Vejledning om BSE prøveudtagning på slagterier

Kapitel 1

Baggrund

Kapitel 1

Baggrund

Som følge af påvisningen af BSE hos en dansk født ko i februar 2000 er det besluttet at indføre en intensiveret BSE overvågning. Reglerne om overvågningsprogrammet fremgår af bekendtgørelse nr. 930 af 10. oktober 2000 om overvågningen af BSE hos kvæg. Reglerne om undersøgelse i forbindelse med klinisk mistanke fremgår af bekendtgørelse nr. 929 af 10. oktober 2000 om Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) og scrapie. Begge bekendtgørelser trådte i kraft den 12. oktober 2000.

Målsætningen for gennemførelse af BSE overvågningen er til enhver tid at dokumentere udbredelsen af BSE-infektion i den danske kvægbestand med tilstrækkelig præcision. Endemålet er at Danmark ved dokumentation af en fremadskridende lav forekomst af BSE til sin tid kan opnå status som BSE-frit land.

Det er vigtigt at understrege, at selv om der gennem den forøgede overvågning skulle blive påvist flere tilfælde af BSE ændrer det i sig selv ikke ved den danske BSE-situation. Den primære forbrugerbeskyttelse ligger fast i form af reglerne om fjernelse af specificeret risikomateriale (SRM) i forbindelse med slagtningen. Disse regler betyder, at forbrugersikkerheden ikke vil blive påvirket af evt. kommende BSE-tilfælde. Bekæmpelse og overvågning vil naturligvis løbende blive vurderet og i nødvendigt omfang justeret, men forventes ikke at blive principielt ændret, ligesom Danmarks internationale status som BSE-smittet i lav grad heller ikke vil være at opfatte som ændret som følge af evt. konstatering af et begrænset antal yderligere tilfælde.

Den intensiverede BSE-overvågning vil omfatte undersøgelse af følgende grupper af kvæg

1. Klinisk mistænkte dyr 100-200 dyr pr. år (alle)

2. Nødslagtede dyr over 24 måneder ca. 2.500 dyr pr. år (alle)

3. Normale slagtedyr ca. 1.400 dyr pr. år (stikprøve)

4. Kohorteundersøgelsen ca. 3.100 dyr pr. år (alle)

5. Selvdøde dyr over 24 måneder ca. 8.000 dyr pr. år (stikprøve)

6. Afgående dyr importeret fra UK ca. 20 dyr pr. år (alle)

Veterinærkontrollen på slagterierne vil være involveret i undersøgelse af klinisk mistænkte dyr, nødslagtede dyr, normale slagtedyr samt dyr fra kohorteundersøgelsen. Der kan desuden blive tale om slagtning af klinisk sunde dyr fra besætninger med klinisk mistænkte dyr.

Veterinærkontrollen vil herudover være involveret i henvisning af selvdøde dyr til behandling på SRM-virksomhed.

Prøveudtagningen skal foretages af veterinærkontrollen.

Den nærmere tilrettelæggelse af prøveudtagning og det dermed forbundne arbejde aftaler embedsdyrlægen nærmere med slagteriet. Det skal herunder aftales, hvordan det sikres, at nødslagtningsattester samt dokumenter vedr. kohortedyr straks bliver givet videre til veterinærkontrollen. Der skal foreligge skriftlig beskrivelse af procedurer.

Kapitel 2

Klinisk mistænkte dyr

Kapitel 2

Klinisk mistænkte dyr

Der må ikke ske slagtemæssig behandling af et dyr, hvis der på slagteriet opstår klinisk mistanke om BSE hos dyret.

Mistanke om BSE skal vækkes ved en række symptomer, hvoraf nogle vil kunne observeres ved det levende syn på slagteriet. Det kan være adfærdsforstyrrelser som nervøsitet, angst eller aggressivitet samt bevægelsesforstyrrelser, herunder halthed og lammelser der ikke skyldes traumer. Man skal være opmærksom på, at de kliniske symptomer ofte vil være svage.

Ved klinisk mistanke skal embedsdyrlægen foretage anmeldelse til Veterinærafdelingen i fødevareregionen med oplysning om anamnese. Der træffes aftale om det videre forløb.

Ved klinisk mistanke skal hele hovedet af dyret indsendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) til undersøgelse. Den resterende del af dyret, inkl. blodet, skal betragtes som specificeret risikomateriale (SRM) og behandles derefter, dvs. sendes til en SRM-virksomhed.

