Cirkulære om tildeling af Hjemmeværnets anciennitetstegn
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Personer, som har forrettet i alt 25, 40 eller 50 års frivillig tjeneste i hjemmeværnet, tildeles hjemmeværnets anciennitetstegn.
Stk. 2. Tildelingen foretages af hjemmeværnsledelsen.
§ 2. Tegnet er ovalt og præges i sølv. Aversen er præget med en egekrans, der indrammer en økse og en maskinpistol i krydsopstilling samt en hånd holdende en fakkel med flamme og over denne en kongekrone. Reversen er præget med indskriften: "FOR FRIVILLIG TJENESTE I HJEMMEVÆRNET".
Stk. 2. Ved i alt 25 års frivillig tjeneste i hjemmeværnet bæres tegnet i mellemgrønt krydsbånd med mørkeblå og lyseblå kantstriber adskilt med hvide skillestriber.
Stk. 3. Ved i alt 40 eller 50 års frivillig tjeneste i hjemmeværnet bæres tegnet i samme bånd, men påhæftet et egeblad af sølv henholdsvis guld.
§ 3. Anciennitetstegnet tilbageleveres ved tildeling af tegnet for højere anciennitet, jf. § 2, stk. 3, eller ved modtagerens død.
§ 4. Hjemmeværnets 25-års og 40-års tegn tilbageleveres ved tildeling af hjemmeværnets anciennitetstegn eller ved modtagerens død. KFF B. 4-8 og 4-9 ophæves 31/12 2000.
§ 5. Cirkulæret træder i kraft den 1/10 2000.
Forsvarsministeriet, den 2. oktober 2000
Francis Zachariae
Cirkulære om tildeling af Hjemmeværnets anciennitetstegn
(godkendt af Dronningen den 12/4 2000)