Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til flymekaniker\n(Bekendtgørelse nr. 1189 af 15.12.2000)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Kompetencebeskrivelse for Flymekanikeruddannelsens praktiske dele.
Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver, der varetages og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan1
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v2.
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til flymekaniker.
Ansøgeren vurderes udfra
1.
En teknisk faglig synsvinkel
= Den teknisk faglige indsigt i området
2.
En almen faglig synsvinkel
= De almen-faglige kvalifikationer i brancheområdet
3.
Læse- og regnefærdigheder
= Niveau svarende til Grundskolens afgangsniveau.
4.
En praktisk faglig synsvinkel
= Det praktisk udførte arbejde indenfor faget
Flymekaniker
Arbejdsopgaver på
Kompetencer i forhold til arbejdsopgave
Grundlæggende el-lære og elektronik
Foretage fejlfinding, reparation og justering på elektriske systemer i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 3 og JAR-66 modul 4 (B1).
Digitalteknik og elektroniske instrumenter
Udføre kontrol, fejlfinding og udskiftning af digitale instrumentsystemer, der er installeret i luftfartøjer.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 5 (B1).
Materialelære for flyindustrien
Hvor korrosion konstateres, udføre reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 6.
___________________
1 jf. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for veksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
2 jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien I
Være bekendt med, og efterleve virksomhedens gældende sikkerhedsforskrifter.
Være bekendt med og kunne anvende virksomhedens vedligeholdsforskrifter.
Være bekendt med og kunne anvende virksomhedens praksis vedrørende vedligeholdelse og anvendelse af specialværktøj og testudstyr.
Udføre inspektion og reparation/udskiftning af nitter, rør og slanger, fjedre, kuglelejer, gear, kontrol kabler, pladestrukturer og svejsede eller loddede samlinger.
Arbejde med vægt og balance beregninger, med adskillelses-, inspektions-, reparations- og samlingsteknikker, samt med inspektion efter unormale hændelser og procedurer for vedligeholdelse.
Være bekendt med, og kunne anvende alle relevante manuals i forbindelse med flyvedligeholdelse.
Være bekendt med og kunne anvende virksomhedens "ground handling procedures".
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 7, når undtages submodulerne 7.4 og 7.7.
Aerodynamik
Læse, forstå og udføre skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer i relation til aerodynamiske emner.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 8.
Menneskelige faktorer (Human factors)
Udføre arbejdet under respekt af sin viden om "Human Factors".
Arbejde og samarbejde, ansvarsbevidst og målrettet, selv under stress.
Vise forståelse for begrænsninger i egen ydeevne og tager fornødent hensyn til eget og andres fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 9.
Love og bestemmelser
Kunne forholde sig til gældende love og bestemmelser og udføre sine opgaver i overensstemmelse hermed.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 10.
Flystruktur og flysystemer I
Udføre eftersyn, justere, fejlfinde, vedligeholde og reparere flyets metalliske og ikke metalliske dele. Udføre eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets systemer, for følgende ATA numre
Airframe structures - fuselage, wings, stabilizers, flight control surfaces, nacelles/pylons (ATA 52-57), Air supply, air conditioning, pressuriza-tion, safety and warning devices (ATA 21), Electrical power (ATA 24), Equipment and furnishing (ATA 25), Fire protection (ATA 26), Flight controls (ATA 27), Fuel systems (ATA 28), Hydraulic power (ATA 29), Ice and rain protection (ATA 30), Landing gear (ATA 32), Oxygen (ATA 35), Pneumatic/vacuum (ATA 36), Water/waste (ATA 38).
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 11
Turbinemotorer
Udføre eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets turbinemotor, med tilhørende systemer.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 15.
Stempelmotor og propel
Udføre eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets stempelmotor og propel med tilhørende systemer system.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 16 og 17
Grundlæggende elektronik
Udføre kontrol, justering, fejlfinding og reparation af flyets elektroniske systemer. Hvor fejl konstateres, foretage reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 4(B2).
Instrument og digitalteknik
Udføre kontrol, fejlfinding, justering og reparation af digitale instrumentsystemer installeret i luftfartøjer.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 5 (B2).
Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien II
Udføre arbejdsopgaver med avionic testudstyr og reparation af flyets ledningsnet, herunder udskiftning af defekte connectors. Hvor fejl konstateres, foretage reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 7.4 og 7.7.
Flystruktur og flysystemer II
Udføre arbejdsopgaver med kontrol, justering, fejlfinding og reparation af flyets systemer for følgende ATA numre
Autoflight ATA 22, Communication ATA 23, Instruments ATA 31, Lights ATA 33, Navigation ATA 34, On board maintenance systems ATA 45.
Hvor fejl konstateres, foretage reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
Kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 13.