Afskæring af hovedet kan ske på slagteriet eller på SRM-virksomheden. Hvis sidste fremgangsmåde anvendes, skal det ved aftale med SRM-virksomheden sikres, at dyret afhentes omgående, således at der højst går et døgn fra dyret er aflivet til hovedet er fremme på SVS.

Dyret skal så vidt muligt aflives medicinsk. Der må ikke opbevares aflivningsmidler på slagteriet, så der bør på forhånd træffes aftale med en dyrlægepraksis i nærheden om at bistå i påkommende tilfælde. Såfremt medicinsk aflivning i særlige tilfælde ikke er muligt, kan aflivning foretages på sædvanlig måde, f.eks. ved bedøvelse med boltpistol og efterfølgende afblødning. Blodet opsamles som SRM. Hvis hovedet afskæres på slagteriet, skal det ske straks. Hovedet indpakkes forsvarligt og fremsendes ekspres til SVS.

Kapitel 3

Selvdøde dyr

Kapitel 3

Selvdøde dyr

Selvdøde dyr som sendes til SRM-virksomhed fra et slagteri indgår i den stikprøve på ca. 8.000 dyr, som årligt udvælges fra selvdøde dyr over 24 måneder. Selvdøde dyr modtaget direkte fra besætninger omfatter også dyr, som er aflivet i besætningen.

Veterinærkontrollen på slagterierne vil blive involveret i henvisning af selvdøde dyr fra slagteriet til behandling på SRM-virksomhed.

Det skal understreges, at selvdøde dyr omfatter dyr, der er døde under transporten til slagteriet eller i slagteriets stald, men også dyr, som bliver aflivet på slagteriet, fordi embedsdyrlægen ved det levende syn bedømmer dyret uegnet til slagtning.

Selvdøde eller aflivede kohortedyr indgår ikke i stikprøven af selvdøde dyr, men vil blive undersøgt på SRM-virksomheden som led i kohorteundersøgelsen.

Kapitel 4

Nødslagtede dyr

Kapitel 4

Nødslagtede dyr

Alle nødslagtede dyr over 24 måneder skal undersøges for BSE.

Ved nødslagtning forstås enhver slagtning, hvor aflivningen udføres uden for et slagteri efter beslutning af en dyrlæge på grund af et ulykkestilfælde eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser, og hvor den slagtemæssige behandling foretages på et autoriseret slagteri, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 883 af 21. september 2000 om fersk kød m.v.

Ved modtagelse på slagteriet skal det aflivede dyr være ledsaget af Slagteattest for syge og nødslagtede dyr. Der er udarbejdet en ny formular, således at dyrets fødselsdato og ‑år fremgår af slagteattesten. Slagteattesten kan udskrives fra Fødevaredirektoratets hjemmeside eller rekvireres i fødevareregionen. Den dyrlæge, som beslutter nødslagtningen og underskriver slagteattesten, skal af landmanden have forevist dokumentation for dyrets fødselsdato og ‑år.

Såfremt dyrets fødselsdato og -år ikke er angivet, skal dyret betragtes som over 24 måneder, såfremt tandskiftet er påbegyndt.

Såfremt dyret er over 24 måneder skal der udtages prøve til undersøgelse for BSE i overensstemmelse med vejledning fra SVS i udtagning af hjernestammen fra kvæg. Vejledningen kan findes på SVS’ hjemmeside på internettet. Prøven sendes til SVS.

Ud over den normale sikkerhed for samhørighed mellem hoved, plucks, tarmsæt og slagtekrop, skal der foretages yderligere opmærkning, således at der ikke kan rejses tvivl om samhørigheden ved en eventuel påvisning af BSE.

Den yderligere opmærkning kan f.eks. foretages på følgende måde, idet kontrolstempelfarve kan anvendes på kødet

1. Før afskæring af hovedet sprayes eller males en streg med en tydelig farve på huden på hovedet og halsen af dyret.

2. I forbindelse med afhudning af hovedet males en streg med en tydelig farve på hovedet.

3. I forbindelse med afhudning af kroppen males en streg med en tydelig farve på kroppen (f.eks. distalt på et bagben).

4. I forbindelse med udtagning af henholdsvis mavetarmsæt og plucks opmærkes disse på samme måde med en streg med en tydelig farve. Såfremt mavetarmsættet eller pluckset opdeles, skal delene mærkes hver for sig, medmindre de straks bortskaffes som SRM.

