Cirkulæreskrivelse om meddelelse om efterlønsbidrag

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om efterlønsbidrag

Kommentar m.v.

Gennemgang af en række problemstillinger, som har givet anledning til spørgsmål fra a-kasserne, enten fordi problemet ikke er omtalt i vejledningen, eller fordi formuleringen i loven, bekendtgørelsen eller vejledningen har givet anledning til tvivl.

Når der i det følgende henvises til "bekendtgørelsen" og "vejledningen" er der tale om bekendtgørelsen om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse med tilhørende vejledning.

Meddelelse

Efterlønsbidrag

Fortrydelsesfristen, efterbetaling for forsikringsperioder i et EØS-land, optagelse efter slettelse, dagpengesats og opgørelsestidspunktet ved efter- og tilbagebetaling, overførsel til pension, beskatning m.v.

Fortrydelsesfristen i § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen

Et medlem, der har valgt efterlønsbidraget fra, kan inden 3 måneder efter, at a-kassen har modtaget besked om fravalget, fortryde og efterbetale for perioden. Fravalget skal ske med det varsel, der gælder for udmeldelse.

Medlemmet kan efterbetale for den betalingsperiode, hvori a-kassen modtog besked om fravalget. Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.

Medlemmet skal have samme frist til at efterbetale, som kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag. Direktoratet anbefaler, at a-kassen giver medlemmet en betalingsfrist på mindst 14 dage. Betaler medlemmet ikke på forfaldsdatoen, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.

Af vejledningen fremgår, at et medlem kan fortryde sit fravalg flere gange uden at miste efterløns-anciennitet - blot det hver gang sker inden for en 3-måneders periode. Det skal præciseres, at en uafbrudt efterlønsanciennitet forudsætter, at medlemmet inden for betalingsfristen, jf. §§ 7 og 8 i bekendtgørelsen, har efterbetalt for de tidligere fravalgsperioder.

Følgende eksempler illustrerer problemstillingen

M er medlem af en a-kasse, der opkræver medlems- og efterlønsbidrag kvartalsvis forud. Udmeldelse skal ske med 14 dages varsel til den 1. i en måned. Det forudsættes i det følgende, at M betaler sit almindelige medlemsbidrag, når det forfalder.

1. kvartal - første fravalg

M får i december tilsendt en opkrævning på medlems- og efterlønsbidrag for januar kvartal, der forfalder til betaling den 2. januar, og som M betaler på forfaldsdagen.

Den 9. januar modtager a-kassen besked om, at M fravælger efterlønsbidraget.

Da fravalget skal ske med det varsel, der gælder ved udmeldelse, vil M s fravalg gælde fra den 1. februar. A-kassen skal derfor tilbagebetale efterlønsbidrag for februar og marts. M er herefter ajour med efterlønsbidraget indtil den 31. januar.

2. kvartal - første fortrydelse og andet fravalg

M får i marts tilsendt en opkrævning for april kvartal, der på grund af fravalget den 9. januar ikke omfatter efterlønsbidraget.

Eks a)

M fortryder sit fravalg den 30. april (modtaget i a-kassen den 1. maj).

Da M fortryder for sent i forhold til 3-måneders fristen, kan M tidligst betale fra den 1. maj.

M får således et "hul" i sin efterlønsanciennitet på 3 måneder (februar, marts, april).

Eks b)

M fortryder sit fravalg den 6. april (modtaget i a-kassen den 7. april).

Da M's besked kommer frem inden den 9. april, d.v.s. inden udløbet af 3-måneders fristen, kan M efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. februar.

Det bemærkes, at a-kassens opkrævninger af manglende efterlønsbidrag sendes, når M's "fortrydelsesbrev" er a-kassen i hænde.

A-kassen sender den 10. april en opkrævning til M på efterlønsbidrag for 5 måneder: februar, marts, april, maj og juni. Betalingsfristen er den 25. april.

M betaler ikke, og a-kassen modtager den 20. april M's fravalg af efterlønsbidraget.

Da fravalget skal ske med 14 dages varsel til den 1. i en måned, får fravalget først virkning fra den 1. juni, jf. ovenfor.

A-kassen skal i maj begynde sædvanlig rykker- og frameldeprocedure, jf. §§ 7 og 8 i bekendtgørelsen.

M er i restance med efterlønsbidrag for 4 måneder: februar, marts, april og maj, men ikke for juni, da fravalget har virkning fra 1. juni.

M må derfor senest inden udløbet af 4-ugers fristen i frameldebrevet (begyndelsen af august) betale hele det opkrævede beløb, hvis M vil undgå et "hul" i sin efterlønsanciennitet.

3. kvartal - anden fortrydelse

M får i juni tilsendt en opkrævning for juli kvartal, der på grund af fravalget den 20. april ikke omfatter efterlønsbidraget.

Den 7. juli modtager a-kassen besked om, at M fortryder sit fravalg, (det fravalg som a-kassen modtog den 20. april).

M kan efterbetale fra den 1. juni, da fravalget først har virkning fra denne dato.

A-kassen sender den 10. juli en opkrævning til M på efterlønsbidrag for 4 måneder: juni, juli, august og september. Betalingsfristen er den 25. juli.

M's situation vil herefter afhænge af, om M dels betaler 4 måneders restance (februar, marts, april, maj), når han rykkes af a-kassen, jf. ovenfor, dels betaler 4 måneders efterlønsbidrag i henhold til opkrævningen i juli måned.

Hvis M betaler både sin restance og den nye opkrævning får han intet "hul" i sin efterlønsanciennitet.

Hvis M ikke betaler sin restance (senest i begyndelsen af august) får M derimod et "hul" i sin efterlønsanciennitet på 4 måneder, nemlig for perioden 1. februar til og med 31. maj.

Rykkerproceduren vedrørende de 4 måneder: juni, juli, august og september kan først påbegyndes i august .

Det bemærkes, at medlemmet i situationer med fravalg og fortrydelse kan have forskydninger i opkrævningsperioderne for henholdsvis medlemsbidrag og efterlønsbidrag, indtil betalingerne er

ajourført.

Bemærk, at et medlem har 3 måneder regnet fra genoptagelsen i en dansk a-kasse til at efterbetale efterlønsbidrag for den periode, hvor medlemmet har været forsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne. En undladelse af at efterbetale kan ikke fortrydes efter § 1, stk. 5.

2. Optagelse efter forsikringsperioder i et EØS-land - efterbetaling af efterlønsbidrag - dag-pengeret - afbrydelse af forsikringsperioden.

Bekendtgørelsens § 17, stk. 1, drejer sig om efterbetaling af efterlønsbidrag.

Det fremgår af vejledningen til § 17, stk. 1, hvilke konsekvenser det har, hvis forsikringsperioden afbrydes, fordi medlemmet først anmoder om optagelse mere end 8 uger efter, at forsikringsdækningen i et andet EØS-land er ophørt, eller hvis medlemmet har afbrydelser i sin forsikringsperiode på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.

Følgende 3 eksempler illustrerer problemstillingen

M er i alle 3 eksempler en såkaldt "overgangsperson", der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2, og derfor skal betale efterlønsbidrag fra 1. april 1999.

Eks. 1

1975

1.3.98

1.6.99

13.7.99

( 6 uger )

M optaget i dansk a-kasse

M arbejder i England og omfattes af engelsk forsikring

M tilbage i DK

M søger om optagelse i dansk a-kasse

M, der blev optaget i en dansk a-kasse i 1975, har arbejdet (og været forsikret) i England i perioden 1. marts 1998 - 31. maj 1999. M er vendt hjem til Danmark den 1. juni 1999.

M søger den 13.7.99 om optagelse i dansk a-kasse. M kan optages og medregne sin engelske forsikringsperiode, uanset om han er i arbejde eller er ledig, efter reglerne i bekendtgørelse nr. 618 af 23. juli 1999 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen). M kan få dagpenge fra optagelsestidspunktet og har ret til at efterbetale efterlønsbidrag for den nødvendige periode, det vil sige fra 1. april 1999.

Perioden fra den 1.6 til den 13.7, hvor M ikke kan betale medlemsbidrag, fordi han først kan betale fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager anmodningen om optagelse, tæller med i M's anciennitet til optjening af efterløn. M kan således i denne situation betale efterlønsbidrag, selv om han ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

Eks. 2

1975

1.3.98

1.6.99

12.10.99

( 19 uger )

M optaget i dansk a-kasse

M arbejder i England og omfattes af engelsk forsikring

M tilbage i DK

M søger om optagelse i dansk a-kasse

M søger om optagelse den 12.10.99, d.v.s. mere end 8 uger efter forsikringsdækningens ophør i England.

M kan kun optages, hvis han er i arbejde denne dag (eller har haft arbejde indtil 5 uger før den 12.10.99).

M har først dagpengeret fra den 12.10.00, og kan efterbetale efterlønsbidrag for forsikringsperioden i England, d.v.s. for perioden 1.4 til og med 31.5.99, selv om M ikke kan medregne perioden til opfyldelse af anciennitetskravet i lovens § 53, stk. 1.

M skal søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, for afbrydelsen i medlemskabet, hvis M skal have mulighed for at betale efterløns- og forsikringsbidrag fra den 1. juni til den 12. oktober 1999, d.v.s. i den periode på over 8 uger, hvor M hverken er forsikret i England eller i Danmark.

Det bemærkes, at et medlem - ud over at være uden forsikringsmæssig dækning i op til 8 uger efter forsikringens ophør i et andet EØS-land - kan være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 8 uger i udlandet (inden for 12 måneder) og samtidig efterbetale efterlønsbidrag for disse perioder. Der henvises til § 5 i EØS-bekendtgørelsen og vejledningen til denne bestemmelse.

Det fremgår af vejledningen til § 5 i EØS-bekendtgørelsen, at 12-måneders perioden regnes bagud fra ophøret af den seneste forsikringsperiode i det andet EØS-land. Vejledningen tager kun stilling til den 12-måneders periode, der ligger lige forud for forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land. Formålet med 12-måneders reglen er at give et minimum for personens forsikringsdækning.12-måneders reglen skal derfor fortolkes således, at der - fraregnet en periode på højst 8 uger ved overgangen til den danske forsikring - aldrig må være forsikringsbrud på mere end 8 uger inden for en hvilken som helst 12-måneders periode.

Man vil herefter kunne medregne - og efterbetale efterlønsbidrag - for samtlige perioder (forsikringsperioder såvel som "huller") indtil det tidspunkt, hvor medlemmet inden for en 12-måneders periode har mere end sammenlagt 8 ugers "hul" i forsikringsperioden.

Eks. 3

1.7.99

1.10.99

31.10.99

15.5.00

1.6.00

Forsikret

"Hul"

Forsikret

"Hul"

i EØS

4 uger, 2 dage

i EØS

2 uger, 3 dage

1.6.00

1.9.00

30.9.00

8.4.01

9.4.01

Forsikret

"Hul"

Forsikret

optaget

i EØS

4 uger, 2 dage

i EØS

i dansk a-kasse

M, der er 45 år, optages i en dansk a-kasse den 9.4.2001 og ønsker at betale efterlønsbidrag

I en periode på 12 måneder regnet bagud for optagelsen i den danske a-kasse, d.v.s. i perioden fra den 9.4.01 tilbage til den 9.4.00 er der kun et hul på 4 uger og 2 dage (september 00). Der kan derfor medregnes og efterbetales efterlønsbidrag for perioden fra den 1.6.00 til den 9.4.01.

Går man yderligere 12 måneder baglæns, d.v.s. ser på perioden fra den 30.9.00 til den 30.9.99 er der herudover et "hul" på 2 uger og 3 dage (maj 00).

Da "hullerne" sammenlagt ikke overstiger 8 uger inden for en 12 måneders periode - de 2 huller ligger inden for perioden 15.5.00 til og med 30.9.00 - kan der også medregnes og efterbetales efterlønsbidrag for perioden fra den 1.11.99 til den 31.5.00.

Imidlertid er der et "hul" fra den 1.10.99 til den 31.10.99.

Sammenlagt er der i perioden fra den 30.9.00 tilbage til den 30.9.99 således et "hul" på 11 uger: 4 uger og 2 dage i september 00, 2 uger og 3 dage i maj 00 og endelig 4 uger og 2 dage i oktober 99.

Der kan derfor hverken medregnes og efterbetales efterlønsbidrag for "hullet" fra den 1.10.99 til den 31.10.99 eller for forsikringsperioden forud herfor.

M skal derfor søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, hvis medlemmet skal have mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag for perioden fra den 1. april til den 31. oktober 1999 og herudover forsikringbidrag for perioden fra den 1. til den 31. oktober 1999.