Bilag 2
Meritangivelse for Flymekanikeruddannelsen
Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19 juni 1996.
Grundforløbet
Fagets navn
Meritangivelse
Fag i Grundforløbet
Eleven kan få hel merit for grundfagene i det obligatoriske grundforløb, hvis eleven har grundforløbsbevis med adgang til følgende uddannelser
Auto- og autoelektroudd., Cykel- og motorcykeludd., Entreprenør- og landbrugsmaskinudd., Karrosserismedeudd., Lastvognsmekanikerudd., Chaufføruddannelsen, Lageruddannelsen, Redderuddannelsen og Togklargøreruddannelsen.
1.
Arbejdsmiljø
De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området mekanik, transport og logistik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb.
2.
Naturfag F
3.
Produktudvikling, produktion og service, modul 2 og 3
Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet
1. Generelt flykendskab
Ingen p.t.
Hovedforløbet
Der findes p.t. ingen meritmulighed pga. de nye JAR-regler og -krav, idet ingen af de tidl. udviklede ME-kurser lever op til JAR-reglerne.
VEUD-model: §§ 6 - 7. Bekendtgørelse om uddannelse til Flymekaniker nr. 1189 af 15. december 2000.
Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til flymekaniker
(Bekendtgørelse nr. 1189 af 15.12.2000)
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning. Dette udgør det samlede grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indholdsfortegnelse
Uddannelsens mål
Fokusområder
Fagligt erhvervsrettede kompetencer
Almene og personlige kompetencer
Uddannelsens varighed og struktur
Adgangskrav til hovedforløbet
Skoleundervisningen m.v.
Præstationsstandarder
Uddannelsesrettede områdefag
Fagplan
Hovedforløbets områdefag
Specialefag
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Retningslinier for svendeprøve
Tilvejebringelse af opgaver
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Iværksættelse af prøven
Indstilling til ny svendeprøve
Den skriftlige prøve
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
Den praktiske prøve (værkstedsopgaven)
Samtale under den praktiske prøve
Vurderingsramme
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Karakterberegning
Karakterskalaer
Udkast til karakterblanket og hjælpeskema
Uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Denne vejledning vedrører flymekanikeruddannelsen. Vejledningen er en uddybelse af uddannelsesbekendtgørelsen vedrørende struktur, indhold, praktikuddannelse samt den afsluttende svendeprøve.
Fokusområder
Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen tilrettelægges i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden, og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencer, som er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og er dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
4. uddannelsesår
5. udd. år
Teknisk faglige kompetencer
Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave
Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem
Kunne anvende forskellige fejlfindingsmetoder
Kunne anvende sin viden i nye og ukendte sammenhænge
Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold
Kunne planlægge opgave og allokere ressourcer I forhold til tid penge samt tilgodese kvalitetsaspektet
Almene og personlige kompetencer
Kan anvende fysiske grund-
begreber i relation til faget
Kunne samarbejde på trods af forskelle i social
og kulturel baggrund
Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger I
forhold til helheden i en arbejdsproces
Kunne problemløse i forhold til
faglige problemstillinger
Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt
at lære nyt
Udvikle lyst til at lære - lære at lære og
tage ansvar
Kunne lære nyt - have lært at lære og
tage ansvar
Fagligt erhvervsrettede kompetencer
Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialfag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer
i Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi/metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj o.l.
i Motorik og perception: Kan se, høre, føle, smage og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv. der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.
i Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.
i Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.
i Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker.
Almene og personlige kompetencer
Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle en uddannelses fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer
i Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.
i Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.
i Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.
i Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.
Uddannelsens varighed og struktur
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 - 5.
I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de syv skoleperioder.
Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af, om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden.
Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på de syv fastlagte skoleperioder.
Specialefag placeres som hovedregel inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.
Nedenstående model er et eksempel på et uddannelsesforløb for en elev.
1. uddannelsesår
2. uddannelsesår
3. uddannelsesår
4. uddannelsesår
5. udd. år
G
O
O
O
O
O
O
O+E
Grundfag, områdefag og valgfag
Specialefag
Skoleperioder
G = Grundforløb, 10 uger.
O = Hovedforløbets syv skoleperioder på i alt 75 uger.
E = Afsluttende eksamen (svendeprøven).
Adgangskrav til hovedforløbet
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (Vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb (grundforløbsbekendtgørelsens § 9)). I grundforløbet skal mindst karakteren 6 være opnået i grundfaget naturfag og karakteren mindst 6 være opnået i det områdefag, der er særligt for hovedforløbet.
Skoleundervisningen m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 9 - 14.
