Vejledning til bekendtgørelse om Skibsmontøruddannelsen\n (Bekendtgørelse nr. 1138 af 14.12.2000)

Vejledning til bekendtgørelse om

Skibsmontøruddannelsen

(Bekendtgørelse nr. 1138 af 14.12.2000)

Forord

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.

Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Indholdsfortegnelse

FORORD

INDHOLDSFORTEGNELSE

UDDANNELSENS MÅL

FOKUSOMRÅDER

UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.

SKOLEUNDERVISNING

FAGPLAN FOR UDDANNELSEN, SKIBSMONTØR

FAGPLAN FOR UDDANNELSEN, INDUSTRIMONTØR

DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG

UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG

VEDLIGEHOLDELSE AF SKIBSUDRUSTNING

KØLETEKNIK

EL TEKNIK

HYDRAULIK

SKIBSMOTORLÆRE

FAGBESKRIVELSE

HOVEDFORLØB: OMRÅDEFAG

TEGNINGSFORSTÅELSE OG DOKUMENTATION

SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR.

TERMISK SAMMENFØJNING

SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR

MASKINEL OG MANUEL BEARBEJDNING

SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR

AFKORTNING OG TILDANNELSE

SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR

SPÅNTAGENDE BEARBEJDNING

SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR

MONTAGE-, REPARATIONS- OG

VEDLIGEHOLDELSESTEKNIK

SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR

SKIBSANLÆG, SKIBSMONTØR/INDUSTRIMONTØR

FAGBESKRIVELSE: SPECIALEFAG SKIBSMONTØR

SKIBSANLÆG DRIFT

SKIBSANLÆG VEDLIGEHOLD

FAGBESKRIVELSER

SPECIALEFAG INDUSTRIMONTØR.

SKIBSANLÆG DRIFT

SKIBSANLÆG VEDLIGEHOLDELSE

ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

INNOVATION

FLEKSIBILITET

ANSVARLIGHED

MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING

KVALITETSBEVIDSTHED

DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION

SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION

KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT

INSTRUKTIONSTEKNIK

VALGFRI SPECIALEFAG

SKIBSMONTØR

ERHVERVSRETTET PÅBYGNING

BEDØMMELSE M.V.

SVENDEPRØVEN

RETNINGSLINIER OM SVENDEPRØVEN

Tilvejebringelse af opgaver

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse

Iværksættelse af prøven

Teoretisk prøve

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

Den praktiske prøve.

SAMTALE MED ELEVEN

KARAKTERBEREGNING

SKIBSMONTØR

INDUSTRIMONTØR

KARAKTERSKALA

INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN

KOMPETENCEVURDERING

SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB

MERIT

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN §4

Uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.

I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.

De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.

De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer

Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.

Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.

Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.

Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.

Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.

De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter

Innovation,

Fleksibilitet,

Ansvarlighed,

Medansvar for egen læring,

Kvalitetsbevidsthed,

Deltagelse i projektorganisation,

Samarbejde og kommunikation,

Kundebetjening internt/eksternt og

Instruktionsteknik.

Nærmere beskrivelse på siderne 41 og 42

Fokusområder

De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.

Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.

Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

1.

uddannelsesår

2.

uddannelsesår

3.

uddannelsesår

4.

uddannelsesår

Teknisk faglige

kompetencer

Kan vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave

Kan vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem

Kan anvende forskellige arbejdsmetoder

Kan planlægge, vælge metoder og udføre en ukendt arbejdsopgave

Kan vælge værktøj og metoder under Hensyn til miljø og sikkerhedsmæssig forhold

Kan planlægge opgave og fordele ressourcer i forhold til tid, penge samt kunne tilgodese kvalitetsaspektet

Almene og personlige kompetencer

Kan anvende fysiske grund-

Begreber i relation til faget

Kan kommunikere med personer, der har forskellige sociale og kulturelle baggrunde

Kan samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces

Kan problemløse i forhold til faglige problemstillinger

Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt

Kan lære nyt - have lært at lære og tage ansvar

Kan lære nyt - have lært at lære og tage ansvar

Uddannelsens varighed, struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.

Fagene i skibsmontøruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.

Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.

Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.

De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.

De valgfri specialefag (1 uge) er i strukturmodellen placeret på hovedforløbets 2. skoleperiode, med kan i praksis gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder eller på andre skoleperioder.

Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for skibsmontøruddannelsen.

Skoleundervisningen for skibsmontør varer 55 uger og for industrimontør 40 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i de to modeller

Model over struktur, skibsmontør

1. uddannelsesår

2. uddannelsesår

3. uddannelsesår

4. uddannelsesår

Grund-forløbet

Håndværk

& Teknik.

Praktik

H 1

10

Praktik

H 2

10

Praktik

H 3

10

Praktik

H 4

5

Grundfag, områdefag og valgfag

Specialefag

Model over struktur for delkompetencen industrimontør

1. uddannelsesår

2. uddannelsesår

3. uddannelsesår

Grund

forløbet

Håndværk

& Teknik.

Praktik

H 1

10

H 2

10

Grundfag, områdefag og valgfag

Specialefag

Adgangskrav til hovedforløb

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9)).

Skoleundervisning

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Præstationsstandarder

De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgave situation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.

De tre niveauer

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf.

Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Fagplan for uddannelsen, skibsmontør

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår)

1 - ÅR

2 - ÅR

3 - ÅR

3- ÅR

4 - ÅR

Uddannelsesrettede områdefag grundforløb

Vedligehold af skibsudrustning

*

Køleteknik

*

Elteknik

*

5 uger

Hydraulik

*

Skibsmotorlære

*

Grundfag Hovedforløb

Produktudvikling, produktion og service, modul 1,2 og 3

*

Naturfag niveau. F

*

Dansk niveau. F

*

Fremmedsprog, engelsk, niveau. F

*

I alt i uger

9 uger

Områdefag hovedforløb

Tegningsforståelse.

*

Termisk sammenføjning

*

Afkortning og tildannelse

*

Maskinel og manuel bearbejdning

*

Spåntagende bearbejdning

*

Montage-, reperations- og vedligeholdelsesteknik

*

Skibsanlæg

*

I alt i uger

9,5 uge

Specialefag

Skibsanlæg drifts

*

Skibsanlæg vedligehold

*

I alt

10,5 uge

Valgfri specialefag bilag: 1.

*

1 uge

Valgfag

*

*

*

5 uger

Samlet i alt

35 uger

Fagplan for uddannelsen, industrimontør

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår

1 - ÅR

2 - ÅR

3 ÅR

Uddannelsesrettede områdefag grundforløb

Vedligehold af skibsudrustning

*

Køleteknik

*

Elteknik

*

5 uger

Hydraulik

*

Skibsmotorlære

*

Grundfag Hovedforløb

Produktudvikling, produktion og service, modul 1,2 og 3

*

*

Dansk niveau. F

*

Fremmedsprog, engelsk, niveau. F

*

I alt i uger

6 uger

Områdefag hovedforløb

Tegningsforståelse.

*

Termisk sammenføjning

*

Afkortning og tildannelse

*

Maskinel og manuel bearbejdning

*

Spåntagende bearbejdning

*

Montage-, reperations- og vedligeholdelsesteknik

*

Skibsanlæg

*

I alt i uger

9,5 uge

Specialefag

Skibsanlæg drifts

*

Skibsanlæg vedligehold

*

I alt

2,5 uge

Valgfag

2 uger

Samlet i alt

20 uger

Den erhvervsfaglige indgang

Til Grundforløbsbekendtgørelsens §9

Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet skibsmontør.

Skibsmontørelever og industrimontørelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for skibsmontøruddannelsen.

Uddannelsesrettede områdefag (5 uger)

Vedligehold af skibsudrustning

Køleteknik

Elteknik

Hydraulik

Skibsmotorlære

I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.

For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.

Uddannelsesrettede områdefag

Grundforløb

Vedligeholdelse af skibsudrustning

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1,4 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder i reparation og vedligeholdelse af skibets rørsystemer med tilhørende pumper og ventiler

Mål og øvrige rammer

· Eleven kan medvirke ved reparation og vedligeholdelse af rørsystemer

· Eleven kan udføre mindre reparationer på rørsystemer og foretage enkle reparationer af pumper og ventiler.

· Eleven kan foretage opstart af mindre systemer og har kendskab til følgende rørsystemer: Kølevand-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- og saltvands- og sanitærsystemer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Desuden er eleven bekendt med Søfartsstyrelsens krav vedrørende rørsystemer i skive. Samt med "Lov om beskyttelse af havmiljø".

Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af reparations og vedligeholdelsesopgaver

Praktikregler

Eleven assisterer ved vedligeholdelse og raparation af skibets rørsystemer med tilhørende pumper og ventiler.

Eleven opnår indsigt i rørsystemernes funktion og virkemåde.

Grundforløb

Køleteknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder i reparation og vedligeholdelse af mindre køleanlæg, specielt med henblik på reparation og vedligeholdelse af kølecontainere.

Mål og øvrige rammer

· Eleven kan assistere ved aftapning af kølemiddel og olie samt ved demontage og montage af anlæg, i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser.

· Eleven kan tildanne kobberrør og udføre mekanisk og termisk sammenføjning af disse.

· Eleven kan assistere ved opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse af kølecontainere.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Desuden er eleven bekendt med gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

· Eleven kan udvise bevidsthed om de særlige forhold vedrørende personlig sikkerhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med køleanlæg og kølemidler.

· Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings, reparations og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg.

Praktikregler

Eleven assisterer ved start og indregulering samt reparation og vedligeholdelse af skibets kølesystemer og anlæg.

Eleven udfører arbejdet i henhold til gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

Grundforløb

El teknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

0,6 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder i el-teknisk styringsteknik og bliver bekendt med relevante sikkerhedsforskrifter for området.

Mål og øvrige rammer

· Eleven har kendskab til Ohm s lov og til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse.

· Eleven har kendskab til enkle symboler og nøgleskemaers opbygning.

· Eleven kan ud fra nøgleskemaer udvælge enkle komponenter til en given opgave.

· Eleven kan assistere ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Desuden er eleven bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende el-anlæg i skibe

Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af el-tekniske reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Praktikregler

Eleven assisterer ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende el-anlæg i skibe.

Grundforløb

Hydraulik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Formålet med modulet er at eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder i reparation og vedligeholdelse af skibshydrauliske installationer.

Mål og øvrige rammer

· Eleven kan under hensyn kravene til renlighed og sikkerhed i forbindelse med arbejde i hydrauliske anlæg medvirke ved demontage og montage af hydrauliske komponenter.

· Eleven kan tildanne hydraulikrør og udføre mekanisk sammenføjning af disse.

