Cirkulære om forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe har som formål at udarbejde forslag til indkøbspolitikker samt skabe ensartede bestemmelser og indkøbsprocedurer for indkøb m.v. inden for Forsvarsministeriets område.
Organisation
§ 2. Forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe nedsættes af Forsvarsministeriet.
Stk. 2. Forsvarsministeriet fastsætter hvilke myndigheder, såvel militære som civile, som har repræsentanter i forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe. Myndighederne udpeger selv deres repræsentanter.
Stk. 3. Forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe kan anmode andre myndigheder om at lade sig repræsentere i Indkøbsgruppen under behandlingen af konkrete sager.
Stk. 4. Forsvarsministeriet udpeger hvilken myndighed, der skal varetage formandskab med tilhørende sekretariatsvirksomhed.
Stk. 5. Forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe fastlægger selv sin forretningsorden og mødefrekvens.
Virksomhed
§ 3. Hovedopgaverne for forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe er af egen drift eller efter anmodning fra Forsvarsministeriet
at bidrage til udarbejdelsen af politikker og rapporter vedrørende emner inden for indkøbsområdet,
at udarbejde og vedligeholde ensartede bestemmelser samt indkøbsprocedurer på indkøbsområdet gældende for Forsvarsministeriets område,
at følge udviklingen på det indkøbsfaglige område, herunder være opmærksom på nye love, bestemmelser og relevante internationale regler samt på de resultater, der opnås i internationalt regi,
at rådgive og stille forslag til anliggender, der vurderes at være til bred gavn for indkøb under Forsvarsministeriets område,
at følge udviklingen på indkøbsområdet i relation til Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem, og
i øvrigt udføre opgaver vedrørende indkøb inden for Forsvarsministeriets område.
Ansvar og gyldighed
§ 4. Bestemmelser, retningslinier m.v. udarbejdet af forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe forelægges via formandskabet for Forsvarsministeriet til endelig godkendelse.
Stk. 2. Bestemmelser, retningslinier m.v. udarbejdet af forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe kan udstedes af Forsvarsministeriet med gyldighed for Forsvarsministeriets område.
Stk. 3. Forsvarsministeriet kan dog efter behov dispensere fra stk. 2.
Ikrafttrædelse m.v.
§ 5. Forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe er nedsat pr. 1. juni 2000.
Stk. 2. Cirkulæret træder i kraft den 15. november 2000.
København, den 1. november 2000
P.M.V.
E.B.
Ole Beckmann Andersen
Cirkulære om forsvarets Koncernfælles Indkøbsgruppe
Formål