Vejledning om aromaer

Bilag 1

Oplysninger til brug for den sundhedsmæssige vurdering af aroma til mælkeprodukter

Udfyld alle tilgængelige informationer

CoE 1)

nr.

FEMA2)

nr.

CAS 3)

nr.

Kemisk navn

CoE specifik grænse i mg/kg fødevare

FEMA

Maks. grænse

ADI

(JECFA)

SCF

Tilsat mængde ved den oplyste dosis af aroma i mg/kg fødevare

Drikkevarer

Fødevarer

Undtagelser

Council of Europe (Europarådet)

Flavor and Extract Manufactures' Association Expert Panel, USA

Chemical Abstracts Number

Kapitel 1

Aromabekendtgørelsens område

Kapitel 1

Aromabekendtgørelsens område

Kapitel 1

Aromabekendtgørelsens område

Bekendtgørelsens regler omfatter aromaer, som tilsættes fødevarer for at give duft eller smag og omfatter desuden udgangsmaterialer til fremstilling af aromaer.

Der er dog stoffer og produkter, som giver duft eller smag, men som ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Det drejer sig, jf. bekendtgørelsens §1, om

1) Spiselige produkter, der er beregnet til at fortæres som sådanne i uforarbejdet stand eller efter at være rekonstituerede.

Dette kan være frugter, herunder rehydrerede frugter, der har været tørret eller frysetørret, og som kan bruges til at give smag i fødevarer, eksempelvis i kager, desserter eller mælkeprodukter. Det kan også være fødevarer som fx kaffe eller chokolade.

2) Stoffer, som udelukkende har sød, sur eller salt smag.

Det kan for eksempel være fødevareingredienser som glukose, sukker, natriumchlorid (køkkensalt),eddikesyre, citronsyre, saltsyre m.fl.

Man skal være opmærksom på, at stoffer i denne gruppe, der ikke er almindelige fødevareingredienser, er tilsætningsstoffer og er reguleret, som det fremgår af tilsætningsstofbekendtgørelsen og positivlisten.

3) Udgangsmaterialer fra planter eller dyr, der har egne aromagivende egenskaber, når de ikke anvendes som aromakilder.

Der kan for eksempel være tale om timian, appelsinskal eller vanille, der bruges som ingredienser i mad.

Hvis udgangsmaterialet regnes for en fødevare, vil ekstrakter og andre udtræk heraf som hovedregel også regnes for en fødevare og er derfor ikke omfattet af aromabekendtgørelsen. Det vil dog være nødvendigt at vurdere ekstrakterne konkret, før man kan afgøre om det/de er omfattet af bekendtgørelsen.

Når en aromakilde er en fødevare, som underkastes egnede simple fysiske processer, enzymprocesser eller mikrobiologiske processer uden fremstillingen retter sig mod at isolere enkelte stoffer eller stofgrupper, kan en aroma fremstillet af denne aromakilde også være en fødevare. Når ekstrakter og koncentrater af fødevareingredienser fremstilles med høj koncentration af fx farvestof eller antioxidant i forhold til aromaen, vil de almindeligvis blive betragtet som tilsætningsstoffer, der er omfattet af tilsætningsbekendtgørelsens regler.

Bekendtgørelsen gælder både aromaer, hvortil der er sat fødevarer og aromaer, som er bestemt til at blive sat til fødevarer, uanset om aromaerne eller fødevarerne er fremstillet i Danmark eller importeret.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder også for produkter, der eksporteres til andre EU lande. Det gælder dog ikke

Bilag 2

Referencer

1. Europarådet: Guidelines for safety evaluation of thermal process flavourings, 1995, ISBN 92-871-2811-1.

2. Europarådet: Council of Europe guidelines concerning the transmission of flavour of smoke to food, 1992, ISBN 92-871-2191-5.

3. Europarådet: Health aspects of using smoke flavours as food ingredients, 1992, ISBN 92-871-2189-3.

4. Europarådet: Council of Europe guidelines for flavouring preparations produced by enzymatic or microbiological processes, 1994, ISBN 92-871-2586-4.

5. Europarådet: Flavouring substances and natural sources of flavourings, 3rd edition, 1981. (Europarådets blå bog).

6. Europarådet: Flavouring substances and natural sources of flavourings, vol. 1, 4th edition, 1992. (Europarådets blå bog).

7. Flavor and Fragrance Materials, Allured Publishing Co (seneste udgave).

8. Food Technology fra februar 1965 og fremefter: Survey of Flavouring Ingredient Usage Levels (GRAS Substances).

Forvaltningsloven: Lov nr. 571 af 19. december 1985.

Fødevareloven: Lov om fødevare m.m. nr. 471 af 1. juli 1998.

Kontrolafgiftsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1005 af 15. december 1999 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

Kontrolvejledningen: Vejledning om kontrol af fødevarer, Fødevaredirektoratet.

Miljøministeriets bekendtgørelse af liste over farlige stoffer nr. 510 af 18. juni 1999 (evt. senere offentliggjort).

Positivlisten: Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, april 2000.

Rapport fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 29. serie, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 1992: Kemisk definerede aromastoffer.

Rapport fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 34. serie, Europa-Kommissionen 1995: Røgaromaer.

Tilsætningsstofbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

51th report of the Joint FAO/WHO Expert Commitee on Food Additives (JECFA), (WHO Tecnical Report Series 891), 2000.

Europarådet: Natural sources of flavourings (2000), 1st report. ISBN 92-871-4324-2.

Fødevaredirektoratet, den 18. august 2000

Hanne Juel Christoffersen

Kapitel 2

Definitioner

Kapitel 2

Definitioner

Aroma

Aromastoffer

Aromapræparater

Reaktionsaromaer

Røgaromaer og røgaromastoffer

Kapital 3

Sammensætning m.m.

Tabel 1: Visse naturlige indholdsstoffer i aromaer og deres oprindelse

Tilsætningsstoffer til aromaer

Kapital 4

Mærkning

Mærkning af aromaer til erhvervsmæssig brug

Mærkning af aromaer til salg til private

Mærkning af fødevarer, der indeholder aromaer

Brug af betegnelsen "Naturlig"

Yderlige krav om mærkning

Kapital 5

Anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer

Krav til anmeldelse af røgaromaer eller røgaromastoffer

Kapital 6

Godkendelse af aromaer til mælkeprodukter

Oplysninger til brug for den sundhedsmæssige vurdering

Kriterier for godkendelse

Almindelige kriterier

Kapital 7

Import af aromaer

Kapital 8

Tilsyn og kontrol

Kapital 9

Klage, dispensation m.m.

Ændring af bilag

Kapital 10

Straffebestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Dokumentation og godkendelse af aromaer, herunder røgaromaer

Stoffer, der er opført på listen over farlige stoffer

Ansvar Hvordan sikrer den ansvarlige sig

Bilag 1: Skema Oplysninger til brug for den sundhedsmæssige vurdering af aroma til mælkeprodukter

Bilag 2: Referencer

Bilag 3: Stikordsregister

Indledning og regler på området

Denne vejledning opdaterer den tidligere vejledning til aromabekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1996 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler.

Bekendtgørelsen omfatter bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 88/388/EØF og kommissionens direktiver nr. 91/71/EØF og 91/72/EØF.

Bekendtgørelsen omfatter tillige andre bestemmelser, bl.a. godkendelse af røgaromaer og aromaer til mælkeprodukter.