· Eleven kan assistere ved opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse på skibshydrauliske systemer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Desuden er eleven bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende hydrauliske anlæg.

Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg..

Praktikregler

Eleven assisterer ved reparation og vedligeholdelse af skibets hydrauliske anlæg.

Eleven udfører arbejdet i henhold til Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende hydrauliske anlæg.

Grundforløb

Skibsmotorlære

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Formålet med modulet er at give eleven grundlæggende viden og færdigheder i reparation og vedligeholdelse af skibsdieselmotorer.

Mål og øvrige rammer

Eleven kender opbygning og funktion af skibsdieselmotorer (2 og 4 takt) samt de tilhørende rørsystemer.

· Eleven kan under anvendelse af gængse værktøjer, assistere ved demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele.

· Eleven kan foretage opstart og drift af mindre dieselmotorer og assistere ved opstart, drift og stop af større skibsdieselmotorer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

Desuden er eleven bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende skibsdieselmotorer.

· Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibsmotorer.

Praktikregler

Eleven assisterer ved opstart, drift og stop samt ved reparation og vedligeholdelse af skibets hoved- og hjælpemotorer.

Eleven udfører arbejdet i henhold til Søfartsstyrelsens sikkerhedsforskrifter vedrørende skibsdieselmotorer.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag

Til bekendtgørelsens §11

Hovedforløb

Tegningsforståelse og dokumentation skibsmontør/industrimontør.

Niveau

Rutine niveau

Varighed

1,5 uge

Mål og øvrige rammer

Retvinklet projektionstegning

· Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til retvinklet projektionstegning.

· Eleven skal overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129.

· Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegning.

ISO-metrisk tegning

· Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til ISO-metrisk tegning, eleven overholder tegningsregler.

· Eleven skal kunne udføre tegninger og kunne aflæse produktionstegninger

Udfoldning

· Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til udførelse af udfoldningsopgaver og kunne anvende det til pladeopgaver.

· Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført opgave.

· Eleven skal kunne udfolde geometriske emner.

Praktikregler

Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver

Eleven skal kunne aflæse arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger.

Hovedforløb

Termisk sammenføjning skibsmontør/industrimontør

Niveau

Rutine niveau

Varighed

2,4 uge

Mål og øvrige rammer

Elektrodesvejsning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.

· Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.

· Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.

· Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde.

· Eleven har færdigheder i at vælge elektrode i forhold til sømtype og materialetykkelse.

· Eleven skal udføre svejsningerne i stillingerne PB-FW og PA-BW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN 25817.

MAG-svejsning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.

· Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.

· Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.

· Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde

· Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.

· Eleven kan svejsningerne i stillingerne PA-BW, PF-BW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN 25817.

TIG-svejsning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret.

· Eleven kan reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse.

· Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder.

· Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde.

· Eleven kan kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW og PC-BW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN 25817.

Praktikregler

Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver

Udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr.

Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.

Hovedforløb

Maskinel og manuel bearbejdning skibsmontør/industrimontør

Niveau

Rutine niveau

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

Manuel bearbejdning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af værktøj og udstyr.

· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejds-miljø.

· Eleven skal have kendskab til værktøjerne.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.

· Eleven skal kunne anvende forskellige retningsmetoder og udstyr, herunder varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer, der svarer til opgavens krav.

Maskinel bearbejdning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af maskiner og udstyr.

· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven skal have kendskab til maskinerne.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet

· Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende maskiner til valsning, bukning og flammeskæring med overholdelse af givne tolerancer.

Praktikregler

Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning.

Udføre opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.

Hovedforløb

Afkortning og tildannelse skibsmontør/industrimontør

Niveau

Begynder niveau

Varighed

0,6 uge

Mål og øvrige rammer

Flammeskæring

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.

· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven skal kunne indstille parametre til skæring for forskellige typer af plader og profiler.

· Eleven skal have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet

· Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave.

· Eleven skal flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes.

Klipning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret

· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven skal kunne betjene håndværktøj og maskiner til klipning af forskellige typer af plader og profiler.

· Eleven skal have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.

· Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende udstyr til klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav.

Plasmaskæring

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.

· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven skal kunne indstille parametre til skæring af forskellige materialetyper.

· Eleven skal have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle skæreteori.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved skærearbejdet

· Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave.

· Eleven skærer i plade, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes.

Slibning

· Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret.

· Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven skal kunne betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader.

· Eleven skal have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag.

· Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet.

· Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende udstyr til slibning af materialer med håndværktøjer og maskiner.

Praktikregler

Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning.

Udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver.

Hovedforløb

Spåntagende bearbejdning Skibsmontør/Industrimontør

Niveau

Begynder niveau

Varighed

0,5 uge

Mål og øvrige rammer

· Eleven har færdigheder i udførelse af drejning efter arbejdsgrad IT-7, boring efter arbejdsgrad IT-8 og slibning efter arbejdsgrad IT-6.

· Eleven kan, ud fra arbejdstegninger vælge korrekt skærende værktøj og optimal arbejdsmetode til en given opgave

Drejning

· Eleven kan udføre langs- og plandrejning, udboring og stikning i stålmaterialer.

Boring

· Eleven kan opmærke og udlægge huller samt og foretage sammenboring af maskindele.

Slibning

· Eleven kan slibe bor og drejestål, i overensstemmelse med kravene til den givne opgave.

