Legislator Case Law & Legislation
C20001148660 DK

Vejledning om funktions- og kvalifikationstillæg til sognemedhjælpere

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 2000 11486 Valid

Vejledning om

funktions- og kvalifikationstillæg til sognemedhjælpere

(Til stiftsøvrighederne, provstiudvalgene og menighedsrådene)

I Kirkeministeriets cirkulære af 15. februar 2000 om løn- og ansættelsesvilkår for sognemedhjælpere blev der fastsat nærmere regler for bl.a. aflønning af sognemedhjælpere. I forlængelse heraf har ministeriet efter forhandling med Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark udarbejdet nedenstående kriterier for funktions- og kvalifikationstillæg samt beløbsstørrelser på tillæggene ud fra bestemmelsen i cirkulærets § 8.

Tillæggene kan tillægges en sognemedhjælper af menighedsrådet efter forhandling med Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark. Tillæggene kan være varige eller midlertidige. Man kan også tænke sig såkaldte "kvik-tillæg" dvs. et engangsvederlag, som ydes omgående i forbindelse med en enkeltstående ekstraordinær indsats. Tillæggene er ukvoterede.

1. Kriterier for funktionstillæg

¯

Specialistfunktioner (f.eks. varetagelse af særlige arbejdsopgaver)

¯

Ledelseskompetence, herunder personaleledelse

¯

Selvstændig beslutningskompetence

¯

Kompleks opgavevaretagelse

¯

Konsulentfunktioner

¯

Oplærings- eller uddannelsesfunktioner (f.eks. kollegial oplæring eller videregivelse af viden til andre gennem kurser, seminarer)

¯

Omstillings- og udviklingsopgaver

¯

Projektdeltagelse

¯

IT-brugeransvarlig

¯

Planlægnings- og/eller koordineringsopgaver

¯

Kompensation for særlige ulemper (f.eks. ansættelse i flere sogne)

2. Kriterier for kvalifikationstillæg

¯

Efter- og videreuddannelse (kan også være udveksling, udstationering, on-the-job træning, undervisningsjob eller uddannelsesorlov)

¯

Arbejdskendskab, herunder erhvervserfaring af betydning for udførelsen af jobbet (f.eks. bredde i indsigt og erfaring og kendskab til beslægtede fag- og arbejdsområder, kan være intern eller ekstern arbejdserfaring)

¯

Fleksibilitet (f.eks. evne og vilje til at påtage sig nye arbejdsfunktioner)

¯

Fornyelse og strategisk tænkning

¯

Arbejdskvalitet og effektivitet (f.eks. evne til at udføre arbejdsopgaver hurtigt og korrekt også i situationer præget af usikkerhed og tidspres)

¯

Selvstændighed i jobbet (f.eks. udfarende, opsøgende, kommunikerende og opfattes som en attraktiv samarbejdspartner af andre)

¯

Engagement, formidlingsevne og gennemslagskraft (f.eks. aktivt bidrager til at højne arbejdspladsens renommé og styrker arbejdspladsens budskab i den offentlige debat og påvirker øvrige myndigheders beslutninger)

¯

Jobopfyldelse

¯

Erfaring fra jobrokering, jobbytte eller lignende

¯

Individuelle resultater

¯

Balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked

¯

Rekruttering og fastholdelse

3. Tillæggenes størrelse.

Tillæggene forhandles og fastsættes lokalt og udgør et af følgende afrundede grundbeløb pr. 1. oktober 1997

¯

5.000 kr., 11.500 kr., 15.000 kr., 19.700 kr., 24.000 kr., 39.200 kr.

Kirkeministeriet, den 30. marts 2000

S. Brunes

kt.chef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →