Vejledning til bekendtgørelse om mejeristuddannelsen \n(Bekendtgørelse nr. 967 af 18.10 2000)
Statutory Text (5 Articles)
Kapitel 1
Uddannelsens navn m.v.
Ad § 1
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang afspejler de arbejdsfunktioner og den teknologianvendelse, der er karakteristisk for mejeriområdet.
Alle fag og temaer varieres således, at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.
Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene, således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger.
Kapitel 2
Uddannelsens struktur m.v.
Ad § 4
Model for mejeristuddannelsens varighed og struktur (samlet uddannelsestid 3 år)
Evt.
P
G
10
P
H
10
P
H
10
P
H
15
P
H
5
P
Model for delkompetenceforløb som mejerioperatør (samlet uddannelsestid 1 år, 6 mdr.)
Evt.
P
G
10
P
H
10
P
H
10
P
G = Obligatorisk grundforløb
H = Hovedforløbets skoleperioder
P = Praktikperioder
Ad §§ 6-8
Regler om voksenuddannelse og fritagelse for dele af uddannelsen
Personer, som har gennemført Mejerigrundkursus, trin 1 og 2 samt PC-brugerkursus, brugerprogrammer, og har mindst 1 års relevant erhvervserfaring, kan opnå merit for uddannelsens grundforløb. Uddannelsestiden kan reduceres til 2 år og 9 måneder.
Personer, der er fyldt 25 år og har mindst 3 års relevant erhvervserfaring, kan opnå merit for uddannelsens grundforløb, hvis de har gennemført Mejerigrundkursus trin 1 og 2 samt PC-brugerkursus, brugerprogrammer. Uddannelsestiden kan reduceres til 1 år og 9 måneder.
Personer, der er fyldt 25 år og har mindst 3 års relevant beskæftigelse, kan opnå merit for uddannelsens grundforløb og 1. skoleperiode, under forudsætning af, at de har gennemført følgende brancherettede efteruddannelseskurser
"Mejerigrundkursus, trin 1"
"Mejerigrundkursus, trin 2"
"PC-brugerkursus, brugerprogrammer"
"Pakning og emballering"
"Mejerimaskiner"
"Kvalitetsstyring i mejerier"
"Driftskontrol i mejerier"
"Processtyring i mejerier"
samt har ajourført viden i matematik og fremmedsprog på niveau F. Dette indebærer, at den pågældende kan gennemføre mejeristuddannelsen på 1 år og 6 måneder med 30 skoleuger.
Uddannede industrioperatører, der som led i uddannelsen har gennemført praktikuddannelse inden for mejeristuddannelsens faglige område, og som har ajourført viden i matematik, fysik, kemi og fremmedsprog på niveau F, kan gennemføre mejeristuddannelsen på 1 år og 6 måneder, samt opnå merit for grundforløb og 1. og 2. skoleperiode.
Kapitel 3
Skoleundervisningen
Ad §§ 9-14
Undervisningen i grundfag skal give mejeristuddannelsen faglige bredde. Samtidig har grundfagene til formål at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og give forståelse for samfundet og dets udvikling. Grundfagene skal ses i sammenhæng med undervisningen i område- og specialefag. De valgte grundfag bidrager desuden til opfyldelsen af det overordnede formål, at eleverne opnår procesteknisk, kvalitetsstyringsmæssig og teknologisk kompetence til at forestå og påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af mejeriprodukter, samt til at opfylde målet om at bidrage til fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse.
Elever, som i fortsættelse af mejeristuddannelsen ønsker at videreuddanne sig til akademiteknolog inden for proces- og levnedsmiddelområdet og cand.tech.al, skal vejledes med hensyn til, hvorledes de under uddannelsen har mulighed for at opnå de krævede adgangskrav i grundfag gennem valgfagsundervisning eller ved påbygning.
Område- og specialefag har til formål gennem praktisk og teoretisk undervisning at bidrage til at give eleverne en specifik erhvervskompetence inden for mejeriindustrien.
Område- og specialefagenes slutmål er i det følgende beskrevet på følgende tre niveauer
De tre niveauer
* Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
* Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
* Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer - alene og i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Ad § 9
Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold
Branchekendskab og mejeriproduktion
Niveau
Begynder
Varighed
4 uger
Mål og øvrige rammer
· Eleven opnår indsigt i branchens historiske udvikling, betydning i samfundsmæssige sammenhænge samt de nationale og internationale kendetegn.
