Legislator Case Law & Legislation
C20001178654 DK

Skrivelse om direktiv om direktiv for sikkerhed til søs

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2000 11786 Valid

Skrivelse om direktiv om direktiv for sikkerhed til søs

Ref.

FKOBST 153-2.

Erstatter

FKODIR KT.153-1 af 1996-04.

1. Gyldighedsområde

Direktivet er gældende for Forsvarskommandoens (FKO) ansvarsområde.

2. Formål

Formålet med dette direktiv er at fastsætte ansvar og beføjelser vedrørende sikkerhed til søs i Forsvaret.

3. Det lovmæssige grundlag

Lov om sikkerhed til søs finder anvendelse på danske skibe.

Loven bemyndiger forsvarsministeren til at fastsætte særlige regler om sikkerhed og sundhed til søs i Forsvaret, ligesom forsvarsministeren fører tilsyn med overholdelse af disse regler.

For krigsskibe og troppetransportskibe gælder herudover alene lovens afsnit om forholdsregler for sejladsen mv.

Forsvaret følger imidlertid loven i størst mulig udstrækning.

4. Virksomhed vedrørende sikkerhed til søs

Virksomhed vedrørende sikkerhed til søs omfatter aktiviteter og foranstaltninger, som har til formål i størst mulig udstrækning at begrænse antal og omfang af personskader, havarier, materielskader samt skader på havmiljøet.

5. Omfang

Al sejlads skal afvikles således, at formålet tilgodeses bedst muligt, samtidig med at sejladsen gennemføres på den mest hensigtsmæssige og sikre måde. Dette indebærer, at enhver, der er beskæftiget med operative, tekniske og administrative funktioner i forbindelse med sejlads, skal udføre sin tjeneste på forskriftsmæssig vis og på en sådan måde, at risikoen for uheld begrænses mest muligt.

Til støtte for chefer og andet personel, der således har et ansvar for sikkerheden til søs, gennemføres en forebyggende sikkerhedsvirksomhed, hvis primære grundlag er et rapporterings-, registrerings- og informationssystem, baseret på undersøgelser af hændelser, som er indtruffet under forberedelse af, klargøring til og under sejlads.

6. Ansvar

Forsvarschefen har ansvaret for sikkerhed til søs i Forsvaret og fastsætter følgende vedrørende ansvar og beføjelser

– Chefen for Søværnets Operative Kommando (CH/SOK) har ansvaret for virksomheden omfattende sikkerhed til søs bortset fra materielmæssige forhold. CH/SOK udgiver bestemmelser for sejlads.

– CH/SOK yder assistance i aftalt omfang til hjemmeværnet i forbindelse med sikkerhed til søs.

– CH/SOK, Chefen for Hærens Operative Kommando (CH/HOK), og Chefen for Flyvertaktisk Kommando (CH/FTK) har ansvaret for sikkerhed til søs ved underlagte enheder, herunder den rette gennemførelse af virksomheden omfattende sikkerhed til søs. CH/SOK pålægges rådgivningspligt for de øvrige operative kommandoer .

– CH/HOK, CH/SOK og CH/FTK tilgodeser personel- og uddannelsesmæssige krav til sikkerhed til søs inden for respektive værn. CH/HOK og CH/FTK kan i forbindelse hermed rådføre sig med CH/SOK .

– Chefen for Søværnets Materielkommando (CH/SMK) har ansvaret for den materielmæssige sikkerhed til søs for forsvarets skibe og fartøjer, herunder fastsættelse af krav til disses indretning, udrustning og konstruktionsmæssige sødygtighed.

– CH/SMK pålægges rådgivningspligt for de øvrige kommandoer.

– Ved anskaffelse af maritimt materiel til hæren og flyvevåbnet skal Chefen for Hærens Materielkommando (CH/HMAK) og Chefen for Flyvematerielkommandoen (CH/FMK) tilsikre overholdelse af de materielmæssige krav til sikkerhed til søs. CH/HMAK og CH/FMK kan i den forbindelse rådføre sig med CH/SMK.

– CH/SMK varetager skibstilsynsvirksomheden, bortset fra bemanding og uddannelse, som varetages af cheferne for de operative kommandoer.

– CH/SMK yder assistance i aftalt omfang til hjemmeværnet i forbindelse med skibstilsynsvirksomheden.

– CH/SMK udgiver materielbestemmelser vedrørende sikkerhed til søs.

– CH/SMK er bemyndiget til at pålægge sejladsrestriktioner og begrænsninger med hensyn til anvendelse af materiel mv., når dette skønnes sikkerhedsmæssigt nødvendigt af materielmæssige og tekniske årsager. Iværksættelse og ophævelse af sådanne restriktioner koordineres med henholdsvis CH/HOK, CH/SOK og CH/FTK samt chefen for den berørte materielkommando.

– Chefer for eskadrer, flådestationer og øvrige myndigheder og enheder, hvor sejladsvirksomhed foregår, har ansvaret for sikkerhed til søs, herunder den rette gennemførelse af virksomheden omfattende sikkerhed til søs, ved underlagte enheder.

– Chefer for myndigheder og enheder har ansvaret for sikkerhed til søs, herunder den rette gennemførelse af virksomheden omfattende sikkerhed til søs, når organisatorisk tildelt fartøjsmateriel anvendes (gummibåde, motorbåde, droner, slæbebåde, chalupper mv.).

– Skibschefens ansvar for sikkerhed til søs fremgår af Instruks for skibschefen.

7. Forsvarets skibshavarikommission

Forsvarets Skibshavarikommissions sammensætning, opgaver, vurderingsgrundlag og rapportering fremgår af FKOBST 153-2.

Kommissionen undersøger de fra FKO modtagne sager vedrørende maritime skader, der indtræffer med forsvarets skibe og fartøjer. Tilsvarende gælder for hjemmeværnets skibe og fartøjer, såfremt Marinehjemmeværnsinspektøren anmoder herom.

Undersøgelserne gennemføres for at tilgodese sikkerheden til søs og skal således i videst muligt omfang omfatte en opklaring af årsagen til uheldet i den hensigt at drage lære heraf.

8. Sagsbehandlende afdeling

Kontrolstabens Inspektionsafdeling er sagsbehandlende afdeling. Telefonisk henvendelse kan ske til Havari- og Undersøgelsessektionen (KTI2).

Forsvarskommandoen, den 30. september 2000

E.B.n\Christian Hvidt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →