Vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til værktøjsmager

Vejledning til bekendtgørelse om

uddannelsen til værktøjsmager

Forord

Samtidig med ikrafttrædelsen af erhvervsuddannelsesreformen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, indføres en ny regelstruktur for erhvervsuddannelserne.

Ud over generelle og tværgående regler vil regelgrundlaget for en erhvervsuddannelse fra og med år 2001 bestå af en uddannelsesbekendtgørelse med en tilhørende autoritativ vejledning.

Dette er det samlede grundlag for skolens og det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner.

Formålet hermed er at forenkle beskrivelsessystemet ved kun at beskrive overordnede mål og rammer for den enkelte uddannelse i bekendtgørelsen, mens disse mål og rammer er nærmere beskrevet og præciseret i vejledningen. Ændring af en erhvervsuddannelse, som for eksempel skyldes nye krav fra arbejdsmarkedet til de færdiguddannede, vil derfor i en lang række tilfælde fremover kunne ske i form af en justering/tilpasning af vejledningen, frem for ved en ændring af bekendtgørelsen.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside på web-adressen: www.uvm.dk/lov, hvor love og regler om erhvervsuddannelserne også findes. Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via e-mail, svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes nye eller ændres i eksisterende love og bekendtgørelser. Som en konsekvens af ministeriets politik om digital forvaltning vil vejledningen ikke blive trykt og derfor ikke blive distribueret i trykt form.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning udarbejdes i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedes af Undervisningsministeriet.

Indholdsfortegnelse

FORORD

INDHOLDSFORTEGNELSE

UDDANNELSENS MÅL

FOKUSOMRÅDER

UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V.

SKOLEUNDERVISNING

FAGPLAN FOR UDDANNELSEN

DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG

UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG

SPÅNTAGENDE OG SPÅNLØS BEARBEJDNING

MONTAGE OG REPARATIONSTEKNIK

MÅLETEKNIK

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: OMRÅDEFAG

DOKUMENTATION

KOMMUNIKATION

FREMSTILLINGSTEKNOLOGI

JUSTERING OG AFPRØVNING AF VÆRKTØJER

FREMSTILLING AF VÆRKTØJSKOMPONENTER

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB

BUNDNE SPECIALEFAG

VÆRKTØJSLÆRE

FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB

SPECIALETEMAER

SNIT- OG STANSEVÆRKTØJSTEKNIK

FORMVÆRKTØJSTEKNIK

ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

INNOVATION

FLEKSIBILITET

ANSVARLIGHED

MEDANSVAR FOR EGEN LÆRING

KVALITETSBEVIDSTHED

DELTAGELSE I PROJEKTORGANISATION

SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION

KUNDEBETJENING INTERNT/EKSTERNT

INSTRUKTIONSTEKNIK

VALGFRI SPECIALEFAG

ERHVERVSRETTET PÅBYGNING

BEDØMMELSE M.V.

SVENDEPRØVEN

RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG -BEDØMMELSE

IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN

DEN TEORETISKE PRØVE

RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING

DEN PRAKTISKE PRØVE

SAMTALE MED ELEVEN

KARAKTERBEREGNING

KARAKTERSKALAER

INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE

MERIT

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS GRUNDFORLØB

SUPPLERINGSKURSUS FOR VOKSNE

FRITAGELSE FOR UNDERVISNINGEN PÅ UDDANNELSENS HOVEDFORLØB SAMT AFKORTELSE AF UDDANNELSESTIDEN

KOMPETENCEVURDERING

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN § 4

Uddannelsens mål

Til bekendtgørelsens kapitel 1 §§ 1 og 2.

I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag.

De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Teknisk-faglige og almen faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag.

De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer

Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl.

Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v.

Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem.

Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer.

Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer.

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens inden for det valgte specialetema.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag.

De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter

Innovation,

Fleksibilitet,

Ansvarlighed,

Medansvar for egen læring,

Kvalitetsbevidsthed,

Deltagelse i projektorganisation,

Samarbejde og kommunikation,

Kundebetjening internt/eksternt og

Instruktionsteknik.

Fokusområder

De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag.

Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen.

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse.

Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannesesperioden.

1. uddannelsesår

2.

uddannelsesår

3. uddannelsesår

4. uddannelsesår

Grundforløb

1. halvår

hovedforløb

Almene og personlige

kvalifikationer

(proces uafhængige)

Samarbejde

Motivation

Ansvarlighed

Kvalitetsbe-

vidsthed

Miljøbevidst-hed

Samfundsbe-

vidsthed

Ansvarlighed

Flexibilitet

Samarbejde

selvstændighed

Planlægnings-bevidsthed

Kvalitetsbe-

vidsthed

Planlægnings-bevidsthed

Omstillings-

parathed

Ansvarsbe-

vidsthed

Almen-faglige

Kvalifikationer

(viden)

Basis-

kvalifikatio-

ner

Fagteori

Faglige holdninger

Miljø/sikker-

hed

Fagteori

Faglige holdninger

IT-anvendelse

Arbejdsorgani-

sering

Fagteori

Teknologisam-

spil

Produktions-

styring

Optimering

Fagteori

Teknologisam-

spil

Kreativitet

Optimering

Teknisk-faglige

Kvalifikationer

(færdigheder)

Planlægning

Montage

Bearbejdning

Teknologi

Fremstillings-

teknik

Programme-

ring

Vedligehold

Sikkerhed

Teknologi

Fremstillings-

teknik

Kommunika-

tion

Dokumenta-tion

Teknologi

Fremstillings-

teknik

Kommunika-

tion

Dokumenta-

tion

Optimering

Fremstillings-

teknik

Dokumenta-

tion

Processamspil

Optimering

Uddannelsens varighed, struktur m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3 og 4.

Fagene i værktøjsmageruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser.

Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden.

Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne.

De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel.

De valgfri specialefag (2 uger) kan gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder.

Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for værktøjsmageruddannelsen.

Skoleundervisningen varer 60 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen

Strukturmodel, værktøjsmager

1. år

2. år

3. år

4. år

4 år

Grund-forløbet

Hånd-

værk &

Teknik

SK.

1

10

uger

SK.

2

10

uger

SK.

3

10

uger

SK.

4

*

5

uger

SK

5

*

5

uger

Ò = Skoleundervisning

* = Specialetema form eller snit/stans

Adgangskrav til hovedforløb

De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen § 5, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens § 9 med tilhørende vejledning udsendt af undervisningsministeriet (Vejledningen til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløbet (grundforløbsbekendtgørelsen § 9 )).

Skoleundervisning

Til bekendtgørelsens kapitel 3 §§ 9-14.

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Præstationsstandarder

De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse.

De tre niveauer

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Fagplan for uddannelsen

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår)

GRUNDFAG

Uger

1. år

2. år

3. år

4. år

Samfundsfag (F)

1,5

*

Dansk (F)

2,0

*

Fremmedsprog, engelsk (F)

2,0

*

Materialeforståelse

1,0

*

Naturfag (F)

2,0

*

Produktudvikling, produktion og service

Modul 1,2 og 3

3,0

*

OMRÅDEFAG

Spåntagende og spånløs bearbejdning

(Grundførløbet)

2,5

*

Montage og reparationsteknik

(Grundforløbet)

1,5

*

Måleteknik

(Grundforløbet)

1,0

*

Dokumentation

2,5

*

Kommunikation

2,0

*

Fremstillingsteknologi

2,0

*

Justering og afprøvning af værktøjer

1,0

*

Fremstilling af værktøjskomponenter

3,0

*

SPECIALEFAG

Værktøjslære

2,5

*

Specialefagtema, form eller snit/stans

7,5

*

Valgfri specialefag

2,0

*

VALGFAG

6,0

*

Den erhvervsfaglige indgang

Til Grundforløbsbekendtgørelsens § 9

Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang "Håndværk og Teknik" er adgangsgivende til hovedforløbet værktøjsmager.

Værktøjsmagerelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for værktøjsmageruddannelsen.

Uddannelsesrettede Områdefag (5 uger)

i Spåntagende og spånløs bearbejdning

i Montage og reparationsteknik

i Måleteknik

I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.

For yderligere information om grundforløbet "Håndværk og Teknik" henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning.

Uddannelsesrettede områdefag

Til bekendtgørelsens § 9

Grundforløb

Spåntagende og spånløs bearbejdning

Niveau

Begynderniveau

Varighed

2,5 uger

Formål

Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i fremstilling- og reparation, ved hjælp af drejning, fræsning og boring samt i skruestiksarbejde under anvendelse af gængse håndværktøjer.

Formålet er endvidere at eleven opnår begyndende kendskab til cnc-teknikkens anvendelse i fremstillingsprocesser.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan fremstille mindre komplekse emner på spåntagende værktøjsmaskiner efter arbejdstegning.

Eleven kan fremstille pasninger.

Eleven kan vælge korrekt skæredata til givne opgaver.

Eleven kan udføre de praktiske arbejsdiscipliner i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT 8.

Eleven kan under vejledning fremstille enkle cnc-programmer.

Eleven kan verificere cnc-programmer gennem simulering.

Eleven kan anvende sin viden om ISO-tolerancer, pasninger og skæredata.

Eleven har kendskab til koordinatsystemer og kan beregne koordinater til brug for cnc-programmering.

Eleven har forståelse for cnc-teknikkens betydning i fremstillingsprocesser.

Eleven har kendskab til fagets arbejdsadfærd og normer.

Generelt

Eleven har forståelse for betydningen af orden på arbejdspladsen i relation til sikkerhed, miljø og arbejdskvalitet.

Eleven kan udvise miljøbevidst arbejdsadfærd i forbindelse med energiforbrug, og affaldshåndtering.

Eleven kan udvise kvalitetsbevidst arbejdsadfærd i form af overholdelse af kvalitetskrav.

Praktikregler

Eleven udfører under vejledning grundlæggende discipliner inden for spåntagende maskinel og manuel bearbejdning i relevante materialer.

Grundforløb

Montage og reparationsteknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1,5 uge

Formål

Modulets formål er at give eleven grundlæggende færdigheder i planlægning, fejlsøgning, montage og demontage herunder grundlæggende kendskab til relevante sikkerheds- og miljøforeskrifter

Mål og øvrige rammer

Eleven har kendskab til mekaniske transmissioner

Eleven kan planlægge og udføre fejlsøgning, demontage, reparation og montage af maskinelementer.

Eleven kan vælge egnede montageværktøjer, herunder bruge korrekt tilspændingsmoment.

Eleven kan foretage montage af kuglelejer samt bolt- og stiftforbindelser, herunder sikre disse i henhold til aktuel opgavespecifikation.

Eleven kan vælge korrekt smøremiddel under hensyn til maskinelementernes anvendelse.

Eleven kan vælge tætningsmetode og materiale

Eleven kan udføre anhugning til transport af store maskinelementer efter gældende sikkerhedsnormer.

Eleven har grundlæggende kendskab til systematisk vedligeholdelse.

Eleven kan planlægge enkle reparations og vedligeholdelsesopgaver.

Generelt

Eleven er ansvarsbevidst og har forståelse for arbejdskvalitetens betydning for udstyr og værktøjers vedligeholdelse i relation til funktion og levetid.

Praktikregler

Eleven udfører under vejledning grundlæggende arbejdsdiscipliner inden for fejlfinding samt vedligeholdelse reparation af virksomhedens maskiner.

Eleven skal kunne udføre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter.