Praktikregler

Eleven videreudvikler sine færdigheder i de forskellige dreje- og bore operationer på værktøjsmaskiner.

Eleven videreudvikler sine færdigheder indenfor slibning af skærende værktøjer.

Hovedforløb

Montage-, reparations- og vedligeholdelsesteknik skibsmontør/industrimontør

Niveau

Rutine niveau

Varighed

2,0 uger

Mål og øvrige rammer

· Eleven har færdigheder i montage, reparation og vedligeholdelse af maritime rørsystemer, køleanlæg, el-systemer, hydrauliksystemer, skibsmotorer og maritime hjælpesystemer.

· Eleven kan udføre opgaverne på baggrund af tegninger, diagrammer og anden teknisk specifikation og overholde gældende regler om miljø og sikkerhed..

Rørsystemer

· Eleven kan, på baggrund af tegninger og anden dokumentation, udføre mindre montage- og reparationsopgaver og vedligeholde de til maritime rørsystemer mest anvendte ventiler og pumper.

· Eleven kan identificere kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og anitærsystemer og kan foretage mindre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på disse.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende rørsystemer i skibe.

· Eleven kender "Lov om beskyttelse af havmiljø".

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer.

Køleanlæg

· Eleven kan foretage aftapning af kølemiddel og olie samt montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver af mindre køleanlæg, i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser.

· Eleven kan tildanne kobberrør og udføre mekanisk og termisk sammenføjning af disse.

· Eleven kan udføre opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse af kølecontainere.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven kan anvende gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende køleanlæg i skibe.

· Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg.

El teknik

· Eleven kender ohm s lov og har kendskab til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse.

· Eleven kender enkle symboler og nøgleskemaers opbygning og er i stand til at udvælge komponenter ud fra disse.

· Eleven kan assistere ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler.

· Eleven har begyndende færdigheder i montage, reparation og vedligehold af mindre el styringer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens sikkerhedsforeskrifter vedrørende el-anlæg i skibe

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af el-tekniske montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Hydraulik

· Eleven kan udføre montage, reparation og vedligeholdelse af skibshydrauliske installationer.

· Eleven kan foretage demontage og montage af hydrauliske komponenter og kender kravene til renlighed og sikkerhed ved arbejde med hydrauliske anlæg.

· Eleven kan tildanne hydraulikrør og udføre mekanisk sammenføjning af disse.

· Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold på skibshydrauliske systemer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og Klassifikationsselskabernes sikkerhedsforskrifter vedrørende hydrauliske anlæg.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg.

Skibsmotorer

· Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer og hjælpemidler, foretage demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele.

· Eleven har kendskab til motorens sliddele og er i stand til at udmåle disse.

· Eleven kan foretage montage- reparation- og vedligeholdelsesopgaver på motorens sliddele og tilhørende systemer.

· Eleven har kendskab til opretning, kontrol af motorer og kan assistere ved autologmåling.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes krav vedrørende skibsdieselmotorer.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibsdieselmotorer.

Hjælpesystemer

· Eleven kan udføre udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejder på hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

· Eleven kan anvende systemdiagrammer i forbindelse med arbejdet på de forskellige systemer.

· Eleven kan udføre vedligeholdelsesarbejde på de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes krav vedrørende hjælpesystemer for skibsinstallationer.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hjælpesystemer for skibsinstallationer.

Praktikregler

Eleven udfører selvstændigt montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer.

Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg.

Eleven udføre selvstændigt mindre el-tekniske montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver.

Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparation- og edligeholdelsesopgaver på hydrauliske systemer.

Eleven udfører montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver på skibsmotorer

Eleven udføre selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver på hjælpeudstyr for skibsinstallationer.

Hovedforløb

Skibsanlæg, skibsmontør/industrimontør

Niveau

Rutine niveau

Varighed

2,0 uger

Mål og øvrige rammer

· Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til opbygning og funktion af maritime rørsystemer, køleanlæg, el-systemer, hydrauliksystemer, skibsmotorer og maritime hjælpesystemer.

· Eleven kan, på baggrund af tegninger, diagrammer og anden specifikation, identificere komponenter, der indgår i disse systemer.

· Eleven kan endvidere overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved betjening af de maritime systemer.

Rørsystemer

· Eleven kan, ved hjælp af tegninger og diagrammer, følge og identificere maritime rørsystemer , samt betjene og vedligeholde de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper.

· Eleven har kendskab til følgende rørsystemer: Kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes krav vedrørende rørsystemer i skibe.

· Eleven kender "Lov om beskyttelse af havmiljø".

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af driftsfunktioner

Køleanlæg

· Eleven har kendskab til de komponenter og automatikenheder der indgår i et køleanlæg.

· Eleven kender til og kan anvende almindelig kølefysik (kølemedier, varmelære og elektronik) og er orienteret om forskellige kølemetoder.

· Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold af kølecontainere.

· Eleven kan anvende relevant dukomentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er bekendt med gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende køleanlæg i skibe.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af køletekniske driftsfunktioner.

El teknik

· Eleven kan udvælge komponenter og opbygge, afprøve og idriftsætte relætekniske styringer med flere start/stop funktioner, tidsfunktioner, reversering, gensidig spærring og stjerne/trekant-starter.

· Eleven har indsigt i PLC styringer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende el-anlæg i skibe.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af el-tekniske driftsfunktioner.