En anden metode kan være, at der med plastclips fastsættes en mærkeseddel (tilbageholdtmærkeseddel) på hoved og krop. Mavetarmsæt og plucks skal tilsvarende opmærkes, f.eks. med farve.

Såfremt veterinærkontrollen ud fra de lokale forhold kan opstille en opmærkningsmetode, som giver en tilsvarende sikkerhed som de ovenfor beskrevne, kan en sådan anvendes. Den anvendte metode skal være skriftligt beskrevet.

Alle dele af det nødslagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen ikke godkendes til menneskeføde (herunder i givet fald yver samt klove, horn og hud), skal behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale, eller såfremt slagteriet foretrækker det opbevares under veterinærkontrollens beslag, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Affaldet skal opbevares tydeligt adskilt fra normalt affald og SRM.

Alle dele af det nødslagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen er fundet at kunne godkendes til menneskeføde, skal opbevares under embedsdyrlægens beslag, evt. på frostlager, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Såfremt slagteriet ikke råder over indfryser og frostlager, kan embedsdyrlægen efter aftale med embedsdyrlægen på et køle- og fryselager tillade overførsel hertil.

Når resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger og resultatet er negativt, kan embedsdyrlægen frigive de beslaglagte dele af dyret. Et negativt resultat vil normalt foreligge i løbet af få dage. Hvis undersøgelsen viser at dyret er smittet med BSE, skal de beslaglagte dele af dyret behandles og bortskaffes som SRM.

Ved den slagtemæssige behandling af det nødslagtede dyr skal de normale hygiejnemæssige forholdsregler for god slagtehygiejne overholdes. Det vil normalt ikke være nødvendigt af hensyn til BSE-risiko at foretage ekstra rengøring efter det nødslagtede dyr før slagtning af andre dyr.

Kapitel 5

Stikprøve af normale slagtedyr

Kapitel 5

Stikprøve af normale slagtedyr

Der skal på stikprøvebasis udtages prøver af normale slagtedyr. Det er vigtigt, at prøverne udtages af dyr, som tilsyneladende er normale for så vidt angår BSE. Dyr, som ikke forekommer normale for så vidt angår BSE, skal behandles som klinisk mistænkte dyr. Kohortedyr indgår ikke i stikprøven.

Udpegning af dyr til stikprøven skal ske i henhold til stikprøveplanen.

5.1 Stikprøveplan

Stikprøveplan vil blive fremsendt til veterinærkontrollen ved det enkelte slagteri. Stikprøveplanen skal behandles fortroligt, således at leverandører eller slagteriet ikke på forhånd har kendskab til prøveudtagningstidspunktet.

Antallet af stikprøver fordeles mellem slagterierne på baggrund af de indberettede slagtetal.

Prøverne skal udtages af dyr, som er over 2 år, dog således at kun et mindre antal dyr mellem 2 og 3 år skal undersøges, mens det største antal prøver skal tages fra dyr over 3 år. Fordelingen vil fremgå af stikprøveplanen.

Af stikprøveplanen vil fremgå, enten at der skal udtages 1 eller flere prøver pr. uge, eller at der skal udtages 1 prøve pr. uge i nogle bestemte uger. Prøvetidspunkterne vil fremgå af stikprøveplanen som et tidspunkt på en bestemt dag. Såfremt der ikke slagtes på det pågældende tidspunkt vælges i stedet det nærmeste tidspunkt, som ligger et helt antal timer fra det angivne, men hvor der faktisk slagtes.

Prøvetidspunktet angiver det tidspunkt, hvor embedsdyrlægen udpeger slagtedyr til stikprøveundersøgelse.

Udvælgelsen af stikprøvedyr kan ske ved på det angivne tidspunkt at udpege en passende gruppe dyr i stalden. Da det på dette tidspunkt i de fleste tilfælde ikke er muligt med sikkerhed at afgøre dyrenes alder, udpeges flere end det faktiske prøveantal. Dette vil formentlig især være nødvendigt, hvis der skal tages prøve af et dyr mellem 2 og 3 år. Slagteriet orienteres om, at der vil blive udtaget stikprøve fra et eller flere af disse dyr. Der skal træffes aftale med slagteriet om, hvordan veterinærkontrollen bliver orienteret om, at dyrene er ved at blive slagtemæssigt behandlet.

Såfremt slagteriet via oplysninger fra CHR-registeret kan skaffe oplysninger om de udpegede dyrs alder, kan disse oplysninger anvendes til endeligt at beslutte, fra hvilket dyr prøve skal udtages.