I vejledningen er der henvisning til regler i Forordning 2232/96/EF om kommende positivliste over aromastoffer til anvendelse i og på levnedsmidler og Kommissionens afgørelse af 23. februar 1999 om oprettelse af en liste over aromastoffer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96.

For mærkning af aromaer gælder mærkningsreglerne i aromabekendtgørelsen indtil ikrafttrædelse af samlet bekendtgørelse om mærkning af fødevarer i år 2000.

Vejledningen retter sig både til producenter og importører af aromaer, til fødevarevirksomheder, der bruger aromaer i deres produkter, og til fødevareregionerne.

Tilsatte aromaer til fødevarer samt tilsætningsstoffer til aromaer reguleres i aromabekendtgørelsen og omfattes ikke af tilsætningsstofbekendtgørelsens bestemmelser, dog bortset fra regler om anvendelse af ekstraktionsmidler (bekg. 282 af 19. april 2000).

Endvidere svarer tilsætningsstoffer til aromaer som hovedregel til de samme bærestoffer (herunder opløsningsmidler) m.m., som er omfattet af afsnit B i tilsætningsstofpositivlisten (§ 4, stk 5 i aromabekendtgørelsen).

I denne vejledning er citater fra aromabekendtgørelsen skrevet med kursiv. Bekendtgørelsens tekst er citeret, hvor der med fordel kan knyttes bemærkninger til teksten.

Retsregler nævnt i vejledningen

Aromabekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1996 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler.

Aromadirektivet inkl. korrektioner: Rådets direktiv nr. 88/388/EØF og kommissionens direktiver nr. 91/71/EØF og 91/72/EØF.

Aromaforordningen: Forordning 2232/96/EF om kommende positivliste over aromastoffer til anvendelse i og på levnedsmidler

Aromastoflisten: Kommissionens afgørelse af 23. februar 1999 om oprettelse af en liste over aromastoffer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96.

Mærkningsbekendtgørelsen: kommende samlet bekendtgørelse om mærkning af fødevarer i år 2000.

Tilsætningsstofbekendtgørelsen: bekendtgørelse 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer.

Fødevareloven: Lov om fødevare m.m. nr. 471 af 1. juli 1998

Kontrolafgiftsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1005 af 15. december 1999 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

Liste over farlige stoffer: Miljøministeriets bekendtgørelse af liste over farlige stoffer nr. 510 af 18. juni 1999 (evt. senere offentliggjort)

Bekendtgørelse nr. 1139 af 20. december 1999 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser

Kapitel 2

Definitioner

Dette kapitel definerer dels hvad en aroma er, dels de forskellige typer aromagivende bestanddele.

Aroma

Ved aroma forstås i bekendtgørelsen aromastof, aromapræparat, reaktionsaroma, røgaroma, røgaromastof eller blandinger af disse, indbyrdes eller med andre tilsætningsstoffer eller andre levnedsmidler.

En aroma kan være

enkelte aromagivende stoffer

blandinger af disse

blandinger af aromagivende bestanddele og tilsætningsstoffer

blandinger af aromagivende bestanddele og fødevarer.

Når betegnelsen aroma anvendes i bekendtgørelsen, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om alle disse forskellige blandinger.

Aromastoffer

Et aromastof er et veldefineret kemisk stof, i modsætning til for eksempel en æterisk olie, der er en blanding af mange kemiske forbindelser.

I EU er vedtaget en fælles liste over aromastoffer, som lovligt må anvendes i fødevarer i mindst én medlemsstat, og som skal vurderes i løbet af de kommende 5 år til en endelig positivliste over aromastoffer.

EU-kommissionens aromastofregister 1999/217/EF anfører, hvilke stoffer, der må anvendes som aromastoffer. Udfra en foreløbig toksikologisk vurdering er det dog ikke tilladt at anvende estragol, methyleugenol, menthofuran og furfural, herunder furfural diethyl acetal i Danmark.

Den foreløbige liste omfatter ca. 2800 stoffer. Frem til år 2005 vil disse stoffer løbende blive evalueret i overensstemmelse med Kommissionens evalueringsprogram som anført i forordning 2232/96 (EF). Den endelige positivliste over aromastoffer forventes at foreligge senest i 2005.

EU-kommissionens aromastofregister vil løbende blive ajourført og vil kunne findes på internettet: www.Foedevaredirektoratet.dk

Aromastoffer kan underinddeles efter den måde, de er fremstillet på

Naturlige: Fremstillet ved egnede fysiske processer (herunder destillation og ekstraktion med opløsningsmiddel), enzymprocesser eller mikrobiologiske processer på grundlag af et udgangsmateriale fra planter eller dyr enten i dets oprindelige form eller forarbejdet med henblik på konsum gennem almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for levnedsmidler, (herunder tørring, ristning og gæring).

Et naturligt aromastof er karakteriseret ved, at udgangsmaterialet stammer fra fødevarer fra planter eller dyr. Det gør ingen forskel, om udgangsmaterialet er friskt/råt eller for eksempel har været kogt, stegt, ristet eller tørret.

Naturidentiske: Fremstillet ved kemisk syntese eller udskillelse ad kemisk vej, hvis det kemisk set er identisk med et stof, der naturligt forekommer i planter eller dyr som beskrevet under litra a (naturlige aromastoffer).

De naturidentiske aromastoffer er kemisk set identiske med et stof, der findes naturligt i planter eller dyr. Naturidentiske stoffer kan mærkes som naturidentiske, men ikke som naturlige.

Regler om mærkning beskrives nærmere i bekendtgørelsens Kapitel 4.

Kunstige: Fremstillet ved kemisk syntese, men som kemisk set ikke er identisk med et stof, der naturligt forekommer i planter eller dyr som beskrevet under litra a (naturlige aromastoffer).

Forskellen på naturidentiske og kunstige aromastoffer er således, at de naturidentiske er påvist i planter eller dyr, hvad de kunstige ikke er.

Aromapræparater

Aromapræparat: et koncentreret eller ikke-koncentreret produkt bortset fra de stoffer, der beskrives i nr. 1, litra a (naturlige aromastoffer), med aromagivende egenskaber, fremstillet ved egnede fysiske processer (herunder destillation og ekstraktion med opløsningsmiddel), enzymprocesser eller mikrobiologiske processer på grundlag af produkter, som stammer fra planter eller dyr, enten i deres oprindelige form eller forarbejdet med henblik på konsum gennem almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for levnedsmidler (herunder tørring, ristning og gæring).

Et aromapræparat kan have de samme udgangsmaterialer som et naturlig aromastof, men er blandinger af stoffer i modsætning til et enkelt kemisk veldefineret stof. Som eksempler kan nævnes visse ekstrakter, æteriske olier og oleoresiner 19.

I Europarådets retningslinier4 for aromapræparater fremstillet ved enzymatiske eller mikrobiologiske processer kan man finde nærmere oplysninger om bl.a. denne type aromaer.

Reaktionsaromaer

Reaktionsaroma: et produkt fremstillet under overholdelse af god fremstillingsmæssig praksis ved opvarmning til en temperatur, der ikke overstiger 180° C i et tidsrum på højst 15 minutter, af en blanding af forskellige ingredienser, som ikke nødvendigvis selv har aromagivende egenskaber, og hvoraf mindst én indeholder nitrogen (aminogruppe) og en anden er en reducerende sukkerart.

Reaktionsaromaer er typisk fremstillet ud fra

proteinholdige produkter, for eksempel kød, grøntsager og hydrolyseprodukter heraf

kulhydratholdige produkter, for eksempel kornprodukter, stivelse, sukker og hydrolyseprodukter heraf

fødevarer, der indeholder fedt eller olier, disse fedtstoffer eller hydrolyseprodukter heraf.

Ved opvarmning dannes reaktionsprodukter, som kaldes Maillardreaktionsprodukter, men der kan også dannes andre forbindelser, der bidrager til smagen af aromaerne. Reaktionsaromaer fremstilles med forskellige smagsretninger som kød, kylling osv. De findes for eksempel i snacks og kryddersovse.

I Europarådets retningslinier for reaktionsaromaer1 kan man finde nærmere oplysninger om denne type aromaer.

Røgaromaer og røgaromastoffer

Røgaroma: en røgekstrakt, som anvendes i traditionel levnedsmiddelrøgning.

Til traditionel røgning anvendes normalt forskellige træsorter og ikke ekstrakter. Der kendes ikke aromaer, der falder ind under definitionen.

Røgaromastof: aromastof eller aromapræparat, jf. nr. 1 og 2 (definitionerne af aromastoffer og aromapræparater), som giver røgsmag.

Et røgaromastof kan være en eller flere kendte kemiske forbindelser, som enten er fremstillet ved kemisk syntese, f.eks. aromastoffer, der er sammenblandet i sådanne forhold, så blandingen har røgsmag. Røgaromastoffer kan også være fremstillet ud fra røg. Det kan være et røgkondensat, som er fremstillet ud fra brænderøg, eller en røgpræparation, der er røgkondensater blandet med et bærestof som for eksempel salt eller sukker.

Røgaromaer og røgaromastoffer er nærmere beskrevet i retningslinier udarbejdet af Den Videnskabelige Komité For Levnedsmidler og Europarådets retningslinier for røgaromaer (se ref.). Her kan man finde nærmere oplysninger om røgaromaer og røgaromastoffer.

Bilag 3

Stikordsregister

3,4 benzo(a)pyren Kap. 3-4

ADI Kap. 6

Afgift Kap. 5 og 6

Agaricin Kap. 3

Alfa-tocopherol Kap. 3

Aloe Kap. 3

Aloin Kap. 3

Ammoniumhydroxid Kap. 3

Analytisk kontrol Kap. 8

Anmeldelse Kap. 1, 5-7 og 10

Anmelderen Kap. 5-6

Ansvar Kap. 6 og 10

Antioxidant Kap. 1 og 3

Aromakilde Kap. 4, 6 og 9

Aromapræparat Kap. 2, 4 og 6-7

Aromastof Indledning, Kap. 1-10

Aromastofregister (kommende positivliste) Indledning, Kap. 2

Arsen Kap. 3

Ascorbinsyre Kap. 3

Ascorbylpalmitat Kap. 3

Beholder (embalage) Kap. 4

Bekendtgørelsens område Kap. 1

Benzoesyre Kap. 3

Berberin Kap. 3

Berberis Kap. 3

BHA Kap. 3

BHT Kap. 3

Bekendtgørelsens bilag 3 Kap. 3

Blanding Kap. 2-7

Bly Kap. 3

Brugsanvisning Kap. 4 og 6

Butylhydroxyanisol Kap. 3

Butylhydroxytoluen Kap. 3

Bærestof Kap. 2-3, 5, 8 og 10

Cadmium Kap. 3

Calciumascorbat Kap. 3

Calciumbenzoat Kap. 3

Calciumcitrat Kap. 3

Calciumpropionat Kap. 3

Calciumsorbat Kap. 3

CAS Kap. 6

Citronsyre Kap. 1 og 3

CoE Kap. 5 og 6

Definitioner Kap. 2

Delta-tocopherol Kap. 3

Den Videnskabelige Komité For Levnedsmidler Kap. 2

Dessert på basis af mælkeprodukter Kap. 1, 3 og 6

Destillation Kap. 2

Detailsalg Kap. 4-5

Dextrin Kap. 3

Direktiv Indledning

Dispensation Kap. 9-10

Dodecylgallat Kap. 3

Dosering Kap. 4-6

Drikkevare Kap. 3 og 6

Eddike Kap. 1

Ekstrakt Kap. 1-2 og 6

Ekstraktion Indledning og Kap. 2

Enzymatisk Kap. 2

Enzymproces Kap. 1-2

Ethanol Kap. 3

EU Indledning, Kap. 1-2 og 4-6

Europarådet Kap. 2 og 6

Europarådets blå bog Kap. 6

Fabrikant Kap. 4

Farlige stoffer Indledning, Kap. 4 og 10

FEMA Kap. 5-6

Firmanavn Kap. 4

Forbud Kap. 5 og 8

Forhandler Kap. 4-5 og 10

Forordning Indledning og Kap. 2

Fortrolig Kap. 5-6

Frugtyoghurt Kap. 6

Fysiske processer Kap. 1-2

Færdigpakkede fødevarer Kap. 4

Fødevaregruppe Kap. 6

Fødevareloven Kap. 7 og 10

Gamma-tocopherol Kap. 3

Gelatine Kap. 3

Glukose Kap. 3

Gluten Kap. 3

God fremstillingsmæssig praksis Kap. 2-3

Godkendelse Kap. 5, 6 og 10

Gæring Kap. 2

Halvfabrikat Kap. 4 og 6

Hasselurt Kap. 3

Holdbarhed Kap. 4

Hydrogencyanid Kap. 3

Hypericin Kap. 3

Identifikation Kap. 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser Kap. 10

Import Kap. 1, 7 og 10

Importør Indledning, Kap. 5-7 og 10

Ingrediens Kap. 1-4, 6 og 10

Isosafrol Kap. 3

JECFA Kap. 6

Kaliumbenzoat Kap. 3

Kaliumcitrat Kap. 3

Kaliumpropionat Kap. 3

Kaliumsorbat Kap. 3

Kalmusrod Kap. 3

Kemisk syntese Kap. 2

Kerner Kap. 3

Klage Kap. 9

Klagevejledning Kap. 9

Koffein Kap. 10

Kogsalt Kap. 3

Konserveringsstof Kap. 3 og 8

Kontrol Kap. 5-6

Kontrolafgift Kap. 5-6

Kontrolafgiftbekendtgørelse Kap. 5-6

Kontrolvejledningen Kap. 8 og 10

Kriterier for godkendelse Kap. 6 og 10

Kryddersmør Kap. 6

Kumarin Kap. 3

Kunstig Kap. 2 og 4

Kursiv Indledning

Kvassia Kap. 3

Kvassin Kap. 3

Kviksølv Kap. 3

Køkkensalt Kap. 1

Lærkesvamp Kap. 3

Mahonia Kap. 3

Maillardreaktion Kap. 2

Malurt Kap. 3

Mandler Kap. 3

Marcipan Kap. 3

Mikrobiologiske processer Kap. 1-2 og 9

Muskat Kap. 3

Mynte Kap. 3

Myresyre Kap. 10

Mælkeprodukt Indledning, Kap. 1, 6, 9 og 10

Mærkning Indledning, Kap. 1-2, 4, 8 og 10

Natriumascorbat Kap. 3

Natriumbenzoat Kap. 3

Natriumchlorid Kap. 1

Natriumcitrat Kap. 3

Natriumpropionat Kap. 3

Naturidentisk Kap. 2 og 4

Naturlig Kap. 2-4, 6 og 10

Naturlige indholdsstoffer Kap. 3

Navn, aroma Kap. 3-6

Navn, firma Kap. 4-7

Nettoindhold Kap. 4

Octylgallat Kap. 3

Oleoresin Kap. 2

Opbevaring Kap. 4

Positivliste over aromastoffer Indledning, Kap. 2

Kapitel 3

Sammensætning m.m.