Med hensyn til de ønsker, som det faglige udvalg stiller til underbygning af den metodiske og indholdsmæssige fornyelse af flyuddannelsen, kan navnlig peges på tre områder, som fremmes i forhold til elevernes uddannelsesforløb
i En individualisering af forløb, indhold og form
i Et fokusskift fra indlæring til læring (fra det lærerne gør - til det eleverne rent faktisk får lært)
i De ændrede og væsentlig mere fleksible organisationsformer af undervisnings- og arbejdsformer
Der skal derfor altid foreligge to sæt parallelle planer for den enkelte elev, der skal spille sammen i et konkret uddannelsesforløb: Et sæt lokale undervisningsplaner og elevens personlige uddannelsesplan, således at forløbet er defineret i den personlige uddannelsesplan som en udmøntning af rammen i sættet af generelle uddannelsesplaner.
Elevens personlige uddannelsesplan udformes som et selvstændigt dokument og vil indgå som et delelement i den individuelle uddannelsesbog, som hver elev skal være udstyret med, og som følger eleven gennem hele erhvervsuddannelsen.
Præstationsstandarder
Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.
De tre niveauer
i Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
i Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
i Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Uddannelsesrettede områdefag
Til bekendtgørelsens § 9.
Fagplan
1. år
2. år
3. år
4. år
5. år
Uddannelsesrettede områdefag grundforløb
Generelt flykendskab
*
I alt uger
5 uger
Grundfag - Hovedforløb
Materialeforståelse, 1,0 uge
*
Produktudvikling, produktion og service, 1,0 uge
*
Matematik, niveau F, 2 uger
*
Fysik, niveau E, 4 uger
*
Fremmedsprog, engelsk niv. F 2,0 uger
*
I alt uger
10 uger
Områdefag hovedforløb
Grundlæggende el-lære og elektronik (JAR-modul 3 og 4)
*
Digitalteknik og elektroniske instrumenter (JAR-modul 5)
*
Materialelære for flyindustrien (JAR-modul 6)
*
Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien I (JAR-modul 7)
*
Aerodynamik (JAR-modul 8)
*
Menneskelige faktorer (Human factors) (JAR-modul 9)
*
Love og bestemmelser (JAR-modul 10)
*
Flystruktur og flysystemer I (JAR-modul 11)
*
Turbinemotorer (JAR-modul 15)
*
Stempelmotor og propel (JAR-modul 16 og 17)
*
I alt uger
42,7 uger
Specialfag hovedforløb
Grundlæggende elektronik (JAR-modul 4)
*
Instrument og digitalteknik (JAR-modul 5)
*
Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien II (JAR-modul 7)
*
Flystruktur og flysystemer II (JAR-66 modul 13)
*
I alt uger
14 uger
Valgfag
8,3 uger
Total - antal uger
75 uger
* markeringerne angiver hvornår kompetence er opnået i fagene og ikke en fordeling.
Med hensyn til valg af grundfag i grundforløbet Mekanik, transport og logistik henvises til grundforløbsbekendtgørelsens fagbilag for den pågældende erhvervsfaglige fællesindgang.
Grundforløbet indeholder et områdefag, der er særligt for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
1) Generelt flykendskab
Niveau
Begynder (JAR- 66 level 1)
Varighed
5 uger
Modulets indplacering
Grundforløb: Mekanik, transport og logistik
Mål og øvrige rammer
Målet med undervisningen er, at give eleverne et grundlæggende kendskab til flyets og dets mekaniske systemers opbygning, operative virkemåde og funktion. Endvidere skal eleven have kendskab til grundlæggende værkstedsteknik, sikkerhedsregler og arbejdsmiljø i forbindelse med omgang med luftfartøjer. Efter tilfredsstillende gennemført undervisning har eleven følgende kvalifikationer
i
Eleven har kendskab til stempel- og turbinemotorers arbejdsprincipper, opbygning og funktion og til propellers opbygning, virkemåde, vedligeholdelse og anvendte materialer.
i
Eleven har kendskab til de aerodynamiske kræfter, der påvirker et fly herunder flyvekontrolorganer, deres arbejdsprincipper, opbygning og funktioner.
i
Eleven kan under vejledning efterse rorflader på mindre fly.
i
Eleven har kendskab til arbejdsprincipper, opbygning og funktioner i et landingsstel.
i
Eleven kan under vejledning efterse landingsstel på mindre fly.
i
Eleven anvender engelsksproget materiale og øvrig dokumentation i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesopgaver på fly.
Hovedforløbets områdefag
Til bekendtgørelsens § 12.
Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
1) Grundlæggende el-lære og elektronik
Niveau
Avanceret
Varighed
4,7 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå og redegøre for de teoretiske grundprincipper i faget og de tilhørende emner.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af faget ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler fra emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne anvende matematiske formler i forbindelse med de fysiske love der forklarer faget og de tilhørende emner.
i
Eleven skal kunne læse og forstå skitser, tegninger og diagrammer der beskriver emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis ved at udføre detaljerede arbejdsopgaver.
i
Eleven skal kunne foretage fejlfinding, reparation og justering på elektriske systemer i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Electron theory, Static electricity, Terminology, DC sources/DC kredsløb, Modstand/Effect, Kondensatorer, Magnetisme, Spoler, DC motorer/generatorer, AC theory/Impedans, Transformatorer, AC motorer/generatorer, Halvledere, Integrerede kredse, Servomekanismer
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 3 og JAR-66 modul 4 (B1).
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Eleven foretager fejlfinding, reparation og justering på elektriske systemer i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
2) Digitalteknik og elektroniske instrumenter
Niveau
Avanceret
Varighed
2,8 uge
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå og redegøre for de teoretiske grundprincipper i faget og de tilhørende emner.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af faget ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler fra emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne anvende matematiske formler i forbindelse med de fysiske love, der forklarer faget og emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne læse og forstå skitser, tegninger og diagrammer, der beskriver emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis ved at udføre simple opgaver i faget.
i
Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Instrument systemer, Talsystemer, Data konvertering, Data busser, Logiske kredse, Computer struktur, Lysledere, Elektroniske displays, Elektrostatisk følsomt udstyr, Kontrol af software, Elektromagnetiske påvirkninger og Typiske digitale flysystemer.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 5(B1).
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Kontrol, fejlfinding og udskiftning af digitale instrumentsystemer, der er installeret i luftfartøjer.
3) Materialelære for flyindustrien
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
3,7 uge
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå og redegøre for fagets teori, og hvorledes det indgår i andre fag.
i
Eleven skal kunne give en detaljeret emnebeskrivelse ved brug af den grundlæggende teori og specifikke eksempler fra faget.
i
Eleven skal kunne forstå og anvende matematiske formler relateret til faget og de tilhørende emner.
i
Eleven skal kunne læse, forstå og udføre skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer i faget.
i
Eleven skal kunne overføre sit kendskab faget på en praktisk måde ved at anvende fabrikantens instruktioner.
i
Eleven skal kunne foretage korrosions-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på luftfartøjer.
i
Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Materialer- ferrous, - nonferrous and - composit, Korrosion, Fasteners, Pipes and unions, Springs, Bearings, Transmissions, Control cables, Electrical cables and connectors
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 6.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Hvor korrosion konstateres, foretages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
4) Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien I
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
5,7 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå og redegøre for de teoretiske grundprincipper i emnerne.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af faget ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler fra emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne læse og forstå skitser, tegninger og diagrammer, der beskriver faget og de tilhørende emner.
i
Eleven skal have detaljeret viden om sikkerhedsregler for omgang med fly og for arbejde på flyværksteder, herunder kunne udføre sine funktioner under respekt af denne viden.
i
Eleven skal have detaljeret kendskab til hånd- og specialværktøj, der anvendes i forbindelse med arbejde på fly, herunder vedligeholdelse og kalibrering.
i
Eleven skal kunne udføre inspektion og reparation/udskiftning af nitter, rør og slanger, fjedre, kuglelejer, gear, kontrol kabler, pladestrukturer og svejsede eller loddede samlinger.
i
Eleven skal have generel viden om vægt og balance beregninger, om håndtering af fly, om adskillelses- inspektions- reparations- og samlingsteknikker, samt om inspektion efter unormale hændelser og procedurer for vedligeholdelse.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i forbindelse med sine arbejdsdiscipliner.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Safety precautions - aircraft and workshop, Workshop practices, Tools
Drawings, diagrams and standards, Fits and clearances, Electrical cables and connectors, Riveting, Pipes and hoses, Springs, Bearings, Transmissions, Control cables, Aircraft handling and storage, Disassembly, inspection, repair and assembly techniques, Abnormal events og Maintenance procedures.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 7, når undtages submodulerne 7.4 og 7.7.
Merit
Praktikregler
Eleven skal være bekendt med, og efterleve virksomhedens gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven skal være bekendt med og kunne anvende virksomhedens vedligeholdsforskrifter. Eleven skal være bekendt med og kunne anvende virksomhedens praksis vedrørende vedligeholdelse og anvendelse af specialværktøj og testudstyr.
Eleven skal kunne udføre inspektion og reparation/udskiftning af nitter, rør og slanger, fjedre, kuglelejer, gear, kontrol kabler, pladestrukturer og svejsede eller loddede samlinger.
Eleven skal arbejde med vægt og balance beregninger, med adskillelses- inspektions- reparations- og samlingsteknikker, samt med inspektion efter unormale hændelser og procedurer for vedligeholdelse.
