Cirkulære om forplejning af indsatte
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Der gives dagligt 3 måltider.
§ 2. Der gives fuldkost i overensstemmelse med retningslinierne herom i pkt. 1-5, jf. dog §§ 3-6.
§ 3. Personer, der ved indsættelsen er vegetarer af overbevisning, har ret til vegetarkost. I andre tilfælde kan vegetarkost kun gives efter lægeordination.
Stk. 2. Ved vegetarkost forstås en kost, hvor kød og fisk samt retter heraf udelades, men hvor æg, mælk og ost indgår, dvs. lakto-ovo-vegetabilsk kost. Den opstillede vegetarkost er en almindelig lakto-ovo-vegetabilsk kost. Dyrisk fedt og almindelig margarine udgår. I stedet anvendes vegetabilske olier, plantemargarine og smør.
Stk. 3. Vegetarkosten følger fuldkosten med hensyn til portionsstørrelser og ved sammensætning af måltider i det omfang, det er muligt. Morgenmåltidet er det samme som til fuldkost.
§ 4. Indsatte, der ifølge lægeordination skal have særlig forplejning (diabetikere mv.), forplejes efter lægens anvisning.
§ 5. Der skal ved tilberedningen og udleveringen af kosten så vidt muligt tages hensyn til indsattes særlige religiøse overbevisning.
§ 6. Cirkulæret finder ikke anvendelse for indsatte, som er med i selvforplejningsordningen.
§ 7. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2000.
Stk. 2. Samtidig bortfalder direktoratets cirkulære af 19. august 1975 om forplejningen af indsatte samt den hertil hørende vejledning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 7. januar 2000
Erik Bang
Cirkulære om forplejning af indsatte
(Til Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene)
I henhold til § 8, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf og til § 7, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel, fastsættes følgende regler om forplejning af indsatte