Hvis dette ikke er muligt, bedømmes dyrenes alder ud fra tandsættet, når de slagtede dyr er ved hovedafskæringspladsen.

Der vælges det første dyr i gruppen, som har den rigtige alder (mellem 2 og 3 år eller over 3 år), vurderet ved tandsættet (2-3 brede henholdsvis 4 brede).

Såfremt veterinærkontrollen ud fra de lokale forhold kan anvende en anden procedure, f.eks. at afgøre dyrenes alder i forbindelse med skydningen, vil det være acceptabelt. Det vil være afgørende, at proceduren indebærer en tilfældig udvælgelse af prøvedyr på det i prøveplanen angivne tidspunkt. Den anvendte procedure skal være skriftligt beskrevet.

Hvis slagteriet har en slagtefri uge, springes de angivne prøver over.

Hvis slagteriet har en tilfældig slagtefri dag, springes de angivne prøver den pågældende dag over.

Hvis slagteriet har en fast slagtefri dag, udtages prøver, som er angivet den pågældende dag, den foregående eller efterfølgende slagtedag, men i øvrigt på samme tidspunkt på dagen.

Hvis slagteriet ikke slagter dyr af den rigtige alder på den angivne dag, flyttes prøvetidspunktet til den følgende slagtedag, men i øvrigt på samme tidspunkt på dagen.

5.2 sikring af prøvernes identitet

Ud over den normale sikkerhed for samhørighed mellem hoved, plucks, tarmsæt og slagtekrop, skal der foretages yderligere opmærkning, således at der ikke kan rejses tvivl om samhørigheden ved en eventuel påvisning af BSE.

Den yderligere opmærkning kan foretages på følgende måde, idet kontrolstempelfarve kan anvendes på kødet

1. Før afskæring af hovedet sprayes eller males en streg med en tydelig farve på huden på hovedet og halsen af dyret.

2. I forbindelse med afhudning af hovedet males en streg med en tydelig farve på hovedet.

3. I forbindelse med afhudning af kroppen males en streg med en tydelig farve på kroppen (f.eks. distalt på et bagben).

4. I forbindelse med udtagning af henholdsvis mavetarmsæt og plucks opmærkes disse på samme måde med en streg med en tydelig farve. Såfremt mavetarmsættet eller pluckset opdeles, skal delene mærkes hver for sig, medmindre de straks bortskaffes som SRM.

En anden metode kan være, at der med plastclips fastsættes en mærkeseddel (tilbageholdtmærkeseddel) på hoved og krop. Mavetarmsæt og plucks skal tilsvarende opmærkes, f.eks. med farve.

Såfremt veterinærkontrollen ud fra de lokale forhold kan opstille en opmærkningsmetode, som giver en tilsvarende sikkerhed som de ovenfor beskrevne, kan en sådan anvendes. Den anvendte metode skal være skriftligt beskrevet.

Alle dele af det slagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen ikke godkendes til menneskeføde (herunder blod, i givet fald yver, samt klove, horn og hud), skal behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale, eller såfremt slagteriet foretrækker det, opbevares under veterinærkontrollens beslag, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Affaldet skal opbevares tydeligt adskilt fra normalt affald og SRM.

Alle dele af det slagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen er fundet at kunne godkendes til menneskeføde, skal opbevares under embedsdyrlægens beslag, evt. på frostlager, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Såfremt slagteriet ikke råder over indfryser og frostlager, kan embedsdyrlægen på slagteriet efter aftale med embedsdyrlægen på et køle- og fryselager tillade overførsel hertil. SRM materialet bortskaffes i henhold til gældende regler.

Når resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger og resultatet er negativt, kan embedsdyrlægen frigive de beslaglagte dele af dyret. Et negativt resultat vil normalt foreligge i løbet af få dage. Hvis undersøgelsen viser at dyret er smittet med BSE, skal de beslaglagte dele af dyret behandles og bortskaffes som SRM.

5.3 Udtagning af prøve

Prøverne udtages i overensstemmelse med vejledning fra SVS i udtagning af hjernestammen fra kvæg. Vejledningen kan findes på SVS’ hjemmeside på internettet. Prøven sendes til SVS.

Kapitel 6

Dyr fra kohorteundersøgelsen

Kapitel 6

Dyr fra kohorteundersøgelsen

Kohorteundersøgelsen er en særlig overvågning af dyr født mellem 1. august 1995 og 31. juli 1997 i besætninger, som har anvendt foder med samme oprindelse som det foder, der blev anvendt i den besætning, hvor der i februar 2000 blev påvist BSE hos en ko.