· Eleven opnår forståelse af teknologiens og økonomiens betydning for ændringer i jobfunktioner, jobkvalitet, beskæftigelsesmuligheder samt virksomhedernes vækstmuligheder.
· Eleven opnår kendskab til de konsekvenser teknologien har for brancheudvikling med hensyn til faggrænser, organisationsformer, økonomi og miljø.
· Eleven opnår kendskab til de kvalifikationskrav, der er nødvendige nu og i fremtiden, ud fra en faglig, personlig og samfundsmæssig synsvinkel.
· Eleven kan bistå ved produktionsplanlægning og deltagelse i klargøring til produktion.
· Eleven kan arbejde med enkle fremstillingsteknikker ved produktion af mejeriprodukter.
· Eleven kan betjene produktionsudstyr med simpel/enkel styringsteknik
· Eleven kender begreber, terminologier, fysiske, kemiske og bakteriologiske problemstillinger i relation til råvarer og færdigvarer.
Fagplan for uddannelsen
Opdelingen af det tidsmæssige omfang af fagene på hovedforløbet er bortfaldet, og det er efterfølgende op til skolen sammen med eleverne, praktikstederne og det lokale uddannelsesudvalg at placere de enkelte fag på skoleperioderne.
De valgte grundfag, områdefag og obligatoriske specialefag fremgår af fagplan for uddannelsen. Antallet af fag er reduceret væsentligt, da det er besluttet at samle de forskellige faglige delmål i et områdefag i grundforløbet, der er særligt for hovedforløbet og tre områdefag og et obligatorisk specialefag for hovedforløbet. Dermed kan der via vejledningen foregå den nødvendige tilretning af de enkelte delmål, under hensyntagen til den teknologiske udvikling uden at bekendtgørelsen skal ændres. Det reducerede antal fag betyder samtidigt, at antallet af standpunktskarakterer kan reduceres væsentligt.
Som det fremgår af uddannelsens struktur mv. er det op til skolen at planlægge hele uddannelsesforløbet i samarbejde med elev/virksomhed. Fagplanen angiver en mulig placering af de enkelte fag i forhold til elevens uddannelsesår.
Der er taget udgangspunkt i, at uddannelsens grundfag og områdefag ud fra pædagogisk overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller undervisningsfag, der kombinerer teori og praktiske øvelser i grundforløbet og de første 3 skoleperioder.
Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på hele hovedforløbet. Se i øvrigt efterfølgende skema over fagplan på uddannelsen, der angiver placering af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag på uddannelsesår
De obligatoriske specialefag skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt på det sidste uddannelsesår
Valgfri specialefag er primært beregnet som et tilbud til elever, som ønsker at fordybe sig i et emneområde, der understøtter det valgte projekt i forbindelse med svendeprøvens gennemførelse. Fagene placeres normalt i perioden efter at projektet er valgt og indtil svendeprøvens afholdelse.
1. år
2. år
3 år
Grundfag - 16 uger
Førstehjælp/brand, 0,5 uge
x
Hygiejne, 1 uge
x
Informationsteknologi, 1 uge
x
Miljø, 2 uger
x
x
Samfundsfag F, 1,5 uge
x
Sundhed, 1 uge
x
Erhvervsøkonomi F, 1 uge
x
*Fremmedsprog F, 2 uger
x
*Fysik F, 2 uger
x
*Kemi F, 2 uger
x
*Matematik F, 2 uger
x
Områdefag - 19 uger
Branchekendskab og mejeriproduktion, 4 uger
x)
*Arbejdsorganisering og kvalitetsbevidsthed, 1 uge
x
*Produktkvalitet 1, 4 uger
x
x
Produktkvalitet 2, 5 uger
x
x
*Produktionsudstyr, 5 uger
x
x
Specialefag - 9 uger
Mejeriteknologi og produktfremstilling, 7 uger
x
Valgfri specialefag, 2 uger
x
*Valgfag - 6 uger (3 uger for delkompetence)
x
x
x
Skraveret tekst: grund- og områdefag i grundforløbet: Fra jord til bord - hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug.
x) Områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet.
* fag i hovedforløbet for delkompetence som mejerioperatør
Undervisningen i grundfag skal så vidt muligt tilrettelægges og gennemføres i et fagsamarbejde med henblik på at opnå en helhedsorienteret sammenhæng med undervisningen i område- og specialefag.
