennemført tjeneste i to geografisk adskilte tjenestesteder, heraf ét i den centrale styrelse, eller har haft anden ekstern ansættelse, hver af normalt 2‑4 års varighed, ydes et tillæg på 21.200 kr.*

Forstfuldmægtige, der er ansat før 1. april 1993, følger den hidtidige ordning, idet forstfuldmægtige med mindst 6 års lønanciennitet kan vælge at overgå til den nye tillægsordning.

Der kan ikke oppebæres kvalifikationstillæg uden for pulje samtidig med ydelse af ovennævnte tillæg på 21.200 kr.

3. Regler om rådighedsvagt for ansatte i Energistyrelsen findes i aftale af 1.

oktober 1990.

§ 11. Konstitution i tjenestemandsstilling

§ 11. Konstitution i tjenestemandsstilling

En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overenskomst-

mæssige løn et ikke‑pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn (inkl. generelt og særligt tillæg), pågældende ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den løn ekskl. eget pensionsbidrag, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten (inkl. eventuelle tillæg).

Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 4. En overenskomstansat, der er konstitueret i en chefstilling i lønramme 36 eller derover i 15 dage i sammenhæng, får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes på samme måde som efter stk. 1.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

§ 11. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning

For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning følgende årlige tillæg

Dyrlæger med under 5 års anciennitet

28.800 kr.

Øvrige dyrlæger

35.400 kr.

2. Dyrlæger, ansat ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning, er pligtige at deltage i forefaldende laboratoriearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter, dog således at der gives den ansatte adgang til selvstændig forskning i rimeligt omfang.

Dyrlæger og levnedsmiddelingeniører og -kandidater i Fødevaredirektoratet

1. I Fødevaredirektoratet ydes for rådighedstjeneste og merarbejde m.m. følgende årlige tillæg til dyrlæger og levnedsmiddelingeniører og -kandidater

Løntrin 1 til og med 5

42.600 kr.

Løntrin 6 og derover

54.800 kr.

Tillægget på 54.800 kr. kan af Fødevaredirektoratet eller regionskontorerne forhøjes med 11.100 kr. årligt til særligt kvalificerede dyrlæger og levnedsmiddelingeniører og -kandidater, der udfører særligt kvalificeret arbejde.

Det kan lokalt aftales, at der til mejeriingeniører i direktoratet ydes et tillæg for rådighedstjeneste og merarbejde m.m. svarende til dyrlægernes og bromatologernes, når de udfører de samme arbejdsopgaver på lige fod med disse. Tillægget kan ikke ydes sammen med andre tillæg for rådighedsforpligtelse.

Dyrlæger og bromatologer ansat i Levnedsmiddelstyrelsen før 1. juli 1997 (dvs. før sammenlægningen med Veterinærdirektoratet) bevarer i stedet for ovennævnte tillæg de hidtidige kvalifikationstillæg, med mindre der pr. 1. juli 1998 lokalt er indgået aftale om andet.

Dyrlæger ved eksportslagterierne

1. Med hensyn til dyrlæger ved eksportslagterierne henvises til særskilt aftale.

§ 12. Arbejdstid

§ 12. Arbejdstid

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.

Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. Dette gælder dog ikke undervisningsområdet

Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 12. Skatteministeriet

Til fuldmægtige i Told & Skat, der har bestået spydspidsuddannelsen og har tilsvarende kvalificerede arbejdsopgaver, ydes et tillæg på 20.000 kr. I tillægget modregnes alle fremtidige procentreguleringer af den enkelte fuldmægtiges samlede løn i henhold til § 3 i protokollat om gammelt lønsystem, jf. bilag 5.

§ 13. Merarbejde

§ 13. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2‑6).

Reglerne omfatter ikke

·

ansatte, der er omfattet af særskilte overtids‑ eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter

·

ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets‑ og læreanstaltsinstitutioners virksomhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejdet er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt

·

ansatte, der er beskæftiget i stillinger, der i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, samt special- og chefkonsulenter, som aflønnes efter de i § 4, stk. 3 anførte basislønninger. Disse følger chefmerarbejdsreglerne.

·

konsulenter på lr. 35 og lr. 36‑niveau, der er ansat før 1. april 1993, hvis ansættelsesmyndigheden har ladet de pågældende overgå til de for chefer gældende merarbejdsregler mod ydelse af et årligt tillæg på 16.100 kr.

Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde

·

som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og

·

som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages

a)

Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

b)

Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.

Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn incl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.

§ 13. Sundhedsministeriet

1. Tillægget til magistre ved Statens Seruminstitut for tilsynsarbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør

·

til kandidater med under 5 års anciennitet 28.900 kr. årligt

·

til kandidater med over 5 års anciennitet 35.500 kr. årligt

Betaling for rådighedsvagt ved Statens Institut for Strålehygiejne

fastsættes til 31.500 kr. årligt.

§ 14. Konvertering af ikke‑afviklet afspadsering til omsorgsdage

§ 14. Konvertering af ikke‑afviklet afspadsering til omsorgsdage

Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 13, stk. 5 angivne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ikke‑afviklede afspadsering godskrevet som omsorgsdage/‑timer.

Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/‑timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/‑timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/‑timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med merarbejdsbetaling.

Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/‑timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at ansættelsesmyndigheden samtidig kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.