Grundforløb

Måleteknik

Niveau

Begynderniveau

Varighed

1 uge

Formål

Modulets formål er at eleven opnår færdigheder i anvendelse og justering af almindeligt forekommende mekanisk måleværktøj, herunder at kunne bedømme måleresultater i relation til givne specifikationer.

Mål og øvrige rammer

Eleven kan selvstændigt udføre opmåling af emner med mekanisk måleværktøj, samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer.

Eleven kan justere skydelære og mikrometermåleværktøj

Eleven kan vurdere slitage på tolerancedorne og -gafler.

Eleven kan foretage ruhedsmåling af overflader.

Eleven kan anvende SI systemet i forbindelse med konkrete måleopgaver.

Eleven har kendskab til ISO tolerancesystemet.

Eleven har forståelse for målingernes betydning for produktets totalkvalitet.

Generelt

Eleven kan udvise generel kvalitetsbevidsthed.

Praktikregler

Eleven udfører under vejledning kontrolmåling med gængse måleværktøjer og opnår begyndende færdigheder i behandling, vedligeholdelse og justering af måleværktøjerne.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag

Til bekendtgørelsens § 11

Hovedforløb

Dokumentation

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2,5 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår indsigt i brancherelaterede dokumentationsformer samt færdigheder i at fremstille arbejdstegninger til masseproduktionsværktøjer.

Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i udarbejdelse af en struktureret arbejdsplanlægning og slutdokumentation for et givet værktøj samt udvælge, kontrollere og anvende brancherettede måle- og kontrolværktøjer.

Mål og øvrige rammer

Produktionsforberedelse

Eleven kan selvstændigt udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning, indeholdende operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs- og flaskehalsproblematik, delterminer samt valg af og simuleret ordreafgivelse på standardiserede værktøjsdele.

Eleven har kendskab til principper for emne- og værktøjskalkulation i forbindelse med værktøjsfremstilling.

Fagtegning

Eleven kan arbejde ud fra brancherelevante tekniske tegninger.

Eleven kan ud fra et emnes design og funktion tegne et funktionsdueligt masseproduktionsværktøj, hvor værktøjsdelene er målsat i henhold til gældende standarder og forsynet med opgaverelevante tolerancer, herunder dimensions-, overflade-, form og positionstolerancer

Måleteknik

Eleven kan selvstændigt udvælge, kontrollere, justere og anvende opgaverelevante mekaniske og elektroniske måle- og kontrolværktøjer

Eleven har kendskab til anvendelse af relevante måleprogrammer.

Eleven kan selvstændigt udarbejde slutdokumentation for et værktøj samt en målerapport over det fremstillede værktøjs enkeltdele.

Generelt

Eleven har forståelse for målrettet kvalitetsudvikling, grupperelateret problemløsning og samarbejde i praksis.

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

i

Planlægning af værktøjsfremstillingsprocesser, herunder vurdering af bearbejdningstekniske problemstillinger, fastlæggelse af bearbejdningsdata, fremskaffelse af materialer, m.v.

i

Kontrol og justering af måleværktøj, herunder eventuelt anvendelse af 3D-målemaskine.

i

Udarbejdelse af slutdokumentation for værktøjer.

Hovedforløb

Kommunikation

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2,0 uge

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår indsigt i tekniske kommunikationsformer samt færdigheder i at læse og fremstille brancherelevante tekniske cad-tegninger.

Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i udarbejdelse, afprøvning og tilretning af cnc-programmer.

Mål og øvrige rammer

Datalære

Eleven har kendskab til forskellige tekniske kommunikationsformer. (menneske - menneske, menneske - maskine, maskine - maskine)

CNC-programmering

Eleven kan, på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskinen, udarbejde, simulere og tilrette cnc-programmer.

Eleven kan overføre programmer til værktøjsmaskiner.

Eleven kan afprøve og tilrette egne programmer på cnc-gnistmaskine og på anden brancherelevant cnc-maskine.

Eleven kan foretage hensigtsmæssig lagring af programmerne for senere anvendelse.

CAD/CAM

Eleven kan, ved hjælp af cad, udføre samlings- og detailtegninger til fremstilling af værktøjer. Tegningerne udføres, i henhold til gældende standarder, i retvinklet projektion med snitbilleder, målsætning og de for opgaven relevante tolerancer.

Eleven kan, på basis af en cad-tegning i 2D, udarbejde cam-programmer og afprøve disse på trådgnistmaskine, fræsemaskine og eventuelt drejemaskine.

Eleven kan overføre programmerne til værktøjsmaskiner via et elektronisk medium.

Eleven kan tilrette afprøvede programmer og foretage hensigtsmæssig lagring for senere anvendelse.

Eleven har kendskab til 2D og 3D-tegning.

Generelt

Eleven kan påtage sig læringskompetence samt udvise ansvarlighed og samarbejdsevne i en projektorganiseret gruppesammenhæng.

Eleven har forståelse for arbejdstegninger som kommunikationsmiddel.

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

i

Fremstilling af værktøjstegninger i 2D ved hjælp af cad.

i

Udarbejder cam-programmer til cnc-maskiner på basis af cad- tegninger.

i

Udarbejder cnc-programmer.

i

Benytter forskellige kommunikationssystemer for dataoverførsel.

i

Afprøver og tilretter programmerne på cnc-trådgnistmaskine og cnc-fræsemaskine samt eventuelt på drejemaskine.

Hovedforløb

Fremstillingsteknologi

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

2,0 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår den fagteoretiske viden, der ligger til grund for udførelsen af de praktiske arbejdsdiscipliner og kan relatere denne viden til beslægtede opgaver.

Endvidere er formålet, at eleven opnår kendskab til reparationsteknikker og vedligeholdelse af produktionsværktøjer.

Mål og øvrige rammer

Maskinkendskab og fremstillingsmetoder

Eleven kender den maskinteknologiske teori og de arbejdsmetoder, der knytter sig til fremstilling af værktøjsdele på brancherelevante værktøjsmaskiner.

Eleven kan, på basis af sin fagteoretiske indsigt, relatere teorien og de praktiske færdigheder til beslægtede opgaver.

Eleven kan anvende værktøjsmaskiners driftsvejledninger

Eleven er orienteret om højhastighedsfræsning.

Reparation og vedligeholdelse af maskiner og værktøj

Eleven har kendskab til reparation og vedligeholdelse af værktøjsmaskiner.

Eleven har kendskab til reparationsteknikker og -metoder og kan gøre rede for det teoretiske grundlag for systematisk vedligeholdelse af værktøjer.

Miljø og sikkerhed

Eleven har kendskab til de miljø- og sikkerhedsbestemmelser, der er gældende indenfor værktøjsbranchen.

Eleven efterlever reglerne for håndtering af materiale- og kemikalieaffald.

Eleven udfører arbejdet i overensstemmelse med reglerne for personlig sikkerhed og sikkerhedsbestemmelserne for arbejde med de enkelte maskintyper

Generelt

Eleven kan overskue fremstillingsmæssige sammenhænge og kan samarbejde med andre i projektorganiserede grupper.

Eleven kan selvstændigt søge fagteoretisk viden til en given opgave.

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

i

Anvendelse af den fagteori, der knytter sig til værktøjsmaskiner og praktiske arbejdsdiscipliner inden for værktøjsområdet.

i

Anvendelse af reparationsteknikker samt medvirken ved systematisk vedligeholdelse af værktøjer.

Hovedforløb

Justering og afprøvning af værktøjer

Niveau

Rutine niveau

Varighed

1,0 uge

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i opstilling og afprøvning af værktøjer i ekscenterpresse og sprøjtestøbemaskine.

Formålet er endvidere at eleven opnår færdigheder i efterjustering af værktøjerne, således at de fungerer produktionsteknisk korrekt.

Mål og øvrige rammer

Afprøvning af værktøjer

Eleven kan redegøre for ekscenterpressers og sprøjtestøbemaskiners opbygning og virkemåde.

Eleven kan opstille og afprøve egne værktøjer på ekscenterpresser og sprøjtestøbemaskiner.

Efterjustering af værktøjer

Eleven kan, ud fra udført værktøjsafprøvning, efterjustere værktøjerne, således at de fungerer produktionsteknisk korrekt samt at emnerne overholder givne kravsspecifikationer.

Miljø og sikkerhed

Eleven har kendskab til sikkerhedsbestemmelserne vedr. anvendelse af sprøjtestøbemaskiner og ekscenterpresser.

Eleven udviser korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved betjeningen af de to maskintyper.

Generelt

Eleven udviser kvalitetsbevidsthed, ansvarsbevidsthed og forståelse for sikkerhedsmæssige aspekter.

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

i

Opstilling og afprøvning af værktøjer i ekscenterpresse eller sprøjtestøbemaskine samt efterjustering af værktøjerne, således at de fungerer produktionsteknisk korrekt.

Hovedforløb

Fremstilling af værktøjskomponenter

Niveau

Rutineniveau

Varighed

3,0 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i at planlægge og gennemføre fremstilling af værktøjsdele til komplekse værktøjer samt at tilpasse og montere disse til komplette funktionsduelige værktøjer.

Mål og øvrige rammer

Fremstilling af værktøjskomponenter

Eleven kan fremstille værktøjsdele i de i branchen normalt forekommende materialer til indbygning i stamværktøjer og herunder selvstændigt vælge metode, skæredata, hjælpeudstyr, opspændingsværktøj og skærende værktøjer.

Eleven kan udføre bearbejdning af værktøjsdelene på både manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner.

Eleven kan fremstille værktøjsdele efter arbejdstegninger i henhold til gældende standard og i relation hertil overholde aktuelle krav til dimensions-, positions-, geometri- og overfladetolerancer.

Drejning.

Eleven kan fremstille drejede værktøjsdele efter en arbejdsgrad svarende til IT-7.

Fræsning.

Eleven kan oprette, udlægge og koordinatbore samt fremstille fræsede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-7.

Cnc-fræsning

Eleven kan udføre alt forberedende arbejde vedr. gennemførelse af et cnc-fræseforløb.

Eleven kan opstille og idriftsætte maskinen samt fremstille cnc-fræsede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-7.

Sænkgnistning.

Eleven kan foretage beregning af elektrodedimensioner, valg af opgaverelevante elektrodematerialer samt klargøre maskine og emne til sænkgnistning.

Eleven kan procesoptimere under udførelse af sænkgnistoperationer i hærdet værktøjsstål.

Eleven kan fremstille sænkgnistede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-6.

Trådgnistning.

Eleven kan vælge relevant trådmateriale til givne opgaver samt klargøre maskine og emne til trådskæring, indgive procesdata og sikre et stabilt procesforløb ved værktøjsfremstilling i stål og metaller.

Eleven kan fremstille trådgnistede værktøjsdele efter arbejdsgrad IT-6.

Plan-, profil-, koordinat- og rundslibning.

Eleven kan udføre præcisionsslibeoperationer efter arbejdsgrad IT5.

Slibning af skærende værktøj.

Eleven kan fremstille normalt forekommende stikler.

Eleven kan nyslibe og/eller genskærpe givne skærende værktøjer for spåntagende bearbejdning.

Polering.

Eleven kan højglanspolere værktøjsoverflader til Ra 0,02 m m, manuelt og med håndmaskiner, herunder vælge rækkefølge, metode, hjælpeudstyr, holde- og bæreværktøjer, slibemidler, m.v.