3. Genoptagelse af medlemmer efter slettelse på grund af kontingentrestance

Det fremgår af Rundskrivelse nr. 10/00 af 3. februar 2000 om "Dispensation for afbrudt medlemskab", side 3, at et medlem også kan søge om dispensation efter at være blevet slettet på grund af kontingentrestance. I vurderingen indgår bl.a., om afbrydelsen har været af kortere varighed.

I nogle af de kontingentrestancesager, som direktoratet behandler, har medlemmet, som er i arbejde, undladt at indmelde sig i a-kassen igen, idet medlemmet - tilsyneladende - afventer direktoratets (positive) afgørelse.

Da selve rykker- og sletteproceduren sædvanligvis strækker sig over ca. 3 måneder, og a-kassen herefter skal behandle medlemmets klage, vil en slettelse normalt være sket med virkning fra et tidspunkt, der ligger 5-6 måneder forud for den dato, hvor direktoratet modtager klagen.

Opretholder direktoratet a-kassens afgørelse, med den konsekvens at medlemmet skal søge direktoratet om dispensation for afbrydelsen i medlemskabet, vil det lange tidsforløb betyde, at det bliver sværere for medlemmet at opnå dispensationen.

Det henstilles derfor til a-kassen, at den opfordrer medlemmet til at lade sig genoptage i a-kassen så hurtigt som overhovedet muligt i de sager, hvor resultatet med stor sandsynlighed vil være, at direktoratet opretholder slettelsen, og medlemmet derfor er nødt til at søge om dispensation.

4. Opgørelse af efterbetalings- og tilbagebetalingsbeløbet - hvilken dagpengesats skal anvendes

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet.

Det fremgår af lovens § 77a, stk. 7, at tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat nærmere regler herom.

Et medlem, der i december 1999 har anmodet a-kassen om tilbagebetaling, skal have opgjort tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengesatsen pr. 3. januar 2000, d.v.s. 570 kr. (fuldtidsforsikrede), hvis tilbagebetalingen først sker efter årsskiftet.

Det samme gælder ved overførsel til en pensionsordning.

b) Opgørelse af efterbetalingsbeløbet.

Drejer det sig om et medlem, der skal efterbetale efterlønsbidraget, lægges det tidspunkt til grund, hvor medlemmet er blevet (gen)optaget i a-kassen, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelsen. I eksemplet ovenfor skal opgørelse derfor ske på grundlag af dagpengesatsen i 1999, d.v.s. 552 kr. (fuldtidsforsikrede).

Når bekendtgørelsen ændres, vil der ske en harmonisering af praksis for opgørelse af henholdsvis tilbagebetalings- og efterbetalingsniveauet.

Det betyder, at a-kasserne på nuværende tidspunkt må anvende 2 forskellige opgørelsestidspunkter afhængig af, om der er tale om tilbagebetaling eller efterbetaling af efterlønsbidraget.

5. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, når medlemmet både har været deltids- og fuldtidsforsikret

Det følger af lovens § 77, stk. 5, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag

Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal medlemmets status som enten deltids- eller fuldtidsforsikret indgå i beregningen af beløbets størrelse. Det er således ikke medlemmets forsikringsstatus på opgørelsestidspunktet, der alene kan danne grundlag for hvilken sats, der skal anvendes.

Eks

M, der har betalt efterlønsbidrag siden den 1. april 1999, er deltidsforsikret indtil 31. december 2002. Pr. 1. januar 2003 overgår M til fuldtidsforsikring.

Med virkning fra den 1. februar 2004 har M, der er fyldt 60 år, fravalgt efterlønsordningen og kræver indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag i følgende perioder

01.04.99 - 31.12.99

4 dagpengesatser x 9/12

= 3,0 dagpengesatser

01.00.00 - 31.12.00

6 dagpengesatser

= 6,0 dagpengesatser

01.01-01 - 31.12.02

7 dagpengesatser x 2

= 14,0 dagpengesatser

01.01.03 - 31.12.03

7 dagpengesatser

= 7,0 dagpengesatser

01.01.04 - 31.01.04

7 dagpengesatser x 1/12

= 0,84 dagpengesatser

I alt

30,84 dagpengesatser

Ved opgørelsen anvendes den aktuelle deltidssats (gældende sats pr. januar 2004) for så vidt angår perioden fra den 1. april 1999 til den 31. december 2002 - opgjort til 23 dagpengesatser. For resten af perioden, der er opgjort til 7,84 dagpengesatser, anvendes fuldtidssatsen.