§ 14. Trafikministeriet

1. Betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts edb‑afdeling ydes efter de i aftale af 10. december 1984 og tillægsaftale af 19. juni 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening fastsatte regler samt aftale af 17. juni 1983 og tillægsaftale af 3. marts 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Ingeniørforening.

2. Der ydes betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts vejrtjeneste.

3. Til ansatte, som pålægges rådighedsvagter i forbindelse med stormflodsberedskabene i Sønderjyllands og Ringkøbing amter, ydes der et rådighedstillæg på 26.000 kr. årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Kystinspektoratet og Ingeniørforbundet i Danmark.

4. For teknikumingeniører, der er ansat som bilinspektører under Trafikministeriet, sker beregning af løn og anciennitet efter de for civilingeniører gældende regler.

5. Der ydes tillæg til akademiingeniører, der udligner skalalønsforskellen mellem akademi‑ og civilingeniører på institutioner, hvor der i forvejen ydes udligningstillæg til teknikumingeniører.

6. Der ydes betaling i henhold til aftale af 17. juli 1987 mellem Finansministeriet, Ingeniørforbundet og Ingeniør‑Sammenslutningen om tillægsordning for bilinspektører under Trafikministeriet.

§ 15. Deltidsbeskæftigelse

§ 15. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15‑20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

§ 15. Udenrigsministeriet

1. Til overenskomstansatte i Udenrigsministeriet, der er sideordnet med tjenestemænd i lønramme 16/31, ydes der hjemflytningstillæg efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

2. Til overenskomstansatte med forflyttelsespligt i Udenrigsministeriet ydes der hjemmetillæg i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for tjenestemandsansatte jurister, jf. Ministeriet for Statens Lønnings‑ og Pensionsvæsens brev af 2. april 1970 samt lønnings‑ og klassificeringslovens § 31, stk. 9.

§ 16. Særlige feriefridage

§ 16. Særlige feriefridage

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om særlige feriefridage.

§ 16. Undervisningsministeriet

Generelle bestemmelser

1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved seminarier, erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overenskomsten.

Civiløkonomer, ansat til undervisning ved ovennævnte uddannelsesinstitutioner, kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

Danmarks Lærerhøjskole

1 . Overenskomstansatte akademikere ved Danmarks Lærerhøjskole, der er omfattet af bestemmelserne i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings‑ og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 44/93 af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen

1. Overenskomstansatte lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 6. november 1996 om stillingsstruktur for lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 20. januar 1997 om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter

33.500 kr.**

Lektorer og gæstelektorer

58.900 kr.*

Amanuenser

26.000 kr.

Ingeniørdocenter og gæsteingeniørdocenter

Aflønnes svarende til lønnen til en statstjenestemand i lønramme 37

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. april 1987, eller som overgår til stillingsstrukturen efter reglerne i Finansministeriets cirkulære, er omfattet af ovennævnte tillæg.

2. Til lærere ved diplomingeniør‑ og eksportingeniøruddannelsen, som er ansat før 1. april 1987, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 4. august 1997 (Fmst.nr. 48/97).

3. Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, prorektor og fagrådsformænd ved ingeniørhøjskolerne, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 21 af 9. april 1991 om valgte ledere ved ingeniørhøjskolerne, De danske Teknika.

4. For teknikumingeniører og akademiingeniører, der underviser ved ingeniørhøjskolerne, sker beregningen af løn og anciennitet efter de for civilingeniører gældende regler. Teknikumingeniører og akademiingeniører, der underviser ved ingeniørhøjskolerne, indplaceres således i løntrinsforløbet 4-17.

Til teknikumingeniører, der var ansat som underviser ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes et pensionsgivende tillæg på 1.500 kr. årligt.

Til akademi‑ og civilingeniører, der var ansat ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes der et ikke‑pensionsgivende tillæg på 1.500 kr. årligt.

Lærerseminarier

1. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved lærerseminarier omfattes af Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 32/92) og af Finansministeriets cirkulære om ændring af stillingsstruktur mv. ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 62/93).

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Ansat efter 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

58.900 kr.*

Ansat før 1. august 1992

Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter/lektorer efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Adjunkter/lektorer efter 6 års ansættelse

47.700 kr.**

2. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv i henhold til aftale af 30. juni 1993 ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget udgør 34.400 kr.** årligt.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.

3. Til en overenskomstansat lærer, der varetager hvervet som central kursusadministrator, ydes et tillæg på 26.000 kr. årligt.

4. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjenestemandsansatte undervisere ved lærerseminarier.

5. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og HF‑studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.

Ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier

1. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer‑ ved ernærings‑ og husholdnings-økonomseminarier omfattes af Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier (APD.nr. 80/92) samt af Finansministeriets cirkulære om ændring af cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier (APD.nr. 58/93).

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Ansat efter 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

58.900 kr.*

Ansat før 1. august 1992

Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter/lektorer efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Adjunkter/lektorer efter 6 års ansættelse

47.700 kr.**

2. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier.

Håndarbejdsseminarier

1. Lærere ved håndarbejdsseminarierne ydes i henhold til aftale af 16. april 1998 om tillæg til overenskomstansatte lærere ved håndarbejdsseminarier, et årligt tillæg på 26.000 kr.

Lærere, som pr. 1. august 2000 omfattes af Undervisningsministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved håndarbejdsseminarierne, ydes et årligt tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved pædagogseminarier. Tillægget udgør

Adjunkter

26.000 kr.

Lektorer

40.000 kr.**

Med virkning fra 1. august 2000 ydes til lærere ansat før denne dato et tillæg på 8.500 kr. årligt.

2. For varetagelse af særlige hverv ydes et tillæg efter de for tjenestemandslignende ansatte gældende regler.

Tillægget udgør 5.400 kr. årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.

Pædagogseminarier

1. Lærere ved pædagogseminarier ydes i henhold til aftale af 3. juni 1992 om tillæg til overenskomstansatte lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger, et årligt tillæg på 26.000 kr.

Lærere, som pr. 1. august 2000 omfattes af Undervisningsministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved pædagogseminarier, ydes et årligt tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved pædagogseminarier.

Tillægget udgør

Adjunkter

26.000 kr.

Lektorer

40.000 kr.**

Med virkning fra 1. august 2000 ydes til lærere ansat før denne dato et tillæg på 8.500 kr. årligt.

2. For varetagelse af pædagogisk/administrative funktioner og hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr.** årligt.

Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om funktionen/hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagogseminarier.

Danmarks Journalisthøjskole

1. Adjunkter/lektorer ved Danmarks Journalisthøjskole ydes følgende årlige tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Ansatte, der ved ordningens ikrafttræden 1. april 1989 oppebar et højere tillæg, bevarer dette tillæg.

Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

1. Adjunkter og lektorer, der er ansat i en stilling, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 19. februar 1997 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, ydes tillæg i henhold til protokollat af 12. oktober 1998 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation vedrørende stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Tillægget udgør følgende årlige beløb

Adjunkter, ved ansættelsen

26.000 kr.

Adjunkter, efter 3 års ansættelse

33.500 kr.**

Lektorer

58.900 kr.*

Lærere ansat før 1. juni 1998, som vælger at bevare hidtidig løn- og ansættelsesvilkår, ydes følgende årlige tillæg

Mindre end 18 års lønanciennitet

26.000 kr.

18 års lønanciennitet eller mere

34.000 kr.**

Hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning

1. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved, hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning under Århus Universitet, ydes et årligt tillæg på 26.000 kr.

Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved hospitalslaborantskolerne bortfalder ved ledighed.

De sociale højskoler

1. Ansatte i lærerstillinger ved de sociale højskoler ydes et årligt tillæg på 26.000 kr.

Lærere, som pr. 1. januar 2000 omfattes af Undervisningsministeriets notat af 30 december 1998 om stillingsstruktur ved de sociale højskoler ydes et årligt tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved de sociale højskoler. Tillægget udgør

Adjunkter

26.000 kr.

Lektorer

40.000 kr.*

Erhvervsskoler

1. Overenskomstansatte akademikere er omfattet af aftale af 25. juni 1999 om arbejdstid mv. ved erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler), der den 1. juli 2000 for tekniske skoler og landbrugsskoler og den 1. august 2000 for handelsskoler træder i stedet for aftale af 4. juli 1995 med senere ændringer med mindre andet aftales lokalt. Der kan dog ikke aftales en senere ikrafttrædelse end 1. august 2001.

2. Ansættelse er betinget af, at arbejdet, som det fremgår af stillingsbeskrivelsen, forudsætter den pågældendes uddannelse, jf. overenskomstens § 1. Undervisningen skal derfor primært være placeret ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående uddannelser eller tilsvarende eller højere niveauer og kan kun i begrænset omfang være placeret ved erhvervsuddannelserne.

Ansatte i fuldtidsstillinger afskediges, hvis mindre end halvdelen af arbejdet er betinget af den pågældende uddannelse, og såfremt der ikke er mulighed for deltidsansættelse.

Ansatte, der er ansat før 1. august 1991 ved tekniske skolers erhvervsuddannelser, er dog undtaget fra bestemmelsen, så længe dette ansættelsesforhold består.

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at arbejdet ved nærmere angivne erhvervsuddannelser forudsætter, at den ansatte har en af de uddannelser, der er dækket af overenskomsten.

3. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), opnår efter 15 års ansættelse stillingsbetegnelsen lektor.

4. Til overenskomstansatte lærere ydes følgende årlige undervisningstillæg mv. 34

_______________________________

34 Det er forudsat, at undervisningstillæg (dvs. tillæg, der er knyttet til arbejde ved en bestemt uddannelse) oppebæres forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden ved arbejde i én stilling, som omfatter tjeneste ved flere uddannelser, hvor der ydes særligt undervisningstillæg, f.eks. markedsøkonomuddannelsen, handelsakademiuddannelsen, datamatikeruddannelsen og bygningskontruktøruddannelsen, jf. dog pkt. j.

Handelsskoler

a.

Ved ansættelsen

24.400 kr.

Efter 3 års ansættelse

31.100 kr.

I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i henhold til pkt. c, d og e.

b. Til lærere med mere end 21 års lønanciennitet ydes der herudover et tillæg

på 11.500 kr. Med virkning fra 1. april 2002 ydes tillægget til lærere med mere end 17 års lønanciennitet.

c. Til lærere ved datanom‑ og datamatikeruddannelserne ydes et tillæg på 46.900 kr.

Herudover ydes der lærere ved datamatikeruddannelsen et tillæg på 26.500 kr.

d. Til lærere ved handelsakademier (KVU) ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen

26.000 kr.

Efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. årligt til lærere, der underviser ved handelsakademier.

e. Til lærere ved markedsøkonomuddannelsen ydes der et årligt tillæg på 33.500 kr. Tillægget kan efter 6 års ansættelse og efter den enkelte skoles indstilling forhøjes til 46.500 kr.