Eleven skal være bekendt med, og kunne anvende alle relevante manuals i forbindelse med flyvedligeholdelse. Eleven skal være bekendt med og kunne anvende virksomhedens "ground handling procedures".
5) Aerodynamik
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1,3 uge
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå og redegøre for fagets teori, og hvorledes det indgår i andre fag.
i
Eleven skal kunne give en detaljeret beskrivelse ved brug af den grundlæggende teori og specifikke eksempler fra faget og de tilhørende emner.
i
Eleven skal kunne forstå og anvende matematiske formler relateret til faget og emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne læse, forstå og udføre skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer, der indgår i emnerne i faget.
i
Eleven skal kunne overføre sit kendskab til faget på en praktisk måde.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Physics of the atmosphere, Aerodynamics, Theory of flight og Flight stability and dynamics.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 8.
Merit
Praktikregler
Eleven læser, forstår og udfører skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer i relation til emnet.
6) Menneskelige faktorer (Human factors)
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå de teoretiske grundprincipper i faget.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af emnet ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Generelt, Menneskelig ydeevne og begrænsninger, Ansvarsbevidsthed, Stressfaktorer, Arbejdsmiljø, Kommunikation, Menneskelige fejl, Håndtering af ulykker.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 9.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører sit arbejde under respekt af sin viden om "Human Factors". Eleven kan arbejde og samarbejde, ansvarsbevidst og målrettet, selv under stress.
Eleven viser forståelse for begrænsninger i egen ydeevne og tager fornødent hensyn til eget og andres fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
7) Love og bestemmelser
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1,7 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå de teoretiske grundprincipper i faget.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af emnet ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Regulatory framework, JAR-66, JAR-145, JAR-OPS, Aircraft certification National and international requirements.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 10.
Merit
Praktikregler
Eleven skal selvstændigt kunne forholde sig til gældende love og bestemmelser og udføre sine opgaver i overensstemmelse hermed.
8) Flystruktur og flysystemer I
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
10,2 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå de teoretiske grundprincipper i emnerne.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af emnet ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler.
i
Eleven skal kunne læse, forstå og udføre skitser, tegninger og diagrammer, der beskriver emnet.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis ved at udføre detaljerede procedurer ( arbejdsgrundlag).
i
Eleven skal kunne foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på flysystemer og struktur i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Theory of flight, Airframe structures - general concepts, Airframe structures - fuselage, wings, stabilizers, flight control surfaces, nacelles/pylons(ATA 52-57), Air supply, air conditioning, pressurization, safety and warning devices(ATA 21), Instrument/avionic systems(ATA 31/33/34/22/23), Electrical power(ATA 24), Equipment and furnishing(ATA 25), Fire protection(ATA 26), Flight controls(ATA 27), Fuel systems(ATA 28), Hydraulic power(ATA 29), Ice and rain protection(ATA 30), Landing gear(ATA 32), Oxygen(ATA 35), Pneumatic/vacuum(ATA 36), Water/waste(ATA 38), On board maintenance systems(ATA 45).
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 11.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets metalliske og ikke metalliske dele. Eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets systemer, for følgende ATA numre
Airframe structures - fuselage, wings, stabilizers, flight control surfaces, nacelles/pylons(ATA 52-57), Air supply, air conditioning, pressurization, safety and warning devices(ATA 21), Electrical power(ATA 24), Equipment and furnishing(ATA 25), Fire protection(ATA 26), Flight controls(ATA 27), Fuel systems(ATA 28), Hydraulic power(ATA 29), Ice and rain protection(ATA 30), Landing gear(ATA 32), Oxygen(ATA 35), Pneumatic/vacuum(ATA 36), Water/waste(ATA 38).
9) Turbinemotorer
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
5,8 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå de teoretiske grundprincipper i faget.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af emnerne ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler.
i
Eleven skal kunne bruge matematiske formler i forbindelse med de fysiske love, der forklarer emnet.
i
Eleven skal kunne læse og forstå skitser, tegninger og diagrammer, der beskriver emnet.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis ved at udføre detaljerede procedurer ( arbejdsgrundlag).
i
Eleven skal kunne foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på turbinemotorer og motorens systemer i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Fundamentals, Engine performance, Inlet, Compressors, Combustion section, Turbine section, Exhaust, Bearings and seals, Lubricants and fuels, Lubrication systems, Fuel systems, Air systems, Starting and ignition systems, Engine indication systems, Turbo-prop engines, Turbo-shaft engines, Auxiliary power units, Powerplant installation, Fire protection systems, Engine monitoring and ground operation, Engine storage and preservation.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 15.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets turbinemotor, med tilhørende systemer.