Kapitel 3

Sammensætning m.m.

Generelt gælder, at aromaer ikke må indeholde bestanddele eller stoffer i en sundhedsmæssig betænkelig mængde.

En aroma må ikke være sundhedsmæssigt betænkelig. Det gælder både for aromastofferne og for andre bestanddele, f.eks. forureninger i aromaen.

Der er nærmere bestemmelser for

sporelementer, hvor der sættes grænser for indholdet af arsen, bly, cadmium og kviksølv i aromaer.

særligt sundhedsmæssigt betænkelige indholdsstoffer i aromapræparater, hvor der i bekendtgørelsens bilag 1 sættes grænse for 3,4 benzo(a)pyren. 3,4 benzo(a)pyren dannes ved forbrænding og vil derfor hovedsagelig findes i røgaromaer og røgaromastoffer og i reaktionsaromaer, hvor røgede produkter har været brugt som udgangsmateriale.

bekendtgørelsens bilag 2 sætter grænser i fødevarer for en række naturlige indholdsstoffer, som kan findes i aromaer. Det understreges, at ingen af disse stoffer må som sådan tilsættes fødevarer. Disse stoffer og de planter, de kan findes i, er anført i tabel 1.

tilsætningsstoffer til aromaer, se vejledningens afsnit 2.3.1.

Tabel 1: Visse naturlige indholdsstoffer i aromaer og deres oprindelse.

Navn

Udgangsmateriale

Agaricin

Findes i "lærkesvamp" (en hovporesvamp), der anvendes i visse alkoholiske drikke.

Aloin

Findes i forskellige arter af aloe, som bruges i forskellige alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke samt i slik og konfekt.

ß-asaron

Findes blandt andet i hasselurt og kalmusrod, som kan anvendes i forskellige alkoholiske drikke.

Kumarin

Findes blandt andet i tonkabønne, skovmærke og stenkløver, som anvendes blandt andet til alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke og bagværk.

Hydrogencyanid

Findes i bunden form som glycosider, især i kerner fra stenfrugter, for eksempel mandler, bittermandler, fersken-, abrikos- og kirsebærkerner. Kernerne kan anvendes i alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke, marcipan, konfektmasse m.m.

Hypericin

Findes i forskellige perikonarter, som kan anvendes i alkoholiske drikke.

Pulegon

Findes blandt andet i mynteslægten, for eksempel pebermynte, grøn mynte og agermynte, som kan bruges i slik, drikkevarer, desserter og kager.

Kvassin

Findes i kvassia, der anvendes i alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer, slik m.m.

Safrol og isosafrol

Findes blandt andet i sassafras (rodbark og blade), som kan anvendes til slik og ikke-alkoholiske drikke. Og i peber, muskat og stjerneanis.

Santonin

Findes i nogle malurtarter, som anvendes i alkoholiske drikke.

- og ß-thujon

Findes blandt andet i malurtarter, salvie og røllike, som kan anvendes i alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke, i slik, desserter og kødprodukter.

For aromaers øvrige aromagivende bestanddele henvises Kapitel 4 "Ansvar" i vejledningen.

Tilsætningsstoffer til aromaer

Som tilsætningsstoffer til aromaer må anvendes de bærestoffer (herunder opløsningsmidler) m.m., som er anført i positivlistens afsnit B eller denne bekendtgørelses bilag 3.

Samtlige tilsætningsstoffer under 'Bærestoffer (herunder opløsningsmidler) m.m.', som er anført i positivlistens afsnit B, er tilladte til aromaer, herunder for eksempel propylenglycol. For alle tilsætningsstoffer til aromaer skal man være opmærksom på, at de kun kan anvendes, når de overholder de fastsatte specifikationer, som er angivet ved henvisningerne i positivlistens afsnit B.

Desuden må der som anført anvendes

vand

ethanol

andre stoffer, der generelt betragtes som fødevarer, for eksempel dextrin, gelatine, gluten, kogsalt og sukkerarter

stoffer, som primært fungerer som surhedsregulerende midler, for eksempel ammoniumhydroxid og citronsyre.

Ud over bærestoffer kan der i en aroma være behov for at anvende tilsætningsstoffer for at opnå en funktion i selve aromaen. Sådanne tilsætningsstoffer skal anvendes i mængder, der begrænses mest muligt under hensyntagen til god fremstillingspraksis og reglerne om overførsel.

Som antioxidanter må der, som nævnt, til fedtholdige aromaer anvendes

E 300 Ascorbinsyre

E 301 Natriumascorbat

E 302 Calciumascorbat

E 304 Ascorbylpalmitat

E 306 Tocopherolrig ekstrakt

E 307 Alfa-tocopherol

E 308 Gamma-tocopherol

E 309 Delta-tocopherol

E 310 Propylgallat

E 311 Octylgallat

E 312 Dodecylgallat

E 320 Butylhydroxyanisol (BHA)

E 321 Butylhydroxytoluen (BHT)

E 330 Citronsyre

E 331 Mono-, di- og trinatriumcitrat

E 332 Mono- og trikaliumcitrat

E 333 Mono-, di- og tricalciumcitrat

Som konserveringsstoffer må der, som nævnt, til aromaer i vandig opløsning anvendes

E 200 Sorbinsyre

E 202 Kaliumsorbat

E 203 Calciumsorbat

E 210 Benzoesyre

E 211 Natriumbenzoat

E 212 Kaliumbenzoat

E 213 Calciumbenzoat

E 280 Propionsyre

E 281 Natriumpropionat

E 282 Calciumpropionat

E 283 Kaliumpropionat

Det skal understreges, at de tilladte antioxidanter og konserveringsstoffer kun må tilsættes med det formål at give en effekt i aromaen, ikke i den færdige fødevare. Den tilsatte mængde skal være i overensstemmelse hermed, som det er anført i tilsætningsstofpositivlistens afsnit B om bærestoffer (herunder opløsningsmidler) m.m.

For bærestoffer, hvor der er angivet en højeste tilladte mængde, skal den samlede mængde af stoffet i levnedsmidlet overholde mængdebegrænsningen.

Når der er mængdebegrænsning for et bærestof eller et tilsætningsstof, gælder grænsen for den samlede mængde, der er tilsat en fødevare, uanset om stoffet stammer fra en aroma eller fra et andet tilsætningsstof.

Dette sidste betyder, at man for eksempel for propylenglycol skal være opmærksom på, at den samlede tilladte mængde i levnedsmidlet fra alle kilder overholdes.

Tilsætningsstofferne skal overholde de i positivlisten og denne bekendtgørelses bilag 3 anførte specifikationer for identitet og renhed.

Henvisninger til specifikationerne i positivlisten findes i dennes afsnit B. Der må ikke anvendes stoffer af anden kvalitet, for eksempel stoffer, der er beregnet til teknisk brug.