Boring.

Eleven kan udføre alt normalt forekommende borearbejde i værktøjsdele, herunder dybhulsboring.

Måling.

Eleven kan udvælge, forberede og anvende mekaniske og elektroniske måle- og kontrolværktøjer til givne opgaver.

Tilpasning og montering af værktøjskomponenter

Eleven kan tilpasse og montere værktøjskomponenter til komplette funktionsduelige værktøjer samt udvise kendskab til smøring af værktøjer i forhold til værktøjets driftsform og emnets anvendelse.

Eleven har kendskab til brugen af støbematerialer og lime samt til de dertil knyttede miljø- og sikkerhedsbestemmelser.

Eleven har kendskab til montage af forskellige former for kontrol- og værktøjssikkerhedsudstyr

Generelt

Eleven kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.

Eleven har forståelse for enkeltdelenes kvalitetsmæssige betydning for helheden.

Praktikregler

Eleven løser følgende arbejdsopgaver

i

Fremstilling af virksomhedsrelaterede værktøjsdele

i

Valg af metode, skæredata, hjælpeudstyr, opspændingsværktøj og skærende værktøjer.

i

Bearbejdning af værktøjsdele på manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner.

i

Fremstilling af værktøjsdele efter arbejdstegninger i overensstemmelse med DS/ISO med fokus på overholdelse af tegningskravene til dimensions-, positions-, geometri- og overfladetolerancer

i

Tilpasning og montage af værktøjskomponenter til komplette funktionsduelige værktøjer, herunder smøring af værktøjer.

i

Medvirken ved montage af forskellige former for kontrol- og værktøjssikkerhedsudstyr.

i

Medvirken ved arbejdsopgaver, hvor der anvendes støbematerialer og lime i værktøjsfremstillingen.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag

Til bekendtgørelsens § 12

Hovedforløb

Værktøjslære

Niveau

Rutineniveau

Varighed

2,5 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven opnår forståelse for sammenhængene mellem udformningen af de emner, der skal produceres, produktionsmetoden og de mangeartede produktionsværktøjers opbygning og funktion.

Endvidere er formålet, at eleven er orienteret om den seneste udvikling inden for værktøjer, produktionsformer og fremstillingsteknikker.

Mål og øvrige rammer

Værktøjers opbygning og virkemåde

Eleven kan, på basis af relationerne imellem emneudformning, materialebeskaffenhed og driftsbetingelser i produktionen, gøre rede for mere komplekse formværktøjers samt snit- og stanseværktøjers opbygning og virkemåde.

Eleven har forståelse for sammenhængen imellem emneudformning og værktøjernes opbygning og funktion.

Eleven har kendskab til beslægtede værktøjer til andre masseproduktionsmetoder.

Eleven har forståelse for konsekvenserne af produktansvar over for forbrugere og samfund.

Proceskendskab - Snit/Stans og Form

Eleven kender de vigtigste, beslægtede produktionsformer samt om nyudvikling af værktøjstyper, produktionsformer og nye teknikker ved værktøjsfremstilling.

Eleven kender metoder for overfladebehandling af værktøjsdele og masseproducerede emner.

Eleven har forståelse for den sikkerheds- og miljøproblematik, der knytter sig fremstillingsprocessen.

Virksomheds- og værktøjsøkonomi

Eleven har kendskab til virksomhedsøkonomi og kalkulationsprincipper ved værktøjsfremstilling.

Værktøjskonstruktion

Eleven kan, på baggrund af den opnåede indsigt i materialer, værktøjsmaskinteknologiske muligheder, produktionsmetoder og kvalitetsnormer, konstruere ukomplicerede masseproduktionsværktøjer.

Miljø og sikkerhed

Eleven har kendskab til de miljø- og sikkerhedsbestemmelser, der er gældende indenfor branchen.

Eleven er orienteret om indholdet i "Maskindirektivet".

Generelt

Eleven kan overskue proces- og fremstillingsmæssige sammenhænge og indgå i arbejdsgrupper med fælles ansvar for sammenhængende projektopgaver.

Eleven udviser samarbejdsevne og tager ansvar for produktets kvalitet.

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

Deltagelse i opbygningen af mere komplekse form- og snit-/ stanseværktøjer.

Deltagelse i opgaver vedrørende værktøjers opbygning og funktion ud fra emneudformning og øvrige krav til emnet.

Opgaver med beslægtede værktøjer til andre masseproduktionsmetoder i den udstrækning dette er muligt.

Medvirken ved nyudvikling af produktionsformer og nye tekniker ved værktøjsfremstilling.

Medvirken i beslutningsprocesser for metodevalg ved overfladebehandling af værktøjsdele.

Fagbeskrivelse hovedforløb: Specialetemaer

Til bekendtgørelsen § 12

Hovedforløb

Snit- og stanseværktøjsteknik

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

7,5 uger

Formål

Modulets formål er, at eleven, på basis af en projektorganiseret arbejdsform, opnår færdigheder i at gennemføre en struktureret værktøjsfremstillingsproces, der indeholder projektering, fremstilling og afprøvning af snit- og stanseværktøjer.

Mål og øvrige rammer

CAD

Eleven kan ved hjælp af cad udføre emnetegning og værktøjstegning til et funktionsdueligt snit- og stanseværktøj med flere stationer.

Produktionsforberedelse

Eleven kan selvstændigt udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning til fremstilling af et snit- og stanseværktøj. Arbejdsplanlægningen indeholder operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs- og flaskehalsproblematik samt delterminer.

Eleven kan selvstændigt udarbejde cnc-programmer til den givne opgave.

Fremstilling, tilpasning og montage af værktøjskomponenter

Eleven fremstiller selvstændigt værktøjsdele til indbygning i stamværktøjer i de for branchen normalt forekommende materialer og maskintyper.

