VEU-godtgørelse, meddelelse nr. 1/2000
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
§ 1, stk. 2
Bestemmelsen oplister de uddannelser, som er erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og som giver ret til VEU-godtgørelse.
§ 1, stk. 3
AMU-uddannelser opdeles i uddannelser, der giver formel kompetence og anerkendt kompetence, individuel kompetenceafklaring og forsøgs- og udviklingsaktiviteter.
Sondringen, om uddannelsen giver formel eller anerkendt kompetence, har betydning for størrelsen af godtgørelsen, jf. kap. 3.
§ 2
Beskæftigede,
selvstændige erhvervsdrivende samt
ledige dagpengeberettigede i dagpengeperioden og ledige i dagpengeperioden som er pålagt en karantæne efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. dog højest i en periode på 6 uger har ret til VEU-godtgørelse.
For ledige dagpengeberettigede tæller deltagelse i uddannelse med uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens vokseluddannelsesstøtte med i forbruget af 6 ugers uddannelse.
§ 3
Bestemmelsen opregner hvilket uddannelsesniveau deltageren højest må have for at have ret til VEU-godtgørelse. Uddannelsesniveauet svarer til det nuværende niveau for AMU-uddannelserne.
§ 5
Det er præciseret, at det er en betingelse for at modtage VEU-godtgørelse,
- at deltageren opfylder adgangskravene og aldersbetingelserne til de pågældende uddannelser
– at uddannelsen bliver afholdt efter reglerne i de respektive uddannelseslove- og bekendtgørelser
– at uddannelsen er omfattet af lov om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg.
§ 6
Ved deltagelse i uddannelser, der giver formel kompetence, har deltageren ret til VEU-godtgørelse for tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed.
§ 7
Hvis deltagere efter § 6 har ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov eller bekendtgørelse eller hvis deltageren har adgang til at opnå godtgørelse efter andre godtgørelsesordninger både offentlige og private, så er der ikke ret til VEU-godtgørelse efter denne bekendtgørelse.
§ 8
Deltagere i AMU-uddannelse, der giver anerkendt kompetence, har ret til VEU-godtgørelse for tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed efter reglerne i § 6 og § 7.
Dog kan VEU-godtgørelsen på bestemte AMU-uddannelser udgøre, jf. § 21, en nærmere fastsat %-sats af det fastsatte højeste ugentlige dagpengebeløb.
Det er endnu ikke bestemt, hvilke AMU-uddannelser, der giver anerkendt kompetence og med hvilken %-sats, der kan udbetales VEU-godtgørelse. Såsnart der foreligger en beslutning, vil styrelsen ændre bekendtgørelsens bilag 2 samt sende en meddelelse ud herom.
§ 9
Aftrappet godtgørelse kan gives til deltagere i AMU-uddannelse, der giver anerkendt kompetence hen hvor uddannelsen
- ligger over erhvervsuddannelsesniveau
- er stærkt specialiserede eller
- ikke har en tilstrækkelig bredde, jf. § 22 og bekendtgørelsens bilag 1.
Det er endnu ikke bestemt, hvilke uddannelser, der er omfattet af § 9. Aftrappet VEU-godtgørelse udgør for kalenderåret 2002 2/3 af højeste ugentlige dagpengesats.
§ 13 Varighedsbestemmelser
For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er fyldt 25 år og som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2 er der ingen begrænsning på, i hvor lang tid, de kan modtage VEU-godtgørelse for tab af arbejdsindtægt.
§ 14
Ledige, som er fyldt 25 år, med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 2 har ret til VEU-godtgørelse, så længe 6 ugers perioden ikke er opbrugt og hver gang der opnås ret til en ny 6 ugers periode.
§ 15
Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som er fyldt 20 år men som endnu ikke er fyldt 25 år har i perioden fra det fyldte 20. år til det fyldte 25. år ret til VEU-godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger.
Det er a-kassen og AF, der skal opgøre forbruget af VEU-godtgørelse og SVU-støtten. I opgørelsen medregnes også SVU-støtte, jf. § 17.
§ 16
Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige, som er fyldt 20 år men som endnu ikke er fyldt 25 år, har ikke ret til VEU-godtgørelse ud over de 30 uger, men kan godt deltage i uddannelse ud over 30 uger
Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, som er fyldt 20 år, men som endnu ikke er fyldt 25 pr, kan ikke deltage i uddannelse ud over de 30 uger; heller ikke uden VEU-godtgørelse.
§ 17
I opgørelsen af de 30 uger indgår timer, som deltageren har anvendt til deltagelse i forberedende voksenundervisning med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-støtte).
§ 18
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan give dispensation til en beskæftiget lønmodtager, en selvstændig eller en ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, som er fyldt 20 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, til at deltage i uddannelse efter § 1, stk. 2 med VEU-godtgørelse ud over de 30 uger.
Dispensationen gives i særlige tilfælde og når ansøgeren har et særligt behov for deltagelse i uddannelse.
Der kan ikke klages over afgørelsen om dispensation.
§ 19
Hvis uddannelsesstedet har givet adgang til en person under 20 år efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har personen ret til VEU-godtgørelse som beskrevet i § 15 og §§ 17-18.
§ 21
Se under § 8.
§ 22
Se under § 9.
§ 27
Ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 2 skal være tilmeldt AF og stå til rådighed for formidlet arbejde i de perioder, hvor der udbetales VEU-godtgørelse.
§ 30
Forbruget på 6 ugers selvvalgt uddannelse opgøres på baggrund af udbetalt VEU godtgørelse og SVU-støtte. Med i forbruget på 6 uger tæller også perioder med uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
A-kassen skal opgøre i hvor mange timer, der er udbetalt VEU-godtgørelse og SVU.
§ 38
Der kan klages til Arbejdsmarkedets Ankenævn over den afgørelse, som a-kassen eller AF træffer vedr. for sent indleverede ansøgningsskema om VEU-godtgørelse.
§ 46
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2001.
Bekendtgørelsen har virkning for ansøgninger om VEU-godtgørelse til uddannelser, som starter den 1. januar 2001 eller senere.
Hvis en person har fået adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse inden d. 1. januar 2001 eller har modtaget skriftlig afgørelse inden d. 1. januar 2001 om at personen har fået adgang til en AMU-uddannelse, har personen ret til AMU-godtgørelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1155 af 29. december 1999 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Vejledning til bekendtgørelsen vil blive udsendt senere i år.
Ansøgningsskema om VEU-godtgørelse vil blive udarbejdet i overensstemmelse med de nye regler.
Spørgsmål vedr. VEU-godtgørelse kan rettes til fuldmægtig Birte Groes-Petersen og undertegnede i Arbejdsmarkedsstyrelsen
Spørgsmål vedr. forbrug af SVU-støtte kan fra den 1. januar 2001 rettes til Dorte Sallberg og Lise Strand i SU-styrelsen, tlf. 33 26 86 00.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. november 2000
Rikke A. H. Olsen
VEU-godtgørelse, meddelelse nr. 1/2000
Til orientering vedlægges den nye bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2001 og har virkning for ansøgninger om godtgørelse til uddannelser, som starter den 1. januar 2001 eller senere.
Bekendtgørelsen gælder for VEU-godtgørelse ved deltagelse i alle de uddannelser, som er nævnt i § 1 og ikke alene ved deltagelse i AMU-uddannelse.
Bekendtgørelsen omhandler retten til VEU-godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse men ikke retten til adgang til de pågældende uddannelser. Optagelseskrav og adgangsbetingelser findes i de respektive uddannelseslovgivninger- og bekendtgørelser.