Som bilag er vedlagt 3 eksempler på opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet. (Eksemplerne er identiske med eksemplerne side 6-7 i Rundskrivelse nr. 144/99 af 14. oktober 1999, der blev udsendt sammen med blanket AR 252 til fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen).

6. Opgørelsen af fradraget, når tilbagebetalingsbeløbet opgøres, efter at et medlem er gået på efterløn

Det følger af lovens §77 a, stk. 6, at tilbagebetalingsbeløbet skal fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet.

Der skal kun ske fradrag, hvis der rent faktisk er udbetalt et beløb i efterløn til en person.

En person, der er gået på efterløn, men som fx på grund af arbejde/pensionsudbetalinger intet får udbetalt og som efterfølgende vælger efterlønsordningen fra og kræver indbetalte bidrag udbetalt, får beløbet udbetalt uden fradrag.

Udbetales der et beløb til medlemmet, fratrækkes 5 fulde dagpengesatser for hver uge, der er udbetalt efterløn, og det gælder uanset beløbets størrelse.

Hvis medlemmet fx går på efterløn en fredag eller udtræder af ordningen en tirsdag, tæller både den første og den sidste uge som en hel uge, og der skal derfor fratrækkes 5 dagpengesatser i alle uger, hvor der er udbetalt efterløn.

7. Pensionsinstituttet afviser overførsel til medlemmets pensionsordning.

Direktoratet er blevet bekendt med, at PKA (Pensionskassernes Administration

A/S) i flere tilfælde har afvist at modtage et indbetalt beløb.

PKA omfatter følgende 8 pensionskasser

Sygeplejerskernes

Jordemødrenes

Ergo- og fysioterapeuternes

Bioanalytikernes (hospitalslaboranter)

Kontorfunktionærernes

Lægesekretærernes

Socialrådgivernes og socialpædagogernes

PKA har oplyst, at de 8 pensionskassers vilkår ikke tillader, at der indsættes beløb, der ikke kommer fra en anden arbejdsmarkedspension.

Der vil i løbet af et årstid blive holdt generalforsamling i de 8 selskaber, hvor der vil blive taget stilling til, hvorvidt og under hvilke betingelser selskaberne skal tage imod efterlønsbidrag.

Direktoratet har derfor aftalt med PKA, at PKA orienterer de a-kasser, der har medlemmer i de respektive pensionskasser, når der har været afholdt generalforsamling i det pågældende selskab. Det bemærkes, at direktoratet vil sende PKA en oversigt over, hvilke a-kasser det drejer sig om.

Når det drejer sig om medlemmer, der har en arbejdsmarkedspension i PKA, må a-kassen derfor, når medlemmet har fravalgt efterlønsordningen, træffe afgørelse om, at beløbet - efter medlemmets eget valg - kan overføres til en privattegnet pensionsordning (i bank eller pensionsselskab), eller forblive stående på medlemmets "konto" i a-kassen. Den sidste løsning kan kombineres med, at medlemmet vælger at sætte sagen i bero, indtil PKA har meddelt a-kassen, hvad der er blevet besluttet på generalforsamlingen i det pågældende selskab.

Hvis medlemmet lader beløbet indestå på sin "konto" i a-kassen, vil medlemmet være afskåret fra at overføre det til en privattegnet pensionsordning fra og med det tidspunkt, hvor medlemmet har fået besked fra sin a-kasse om, at overførsel til arbejdsmarkedspensionen er mulig.

Det bemærkes, at tilbagebetalingsbeløbet må reguleres med den aktuelle dagpengesats, hvis overførsel til PKA først bliver mulig i 2001.

Vi kan oplyse, at der ikke er problemer med overførsel af efterlønsbidrag til Pen-Sam, men vi er ikke bekendt med, om der - udover PKA - er andre pensionsselskaber, der i henhold til deres vilkår ikke kan modtage tilbagebetalingsbeløbet.

For at undgå unødigt papirarbejde foreslås det, at a-kassen, hvis den er i tvivl om, hvorvidt et selskab kan modtage beløbet, telefonisk kontakter selskabet, inden den overfører beløbet.