Ad § 11
Hovedforløbet omfatter områdefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold
Arbejdsorganisering og kvalitetsbevidsthed
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
· Eleven kender forskellige organisatoriske principper i virksomheder, herunder viden om beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer.
· Eleven kan se mulighederne og vanskeligheder i arbejdsorienterede samarbejdsrelationer.
· Eleven kan kommunikere med kollegaer i egen og andre faggrupper, og herunder forstå forskellige menneskers karakteristiske kommunikationsformer.
· Eleven kan indgå i gruppeorganiseret produktion og begrunde anvendelse af jobrotation, gruppeorganiserede produktioner og andre former for jobudvikling.
· Eleven er bevidst omkring kvalitetsbegrebet, og hvordan kvalitet opnås og kunders forventninger opfyldes.
· Eleven kan ud fra viden om forskellige problemløsningstekniker minimere fejl i produktionen og reducere spild.
· Eleven kan tage ansvar for eget arbejde og deltage i virksomhedens beslutningsproces.
Produktkvalitet 1
Niveau
Rutine
Varighed
4 uger
Mål og øvrige rammer
· Eleven kan gennemføre manuel og automatisk rengøring af produktionsudstyr, vælge rengørings- og desinfiktionsmidler og optimere deres virkemåde.
· Eleven kan medvirke ved indføring af kvalitetskontrol og kvalitetsstyring.
· Eleven kan udarbejde procedurer og retningslinier for kvalitetskontrol.
· Eleven kan udtage repræsentative prøver til råvarer, produkt- og driftskontrol og udføre enkelte bakteriologiske og kemiske analyser i henhold til virksomhedens kvalitetskontrolprogram.
Produktkvalitet 2
Niveau
Avanceret
Varighed
5 uger
Mål og øvrige rammer
· Eleven kan foretage sensorisk og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter, samt anvende relevante måleinstrumenter og prøvningsudstyr korrekt.
· Eleven kan sammenholde målinger med gældende normer og standarder.
· Eleven kan udvælge og anvende mikroorganismer med relevans for mejeriproduktion.
· Eleven kan ud fra viden om mikroorganismers opbygning, livsbetingelser og deres skadelige og gavnlige virkning i mejeriprodukter, foretage korrigerende handlinger i henhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem.
· Eleven kan i henhold til normer og standarder udføre produktstandardisering, opstille værdistofbalancer og gennemføre beregninger vedrørende produktsammensætning, produktudbytte og svind.
Produktionsudstyr
Niveau
Rutine
Varighed
5 uger
Mål og øvrige rammer
· Eleven kender opbygningen af, virkemåden for og de arbejdsmiljømæssige krav til betjening af produktionsmaskiner og -udstyr, der anvendes i mejeriindustrien.
· Eleven kan planlægge og foretage opstart, indkøring og nedlukning samt sikre den optimale udnyttelse af maskiner og anlæg.
· Eleven kan i samarbejde med andre konstatere, årsagsbestemme og afhjælpe fejl i procesforløb.
· Eleven kan drage omsorg for, at fejl i maskiner og anlæg rapporteres, samt kan medvirke ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver.
· Eleven kan anvende relevante maskin- og procesdata, hentet fra dansk- og engelsksprogede manualer.
· Eleven medvirker ved produktionsudvikling og metodeforbedringer.
· Eleven kan rapportere om betydende forhold vedrørende produktionen.
· Eleven kan betjene pneumatiske og elektriske styrings- og reguleringssystemer på grundlag af kendskab til gældende principper og anvendelsesområder.
· Eleven kan foretage montage og demontage samt kontrollere og justere enkle funktioner.
· Eleven kan identificere og lokalisere fejl, samt medvirke ved reparations- og vedligeholdelsesopgaver
· Eleven kan via sit kendskab til energiproduktion og forsyningssystemer, herunder økonomiske og miljømæssige forhold, medvirke til at sikre optimal produktion.
Ad § 12
Hovedforløbet omfatter bundne specialefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold
Mejeriteknologi og produktionsfremstilling
Niveau
Avanceret
Varighed
7 uger
Mål og øvrige rammer
· Eleven kan ud fra fastlagte produktdefinitioner selvstændigt planlægge og forestå fremstillingen af mejeriprodukter på baggrund af grundlæggende viden om de enkelte mejeriprodukters fremstillingsteknik.
· Eleven kan løse et produktteknologisk problem selvstændigt eller i samarbejde med andre, under hensyntagen til opgavens karakter.