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. årligt til lærere, der underviser i markedsøkonomuddannelsen. Tillægget ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved uddannelsen.

f. Fra 1. august 2000 gøres de i punkt a, c, d og e nævnte tillæg ved handelsskoler pensionsgivende.

Pensionsbidraget udgør 10,6 procent af tillægget inkl. procentregulering. Af det samlede pensionsbidrag anses 1/3 for at være egetbidrag.

Med virkning fra 1. april 2002 forhøjes pensionsbidraget med 5,1 procent til 15,7 procent.

Tekniske skoler

g. Til lærere ved tekniske skoler, der underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående teknikeruddannelser eller tilsvarende højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 21.700 kr.

Med virkning fra 1. august 2000 ydes et undervisningstillæg med følgende beløb

Ved ansættelsen

24.400 kr.

Efter 3 års ansættelse

28.400 kr.

Med virkning fra 1. april 2002 forhøjes tillægget efter 3 års ansættelse til 31.100 kr.

I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i henhold til pkt. i og j.

h. Til lærere med mere end 21 års anciennitet ydes herudover et tillæg på 7.500 kr. Med virkning fra 1. april 2002 ydes tillægget efter 17 års anciennitet, og tillægget forhøjes til 11.500 kr.

i. Til farmaceuter ydes et undervisningstillæg på 24.400 kr. Undervisningstillægget bortfalder d. 1. august 2000, idet farmaceuter fra dette tidspunkt omfattes af undervisningstillæg, jf. pkt. g.

j. Bygningskonstruktøruddannelsen

I. Til fuldtidsansatte lærere ved erhvervsskoler, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen ved uddannelsen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 26.000 kr. årligt.

Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 33.500 kr. årligt.

Tillæggene bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder.

Til deltidsansatte lærere, der underviser over halvdelen af deres arbejdstid ved bygningskonstruktøruddannelsen, ydes tillæggene forholdsmæssigt.

II. Lærere, der pr. 1. april 1995 oppebar et højere tillæg, bevarer dette som en personlig ordning.

k. Fra 1. april 2002 gøres de i punkt g og j nævnte tillæg ved tekniske skoler pensionsgivende.

Pensionsbidraget udgør 5,0 procent af tillægget inkl. procentregulering. Af det samlede pensionsbidrag anses 1/3 for at være egetbidrag.

l. Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. årligt.

Landbrugsskoler

m. Til lærere, der underviser ved uddannelsen til faglært landmand, ydes et landbrugsskoletillæg på 13.000 kr.

Med virkning fra 1. august 2000 ydes landbrugsskoletillægget med følgende beløb

Ved ansættelsen

15.700 kr.

Efter 3 års ansættelse

16.300 kr.

Med virkning fra 1. april 2002 forhøjes landbrugsskoletillægget for lærere med over 3 års ansættelse til 19.400 kr.

n. Til lærere, som fortrinsvis underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser og/eller korte videregående uddannelser, ydes i stedet for landbrugsskoletillægget et undervisningstillæg på 21.700 kr.

Med virkning fra 1. august 2000 ydes undervisningstillægget med følgende beløb

Ved ansættelsen

24.400 kr.

Efter 3 års ansættelse

28.400 kr.

Fra 1. april 2002 forhøjes undervisningstillægget efter 3 års ansættelse til 31.100 kr.

o. Med virkning fra 1. april 2002 gøres de i punkt m og n nævnte tillæg ved landbrugsskoler pensionsgivende.

Pensionsbidraget udgør 9,5 procent af tillægget inkl. procentregulering. Af det samlede pensionsbidrag anses 1/3 for at være egetbidrag.

p. Deltidsansatte lærere oppebærer de i pkt. m og n nævnte tillæg forholdsmæssigt.

q. Til lærere ved landbrugsskoler og tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse, ydes ud over den normale løn et vederlag beregnet ud fra et grundbeløb årligt på 41.000 kr. Vederlaget ydes for hver times arbejde med 1/1680.

5. Følgende bestemmelser reguleres fremover i den ny arbejdstidsaftale, jf. bilag 1, Undervisningsministeriet pkt. 5 og gælder til dennes ikrafttræden.

·

natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes til lærere ved landbrugsskoler efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. protokollat af 22. maj 1995 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

·

ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved tekniske skoler og handelsskoler, jf. aftale af 21. september 1994 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

·

løn- og arbejdsvilkår for lærere ved handelsskoler og tekniske skoler med undervisning i henhold til lov om åben uddannelse, jf. aftale af 31. juli 1992.

6. Natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, man-

dage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

7. Aftale af 25. april 1991 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om beskæftigelse som fagkonsulent ved erhvervsskoler finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte lærere.

8. Til lærere ved erhvervsskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

- transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og

- transporttiden medregnes den pågældende dag ikke i arbejdstiden.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. pr. undervisningsdag.

9. Lærere, der udfører praktikvejledning, ydes tillæg i henhold til aftale af 5. november 1999 om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskoler. Tillægget udgør årligt 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøve ydes yderligere et tillæg på 2.500 kr. Ved meritoverførsel, der helt eller delvis fritager den enkelte lærer for pædagogikum, udgør tillægget 2.500 kr.

Særligt om gymnasiemagistre ansat ved erhvervsskolerne

1. Der vil af lokallønspulje kunne ydes tillæg ("0‑34‑tillæg") på 22.100 kr. årligt (1/10 84‑niveau), motiveret med, at de pågældende bestrider et arbejde,

som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende kvalifikationer 35 .