Dyr omfattet af kohorteundersøgelsen skal forsynes med grønne øremærker og skal ledsages af et dokument hvoraf fremgår, at der er tale om et kohortedyr, når de føres bort fra besætningen.

Alle kohortedyr skal undersøges for BSE.

Kohorteundersøgelsen vil omfatte

1. Klinisk mistænkte kohortedyr

2. Nødslagtning af kohortedyr

3. Normale slagtninger af kohortedyr

4. Selvdøde og aflivede kohortedyr

Veterinærkontrollen på slagterierne vil være involveret i undersøgelse af klinisk mistænkte dyr, hvor mistanken opstår på slagteriet, nødslagtede dyr og normale slagtedyr fra kohorten.

Endelig skal veterinærkontrollen sikre, at kohortedyr, som dør under transport til slagteriet eller i slagteriets stald, eller som afvises fra slagtning, sendes til SRM-virksomhed, hvor der vil blive udtaget prøve. Der skal træffes aftale med SRM-virksomheden om hurtig afhentning af det døde dyr.

Der forholdes som angivet for de nævnte kategorier af dyr ovenfor, idet det dog skal understreges, at alle normale slagtedyr fra kohorten skal undersøges. Disse dyr indgår således ikke i stikprøvekontrollen af normale slagtedyr.

Det skal på alle dokumenter angives, at der er tale om dyr fra kohorten.

Alle dele af det slagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen ikke godkendes til menneskeføde (herunder i givet fald blod, yver samt klove, horn og hud), skal behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale, eller såfremt slagteriet foretrækker det opbevares under veterinærkontrollens beslag, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Affaldet skal opbevares tydeligt adskilt fra normalt affald og SRM.

Alle dele af det slagtede dyr, som ved slagtedyrskontrollen er fundet at kunne godkendes til menneskeføde, skal opbevares under embedsdyrlægens beslag, evt. på frostlager, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Såfremt slagteriet ikke råder over indfryser og frostlager, kan embedsdyrlægen på slagteriet efter aftale med embedsdyrlægen på et køle- og fryselager tillade overførsel hertil. SRM materialet bortskaffes i henhold til gældende regler.

Når resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger og resultatet er negativt, kan embedsdyrlægen frigive de beslaglagte dele af dyret. Et negativt resultat vil normalt foreligge i løbet af få dage. Hvis undersøgelsen viser at dyret er smittet med BSE, skal de beslaglagte dele af dyret behandles og bortskaffes som SRM.

Ved den slagtemæssige behandling af kohortedyr skal de normale hygiejnemæssige forholdsregler for god slagtehygiejne overholdes. Det vil normalt ikke være nødvendigt af hensyn til BSE-risiko at foretage ekstra rengøring efter kohortedyr før slagtemæssig behandling af andre dyr.

Kapitel 7

Generelt om fremsendelse af prøver til SVS

Kapitel 7

Generelt om fremsendelse af prøver til SVS

SVS kan modtage prøver alle hverdage samt lørdag indtil kl. 10.

Prøver skal sendes ekspres.

I forbindelse med dyr slagtet lørdag eller i øvrigt op til helligdage må embedsdyrlægen sørge for køleopbevaring af prøven (hoved eller hjernestamme) indtil den kan afsendes.

Prøvebeholdere med hjernestamme skal mærkes med mærkat udsendt fra SVS.

Prøverne skal ved fremsendelse være ledsaget af blanket udarbejdet af SVS.

Hoveder skal ledsages af blanketten »Undersøgelse for bovin spongiform encephalopathi / scrapie (klinisk mistanke)«. Denne blanket udfyldes efter aftale med fødevareregionen.

Prøvemateriale af hjernestamme skal ledsages af blanket K 205, »Blanket til indsendelse af materiale til BSE-overvågning«. På denne blanket skal i forbindelse med den indsendende dyrlæges underskrift angives dyrlægens autorisationsnummer. Der er tale om det nummer, alle dyrlæger med ret til at behandle dyr har fået tildelt til brug ved udstedelse af recepter. Nummeret anvendes af SVS i forbindelse med registrering af prøven.

Blanketterne kan udskrives fra Fødevaredirektoratets hjemmeside eller rekvireres fra fødevareregionen.

Fødevaredirektoratet, den 22. november 2000

Carl-Aage Morgen

Vejledning om BSE prøveudtagning på slagterier