Er overførsel ikke mulig, må a-kassen træffe afgørelse som i sager, der vedrører PKA. Vi anmoder desuden a-kassen om at underrette direktoratet om sagen.

8. Beskatning/afgift når et medlem, der er fyldt 60 år, enten dør eller får tilkendt førtidspension

Der har været tvivl om, hvorvidt et medlem, der er fyldt 60 år, skal betale A-indkomst eller 30% afgift, hvis medlemmet dør/får tilkendt en førtidspension.

Det er nu blevet afklaret, at tilbagebetalingsbeløbet beskattes med en afgift på 30%, når et medlem - uanset alder - tilkendes førtidspension/afgår ved døden.

9. Overflytning til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft

Direktoratet gør opmærksom på, at vi i en række konkrete klagesager har fraveget bestemmelse i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring for medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, og hvis ansøgning om overflytning til fuldtidsforsikring er modtaget i kassen senest den 30. september 1999.

Det betyder, at disse medlemmer kan blive overflyttet til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1999, jf. princippet i § 7 i lov nr. 276 af 12. maj 1999.

Det er en forudsætning for en overflytning pr. den 1. juli 1999, at medlemmet den 1. juli 1999 opfyldte betingelserne for at overgå til fuldtidsforsikring, samt at medlemmet har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 og i øvrigt opfylder anciennitetskravet for at overgå til efterløn som 60-årig.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 3. april 2000

Bilag til DfA-Meddelelse nr. 6 /00

Eksempel 1.

Medlemmet, der har betalt efterlønsbidrag siden 1. april 1999, fravælger efterlønsordningen med virkning fra den 1. november 2010 og ønsker at få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning.

01.04.99 - 31.12.99

4 dagpengesatser x 9/12 (år)

= 3,00 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00

6 dagpengesatser x 1 (år)

= 6,00 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.09

7 dagpengesatser x 9 (år)

= 63,00 dagpengesatser

01.01.10 - 31.10.10

7 dagpengesatser x 10/12 (år)

= 5,83 dagpengesatser

I alt

77,83 dagpengesatser

l 1999 skal medlemmet indbetale bidrag for 9 måneder ud af årets 12 måneder. I 2010 skal medlemmet indbetale bidrag for 10 af årets 12 måneder.

Er dagpengesatsen i 2010 fx 750 kr., udgør tilbagebetalingsbeløbet: 77,83 x 750 kr.= 58.372,50 kr.

Eksempel 2.

Medlemmet, der har indbetalt efterlønsbidrag fra den 11. oktober 1999, fravælger efterlønsordningen med virkning fra den 7. maj 2016 og ønsker at få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning.

11.10.99 - 31.12.99

4 dagpengesatser x(21/31 + 2)/12

= 0,89 dagpengesatser

01.01.00.- 31.12.00

6 dagpengesatser x 1

= 6,00 dagpengesatser

01.01.01.- 31.12.15

7 dagpengesatser x 15

=105,00 dagpengesatser

01.01.16 - 06.05.16

7 dagpengesatser x (6/31 + 4)/12

= 2,45 dagpengesatser

I alt

114,34 dagpengesatser

I 1999 skal medlemmet ud af årets 12 måneder indbetale 2 måneders bidrag (november - december) + bidrag fra den 11. til den 3 1. oktober 1999, svarende til 21 dage.

I 2016 skal medlemmet betale 4 måneders bidrag (januar - april) ud af årets 12 måneder + bidrag svarende til 6 dage ud af maj måneds 31 dage.

Eksempel 3.

Medlemmet, der har indbetalt efterlønsbidrag fra den 17. februar 2000, fravælger efterlønsordningen med virkning fra den 19. november 2009 og ønsker at få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning.

17.02,00 - 31.12.00

6 dagpengesatser x(13/29 +10)/12

= 5,22 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.08

7 dagpengesatser x 8

= 56,00 dagpengesatser

01.01.09 - 18.11.09

7 dagpengesatser x(18/30 + 10)/12

= 6.18 dagpengesatser

I alt

67,40 dagpengesatser

I år 2000 skal medlemmet betale 10 måneders bidrag (marts - december) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 17. til den 29. februar (skudår), svarende til 13 dage.

I år 2009 skal medlemmet ud af årets 12 måneder betale 10 måneders bidrag (januar - oktober) + bidrag i 18 dage ud af november måneds 30 dage.