10) Stempelmotor og propel
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
5,8 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå de teoretiske grundprincipper i faget.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af emnerne ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler.
i
Eleven skal kunne bruge matematiske formler i forbindelse med de fysiske love, der forklarer emnet.
i
Eleven skal kunne læse og forstå skitser, tegninger og diagrammer, der beskriver emnet.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis ved at udføre detaljerede procedurer (arbejdsgrundlag).
i
Eleven skal kunne foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på stempelmotorer og propeller i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Fundamentals, Engine performance, Engine construction, Carburettors and fuel injection systems, Starting and ignition systems, Induction, exhaust and cooling systems, Supercharging/turbocharging, Lubricants and fuels, Lubrication systems, Engine indication systems, Powerplant installation, Engine monitoring and groundoperation, Engine storage and preservation.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 16 og 17.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Eftersyn, justering, fejlfinding, vedligehold og reparation af flyets stempelmotor og propel med tilhørende systemer system.
Specialefag
Til bekendtgørelsens § 13.
Hovedforløbet omfatter følgende specialefag for flymekanikeruddannelsen med supplerende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
1) Grundlæggende elektronik
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
1,8 uge
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå fagets teori, og hvorledes det indgår i andre emner.
i
Eleven skal kunne give en detaljeret emnebeskrivelse ved brug af grundlæggende teori og specifikke eksempler.
i
Eleven skal kunne forstå og bruge matematiske formler relateret til emnet.
i
Eleven skal kunne læse, forstå og udføre skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer om emnet.
i
Eleven skal kunne overføre sit kendskab på en praktisk måde ved at anvende fabrikantens instruktioner.
i
Eleven skal kunne fortolke resultatet fra forskellige kilder og målinger samt udføre korrigerende handlinger, hvor det er relevant.
i
Eleven skal kunne foretage vedligeholdelses- og reparationsarbejder på luftfartøjers elektroniske systemer.
i
Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
i
Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på flyets elektroniske systemer, samt fastslå reparationens nødvendige omfang.
i
Eleven kan foretage funktionsafprøvning af alle systemer under realistiske driftsforhold for at kunne sikre flyets optimale funktion i forhold til sikkerhed og lovkrav.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Semiconductors, Integrated circuits, Printes circuit boards, Servomechanisms.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 4(B2).
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Kontrol, justering, fejlfinding og reparation af flyets elektroniske systemer. Hvor fejl konstateres, foretages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
2) Instrument og digitalteknik
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
3,2 uge
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå de teoretiske grundprincipper i faget.
i
Eleven skal kunne give en generel forklaring af emnet ved brug af karakteristiske (typiske) eksempler.
i
Eleven skal kunne bruge matematiske formler i forbindelse med de fysiske love, der forklarer emnet.
i
Eleven skal kunne læse og forstå skitser, tegninger og diagrammer, der beskriver emnet.
i
Eleven skal kunne anvende sin viden i praksis ved at udføre detaljerede procedurer ( arbejdsgrundlag).
i
Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Talsystemer, Data konvertering, Data busser, Logiske kredse, Computer struktur, Microprocessorer, integrerede kredse og multiplexere, Lysledere, Elektroniske displays, Elektrostatisk følsomt udstyr, Kontrol af software, Elektromagnetiske påvirkninger, Typiske digitale flysystemer.
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 5(B2).
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Kontrol, fejlfinding, justering og reparation af digitale instrumentsystemer installeret i luftfartøjer.
3) Vedligeholdelsespraksis for flyindustrien II
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
2,1 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå emnets teori, og hvorledes det indgår i andre emner.
i
Eleven skal kunne give en detaljeret emnebeskrivelse ved brug af grundlæggende teori og specifikke eksempler.
i
Eleven skal kunne forstå og bruge matematiske formler relateret til emnet.
i
Eleven skal kunne læse, forstå og udføre skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer om emnet.
i
Eleven skal kunne overføre sit kendskab på en praktisk måde ved at anvende fabrikantens instruktioner.
i
Eleven skal kunne fortolke resultatet fra forskellige kilder og målinger samt udføre korrigerende handlinger, hvor det er relevant.
i
Eleven skal kunne foretage fejlsøgnings- og reparationsarbejder på luftfartøjers avionicsystemer og ledningsnet.
i
Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
i
Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på flyets systemer samt fastslå reparationens nødvendige omfang.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Avionic general test equipment, Electrical cables and connectors
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 7.4 og 7.7.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Arbejde med avionic test udstyr og reparation af flyets ledningsnet, herunder udskiftning af defekte connectors. Hvor fejl konstateres, foretages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
4) Flystruktur og flysystemer II
Niveau
Avanceret niveau
Varighed
6,9 uger
Mål og øvrige rammer
i
Eleven skal kunne forstå fagets teori, og hvorledes det indgår i andre emner.