Hydraulik

· Eleven har forståelse for systemers virkemåde og kan ud fra dette læse og omsætte hydraulikdiagrammer, herunder enkeltkomponenter og deres funktion i forbindelse med styring af tryk og oliestrøm i kredsløb.

· Eleverne kender sammenhængen mellem flow, tryk og effekt i hydrauliksystemer.

· Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold på skibshydrauliske systemer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende hydraulikanlæg i skibe.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af hydrauliske driftsfunktioner.

Skibsmotorer

· Eleven har kendskab til skibsdieselmotorens funktion, opbygning og virkemåde.

· Eleven har kendskab til brændselsolier og smøreolier, samt til almindeligt forekommende smøreolieanalyser.

· Eleverne kender til rensning af olier ved bundfældning, filtrering og centrifugering.

· Eleven har kendskab til turboladning og opbygningen af ladesystemer på dieselmotorer.

· Eleven har kendskab til indsprøjtningssystemer samt til brændstofsventilens og brændstofspumpens virkemåde.

· Eleverne har kendskab til regulatorers virkemåde.

· Eleven kan selvstændigt foretage opstart og drift af mindre dieselmotorer og kan assistere ved opstart, drift og stop af større skibsdieselmotorer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende dieselmotoranlæg i skibe.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper varetagelsen af hydrauliske driftsfunktioner.

Hjælpesystemer

· Eleven har kendskab til de hjælpesystemer, der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

· Eleven har kendskab til systemernes opbygning og funktion i forbindelse med dieselmotorinstallationer og kan ved, hjælp af diagrammer, følge og udpege systemerne.

· Eleven har kendskab til de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer.

· Eleven har kendskab til komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser).

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende hjælpesystemer for installationer i skibe.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper ved drift af maritime hjælpesystemer.

Praktikregler

Eleven udfører daglige daglige rutiner i forbindelse med drift

Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af køleanlæg.

Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af eltekniske styringer.

Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af hydrauliksystemer.

Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af dieselmotoren.

Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af maritime hjælpesystemer.

Fagbeskrivelse: Specialefag skibsmontør

Til bekendtgørelsens §12

Hovedforløb

Skibsanlæg drift

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

4,5 Uge

Mål og øvrige rammer

· Eleven kan foretage

· Driftsovervågning på rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer.

· Eleven har desuden kendskab til principperne for gennemførelse af daglig og periodisk driftskontrol.

· Eleven har kan anvende fejlfindingsprocedurer til identifikation af årsager til driftsforstyrrelser.

· Eleven kan endvidere overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved drift af de maritime systemer.

Rørsystemer

· Eleven kan omstille og klargøre et rørsystem til drift.

· Eleven er i stand til at følge et rørsystem for derved at sikre systemet mod fejlbetjening.

· Eleven kan foretage begyndende drift og driftovervågning af rørsystemer.

· Eleven kan stoppe og afspærre et rørsystem efter drift.

· Eleven kan under drift afhjælpe driftsforstyrrelser og fejlfinde i forbindelse med disse.

· Eleven kan udføre drift og driftovervågning på centrifuger, lænsevandsseparator og ferskvandsgenerator med tilhørende installationer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven kender "Loven om havmiljø"

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassefikationsselskabernes regler for maritime rørsystemer.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af driftsfunktioner

Køleanlæg

· Eleven kan idriftsætte og indregulere køleanlæg.

· Eleven kan planlægge idriftsætning af køleanlæg, klargøre og gennemføre tæthedsprøve efter gældende bestemmelser.

· Eleven kan påfylde korrekt type og mængde af primære og sekundære kølemidler og olier på køleanlæg.

· Eleven kan foretage en foreløbig indstilling af regulerings- og sikkerhedsudstyr og følge en korrekt opstartsprocedure.

· Eleven kan aflæse og ændre driftsparametre og efterfølgende vurdere anlæggets tilstand.

· Eleven kender proviantkøleanlæg, klimaanlæg og lastkøleanlæg og kan idriftsætte og indregulere disse.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret Søfartsstyrelsens og klassefikationsselskabernes regler om køleanlæg..

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af køletekniske driftsfunktioner

Skibshydraulik

· Eleven kan klargøre et hydraulikanlæg til opstart og drift.

· Eleven kan idriftsætte og indregulere hydrauliske systemer.

· Eleven kan udføre daglig og periodisk driftskontrol.

· Eleven kan afhjælpe driftsforstyrrelser og anvende fejlfindingsprocedure i forbindelse hermed.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler om hydraulikanlæg.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af skibshydrauliske driftsfunktioner.

Dieselmotorer

· Eleven kender overvågningssystemer og anvender disse i forbindelse med drift.

· Eleven har kendskab til mulige årsager for svigtende opstart af en dieselmotor.

· Eleven har kendskab til forstyrrelser i en dieselmotors drift, samt mulige årsager til driftsforstyrrelser.

· Eleven har kendskab til de vigtigste parametre der har indflydelse på dieselmotorens forbrændingsproces.

· Eleven har kendskab til hvorledes en analysering af de vigtigste parametres ændring kan benyttes ved fejlfinding.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med dieselmotoranlæg.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af drift og overvågning af skibsdieselmotorer

Hjælpesystemer

· Eleven har kendskab til elementer i et overvågnings- og alarmanlæg, herunder termofølere, trykomsætter, niveaumåler og anden instrumentering.

· Eleven har kendskab til opbygning, funktion, grundindstilling og justering af termostater og pressostater.