Eleven bearbejder selvstændigt værktøjsdelene til de foreskrevne tolerancer på manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner. Bearbejdningsprocessen indeholder disciplinerne drejning, fræsning, cnc-fræsning, trådgnistning og/eller sænkgnistning samt plan-, profil-, koordinat- og rundslibning, slibning af skærende værktøj, polering, boring og måling med mekaniske og elektroniske måleværktøjer.

Eleven kan udføre arbejdsopgaverne i henhold til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.

Afprøvning af værktøjer

Eleven kan selvstændigt opstille og afprøve eget værktøj i ekscenterpresse samt justere enkeltdelene således at værktøjet fungerer produktionsteknisk korrekt.

Dokumentation

Eleven udarbejder selvstændigt en slutdokumentation for værktøjet i form af en målerapport.

Kvalitetsbevidsthed

Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst ud fra personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.

Samarbejde og kommunikation

Eleven kan arbejde i en delvist selvstyrende gruppe.

Eleven udviser forståelse for samarbejde og kan kommunikere såvel skriftligt som mundtligt.

Eleven har indsigt i beslutningsprocesser samt problem- og konfliktløsning.

Arbejdsadfærd

Eleven kan udvise ansvarsbevidsthed, træffe beslutninger og udvise initiativ, fleksibilitet og struktureringsevne i arbejdssituationen.

Eleven kan deltage aktivt i gruppearbejde, påtager sig medansvar og udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelsen af det praktiske arbejde

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

Konstruktion og fremstilling af snit/stanseværktøjer samt afprøvning af disse i excenterpresse.

Udarbejdelse af slutdokumentation for værktøjer.

Hovedforløb

Formværktøjsteknik

Niveau

Avanceret niveau

Varighed

7,5 uge

Modulets formål er, at eleven, på basis af en projektorganiseret arbejdsform, opnår færdigheder i at gennemføre en struktureret værktøjsfremstillingsproces, der indeholder projektering, fremstilling og afprøvning af plastsprøjtestøbeværktøjer.

Mål og øvrige rammer

CAD

Eleven kan, ved hjælp af cad, udføre emnetegning og værktøjstegning af et funktionsdueligt plastsprøjtestøbeværktøj med sidetræk.

Produktionsforberedelse

Eleven kan selvstændigt udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning til fremstilling af et plastsprøjtestøbeværktøj. Arbejdsplanlægningen indeholder operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs- og flaskehalsproblematik samt delterminer.

Eleven kan selvstændigt udarbejde cnc-programmer til den givne opgave.

Fremstilling, tilpasning og montage af værktøjskomponenter

Eleven kan selvstændigt fremstille værktøjsdele til indbygning i stamværktøjer i de for branchen normalt forekommende materialer og maskintyper.

Eleven kan selvstændigt udføre bearbejdning af værktøjsdele til givne tolerancer på manuelt betjente og cnc-styrede værktøjsmaskiner. Bearbejdningsprocessen indeholder disciplinerne drejning, fræsning, cnc-fræsning, sænkgnistning og/eller trådgnistning, plan-, profil-, koordinat- og rundslibning, slibning af skærende værktøj, polering, boring og måling med mekaniske og elektroniske måleværktøjer.

Eleven kan udføre arbejdsopgaverne i henhold til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.

Afprøvning af værktøjer

Eleven kan selvstændigt opstille og afprøve eget værktøj i sprøjtestøbemaskine samt justere enkeltdelene, således at værktøjet fungerer produktionsteknisk korrekt.

Dokumentation

Eleven kan selvstændigt udarbejde slutdokumentation for værktøjet i form af en målerapport.

Kvalitetsbevidsthed

Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst ud fra personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.

Samarbejde og kommunikation

Eleven kan arbejde i en delvis selvstyrende gruppe.

Eleven udviser forståelse for samarbejde og kan kommunikere såvel skriftligt som mundtligt.

Eleven har indsigt i beslutningsprocesser samt problem- og konfliktløsning.

Arbejdsadfærd

Eleven kan udvise ansvarsbevidsthed, træffe beslutninger og udvise initiativ, fleksibilitet og struktureringsevne i arbejdssituationen.

Eleven kan deltage aktivt i gruppearbejde, påtager sig medansvar og udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelsen af det praktiske arbejde

Praktikregler

Eleven udfører følgende arbejdsopgaver

i

Konstruktion og fremstilling af formværktøjer samt afprøvning af disse i plastsprøjtestøbemaskine.

i

Udarbejdelse af slutdokumentation for værktøjer.

Almene og personlige kompetencer

De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil.

De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag.

Almene og personlige kompetencer

Mål og øvrige rammer

Innovation

Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.

Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm.

Fleksibilitet

Eleven kan udvise fleksibilitet

Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værksteds-model".

Ansvarlighed

Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde.

Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer.

Medansvar for egen læring

Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd.

Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden.

Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser.

Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider.

Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden.

Kvalitetsbevidsthed

Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse.

Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet.

Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette.

Deltagelse i projektorganisation

Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver.

Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere.

Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet.

Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker.

Samarbejde og kommunikation

Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker.

Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation.

Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning.

Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner.

Kundebetjening internt/eksternt

Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder.

Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten.

Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder").

Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser.

Instruktionsteknik

Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik.

Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation.

Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (check-spørgsmål).

Praktikregler

Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem

i

Udvise fleksibilitet og ansvarlighed.

i

Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver.

i

Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring.

i

Deltagelse i projektorganiserede opgaver.

Muligheder for at foretage selvstændige disponsitioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Valgfri specialefag

Til bekendtgørelsens § 13

Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid vælger eleven og praktikvirksomheden 2 ugers undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans.

Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler.

Oversigt - specialemoduler

1.