Ønskes aromaer blandet med tilsætningsstoffer, som skal have en effekt i den færdige fødevare, betragtes det som en blanding af aroma(er) og andre tilsætningsstoffer. Blandingen skal således også overholde de regler, der er fastsat for mærkning og anvendelse af tilsætningsstofblandinger.

Hvis en aroma har karakter af en fødevare (fx et krydderi eller en sauce), og hvis fødevaren er en hovedbestanddel af en aroma, kan der yderligere anvendes tilsætningsstoffer i overensstemmelse med tilsætningsstof-bekendtgørelsens § 17: 'Tilsætningsstoffer er (...) tilladt

1) i fødevarer, der udelukkende er bestemt til fremstilling af sammensatte levnedsmidler, hvis stofferne er tilladt i det sammensatte fødevare, og

2) i sammensatte fødevarer, hvis stofferne er tilladt i en af ingredienserne i det sammensatte fødevare ( )

Stk.2., stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på de sammensatte fødevarer, som er anført i ( )'

Kapitel 4

Mærkning

Kapitel 4

Mærkning

I løbet af år 2000 forventes bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer at træde i kraft. I denne bekendtgørelse samles en række af de gældende mærkningsregler. Indtil da gælder aromabekendtgørelsens regler for mærkning af aroma. Der vil ikke være forskel på nugældende regler og mærkningsbekendtgørelsens regler for mærkning af aromaer.

Mærkning af aromaer, herunder halvfabrikata, som sælges til erhvervsmæssig anvendelse eller private husholdninger, skal være på dansk eller på andre sprog, der kun adskiller sig fra dansk ved uvæsentlige forskelle i stavning.

Man skal være opmærksom på, at der kan være mærkningsbestemmelser for aromaer i andre regelsæt, for eksempel regler om arbejdsmiljø. I listen over farlige stoffer kan der for eksempel være krav om, at nogle stoffer skal mærkes som brandfarlige, ætsende o.l.

Mærkning af aromaer til erhvervsmæssig brug

Der er krav til mærkning af aromaer, herunder halvfabrikata, der sælges til fødevareproducenter eller producenter af halvfabrikata til brug for fødevarer.

Oplysningerne skal som hovedregel stå på emballagen eller beholderen, og de skal være let læselige, klart synlige og uudslettelige. Oplysningerne i punkt 4 - 6 (se nedenfor) kan dog stå i handelsdokumenterne, hvis emballagen er mærket "bestemt til fremstilling af levnedsmidler (fødevarer), ikke til detailsalg".

Der kræves følgende oplysninger

1) Navn eller firmanavn samt adresse på én af følgende

a) Producenter

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for EU

2) Varebetegnelse: enten ordet "aroma" eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse af aromaen.

En mere specifik betegnelse kunne for eksempel være "Solbæraroma nr. 1147", "røgaroma", "vanillin" eller "benzaldehyd".

3) Angivelsen "Til fødevarer" eller en henvisning til den eller de fødevarer, som aromaen skal anvendes til.

4) En opregning i rækkefølge efter faldende vægt af de kategorier, som de tilstedeværende aromastoffer og aromapræparater tilhører. Opregningen skal ske i henhold til følgende kategoriopdeling

a) naturlige aromastoffer

b) naturidentiske aromastoffer

c) kunstige aromastoffer

d) aromapræparater

e) reaktionsaromaer

f) røgaromaer

g) røgaromastoffer

For aromaer, der er iblandet tilsætningsstoffer, der er nødvendige for at oplagre og anvende aromaer, eller produkter, der anvendes til opløsning og fortynding af aromaer, angives disse i rækkefølge efter faldende vægt . Stofferne angives ved deres navn eller eventuelt nummer fastsat af Europæiske Fællesskaber.

Der kan være tale om bærerstoffer (herunder opløsningsmidler) m.m., der er tilladt ifølge aromabekendtgørelsens §4, stk. 5.

For så vidt angår bestanddele eller grupper af bestanddele, herunder stoffer,herunder tilsætningsstoffre og de i bilag 1 og 2 nævnte stoffer, der er undergivet en kvantitativ begrænsning, en angivelse af den maksimale mængde eller anden fyldestgørende oplysning, der sætter køber i stand til at overholde disse kvantitative begrænsninger.

Dette betyder, at aromaproducenten skal opgive det kvantitative indhold af tilsætningsstoffer for hvilke anvendelse er mængdebegrænset, 3,4 benzo(a)pyren og de stoffer, for hvilke der er sat maksimalindhold i aromabekendtgørelsens bilag 2.

Alternativt kan angives den højeste mængde, aromaen må anvendes i, sammen med en oplysning om, at aromaen ikke må anvendes sammen med tilsætningsstofblandinger, der indeholder de pågældende stoffer.

7) En angivelse til identifikation af partiet.

Oplysninger, som gør det muligt at identificere sending eller partiet.

8) Nettoindhold, angivet i vægt- eller rumfangsenheder.

Hvis aromaen indeholder propylenglykol, som ved maksimal dosering vil medføre et indhold på 1g/kg fødevare, kan man således skrive "Må ikke anvendes sammen med andre propylenglykol-holdige tilsætningsstofblandinger".

De i ovenstående nr. 4, 5 og 6 nævnte oplysninger kan anføres i handelsdokumenterne, ( )såfremt disse kommer køber i hænde senest samtidig med leveringen, og såfremt påtegningen "bestemt til fremstilling af levnedsmidler, ikke til detailsalg" anføres et klart synligt sted på varens emballage eller beholder.

Denne bestemmelse indebærer, at en række beholdere med aromaer ikke behøver at adskille sig fra hinanden ved andet end den angivelse til identifikation af partiet, der er krævet om identifikation, og som for eksempel kan være et trykt nummer. For at undgå fejltagelser kan det være hensigtsmæssigt, at aromaens emballage mærkes mere specifikt end bare "aroma".

Mærkning af aromaer til salg til private

Aromaer, der skal sælges til brug i private husholdninger, skal have følgende oplysninger på emballagen eller beholderen

1) Navn eller firmanavn samt adresse på én af følgende

a) Fabrikanten

b) pakkevirksomheden eller

c) en forhandler, der er etableret inden for EU.

Varebetegnelse: enten ordet "aroma" eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse af aromaen.

Der kan fx stå "Mandelaroma" eller "Romaroma"

3) Angivelsen "til levnedsmidler" (eller "fødevarer") eller en henvisning til det eller de levnedsmidler, som aromaen skal anvendes til.

4) I rækkefølge efter faldende vægt den specifikke betegnelse eller eventuelt nummer fastsat af De Europæiske Fællesskaber for de i produktet forekommende tilsætningsstoffer og andre ingredienser samt angivelse af den eller de pågældende aromaer i overensstemmelse med nr. 2 ovenfor.

5) Dato for mindste holdbarhed, som den er defineret i bekendtgørelse om mærkning af levnedsmidler.

6) En brugsanvisning, hvis mangel på en sådan vil kunne indebære, at aromaen ikke anvendes korrekt.

7) Særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter.

8) En angivelse til identifikation af partiet.

Oplysningerne skal være let læselige, klart synlige og ikke kunne slettes.