i
Eleven skal kunne give en detaljeret emnebeskrivelse ved brug af grundlæggende teori og specifikke eksempler.
i
Eleven skal kunne forstå og bruge matematiske formler relateret til emnet.
i
Eleven skal kunne læse, forstå og udføre skitser, simple tegninger og skematiske diagrammer om emnet.
i
Eleven skal kunne overføre sit kendskab på en praktisk måde ved at anvende fabrikantens instruktioner.
i
Eleven skal kunne fortolke resultatet fra forskellige kilder og målinger samt udføre korrigerende handlinger, hvor det er relevant.
i
Eleven skal kunne foretage vedligeholdelses- og reparationsarbejder på luftfartøjers systemer.
i
Eleven skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler.
i
Eleven kan tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på flyets systemer, samt fastslå reparationens omfang.
i
Eleven kan foretage funktionsafprøvning af alle systemer under realistiske driftsforhold for at kunne sikre flyets optimale funktion i forhold til sikkerhed og lovkrav.
I faget indgår følgende JAR-relaterede emner
Autoflight(ATA 22), Communication/navigation(ATA 23/34), Electrical power(ATA 24), Equipment and furnishing(ATA 25), Instrument systems(ATA 31), Lights (ATA 33),On board maintenance systems(ATA 45).
Eleven opnår kvalifikationer svarende til JAR-66 modul 13.
Merit
Praktikregler
Eleven udfører følgende arbejdsopgaver
Kontrol, justering, fejlfinding og reparation af flyets systemer for følgende ATA numre
Autoflight ATA 22, Communication ATA 23, Instruments ATA 31, Lights ATA 33, Navigation ATA 34, On board maintenance systems ATA 45.
Hvor fejl konstateres, foretages reparation i henhold til specifikationer, gældende lovkrav og sikkerhedskrav.
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 18 - 28.
Retningslinier for svendeprøve
Grundlaget for flymekanikeruddannelsen er beskrivelserne om mål og øvrige rammer, der er udarbejdet af de faglige udvalg og efterfølgende fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen af Undervisningsministeriet.
Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse under afsnittet "Afsluttende bedømmelse" og beskrivelserne med mål og øvrige rammer for flymekanikeruddannelsen.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for eleverne og gennemføres på teknisk skole under det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg og eksaminator (en lærer udpeget af skolen) jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Skuemestrene skal være til stede under den praktiske prøve (12 klokketimer), der gennemføres under den sidste skoleperiode. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Iværksættelse af prøven
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Skuemestrene indvarsles ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne.
For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne gælder den lokale skolebedømmelsesplan og skolens eksamensreglement vedrørende svendeprøveaflæggelsen.
Prøven består af 2 dele: En skriftlig og en praktisk prøve, der begge gennemføres på den afsluttende skoleperiode.
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen og det faglige udvalg tilbyder elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakteren 6. Omprøve aflægges kun i den prøve (skriftlig eller praktisk), som eleven ikke har bestået.
Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.
Den skriftlige prøve
Den skriftlige prøve (teoriopgave) består af et opgavesæt omhandlende et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Spørgsmålene skal besvares inden for 3 klokketimer. Som hjælpemidler må anvendes personlige notater samt elektronisk eller anden relevant faglitteratur.
Det fremgår af det enkelte opgavesæt, hvilke øvrige hjælpemidler, der kan anvendes ved løsning af opgaven. Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens lokale skolebedømmelsesplan og eksamensregulativ.
Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til Bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.
Rettelse, bedømmelse og karaktergivning
Den skriftlige prøve rettes ved skolens foranstaltning umiddelbart efter prøven.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter på grundlag af en votering. I vurderingen lægges der vægt på elevens kompetencer som angivet i målene for uddannelsen. jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Den praktiske prøve (værkstedsopgaven)
Rammerne for den praktiske prøve (værkstedsopgaven) er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen med hensyn til tidsforbrug samt indhold.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to skuemestre samlet én delkarakter på grundlag af en votering for hvert af følgende kriterier (i alt to karakterer)
i Teknisk faglige kompetencer
i Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge, fejlfinde (problemløsning) og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Samtale under den praktiske prøve
I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve (værkstedsopgaven) gennemføres løbende en samtale med eleven under prøveforløbet, hvor eksaminator og censorer har mulighed for at stille afklarende spørgsmål jf. Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er alene at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode.
Vurderingsramme
Nedenstående skema kan danne udgangspunkt for lærerens og censorernes vurdering af elevernes præstationer i forbindelse med svendeprøven. Skemaet skal ikke betragtes som et checkskema, men alene anvendes som et udgangspunkt i en operationel opdeling af kompetenceområderne i elementer.