3D-CAD/CAM for værktøjsmagere

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul er eleven bekendt med kravene til hardwaren i et 3D cad/cam-miljø, kender hovedelementerne i og kan anvende brancherelevant 3D cad/cam-software.

Eleven kan udarbejde tegninger over værktøjer og værktøjsdetaljer i 3D og på baggrund af specifikke værktøjstegninger, udføre 3D cad/cam-programmering for cnc-styrede maskiner.

Eleven kan endvidere fremstille 3D-emner på styret værktøjsmaskine.

2.

Sænkgnistbearbejdning, trin 2 (svarende til ME 05113)

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået teoretisk og praktisk kendskab til sænkgnistbearbejdning med anvendelse af geometrisk styrede bevægelser.

Eleven kan selvstændigt planlægge og gennemføre operationsforløb og herunder foretage procesoptimering for fremstilling af værktøjsdetaljer ved sænkgnistbearbejdning.

3.

Trækværktøjer og pladematerialer

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul har eleven kendskab til pladematerialers egenskaber, leveringskvalitet og anvendelse i forbindelse med trækprocesser. Eleven kan udføre trækberegninger af værktøjsmæssig og procesteknisk art.

Eleven har kendskab til procesbetinget behandling af pladematerialer og kan fremstille værktøjer til trækoperationer og justere disse til korrekt funktion.

4.

Bukkeværktøjer og pladematerialer

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul har eleven kendskab til pladematerialers egenskaber, leveringskvalitet og anvendelse i forbindelse med bukkeprocesser. Eleven kan udføre bukkeberegninger af værktøjsmæssig og procesteknisk art.

Eleven har kendskab til procesbetinget behandling af pladematerialer og kan fremstille værktøjer til bukkeoperationer og justere disse til korrekt funktion.

5.

Profilslibning af værktøjsdele (svarende til ME 05124)

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul har eleven en grundlæggende teoretisk og praktisk viden om opstilling og profilslibning på universal- og planslibemaskiner og kan udføre arbejdsopgaver i enkle profilslibeoperationer fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt.

Eleven har endvidere opnået en grundlæggende teoretisk viden om de profilslibeteknikker, der anvendes i beslægtede sammenhænge på andre maskintyper.

6.

Brancherettet teknisk tysk for værktøjsmagere, modul 1

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul kan eleven forstå enkle tekster på tysksprogede arbejdstegninger.

Eleven har begyndende færdigheder i anvendelse af tysksprogede manualer til maskinbetjening og -vedligeholdelse.

Eleven kan endvidere kommunikere mundtligt om elementære faglige emner på tysk.

7.

Brancherettet teknisk tysk for værktøjsmagere, modul 2

Varighed 1uge

Mål: Efter gennemført modul har eleven færdigheder i at læse tysksproget værktøjsteknisk litteratur.

Eleven har videreudviklet sine færdigheder i at kunne kommunikere med tysksprogede kunder og maskinleverandører.

Eleven har begyndende færdigheder i skriftlig kommunikation på tysk.

8.

Brancherettet teknisk engelsk for værktøjsmagere, modul 1

Varighed i uge

Mål: Efter gennemført modul kan eleven forstå enkle tekster på engelsksprogede arbejdstegninger.

Eleven har begyndende færdigheder i anvendelse af engelsksprogede manualer til maskinbetjening og -vedligeholdelse.

Eleven kan endvidere kommunikere mundtligt om elementære faglige emner på engelsk.

9.

Brancherettet teknisk engelsk for værktøjsmagere, modul 2

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul har eleven færdigheder i at læse engelsksproget værktøjsteknisk litteratur.

Eleven har videreudviklet sine færdigheder i at kunne kommunikere med engelsksprogede kunder og maskinleverandører.

Eleven har begyndende færdigheder i skriftlig kommunikation på engelsk.

10.

Reparation og vedligeholdelse af værktøjer (svarende til ME-05116)

Varighed 1 uge

Mål: Efter gennemført modul kan deltagerne virke selvstændigt for indførelse af systematisk vedligeholdelse af værktøjer.

Deltagerne kan endvidere vælge hensigtsmæssige reparationsmetoder til konkrete opgaver.

11.

Værktøjsopbygning og konstruktion af stanseværktøj, trin 1 (svarende til ME-05120)

Varighed 2 uger

Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået grundlæggende teoretisk kendskab til stanseprocessen og kan på baggrund heraf udføre hensigtsmæssig opbygning og konstruktion af enkle stanseværktøjer.

Eleven har grundlæggende viden om værktøjsteori, manuel- og cad-baseret tegneteknik, værktøjskonstruktion, styrkeberegning, materialelære, fremstillingsteknologi samt værktøjskalkulation.

Eleven har endvidere opnået kendskab til områdets kvalitets-, miljø-, og sikkerhedsnormer og kan inddrage disse i konstruktionsarbejdet.

12.

Værktøjsopbygning og konstruktion af stanseværktøj, trin 2 (svarende til ME-05122)

Varighed 2 uger

Mål: Efter gennemført modul kan eleven udføre hensigtsmæssig opbygning og konstruktion af mere komplekse følgesnitsværktøjer ud fra produktionstekniske og økonomiske hensyn.

Deltagerne har opnået en dybere teoretisk viden om værktøjsteori, emne-konstruktion, værktøjsdetaljers udformning, CAD baseret tegneteknik, værktøjs-konstruktion, stansetekniske beregninger og emneøkonomi.

Deltagerne har endvidere opnået kendskab til områdets kvalitets-, miljø-, og sikkerhedsnormer og kan anvende disse i konstruktionsarbejdet.

13.

Værktøjsopbygning og konstruktion af formværktøj, trin 1 (svarende til ME-05126)

Varighed 2 uger

Mål: Efter gennemført modul har eleven opnået grundlæggende teoretisk kendskab til støbeprocessen og kan på baggrund heraf udføre hensigtsmæssig opbygning og konstruktion af enkle formværktøjer.