· Eleven kan ud fra viden om mejeriprodukters kemiske, fysiske og bakterologiske forhold tilrettelægge produktionen på en måde, der sikrer en høj produktkvalitet
Ad § 13
Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag, der vælges af eleven og praktikvirksomheden inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen. Udover de i bekendtgørelsen fastsatte 2 ugers valgfri specialefag kan der yderligere tilbydes op til 2 ugers valgfri specialefag som erhvervsrettet påbygning.
Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag med niveau, vejledende uddannelsestid, mål og indhold
Specifik videregående mejeriteknologi
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge / 2 uger
Mål og øvrige rammer
· Eleven opnår videregående kendskab til specifikke mejeriprodukters teknologiske forhold og fremstillingsteknik med henblik på at kunne medvirke ved produktoptimering og metode forbedringer.
De efterfølgende 2 fag udbydes inden for rammerne af AMU-uddannelserne
Fremstilling af ost - videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
· Eleven opnår en supplerende og ajourført viden om ostefremstillingens teori og teknik herunder krav til ostemælk, ostningsteknik, ostens bakteriologi, bedømmelse og kontrol, produktfejl, økonomi og udbyttekontrol.
Syrningskulturer og - teknologi
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
· Eleven kan gennem viden og færdigheder om mælkesyrebakterier, syrningskulturer, syrningsteknologi, syrningsfejl og kontrolmetoder, styre et syrningsforløb.
· Eleven kan fremstille forskellige brugssyrer, der opfylder kravet til en optimal syrningsproces.
· Eleven kan regulere procesparametre med betydning for syrningen af ost, surmælksprodukter og smør.
· Eleven kan anvende relevante kontrolmetoder
Ad § 15 Regler om praktikuddannelsen
Praktikuddannelsen skal videreføre, udbygge og supplere de kvalifikationer, som er opnået gennem skoleundervisningen, således at eleven kan opnå færdigheder og viden samt personlig kompetence til selvstændigt at planlægge og gennemføre de arbejdsopgaver, som er forbundet med fremstilling af mejeriprodukter.
Eleven skal i praktiktiden modtage en alsidig oplæring i de enkelte arbejdsfunktioner, således at eleven opnår en grundlæggende forståelse af arbejdsopgaverne, og selvstændigt og effektivt kan udføre disse.
Oplæringen i de enkelte arbejdsopgaver skal så vidt muligt tilpasses virksomhedens arbejdsgang og den fortsatte undervisning. Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til samarbejde og til at løse nye problemstillinger.
Starter eleven sin uddannelse i praktik, skal eleven i praktikperioden forud for grundforløbet under instruktion beskæftiges med ukomplicerede arbejdsdiscipliner, der er beskrevet for uddannelsen.
Virksomheden skal give eleven mulighed for i slutning af praktiktiden, at arbejde selvstændigt under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet igennem praktikuddannelsens forskellige funktioner.
Virksomheden udarbejder en uddannelsesplan for eleven for de enkelte praktikperioder. I løbet af hver praktikperiode afholdes mindst 1 evalueringssamtale og den første samtale afholdes umiddelbart inden prøvetidens udløb.
I løbet af praktiktiden skal eleven beskæftiges med mælkens modtagelse, pasteurisering og standardisering. Ved praktikperiodens begyndelse på en praktikvirksomhed, skal eleven have en grundig introduktion til virksomheden, dens forskellige arbejdsområder og til virksomhedens daglige drift. I øvrigt skal eleven indskærpes nødvendigheden og forståelse af, at miljøkrav og de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden, vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr og maskiner, efterleves.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og at eleven ved afslutningen af sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet mejerist.
Under praktikuddannelsen arbejdes der med relevante arbejdsopgaver, der indgår i den produktion af mejeriprodukter, der er kendetegnet for den pågældende virksomhed. I øvrigt kan eleven på virksomheden beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner som er relevante og værdifulde for uddannelsen.
I den sidste praktikperiode arbejdes selvstændigt med alle maskiner og anlæg inden for virksomheden samt med vedligeholdelses-, fejlsøgnings- og fejlretningsopgaver. Eleven udfører arbejdet i overensstemmelse med givne kvalitetsnormer.