Kompetenceområder
Kompetenceelementer
Teknisk faglige kompetencer
i
Brug af håndværktøj.
i
Betjening af test- og måleudstyr.
i
Generel adfærd vedrørende opgaven (beskyttelse af fly, orden i værktøj mm).
i
Sikkerhedsmæssig adfærd ved omgang med værktøj og øvrigt udstyr.
i
Paratviden vedrørende gængse tests og målinger på fly.
Almene og personlige kompetencer
i
Planlægning af arbejdsforløb (rækkefølge, tidsforbrug mm).
i
Evner vedrørende problemløsning.
i
Paratviden vedrørende gængse reparationsmetoder.
i
Præsentere egne ideer, bruge relevante fagudtryk.
i
Opsøge, læse og forstå gængse betjeningsvejledninger og anden teknisk dokumentation.
i
Evner vedrørende forklaring af konsekvenser samt vejledning af kunden på en forståelig måde.
i
Demonstrering af selvstændighed og ansvarsbevidsthed i opgaveløsningen.
Generelt om bedømmelse og karaktergivning
Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning).
Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer, skal dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven.
Karakterberegning
Den afsluttende eksamen (svendeprøven) bedømmes ud fra de regler, der er fastlagt i gældende uddannelsesbekendtgørelse, Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v., Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse og beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der findes i denne vejledning.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter på grundlag af en votering. I vurderingen lægges der vægt på elevens kompetencer som angivet i målene for uddannelsen. I tilfælde hvor eksaminator og de to censorer ikke kan opnå enighed i voteringen (den skriftlige og praktiske prøve) følges gældende regler i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskoler m.v.
I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "delkarakter" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af en votering vedrørende den praktiske prøve (værkstedsopgaven).
For at bestå svendeprøven kræves, at karakteren for den skriftlige prøve er mindst 6, og at gennemsnittet for de to delkarakterer for den praktiske prøve (værkstedsopgaven) er mindst 6. Karaktererne 6 kan ikke fremkomme ved oprunding. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding. Det faglige udvalg har udarbejdet et eksemplar af karakterblanket bagerst i vejledningen.
Karakterskalaer
13-skalaen
Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende
13: for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation
11i : for den udmærkede og selvstændige præstation
10: for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation
09: for den gode præstation, der ligger lidt over middel
08: for den middelgode præstation
07: for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel
06: for den netop acceptable præstation
05: for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation
03: for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00: for den helt uantagelige præstation.
Verbal 5-trinsskala
Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.
Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.
Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.
Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.
Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.
Med hensyn til bedømmelse efter 13-skalaen henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt gældende uddannelsesbekendtgørelse.
Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.
Udkast til karakterblanket og hjælpeskema
Bedømmelse af svendeprøve
Lærlingens navn
Virksomhed
Udlæringsdato
Speciale
Skole
Prøvedato
Vurdering af svendeprøve
Kriterier for bedømmelse
Delkarakter efter votering
1. Skriftlig prøve
2. Teknisk faglige kompetencer
3. Almene og personlige kompetencer
Svendeprøvekarakter (Gennemsnit af de 3 delkarakterer)
Skriftlig prøve bestået
Ja: ( )
Nej: ( )
Praktisk prøve bestået
Ja: ( )
Nej: ( )
Eventuelle bemærkninger
Skuemester
Skuemester
Skole
Noter
Delkaraktererne overføres fra hjælpeskemaet eller påføres direkte som et resultat af en votering som hel karakter uden decimaler.
Såfremt gennemsnittet af delkarakter 2 og 3 (værkstedsopgaven) er under 6 er denne del af svendeprøven ikke bestået og skal gentages. Såfremt krakteren for den teoretiske opgave er under 6 er denne del af opgaven ikke bestået og skal gentages
De normale afrundingsregler må ikke anvendes ved oprunding til karaktererne 6 eller 13 eller nedrunding til karakteren 0
________________________
Dato for bedømmelse
Hjælpeskema
Lærlingens navn
Teknisk skole
Virksomhed
Udlært den
Uddannelse
Skriftlig prøve
Skuemester 1
Skuemester 2
Lærer
Gennemsnit
Skriftlig prøve
Praktisk prøve (Værkstedsopgave)
Bedømmelseskriterier *)
Skuemester 1
Skuemester 2
Lærer
Gennemsnit
Teknisk faglige kompetencer
Almene og personlige kompetencer
*) Se uddannelsesbekendtgørelsen
Gennemsnittet for hvert bedømmelseskriterie påføres karakterblanketten som hel karakter uden decimaler!
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 20. december 2000
Roland Svarrer Østerlund\Uddannelsesdirektør
/Erik Byrnard