Eleven har grundlæggende viden om værktøjsteori, manuel- og CAD-baseret tegneteknik, værktøjskonstruktion, styrkeberegning, materialelære, fremstillingsteknologi samt værktøjskalkulation.

Eleven har endvidere opnået kendskab til områdets kvalitets-, miljø-, og sikkerhedsnormer og kan inddrage disse i konstruktionsarbejdet.

14.

Værktøjsopbygning og konstruktion af formværktøj, trin 2 (svarende til ME-05127)

Varighed 2 uger

Mål: Efter gennemført modul kan eleven udføre hensigtsmæssig opbygning og konstruktion af mere komplekse formsnitsværktøjer ud fra produktionstekniske og økonomiske hensyn.

Eleven har opnået en dybere teoretisk viden om værktøjsteori, emne-konstruktion, værktøjsdetaljers udformning, CAD baseret tegneteknik, værktøjs-konstruktion, sprøjtestøbetekniske beregninger og emneøkonomi.

Eleven har endvidere opnået kendskab til områdets kvalitets-, miljø-, og sikkerhedsnormer og kan anvende disse i konstruktionsarbejdet.

Erhvervsrettet påbygning

Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra oversigten, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens § 15, stk. 4.

Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger.

Bedømmelse m.v.

Til bekendtgørelsens kapitel 4 §§ 18-21

Svendeprøven

Grundlaget for Værktøjsmageruddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen.

Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen.

Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og svendeprøven.

Tilvejebringelse af opgaver.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for værktøjsmageruddannelsen.

Rammer for prøvegennemførelse og -bedømmelse

Svendeprøven aflægges tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold.

Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer(eksaminator) udpeget af skolen.

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Iværksættelse af prøven

Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven.

Skolen modtager oplysning herom.

For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen.

Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.

Prøven gennemføres inden for en varighed af 88 klokketimer og består af de nævnte elementer

1.

Teoretisk prøve

2a.

Operationsbeskrivelse

2b.

Praktisk opgave som afspejler det valgte specialetema

2c.

Afprøvning og kvalitetskontrol

2d.

Målerapport for værktøjsdele og emne

Den teoretiske prøve

Den teoretiske prøve består af et opgavesæt med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag.

Opgaverne skal løses inden for 4 klokketimer.

Ved opgaveløsningen må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer samt elevens egne notater medbringes.

Instruktion gennemføres i henhold til skolens eksamensregulativ.

Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj 1994.

Rettelse, bedømmelse og karaktergivning

De teoretiske prøver bedømmes ved skolens foranstaltning, umiddelbart efter at prøverne er udført.

De 2 skuemestre (censorerne) og læreren (eksaminatoren) afgiver samlet én karakter for den teoretiske prøve.

Den praktiske prøve

Den praktiske prøve afholdes inden for sidste skoleperiodes sidste 3 uger med en varighed af 84 klokketimer.

Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Læreren (eksaminatoren) skal være til stede under udførelsen af den praktiske og teoretiske prøve. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under bedømmelsen af prøven.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve afgiver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår

Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.

De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter

i Den udførte dokumentation (operationsbeskrivelse og målerapport)

i Elevens overholdelse af mål og data

i Arbejdets udførelse

i Helhedsindtryk

Samtale med eleven

I forbindelse med bedømmelsen af den praktiske prøve gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine teknisk- og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse.

Karakterberegning

I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer".

Delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) udgøres af den samlede fælles karakterer for teoriprøven.

Delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) udgøres af den samlede fælles karakter for den praktiske prøve.

For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve (Dt) er mindst 6, og at delkarakteren for den praktiske prøve (Dp) er mindst 6.

Delkarakteren 6 kan ikke fremkomme ved oprunding.

Eksamenskarakteren beregnes som summen af delkarakteren for den skriftlige prøve, efter at denne er ganget med 0,2, og den praktiske prøve, efter at denne er ganget med 0,8

Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 13-skalaen, dog således, at karaktererne 6 og 13 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren 00 ikke ved nedrunding.

Læreren og de 2 skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at den endelige karakter er beregnet.

Karakterskalaer

13-skalaen

Definitioner for anvendelse af 13-skalaen er følgende

13

for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation

11

for den udmærkede og selvstændige præstation

10

for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation

09

for den gode præstation, der ligger lidt over middel

08

for den middelgode præstation

07

for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel

06

for den netop acceptable præstation

05

for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation

03

for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation

00

for den helt uantagelige præstation.

Verbal 5-trinsskala (Som påføres svendebrevet )

Særdeles tilfredsstillende udført gives ved et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13.

Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11.

Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9.

Nogenlunde tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mindst 6.

Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet.

For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse".

Indstilling til ny svendeprøve

Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.

Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger.

Merit

Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om værktøjsmageruddannelsen § 6 og § 7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse § 8

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb

Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.

Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.

Suppleringskursus for voksne

For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger.

Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.

Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden

Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.

Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole.

AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.

Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen.

Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *)

Kompetencevurdering

Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af værktøjsmageruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 7).

Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.

*) " Relevant erhvervserfaring" defineres som

Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag

Videregående uddannelse

Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af værktøjsmageruddannelsens fag have betydning.

Dette gælder også valget af specialetemaer/valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning.

Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer.

Typiske videreuddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev som værktøjsmager vil være

1. Produktionsteknolog (KVU)

2. Diplomingeniør

For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser.

Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4

Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.

Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.

Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.

Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre

Opfyldelse af uddannelsens formål og mål

Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.

Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.

Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.

Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.

Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.

Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.

Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.

Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel

Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.

Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 29. december 2000

Roland Svarre Østerlund

Uddannelsesdirektør

/Erik Byrnard