Mærkning af fødevarer, der indeholder aromaer

Hvis en færdigpakket fødevarer indeholder aromaer, skal det enten stå på pakningen eller en vedhæftet etiket. I ingredienslisten kan der enten stå "aroma" eller en mere specifik betegnelse eller beskrivelse, for eksempel naturidentisk aroma, røgaroma, ananasaroma eller vanillin.

Mærkningsoplysningerne for færdigpakkede fødevarer kan gives i handelsdokumenterne, hvis fødevaren bringes i handelen i et tidligere led end detailledet. Det gælder for færdigpakkede fødevarer, der sælges til videre forarbejdning, for eksempel til en fødevareproducent eller en restaurant, at man kan nøjes med at anføre i handelsdokumenterne, at der er tilsat aroma.

Nogle røgaromaer anvendes sådan, at processen ligner en traditionel røgning. Eksempelvis kan røgaromaen forstøves til røg, der ledes hen over fødevaren, som ved processen udsættes for den samme temperatur lige så længe, som man ville gøre ved traditionel røgning. Imidlertid betragtes anvendelsen som røgaroma. Det vil sige, at det ikke i varebetegnelsen kan kaldes "Røget ...", og at det i ingredienslisten skal mærkes med "aroma", "røgaroma", "røgaromastof" eller lignende efter gældende mærkningsregler.

Brug af betegnelsen "Naturlig"

Naturlige aromastoffer:egnede fysiske( ) se under 'Aromastoffer' og 'Aromapræparat' i vejledningen (og mærkningsregler for aromaer).

En aroma må kun kaldes naturlig, hvis de aromagivende bestanddele udelukkende er naturlige aromastoffer eller aromapræparater. En aroma kan kaldes naturlig, selv om den også indeholder eksempelvis bærestoffer, som ikke er fremstillet ud fra planter eller dyr.

Hvis en aroma i varebetegnelsen både kaldes "naturlig" og har et navn, der henviser til en fødevare eller en aromakilde, er der særlige krav til den. Aromadelen skal helt være udvundet af den pågældende fødevare eller den pågældende aromakilde.

Men betegnelsen "naturlig" kan også bruges om aromadele eller aromastoffer, som stammer fra fx planter eller dyr, som ikke er fødevarer eller fra dele af planter eller dyr, som ikke anvendes som fødevarer.

De aromagivende bestanddele i "naturlig solbæraroma" skal for eksempel bestå af stoffer, der stammer fra solbær, hvad enten det er bær eller blade.

Bestemmelserne gælder ikke bare ordet "naturlig", men også betegnelser, der anvendes som synonymer for naturlig, fx "ægte ( )".

Yderlige krav om mærkning

Fødevaredirektoratet kan, med henblik på at give bedst mulig oplysning om eventuel anvendelse af aromaer i levnedsmidler, træffe bestemmelse om yderligere mærkning af aromaer eller visse grupper heraf, og om yderligere mærkning af levnedsmidler, der indeholder sådanne stoffer.

Fødevaredirektoratet har ikke truffet sådanne bestemmelser.

Kapitel 5

Anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer

Kapitel 5

Anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer

Røgaromaer og røgaromastoffer skal anmeldes til Fødevaredirektoratet før de må bruges. Hvis Fødevaredirektoratet ikke har nedlagt forbud mod anvendelsen inden 6 måneder, kan aromaen tages i brug.

Ved anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer skal der betales kontrolafgift, jævnfør bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v., bilag 9.

Perioden på 6 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor alle ønskede oplysninger om aromaen foreligger, og kontrolafgiften for anmeldelsen er betalt.

Hvis der ændres i de forudsætninger, som ligger til grund for accepten af en røgaroma eller et røgaromastof, skal aromaen anmeldes igen. Ændringen kan for eksempel være fremstillingsmetode eller ændrede udgangsmaterialer, bærestoffer m.v.

Anmelderen kan være

producenten eller importøren af aromaen

producenten eller importøren af en fødevare, hvori røgaromaen eller røgaromastoffet indgår.

Det vil almindeligvis være producenten eller importøren af en røgaroma eller et røgaromastof, som anmelder den, fordi den pågældende har oplysningerne om produktionsmetoder og kemiske og toksikologiske undersøgelser. En virksomhed, der vil bruge et allerede godkendt røgaromastof til en anden anvendelse end det allerede er godkendt til, skal også anmelde den nye anvendelse.

Hvis en importør indsender en anmeldelse af en røgaroma eller et røgaromastof, kan eventuelt fortrolige oplysninger sendes direkte fra producenten til Fødevaredirektoratet.

Blandinger af røgaromaer eller røgaromastoffer, der er godkendt hver for sig, og som sælges som blanding, skal godkendes som en ny røgaroma.

Krav til anmeldelse af røgaromaer eller røgaromastoffer

De oplysninger, som kræves ved anmeldelse af en røgaroma eller et røgaromastof, er følgende

1) Anmelderens navn (firma), adresse og telefonnummer.

2) Aromastofproducentens eller -importørens navn (firma), adresse og telefonnummer. For danske producenters vedkommende produktionsstedets autorisationsnummer, for importørers vedkommende deres SE-nummer (virksomheds registreringsnummer).

3) Røgaromastoffets betegnelse (handelsnavn).

4) Kvalitativ og kvantitativ kemisk sammensætning så præcist som muligt, dels af røgkondensatet, dels af det færdige røgaromastof, dokumenteret med analyseresultater, specielt for indholdet af tungmetaller (§4) og PAH (polyaromatiske hydrocarboner, herunder benzo(a)pyren).

5) Oplysninger om fremstillingsmetode for røgkondensatet, herunder hvilke træsorter og forbrændingstemperaturer der er anvendt og de videre trin i fremstilling af det færdige røgaromastof.

6) Oplysninger om dosering og de fødevarer, røgaromastoffet ønskes godkendt til.

7) Toksikologiske data om røgkondensatet, som mindst omfatter

in vitro mutagenicitetstest i et prokaryotisk system

in vitro genmutationstest i en pattedyrcellekultur

in vitro test for kromosomskader i en pattedyrcellekultur

90 dages fodringsforsøg i laboratoriedyr.

Kravene svarer til, hvad der er fastlagt i SCF's retningslinier for røgaromaer 17 og Council of Europe guidelines concerning the transmission of flavour of smoke to food, 1992 2.

Røgaromastoffer, der alene består af kemisk definerede stoffer, kan godkendes ud fra en vurdering af de enkelte indholdsstoffer. I så tilfælde skal sammensætning, FEMA kap. 6 eller CoE kap. 6 vurdering samt grænse oplyses.

Hvis en røgaroma eller et røgaromastof er vurderet og accepteret af en anden EU-medlemsstat efter samme eller tilsvarende retningslinier, vil der ikke blive krævet yderligere dokumentation i forbindelse med anmeldelsen. Som dokumentation herfor accepteres kopi af godkendelsen samt oplysninger om de nationale og internationale undersøgelser og resultater, der ligger til grund for dokumentationen i det andet EU-land.

Et røgaromastof eller en røgaroma godkendes normalt i en bestemt mængde til konkrete fødevarer/fødevaregrupper.

Fødevaredirektoratet kan trække en godkendelse af en røgaroma eller et godkendt røgaromastof tilbage, hvis forholdene taler for det, for eksempel hvis der fremkommer nye oplysninger.