_________________________

35 Med virkning fra den 1. januar 1998 kan der til overenskomstansatte akademikere kun ydes engangsvederlag af lokallønspuljen (jf. bemærkningerne i cirkulæret til § 2, stk. 2 i protokollat om gammelt lønsystem). Tillægget vil derfor kun kunne ydes i form af engangsvederlag.

København, den 4. maj 2000

Akademikernes

Finansministeriet

Centralorganisation

P.M.V.

E.B.

Svend M. Christensen

Marianne Brinch-Fischer

Bilag a

OVERENSKOMSTENS OMRÅDE

l. Organisationer

1.

Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekter

2.

Bibliotekarforbundet

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole Cand.scient.bibl.'er

3.

Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

4.

Den danske Landinspektørforening

Landinspektører

5.

Den danske Præsteforening

Midlertidige hjælpepræster, der ansættes af Kirkeministeriet til hjælp, for en fast præst eller ved betjening af en menighed.

6.

Dansk Farmaceutforening

Farmaceuter

Humanbiologer

7.

Jordbrugsakademikernes Forbund

Agronomer

Hortonomer

Landskabsarkitekter

Forstkandidater

Jordbrugsøkonomer

8.

Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund

a)

Juridiske kandidater

b)

Universitetsøkonomer

Ved universitetsøkonomer forstås følgende uddannelser

cand.adm.pol.

cand.merc.dat.

cand.merc.aud.

cand.merc.int.

cand.merc.jur.

cand.negot.

cand.merc.mat.

cand.polit.

cand.oecon.

cand.samf.

cand.rer.soc.

cand.scient.oecon.

cand.scient.adm.

cand.techn.soc.

cand.scient.pol.

Cand.act.'er i andre stillinger end underviser‑ og forskerstillinger

Cand.comm.'er med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag, der ikke er gymnasielærerfag

Cand.scient.soc. og mag.scient.soc. ‑ bortset fra cand.scient.soc., hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi.

Kandidater, der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen i henhold til kgl. anordning af 15. april 1969 eller senere eksamensordning

c)

Handelsjurister

d)

Den administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 eller senere bekendtgørelse og

e)

Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987 eller senere bekendtgørelse.

9.

Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening

Magistre (bortset fra gymnasiemagistre) og psykologer

Ved magistre og psykologer forstås

cand.art.

cand.psych.

cand.mag.

cand.scient.

cand.pæd.

docent v/musikkonservatorierne

cand.stat.

lic.scient.

dr.phil.

dr.scient.

lic.phil.

mag.scient.

mag.art.

Cand.act.'er og cand.ling.merc.'er i undervisnings‑ og forskerstillinger.

Cand.comm.'er fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsvidenskabelige overbygningsfag, der er gymnasiefag eller internationale udviklingsstudier som overbygningsfag.

Cand.scient.soc. eller mag.scient.soc.

hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi,

for så vidt angår kombinationsuddannelse fra AUC, hvor en cand. phil.‑uddannelse i samfundsfag er overbygget med "kvindestudieår".

Cand.theol.'er beskæftiget ved universiteterne, de højere læreanstalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker mv.

Lektorer ved Kunstakademiets billedkunstskoler.

Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5‑årige uddannelse, såfremt de pågældende ansættes i stillinger, der kræver denne uddannelse.

Musikterapeuter uddannet ved Aalborg Universitetscenter i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi.

b)

Cand.mag.'er i sprog og internationale forhold ved Ålborg Universitetscenter i stillinger som underviser og forsker.

c)

Cand.phil.

d)

Cand.inter.pret.'er i stillinger som underviser og forsker

10.

Dansk Mejeriingeniør Forening

Mejeriingeniører

11.

Dansk Tandlægeforening

a)

Heltidsansatte og deltidsansatte tandlæger ved tandlægeskolerne

b)

Tandlæger i Sundhedsstyrelsen

c)

Tandlæger i videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti

d)

Militærtandlæger i forsvaret

12.

Erhvervssprogligt Forbund

a)

Cand.ling.merc.'er og cand.inter.pret.'er i andre stillinger end underviser og forsker

b)

Cand.mag.'er i sprog og internationale forhold ved Ålborg Universitetscenter i andre stillinger end underviser og forsker

13.

Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og ‑kandidater

a)

Dyrlæger (cand.med.vet.)

b)

Levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater, herunder kødindustriingeniører (cand.brom. og cand.techn.al.'er) og kandidater i human ernæring (cand.scient.'er) med afgangseksamen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

14.

Civiløkonomerne

a)

Civiløkonomer (HA'ere og HD'ere) uden for Udenrigsministeriet 36

b)

Kandidater med erhvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA)

c)

Civiløkonomer i Udenrigsministeriet 37

_____________________________________________________

36 Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i Udenrigsministeriet

37 Civiløkonomer i Udenrigsministeriet bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i staten i øvrigt

15.

Gymnasieskolernes Lærerforening

a)

Magistre, der ansættes på erhvervsskoleområdet

b)

Cand.phil.'er, der ansættes på erhvervsskoleområdet

16.

Ingeniørforbundet i Danmark

a)

Akademiingeniører

b)

Civilingeniører

c)

Cand.scient.'er i datateknik fra Odense Universitet

d)

Diplomingeniører

e)

Teknikumingeniører

f)

Levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater (cand.tech.al.'er) og kandidater i human ernæring og kødteknologi med afgangseksamen fra Danmarks Tekniske Universitet

g)

Eksportingeniører

17.