Praktikuddannelsen i 1. praktikperiode i hovedforløbet omfatter endvidere arbejde med og træning i
1. Modtagelse af råvarer og råvarekontrol.
2. Klargøring og kontrol af udstyr til produktion.
3. Betjening og overvågning af maskiner og anlæg.
4. Enkeltprocesser og kvalitetskontrol gennem arbejde i produktionsafdelinger, fortrinsvis med håndterings-, rengørings- og transportopgaver.
5. Deltagelse i samarbejdsrelationer og deltagelse i problemløsningsopgaver.
6. Anvendelse af informations- og dokumentationsformer i mejeriproduktion.
7. Overvåge procesanlægs funktioner, aflæse måleinstrumenter samt registrere og rapportere om måledata og produktionsforhold.
Praktikuddannelsen i 2. og 3. praktikperiode i hovedforløbet omfatter endvidere arbejde med og træning i
1. Vedligeholdelsesfunktioner og rengøring af proceslinier og produktionsudstyr.
2. Afmontering, udskiftning og montering af rørsystemer, afspærringsmidler og lignende.
3. Betjening af mindre komplekse anlæg og udstyr, eller dele heraf, til produktion af mejeriprodukter, transport, lagring og emballering af produkterne.
4. Overvåge mindre komplekse procesanlæg, samt rapportere om produktionens forløb og om uregelmæssigheder i processer og styringer.
5. Fejlfinding og fejlretning på anlæg.
6. Produktionskontrol, herunder udtagning, forberedelse og præparering af prøver til analyse af almindelige produktegenskaber, og sammenligning af analyseresultaterne med specifikationer.
7. Naturligt tilknyttede reparations-, laboratorie- og administrative opgaver m.m., som supplement til arbejdet i produktionsafdelinger.
Praktikuddannelsen i 4. praktikperiode i hovedforløbet og forud for sidste skoleophold omfatter endvidere arbejdet med og træning i
1. Fejlfinding og fejlretning på anlæg og udstyr samt vedligehold og justering af anlæggets enheder.
2. Overvåge produktionen og betjene mere komplekse procesanlæg til produktion af mejeriprodukter, transport, lagring og emballering.
3. Almindeligt forekommende kvalitetskontrol og benyttelse af analyseresultater ved justering af procesparametre.
4. Styre mindre komplekse procesanlæg manuelt ved automatikfejl, starte og standse anlæg, samt at korrigere reguleringsdata og PLC-parametre.
5. Reparations-, laboratorie- og administrative opgaver m.m., som supplement til arbejdet i produktionsafdelinger.
6. Informationssøgning samt inddragelse af konkret viden og information til brug for udarbejdelse af projektopgave i sidste skoleperiode.
Kapitel 4
Bedømmelse, afsluttende prøver m.v.
Ad §§ 22-24
Svendeprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer i forhold til uddannelsens mål, og at vise at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave.
Sigtet med svendeprøven er, at eleven skal kunne behandle en problemstilling, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for rammerne af specialefagsundervisningen.
Skolen udarbejder projektoplæg, der skal være formuleret på en sådan måde, at de bredt dækker specialefagets emner, beskriver hvilket teknologisk eller teknisk problem, der skal løses, og oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.
Projektperioden udgør ca. 2 uger og i denne periode er eleven tilknyttet en projektvejleder.
Skolen fastsætter tidspunktet for aflevering af projektrapporten, således at eksaminator og censorer har mulighed for at sætte sig ind i projektets problemstilling inden den mundtlige eksamination finder sted.
Karakteren for svendeprøven gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten med tilhørende resultater af det praktisk udførte og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve har karakter af en præsentation af og uddybende dialog om projektet og kan desuden med udgangspunkt i projektet indeholde en dialog om emner der relaterer sig til hele fagets område.
Ad § 25
Den afsluttende prøve for at opnå delkompetence som mejeriopetatør har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, almene og personlige kvalifikationer i forhold til uddannelsens mål.
Den skriftlige eksamen består af opgaver, der tager udgangspunkt i hovedforløbets områdefag "Produktionsudstyr", "Produktkvalitet 1" og "Arbejdsorganisering og kvalitetsbevidsthed".
Opgaverne består af såvel generelle spørgsmål som problemorienterede spørgsmål.
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 14. november 2000
Roland Østerlund
Direktør
/Anne Mette Risager Pedersen
Vejledning til bekendtgørelse om mejeristuddannelsen
(Bekendtgørelse nr. 967 af 18.10 2000)
Forord
Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.
Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.
Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.
Uddannelsesbekentgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.