Oplysninger, der indgives i forbindelse med anmeldelsen af en røgaroma eller et røgaromastof, behandles fortroligt. Aromaens navn, anmelderens navn og den godkendte mængde og anvendelse betragtes ikke som fortrolige.

Kapitel 6

Godkendelse af aromaer til mælkeprodukter

Kapitel 6

Godkendelse af aromaer til mælkeprodukter

Aromaer, der anvendes til mælkeprodukter, skal godkendes af Fødevaredirektoratet før de må bruges.

Mælkeprodukter, hvor tilsat aroma kræver godkendelse, er fx desserter på basis af mælk, herunder frugtyoghurt o.l., drikkevarer på basis af mælk, ost og kryddersmør, dog ikke mælke- og flødeis.

Desuden foretager direktoratet en sundhedsmæssig vurdering af aromaen.

Ansøger kan for eksempel være

aromaproducenten eller importøren

en eventuel producent af halvfabrikata, for eksempel en producent af marmeladeblandinger til yoghurt

fødevareproducenten eller importøren.

Det er den danske virksomhed, som markedsfører mælkeproduktet, der er ansvarlig for produktet.

Der skal betales kontrolafgift for godkendelse af en aroma, se bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

Den, der er ansvarlig for ansøgningen, betaler afgiften og vil modtage afgørelsen på ansøgningen.

Hvis en fødevareproducent, for eksempel et mejeri, søger om godkendelse af en aroma, kan oplysningerne om aromaens sammensætning fremsendes direkte fra aromaproducenten eller -importøren til Fødevaredirektoratet, hvis importøren ikke ønsker at oplyse mejeriet om aromaens sammensætning.

Hvis aromaen godkendes, vil afgørelsen blive sendt til ansøgeren, som så orienterer de øvrige involverede i sagen.

Bliver aromaen ikke godkendt, vil mejeriet i dette eksempel få afgørelsen med en begrundelse, som er udformet under hensyntagen til fortrolige oplysninger om produktets sammensætning. Aromaproducenten vil i givet fald modtage en mere detaljeret begrundelse.

Oplysninger til brug for den sundhedsmæssige vurdering

Ved ansøgning om godkendelse af en aroma til et mælkeprodukt skal det oplyses, i hvilken dosering, aromaen skal bruges, og hvilke fødevaregrupper eller fødevarer den skal bruges til. Her kan man referere til positivlistens fødevaregrupper.

I forbindelse med ansøgningen skal udfyldes et skema, hvor alle indholdsstoffer i aromaen opføres. Skemaet kan fås hos Fødevaredirektoratet eller kopieres fra vejledningen, bilag 1. Det er vigtigt, at alle rubrikker i skemaet udfyldes. Der kræves oplysninger om følgende

CoE nr. (Europarådets "Blå bog", 4. Udg. 1992).

(For aromakilder (source materials) kan evt. Europarådets "Blå bog", 3. udg 1981 eller senere oplysninger anvendes.)

FEMA nr.

CAS nr.

Navn/Chemical name

CoE grænser(ikke for aromakilder) og FEMA grænser (ikke for aromakilder)

ADI

koncentration i levnedsmidlet i henhold til brugsanvisning.

En nærmere beskrivelse af, hvad der skal stå i de enkelte rubrikker, er anført nedenfor

CoE nr. Står for Council of Europe nummer, tildelt af Europarådet. Europarådet har udgivet "Europarådets blå bog" med oversigter over aromastoffer og aromakilder. Af den sidste udgave, 4. udgave6, er kun kommet bind 1 om aromastoffer, og man må have 3. udgave5 for at finde listen over aromakilder. Aromastoffer og aromakilder er hver for sig fortløbende nummereret. (Bemærk CoE numre under10.000. Alle CoE numre over 10.000 henviser til en "Waiting list".)

FEMA nr. Flavour and Extract Manufacturers' Association nummer.

FEMA's grænser for aromastoffer er fastlagt i forbindelse med FEMA Experts panels sundhedsmæssige vurderinger.

CAS nr. Chemical Abstract Service nummer. Et nummersystem, der muliggør identifikation af kemiske stoffer.

Navn/Chemical

name Ingredienserne i aromaen kan anføres med dansk navn eller engelsk navn. Nogle aromapræparater har trivialnavne, som ikke sikkert lader sig identificere, hvad enten navnet står på dansk eller andre sprog, for eksempel "blomsterolie". Her vil det være nødvendigt med nærmere oplysninger om for eksempel udgangsmateriale, fremstillingsmåde og kvantitative analyser af indholdsstoffer. Også for reaktionsaromaer er det nødvendigt med oplysninger om udgangsmaterialer og fremstilling. For aromakilder (planter og dyr) må anføres korrekt latinsk navn.

CoE og FEMA-

grænser Her skrives de anvendelsesgrænser, som CoE og FEMA opgiver for aromastoffer, som gælder for det produkt, aromastoffet ønskes godkendt til. For aromakilder opgives ikke eventuelle FEMA grænser.

ADI m.v. For nogle stoffer har SCF eller JECFA (Joint FAO/WHO Expert Committee for Food Additives fastsat en ADI (acceptabelt daglig indtagelse). ADI'en opgives i mg pr. kg legemsvægt pr. dag med henvisning til den relevante JECFA eller SCF rapport.

Eventuelle andre JECFA evalueringer for kemisk definerede aromastoffer anføres også med henvisning til den relevante JECFA publikation.

Andre

aromakilder For aromakilder fra planter eller dyr, som har været udgangsmateriale til en aroma, og som normalt ikke betragtes som fødevarer, gælder, at der skal foreligge dokumentation for sammensætning, og at aromaen ikke indeholder stoffer i sundhedsmæssig betænkelig mængde (§ 4). Der gælder samme dokumentations krav som for røgaromaer

Koncentration i

fødevaren Her angives koncentrationen i fødevaren af hver enkelt bestanddel i aromaen. Hvis ansøgningen ikke handler om en bestemt anvendelse, hvor doseringen er kendt, må skemaet udfyldes efter en forventet maksimal dosering.

Det skal ved koncentrationsangivelser, hvor der refereres til aromakilder, fremgå, om det er frisk eller tørret plante-/dyremateriale, der refereres til.

Oplysningerne behandles fortroligt. Aromaens navn, anmelderens navn og den godkendte mængde og anvendelse er ikke fortrolige. Fødevaredirektoratet udarbejder lister over disse oplysninger til brug for kontrolsystemet og virksomheder.

Kriterier for godkendelse

Forudsætningen for, at aromaer kan anvendes og eventuelt godkendes til et mælkeprodukt, er, at aromaen er sundhedsmæssigt acceptabel.

Ved vurdering af om aromaer til mælkeprodukter kan godkendes, har Fødevaredirektoratet opstillet nogle kriterier, som alle indholdsstoffer i aromaer skal opfylde.

Almindelige kriterier

Bestanddele af aromaer, der generelt kan accepteres

Fødevarer, herunder aromakilder, som kan betragtes som fødevarer.

Aromastoffer, hvor SCF (EU´s Scientific Committee for Food) eller JECFA har fastlagt ADI værdier, og hvor ADI værdien ikke overskrides.

ADI værdier angives i mg/kg legemsvægt/dag og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med koncentrationen af et stof i en fødevare. Hvis stoffet ønskes anvendt i en koncentration (i mg/kg fødevare), som ikke er større end 7 gange ADI (i mg/kg legemsvægt/dag), vil ADI ikke overskrides. Hvis den ønskede koncentration overstiger den beregnede værdi, vil en nøjere vurdering være påkrævet.