Dansk Kiropraktor‑Forening

Kandidater i klinisk biomekanik (kiropraktor).

II.

Andre

Bachelorer

Bachelorer

som i henhold til §§ 1 og 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 15. september 1988 efter 3 års studier af en kandidatuddannelse eller en ved en højere uddannelsesinstitution særligt tilrettelagt uddannelse har erhvervet BA eller BS.

Bilag b

OVERSIGT OVER PENSIONSKASSER

Organisation

Pensionskasse

1. Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekternes Pensionskasse

2. Bibliotekarforbundet

Bibliotekarernes Pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring (KP)

3. Den alm. danske Lægeforening

Lægernes Pensionskasse

4. Den danske Landinspektør forening

Den af Den danske Landinspektør forening etablerede pensionsordning

5. Den danske Præsteforening

DANICA

6. Dansk Farmaceutforening

Apotekervæsenets Pensionsordning

Dansk Farmaceutforenings

Pensionsordning i PFA

7. Jordbrugsakademikernes Forbund

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD) 38

8. Danmarks Jurist‑ og Økonom‑ Juristernes og Økonomernes forbund

Pensionskasse

9. Dansk Tandlægeforening

DANICA

10. Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening samt Gymnasieskolernes Lærerforening

Magistrenes Pensionskasse 39

11. Dansk Mejeriingeniør Forening

AP‑Pension

12. Erhvervssprogligt Forbund

PFA‑pension

13. Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og kandidater

AP‑Pension 40

14. Civiløkonomerne

AP‑Pension

15. Den danske Dyrlægeforening

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD)

16. Ingeniørforbundet i Danmark

Ingeniørforbundets Pensionskasse

IngeniørPension

For teknikum-, levnedsmiddel‑, eksport- og diplomingeniører

Pensionskassen for teknikum‑ og diplomingeniører (ISP)

For akademi‑ og civilingeniører cand.scient.'er i datateknik, levnedsmiddelkandidater (cand.tech.al.'er) og kandidater i human ernæring og kødteknologi

Danske civil‑ og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)

De pr. 1. april 1983 ansatte docenter kan opretholde deres hidtidige pensionsordning uændret.

17. Dansk Kiropraktor‑Forening

Codan Pension

___________________________________

38 Dette gælder kun agronomer, jordbrugsøkonomer, hortonomer og landskabsarkitekter. For så vidt angår forstkandidater indbetales pensionsbidragene til PFA-pension (jf. § 9, stk. 5).

39 Akademikere ansat inden den 1. april 1977 ved handelsskoler i henhold til overenskomsten med Gymnasieskolernes Lærerforening kan fortsat indbetale pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse.

40 Levnedsmiddelingeniører og -kandidater indtræder pr. 1.1.2000 i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger.

Bilag c

Lønninger pr. 1. april 1999 og 1. april 2000 (niveau 1.10.97) inkl., henholdsvis ekskl. eget pensionsbidrag

I. Det nye lønsystem

Basisløn 1. april 1999

Pensionsbidrag beregnes af basisløn inkl. eget pensionsbidrag

(bruttobasislønnen)

Basisløntrin

Basisløn inkl eget pensionsbidrag

Eget pensionsbidrag

Basisløn ekskl. eget pensionsbidrag

1

195.413

9.771

185.642

2

199.968

9.998

189.970

3

207.333

10.367

196.966

4

222.268

11.113

211.155

5

237.202

11.860

225.342

6

249.549

12.477

237.072

7

261.896

13.095

248.801

8

272.914

13.646

259.268

Spec.kons.

354.263

17.713

336.550

Chefkons.

378.947

18.947

360.000

Basisløn 1. april 2000

Pensionsbidrag beregnes af basisløn ekskl. eget pensionsbidrag

Basisløntrin

Basisløn ekskl. eget pensionsbidrag

Pensions bidrag i alt

Eget pensions bidrag

Basisløn inkl. eget pensionsbidrag

1

185.642

30.817

10.272

195.914

2

189.970

31.535

10.512

200.482

3

196.966

32.696

10.899

207.865

4

211.155

35.052

11.684

222.839

5

225.342

37.407

12.469

237.811

6

237.072

39.354

13.118

250.190

7

248.801

41.301

13.767

262.568

8

259.268

43.038

14.346

273.614

Spec.kons.

336.550

55.867

18.622

355.172

Chefkons.