· Eleven har kendskab til komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser) og udføre drift og driftkontrol på disse.

· Eleven har kendskab til de hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotoren, så som brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, og startluftsystemer og kan foretage drift og driftovervågning af disse.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassefikationsselskabernes regler om hjælpesytemer.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af drift og overvågning af skibsdieselmotorer.

Praktikregler

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af rørsystemer.

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af køleanlæg.

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af hydrauliksystemer

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af skibsdieselmotorer

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af maritime hjælpesystemer.

Hovedforløb

Skibsanlæg vedligehold

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

6,0 Uger

Mål og øvrige rammer

· Eleven har kendskab til principperne for vedligeholdelse og kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til udførelse af vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer.

· Eleven kan endvidere overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved vedligeholdelsesopgaver på de maritime systemer.

Rørsystemer

· Eleven kan, ved hjælp af tegninger og anden specifikation, udføre, planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper.

· Eleven har kender til følgende rørsystemer

· Kølevand-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer og kan udføre, planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på rørsystemer.

· Eleven kan udføre vedligeholdelse på centrifuger, lænsevandsseparator og ferskvandsgenerator samt udføre fejlfinding på disse.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med hjælpesytemer.

· Eleven kender "Loven om havmiljø"

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer.

Køleanlæg

· Eleven kan udføre og planlægge vedligehold og forebyggende vedligehold på køleanlæg.

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer og foretage en indstillinger af regulerings- og sikkerhedsudstyr og følge en korrekt vedligeholdelsesprocedure.

· Eleven kan aflæse driftsparametre og anvende disse til efterfølgende at vurdere anlæggets tilstand, med henblik på at planlægge vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af køleanlæg.

· Eleven kender proviantkøleanlæg, klimaanlæg og lastkøleanlæg og kan udføre vedligeholdelsesarbejder på disse.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med køleanlæg.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg..

Skibshydraulik

· Eleven kan foretage løbende vedligeholdelse af hydrauliksystemer.

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge edligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på hydrauliksystemer , herunder ventiler, pumper, handleorganer og tankudstyr.

· Eleven kan foretage serviceeftersyn, fejlretning og vejlede ved vedligehold af hydrauliksystemer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med hydrauliksytemer.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske systemer.

Dieselmotorer

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på dieselmotorer.

· Eleven har kendskab vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold ved brændselsolier og smøreolier, samt til rensning af olier ved filtrering og centrifugering.

· Eleven kendskab til vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold ved turboladning og ladesystemer på dieselmotorer.

· Eleven kendskab til vedligehold og forebyggende vedligehold på brændstofventiler, brændstofpumper, indsugnings- og udstødsventiler, startluftventiler og sikkerhedsventiler.

· Eleven kender de procedure der indgår som et led i forbindelse med reparation, installation, opstart og afprøvning af dieselmotoranlæg.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med dieselmotor.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på dieselmotorer.

Hjælpesystemer

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på hjælpesystemer for dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

· Eleven kan planlægge og udføre udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de komponenter der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer.

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassifikationsselskaberne i forbindelse med hjælpesystemer.

· Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på hjælpesystemer for dieselmotorer.

Praktikregler

Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på maritime rørsystemer.

Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af køleanlæg

Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på hydrauliske systemer.

Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på dieselmotorer.

Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af hjælpesystemer for dieselmotorer.

Fagbeskrivelser specialefag industrimontør.

Hovedforløb

Skibsanlæg drift

Niveau

Rutine niveau

Varighed

1,2 Uger

Formål

· Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til, og kan foretage,

· Driftsovervågning på, rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer.

· Eleven skal desuden have kendskab til principperne for gennemførelse af daglig og periodisk driftskontrol.

· Eleven skal kunne anvende fejlfindingsprocedurer til identifikation af årsager til driftsforstyrrelser.

· Eleven skal endvidere kunne overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved drift af maritime systemer.

Mål og øvrige rammer

Rørsystemer

· Eleven kan omstille og klargøre et rørsystem til drift.

· Eleven kan følge et rørsystem for at sikre systemet mod fejlbetjening.

· Eleven kan foretage drift og driftovervågning af rørsystemer.

· Eleven kan stoppe og afspærre et rørsystem efter drift.

· Eleven kan afhjælpe driftsforstyrelser og anvende fejlfindingsprocedure i forbindelse hermed.

Køleanlæg

· Eleven kan idriftsætte og indregulere mindre køleanlæg.

· Eleven kan planlægge idriftsætning af mindre køleanlæg samt klargøre og gennemføre tæthedsprøve efter gældende bestemmelser.

· Eleven kan påfylde korrekt type og mængde af primære og sekundære kølemidler og olier på køleanlæg.

· Eleven kan foretage en foreløbig indstilling af regulerings- og sikkerhedsudstyr og følge en korrekt opstartsprocedure.

· Eleven kan aflæse og ændre driftsparametre og efterfølgende vurdere anlæggets tilstand.

Skibshydraulik

· Eleven kan klargøre mindre hydraulikanlæg til opstart og drift.

· Eleven kan idriftsætte og indregulere mindre hydrauliske systemer.

· Eleven kan udføre daglig og periodisk driftskontrol.

· Eleven kan afhjælpe driftsforstyrelser og anvende fejlfindingsprocedure i forbindelse hermed.

Dieselmotorer

· Eleven har kendskab til mulige årsager for svigtende opstart af en dieselmotor.