360.000

59.760

19.920

379.920

II. Overenskomstansatte i stillinger klassificeret i lr. 35-42

Løn 1. april 2000

Pensionsbidrag beregnes af løn ekskl. eget pensionsbidrag

Løntrin

Løn ekskl. eget pensionsbidrag

Pensionsbidrag i alt

Eget pen sionsbidrag

Løn inkl. eget pensionsbidrag

LR 35

336.492

55.858

18.619

355.111

LR 36

359.957

59.753

19.918

379.875

LR 37

397.581

65.998

21.999

419.580

LR 38

444.240

73.744

24.581

468.821

LR 39

484.035

80.350

26.783

510.818

LR 40

538.581

89.404

29.801

568.382

LR 41

604.096

100.280

33.427

637.523

LR 42

679.129

112.735

37.578

716.707

III. Det gamle lønsystem

Løn 1. april 1999

Pensionsbidrag beregnes af løn inkl. eget pensionsbidrag

Løntrin

Løn inkl. eget pensionsbidrag

Eget pensionsbidrag

Løn ekskl. eget pensionsbidrag

1

195.411

9.771

185.640

2

199.965

9.998

189.967

3

207.331

10.367

196.964

4

214.832

10.742

204.090

5

222.064

11.103

210.961

6

229.163

11.458

217.705

7

237.199

11.860

225.339

8

244.163

12.208

231.955

9

251.664

12.583

239.081

10

258.360

12.918

245.442

11

265.861

13.293

252.568

12

271.084

13.554

257.530

13

278.585

13.929

264.656

14

285.817

14.291

271.526

15

293.987

14.699

279.288

16

304.702

15.235

289.467

17

311.265

15.563

295.702

Løn 1. april 2000

Pensionsbidrag beregnes af løn ekskl. eget pensionsbidrag

Løntrin

Løn ekskl. eget pensionsbidrag

Pensions bidrag i alt

Eget pen sionsbidrag

Løn inkl. eget pensionsbidrag

1

185.640

30.816

10.272

195.912

2

189.967

31.535

10.512

200.479

3

196.964

32.696

10.899

207.863

4

204.090

33.879

11.293

215.383

5

210.961

35.020

11.673

222.634

6

217.705

36.139

12.046

229.751

7

225.339

37.406

12.469

237.808

8

231.955

38.505

12.835

244.790

9

239.081

39.687

13.229

252.310

10

245.442

40.743

13.581

259.023

11

252.568

41.926

13.975

266.543

12

257.530

42.750

14.250

271.780

13

264.656

43.933

14.644

279.300

14

271.526

45.073

15.024

286.550

15

279.288

46.362

15.454

294.742

16

289.467

48.052

16.017

305.484

17

295.702

49.087

16.362

312.064

§ 17. Ferie

§ 17. Ferie

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie.

§ 18. Sygdom

§ 18. Sygdom

De ansatte er omfattet af følgende aftale, jf. punkt 1-2, mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Funktionærer og månedslønnede ikke‑funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998.

2. Timelønnede ikke‑funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven."

§ 19. Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 19. Barsel, adoption og omsorgsdage

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

§ 20. Tjenestefrihed

§ 20. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

" 1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Med virkning fra den 1. april 2000 udgør de nævnte pensionsbidragsprocenter 2/3 af 16,6 pct., henholdsvis 1/3 af 16,6 pct., idet pensionsbidragene beregnes af lønnen, ekskl. eget pensionsbidrag.

Barns 1. sygedag

6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

·

det er barnets første sygedag,

·

hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

·

forholdene på tjenestestedet tillader det,

·

barnet er under 18 år, og

·

barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under

sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998.

8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug."

Stk. 2. Tjenestefrihed til uddannelses- og børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære om orlov til uddannelse og børnepasning.

Stk. 3 . De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 16. november 1995 om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.

§ 21. Militærtjeneste

§ 21. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

§ 22. Efterløn

§ 22. Efterløn

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterløn.

Efterlønnen er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterlønnen.

§ 23. Opsigelse

§ 23. Opsigelse

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

" 1. For funktionærer og månedslønnede ikke‑funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

2. For timelønnede ikke‑funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler

Ansættelsestid

Fra arbejdsgiver

Fra den ansatte

Efter 3 mdr.

3 dage

3 dage

Efter 6 mdr.

1 uge

3 dage

Efter 1 år

3 uger

1 uge

Efter 3 år

2 måneder

1 måned

Efter 5 år

3 måneder

1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel."

§ 24. Afskedigelsesprocedure

§ 24. Afskedigelsesprocedure

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

" 1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse."

§ 25. Dækning af udgifter

§ 25. Dækning af udgifter

De ansatte er omfattet af tjenesterejseaftalen, der er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

§ 26. Flyttegodtgørelse

§ 26. Flyttegodtgørelse

Hvis en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes lønmæssige indplacering efter satserne for tjenestemænd i nedenstående lønrammer

Basisløntrin

Lønramme

1

1 - 16

2 - -6

17 - 24

7 - 8

25 - 34

Special‑ og chefkonsulenter samt ansatte i lønramme 35 og derover følger satserne i lønramme 35‑42. 17

_____________________________

17 Tilsvarende gælder for ansatte med individuelle kvalifikationstillæg på 57.600 kr., og derover, som var pensionsgivende pr. 31. marts 1991, og forudsat, at der ikke siden denne dato er sket stillingsskift.

Stk. 3. Pr. 1. april 2000 ændres satserne for supplerende flyttegodtgørelse, så de ikke længere er afhængige af den ansattes lønindplacering. De aktuelle satser vil fremgå af satsreguleringscirkulæret.

§ 27. Funktionærbolig

§ 27. Funktionærbolig

Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter de regler, der gælder for statstjenestemænds tjenesteboliger.

§ 28. Tillidsrepræsentanter

§ 28. Tillidsrepræsentanter

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne for tillidsrepræsentanter i staten mv.

§ 29. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

§ 29. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokale aftaler om job på særlige vilkår.

§ 30. Praktikantordning

§ 30. Praktikantordning

Løn‑ og ansættelsesvilkår for praktikanter fastsættes i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om akademiske praktikanter.

§ 31. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon

§ 31. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon.

§ 32. Konvertering af ydelser til faste tillæg

§ 32. Konvertering af ydelser til faste tillæg

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og central‑ organisationerne om konvertering af over‑/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

§ 33. Udvikling og omstilling mv.

§ 33. Udvikling og omstilling mv.

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om udvikling og omstilling mv. i statens institutioner, herunder videreførelse af udviklings‑ og omstillingsfonden.

§ 34. Senior- og fratrædelsesordninger

§ 34. Senior‑ og fratrædelsesordninger

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior‑ og fratrædelsesordninger.

§ 35. Systematisk kompetenceudvikling

§ 35. Systematisk kompetenceudvikling

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner.

§ 36. Statslig uddannelsesorlov med løn

§ 36. Statslig uddannelsesorlov med løn

De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om statslig uddannelsesorlov med løn.

§ 37. Implementering af forældreorlovsdirektivet

§ 37. Implementering af forældreorlovsdirektivet

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af forældreorlovsdirektivet.

§ 38. Implementering af deltidsdirektivet

§ 38. Implementering af deltidsdirektivet

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet.

§ 39. Overgangsordning for allerede ansatte

§ 39. Overgangsordning for allerede ansatte

Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998.

Stk. 2 . Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (bilag 5).

Aflønning efter det gamle lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område, med mindre den ansatte ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet.

Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 5, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen.

Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 5, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udligningstillægget dog.

Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år 18 efter genansættelsen.

_____________________________

18 For bibliotekarer på trin 1-3 dog 2 år

Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret.

§ 40. Overgang til det nye lønsystem

§ 40. Overgang til det nye lønsystem

Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar eller i forbindelse med stillingsskift.

Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen 19 .

_______________

19 Jf. note 18

§ 41. Hovedaftale

§ 41. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC‑organisationerne.

§ 42. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser

BILAG TIL OVERENSKOMSTEN

Bilag 1. Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1,

forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og

AC (nyt lønsystem)

Bilag 2. Oversigt over tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 2,

forhandles decentralt mellem pågældende ministerium og den

forhandlingsberettigede organisation (nyt lønsystem)

Bilag 3. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling

(nyt lønsystem)

Bilag 4. Forhandlingssystemet (nyt lønsystem)

Bilag 5. Protokollat om gammelt lønsystem

§ 42. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser

Overenskomsten med tilhørende bilag har virkning fra 1. april 1999 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2002.

København, den 4. maj 2000

Ansatte Arkitekters Råd

Finansministeriet

Mette Carstad

P.M.V.

E.B.

Bibliotekarforbundet

Marianne Brinch‑Fischer

Jacob Winding

Jordbrugsakademikemes Forbund

Dansk Agronomforening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Dansk Hortonomforening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Danske Forstkandidaters Forening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Landskabsarkitekternes Fagforening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Danmarks Jurist‑ og Økonomforbund

Svend Eskildsen/Mogens Kring Rasmussen

Den alm. danske Lægeforening

Foreningen af Speciallæger

Arne Borgward

Foreningen af Yngre Læger

Mette Worsøe

Den danske Landinspektørforening

Jesper Farbøl

Den danske Præsteforening

Hans Christian Andersen

Dansk Farmaceutforening

Gerd Askaa/Else Medom Madsen

Dansk Kiropraktor‑Forening

Henrik Laugesen

Dansk Magisterforening

Per Clausen/Jesper Skaadstrup Jørgensen

Dansk Psykolog Forening

Johanne Bratbo

Dansk Mejeriingeniør Forening

Flemming Aamann

Dansk Tandlægeforening

Erik Schmølker/Karsten Thuen

Erhvervssprogligt Forbund

Birgitte Jensen/Jan Ankler

Forbundet af Dyrlæger og

Levnedsmiddelingeniører og ‑kandidater

Den danske Dyrlægeforening

Lars Holsaae

Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -kandidater

Lars Holsaae

Civiløkonomerne

Vagn Jensen

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gorm Leschly

Ingeniørforbundet i Danmark

Finn R. Larsen/Thomas Møller Thomsen

CIRKULÆRE OM OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN

(Perst.nr. 021-00)

INDHOLD

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1. Overenskomstens område

Til § 2. Ansættelsesform

Til § 4. Basisløn

Til § 5. Tillæg

Til § 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

Til § 8. Lønanciennitet

Til § 9. Pension

Til § 10. Lønudbetaling, lønberegning mv.

Til § 11. Konstitution i tjenestemandsstilling

Til § 12. Arbejdstid

Til § 13. Merarbejde

Til § 14. Konvertering af ikke‑afviklet afspadsering til omsorgsdage

Til § 15. Deltidsbeskæftigelse

Til § 18. Sygdom

Til § 19. Barsel, adoption og omsorgsdage

Til § 20. Tjenestefrihed

Til § 23. Opsigelse

Til § 24. Afskedigelsesprocedure

Til § 26. Flyttegodtgørelse

Til § 36. Statslig uddannelsesorlov med løn

Til § 39. Overgangsordning for allerede ansatte

Bemærkninger til bilag 1, protokollat om tillæg mv., der forhandles

og aftales centralt

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat om

gammelt lønsystem (bilag 5)

Til § 1. Løn

Til § 2, stk. 1. Kvalifikationstillæg

Til § 2, stk. 2. Lokal‑ og chefløn

Til § 2, stk. 3. Rådighedstillæg

Til § 2, stk. 4. Turnustillæg

Til § 4. Pension

Til § 5. Resultatløn

Bemærkninger til bilag a og b

OVERENSKOMST