· Eleven har kendskab til forstyrrelser i en dieselmotors drift, samt mulige årsager til driftforstyrelsen.

· Eleven har kendskab til de vigtigste parametre der har indflydelse på dieselmotorens forbrændingsproces.

· Eleven har kendskab til hvorledes en analyse af de vigtigste parametres ændring kan benyttes ved fejlfinding.

Hjælpesystemer

· Eleven har kendskab til de grundlæggende elementer i et overvågnings- og alarmanlæg, herunder termofølere, trykomsætter, niveaumåler og anden instrumentering.

· Eleven har kendskab til opbygning, funktion, grundindstilling og justering af termostater og pressostater.

· Eleven kan udføre drift og driftskontrol af komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser) .

· Eleven kan udføre drift og driftsovervågning af de hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotoren, såsom brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, og startluftsystemer.

Generelt

· Eleven kan udføre drift og overvågning og foretage indgreb i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler samt "Lov om beskyttelse af havmiljø".

· Eleven kan overholde gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af drifts- og overvågningsopgaver.

Praktikregler

Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af skibets rørsystemer, køleanlæg, hydraulikanlæg, dielselmotorer og hjælpesystemer.

Hovedforløb

Skibsanlæg vedligeholdelse

Niveau

Rutine niveau

Varighed

1,3 Uger

Formål

· Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til principperne for vedligeholdelse og kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til udførelse af vedligeholdelsesopgaver på på rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer.

· Eleven skal endvidere kunne overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved vedligeholdelsesopgaver på de maritime systemer.

Mål og øvrige rammer

Rørsystemer

· Eleven kan ved hjælp af tegninger og anden specifikation, planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse på de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper.

· Eleven har kendskab til skibets kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer samt planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligeholdelse på disse.

Køleanlæg

· Eleven kan Planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse af mindre køleanlæg.

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer, foretage indstilling af regulerings- og sikkerhedsudstyr.

· Eleven kan aflæse driftsparametre og anvende disse til efterfølgende at vurdere anlæggets tilstand, med henblik på at planlægge vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af køleanlæg.

Skibshydraulik

· Eleven kan udføre løbende vedligeholdelse af hydrauliksystemer.

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at planlægge og udføre forebyggende vedligeholdelse af hydrauliksystemer , herunder af ventiler, pumper, handleorganer og tankudstyr.

Dieselmotorer

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse af dieselmotorer.

· Eleven har kendskab til håndtering og vurdering af brændselsolier og smøreolier, samt til rensning af olier ved filtrering og centrifugering.

· Eleven har kendskab til løbende og forebyggende vedligeholdelse af turboladning og ladesystemer på dieselmotorer.

· Eleven har kendskab til løbende og forbyggende vedligeholdelse af brændstofventiler, brændstofpumper, indsugnings- og udstødsventiler, startluftventiler og sikkerhedsventiler.

Hjælpesystemer

· Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse på hjælpesystemer for dieselmotorer, herunder på brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer.

· Eleven kan planlægge og udføre løbende og forebyggende vedligeholdelse af de komponenter der indgår i de forskellige systemer, herunder af ventiler, filtre, pumper og alarmer.

Generelt

· Eleven kan udføre montage-, reparations og vedligeholdelsesopgaverne i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler

· Eleven kan udføre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaverne under hensyn til "Lov om beskyttelse af havmiljø".

· Eleven kan overholde gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø

· Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk.

· Eleven kan samarbejde med andre faggrupper om udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver.

Praktikregler

Eleven udfører opgaver i forbindelse med løbende og forebyggende vedligeholdelse af rørsystemer, køleanlæg, hydraulikanlæg, dieselmotorer og hjælpesystemer.

Almene og personlige kompetencer

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.

Almene og personlige kompetencer

Mål og øvrige rammer

Innovation

Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.

Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm.

Fleksibilitet

Eleven kan udvise fleksibilitet

Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værkstedsmodel".

Ansvarlighed

Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.

Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer.

Medansvar for egen læring

Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd.

Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden.

Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser.

Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider.

Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.

Kvalitetsbevidsthed

Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemer opbygning, funktion og vedligeholdelse.

Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet

Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette.

Deltagelse i projektorganisation

Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver.

Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere.

Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet.

Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker.

Samarbejde og kommunikation

Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker

Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation.

Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning.

Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner..

Kundebetjening internt/eksternt

Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder.

Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten.

Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder").

Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser.

Instruktionsteknik

Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik.

Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation.

Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (checkspørgsmål).

Praktikregler

Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem

· Udvise fleksibilitet og ansvarlighed

· Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver

· Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring

· Deltagelse i projektorganiserede opgaver

Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Valgfri specialefag skibsmontør

Til bekendtgørelsens §13

Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 1 uges undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.

Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.

1. Fagrettet fremmedsprog, engelsk, skriftlig og mundtlig kommunikation.

Varighed: 37 lektioner.

Mål: Efter gennemført uddannelse kan eleven udføre skriftlige og mundtlige formuleringer.

Eleven kan efter uddannelsen udføre følgende

Håndtere arbejdssituationer, hvor fremmedsprog er nødvendigt herunder manualer og tekniske specifikationer.

2. Skibshydraulik, B (Svarende til ME 06244)

3. Dieselmotor,skibe-Overvågningsanlæg vedligehold (Svarende til 06355)

4. Grundlæggende el lære 1 (Svarende til VVS-U 04501)

5. Truckcertifikat.

6. Epoxy kursus.

7. Multiværksted for svejsere (Svarende til MB/ME 00003)

Uddannelsesstruktur

Paraplyplanen omfatter samtlige godkendte uddannelsesplaner inden for følgende svejseprocesser

Proces 111

Lysbuesvejsning med beklædt elektrode

Proces 131

Lysbuesvejsning med beskyttelse med inaktiv gas og afsmeltelig tilsatsmateriale (massiv tråd)

Proces 135

Lysbuesvejsning med beskyttelse med aktiv gas og afsmeltelig tilsatsmateriale (massiv tråd)

Proces 136

Lysbuesvejsning med beskyttelse med aktiv gas og afsmeltelig fluxfyldt tilsatstråd

Proces 137

Lysbuesvejsning med beskyttelse med inaktiv gas og afsmeltelig fluxfyldt tilsatstråd

Proces 141

Tig-svejsning med beskyttelse med inaktiv gas og ikke afsmeltelig wolfram elektrode

Proces 311

Gassvejsning med oxygen og acetylen

Målene for de enkelte uddannelser i paraplyplanen er beskrevet i de enkelte uddannelsesplaner.

8. Åbent værksted (Svarende til ME 05350)

Uddannelsesstruktur

Paraplyplanen omhandler nedenstående godkendte uddannelsesplaner

Tegningslæsning, pladebearbejdning

ME 05589

Laserteknisk grundkursus

MB/ME 00030

Kvalitetssikring

MB/ME00010

Introduktion til kvalitet på svejseområdet

MB/ME 00011

Kvalitetsstyring af svejsearbejdet

MB/ME 00012

Tyndpladebearbejdning

ME 05587

Plade og profiljernsarbejde

ME 05585

Betjening af CNC kantpresser, sort stål

ME 05533

Betjening af CNC kantpresser, rustfast stål

ME 05534

Tildannelse af rør

MB/ME 01008

Manuel flammeskæring

MB/ME 04100

Flamme og plasmaskæring

MB/ME 04101

Plasmaskæring

MB/ME 04102

CNC flamme-plasmaskæremaskine

MB/ME 04103

Der henvises til målene som er beskrevet under mål under de enkelte uddannelser

Erhvervsrettet påbygning

Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4.

Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.

Bedømmelse m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4 §18

Svendeprøven

Retningslinier om svendeprøven

Grundlaget for uddannelsen til skibsmontør og industrimontør er fagbeskrivelserne, der er udarbej-det af branchernes repræsentanter og godkendt af de faglige udvalg.

Fagbeskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele ud-dannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen.

Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.

Tilvejebringelse af opgaver

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for skibsmontøren.

Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse

Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold og bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer udpeget af skolen.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Skuemestrene indvarsles til prøvebedømmelse ca. 3-4 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne.

For skolens lærere eller tilsynsførende gælder den lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen.

Skibsmontør

Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.

Prøven består af 2 dele: En teoretisk prøve og en værkstedsopgave, der gennemføres på det afsluttende skoletrin.

Industrimontør

Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det Faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser, kan medtages ved bedømmelsen.

Prøven består af 2 dele: En teoretisk prøve og en værkstedsopgave, der gennemføres på det afsluttende skoletrin.

Teoretisk prøve

Den teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag.

Opgaverne skal løses inden for 3 klokketimer for skibsmontør og for industrimontør 2 klokketimer.

Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes

Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ.

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført.

De 2 skuemestre (censorerne) og læreren afgiver samlet én fælles karakter for de teoretiske prøver.

Den praktiske prøve.

Den praktiske prøve, der afholdes i sidste skoleperiodes sidste 2 uger, varer i alt 36 klokketimer for skibsmontør og 30 klokketimer for industrimontør og består af en fremstillingsopgave og en vedligeholdelsesopgave.

Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve.

Skuemestrene (censorerne) skal være til stede de sidste to dage under bedømmelsen af prøven.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår

Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.

De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter

· Fremstillingsopgaven

· Vedligeholdelsesopgaven

· Helhedsindtryk

Samtale med eleven

I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.

Karakterberegning

Skibsmontør

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af votering vedrørende henholdsvis den teoretiske prøve og værkstedsopgaven.

For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve er mindst 6, og at delkarakteren for værkstedsopgaven er mindst 6. Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Industrimontør

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".

Delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven.

Delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve.

For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) er mindst 6.

Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,2, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,8.

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.

Karakterskala

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende

13

for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

11

for den udmærkede og selvstændige præstation

10

for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

09

for den gode præstation, der ligger lidt over middel

08

for den middelgode præstation

07

for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

06

for den netop acceptable præstation

05

for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

03

for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

00

for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.

For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse"

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.

Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Merit

Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om skibsmontørud-dannelsen §6 og §7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse §8

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.

Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne

For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.

Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden

Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.

Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole.

AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.

Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)

Kompetencevurdering

Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af skibsmontøruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendt-gørelsen § 7).

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som

"Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag"

Videregående uddannelse

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af skibsmontøruddannelsens fag have betydning.

Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet på-bygning.

Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.

Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som skibsmontør

Produktionsteknolog (KVU)

Diplomingeniør

For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen §4

Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.

Det Faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål

Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.

Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.

Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisations-udpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.

Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelses-område, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.

Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel

Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.

Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 29. december 2000

Roland Svarrer Østerlund

Uddannelsesdirektør

/Erik Byrnard