Aromastoffet er vurderet af JECFA i henhold til "Procedure for the Safety Evalation of Flavouring Agents"(se fx 51th report of the JECFA, 2000) og såfremt anvendelsen vurderes ikke at give anledning til indtag af sundhedsmæssigt betænkelige mængder, i særdeleshed for børn.

Aromastoffer, hvor anvendelsen er i overensstemmelse med Europarådets "blå bog", 4. udgave 1992, og såfremt anvendelsen vurderes ikke at give anledning til indtag af sundhedsmæssigt betænkelige mængder, i særdeleshed for børn.

Aromastoffer, hvor anvendelsen er i overensstemmelse med FEMA's grænser for det aktuelle fødevare, og såfremt anvendelsen vurderes ikke at give anledning til indtag af sundhedsmæssigt betænkelige mængder, i særdeleshed for børn.

Aromapræparater, der som udgangspunkt har fødevarer. For eksempel vil et jordbærekstrakt umiddelbart kunne godkendes, mens dette ikke er tilfældet for et ekstrakt af f.eks. jordbærblade eller tagetes.

Aromaer for hvilke der er tilvejebragt tilstrækkelig toksikologisk dokumentation for, at anvendelsen er sundhedsmæssigt acceptabel ( se bilag 1).

Tilsætningsstoffer, der er tilladt ifølge aromabekendtgørelsens § 4, stk. 5.

Som hovedregel skal drikkevarer overholde grænserne for drikkevarer, hvor sådanne findes. Som opfølgning på den ændrede gruppering af fødevarer i Positivlisten fra december 1995 har Fødevaredirektoratet imidlertid ændret praksis således, at flydende dessertprodukter fremover vurderes efter samme retningslinier, som de faste dessertmælkeprodukter hidtil har været vurderet efter.

Hvis disse forudsætninger ikke opfyldes, medfører det ikke nødvendigvis, at aromaen ikke accepteres. Aromastoffer og aromapræparater, der indgår i den pågældende aroma, kan accepteres udfra en nøjere vurdering af den konkrete anvendelse og fremlæggelse af materiale til dokumentation for, at det er sundhedsmæssigt acceptabelt. Som dokumentation accepteres kvalificerede nationale og internationale undersøgelser og resultater, herunder resultater fra de øvrige EU-lande (godkendelsesmaterialet vedlægges).

Oplysninger om, at en aroma er naturlig, betyder ikke, at den nødvendigvis er sundhedsmæssigt acceptabel.

Godkendelse

En godkendelse af en aroma til et mælkeprodukt vil primært, udfra en sundhedsmæssig vurdering, blive givet ud fra den ønskede dosering og til det eller de ønskede anvendelsesområder.

Godkendelserne gives tidsbegrænset for 3 år. Godkendelsen af aromaen kan fornyes. Der kræves en ny godkendelse ved ændring af sammensætningen, eller ved blanding af 2 eller flere godkendte aromaer.

Kapitel 7

Import af aromaer

Kapitel 7

Import af aromaer

Et firma, der importerer aromaer, skal anmelde denne virksomhed til registrering hos fødevareregionen. Dette gælder både aromastoffer, aromapræparater, reaktionsaromaer og blandinger af disse med tilsætningsstoffer og fødevarer.

Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger

1) Importørens navn.

2) Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer.

3) Virksomhedens CVR-nummer.

4) Navn og adresse for eventuelle lagre uden for virksomhedens hovedadresse.

Ændring af virksomhedens CVR-nummer skal meddeles fødevareregionen.

Tilsynsmyndighederne kan kræve yderligere oplysninger, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til forhold, der omfattes af fødevareloven.

Kapitel 8

Tilsyn og kontrol

Kapitel 8

Tilsyn og kontrol

Fødevareregionerne fører tilsyn med, at bestemmelserne i aromabekendtgørelsen overholdes, og at afgørelser, der er truffet i henhold til bekendtgørelsen, bliver overholdt.

De afgørelser, fødevareregionerne kan træffe i henhold til aromabekendtgørelsen, kan fx være afgørelser om

mærkning af aromaer og aromaer i færdige fødevarer

virksomhedens dokumentation for, at aromaerne er sundhedsmæssigt acceptable til brug i fødevarer. Dokumentationen skal være fyldestgørende

lovligheden af anvendelsen af tilsætningsstoffer i aromaen

mængden af de anvendte tilsætningsstoffer, for eksempel om de kun anvendes i aromaen i den nødvendige mængde. Et konserveringsstof bør for eksempel kun anvendes i den mængde, der er nødvendig for at konservere aromaen

anvendelsen af anmeldte eller godkendte aromaer, for eksempel om de anvendes i overensstemmelse med godkendelsen

andre parametre nævnt i aromabekendtgørelsen.

Som led i kontrollen kan fødevareregionen udføre analytisk kontrol samt forlange, at virksomheden giver alle oplysninger, som har betydning for tilsynet og kontrollens gennemførelse, herunder oplysning om sammensætning af aromaen. Dette gælder også økonomiske og regnskabsmæssige forhold.

Fødevareregionen kan forlange dokumentation for, at virksomheden har sikret sig, at aromaen opfylder bekendtgørelsen. Dette kan f.eks. fremgå af indkøbsordren, certifikater, erklæringer fra leverandøren eller andre dokumenter.

Fødevareregionen kan pålægge virksomhederne at afgive prøver uden betaling og sørge for eventuel forsendelse af dem.

Prøver og kemisk analyse af aromaer kan være relevant for at undersøge, om grænseværdierne i aromabekendtgørelsens bilag 1 og 2 overskrides, eller om der er anvendt tilsætningsstoffer, som ikke er tilladt.

Det kan desuden være relevant med kemiske analyser af bærestoffer, der både er tilladt som bærestoffer for aromaer og tilsætningsstoffer, og hvor der er sat grænser for højest tilladte mængde. Det gælder for eksempel propylenglycol.

Fødevareregionen kan udstede de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at overholde aromabekendtgørelsen. Det kan forlanges, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens bestemmelser, tilintetgøres eller beslaglægges, eller at de tilbagekaldes fra senere handelsled.

Yderligere oplysninger om kontrol og tilsyn er anført i en kommende kontrolvejledning.

Kapitel 9

Klage, dispensation m.m.

Kapitel 9

Klage, dispensation m.m.

Klage

Aromabekendtgørelsens §§ 20-23 er ændret, så reglerne nu fremgår af §§ 22-23 i bekendtgørelse nr. 1139 af 20. december 1999 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser.

Fødevareregionens afgørelser kan påklages til Fødevaredirektoratet. Afgørelser truffet af direktoratet som 2. instans er endelige og kan ikke påklages til Fødevareministeriet eller til andre administrative myndigheder.

Enhver afgørelse kan imidlertid indbringes for domstolene.

Afgørelser truffet af Fødevaredirektoratet som 1. instans vil hovedsagelig være afgørelser om røgaromaer, der anmeldes, eller aromaer til mælkeprodukter, som søges godkendt.

Afgørelser, der træffes af Fødevaredirektoratet som 1. instans, kan påklages til Fødevareministeriet.

Ændring af bilag

Fødevaredirektoratet kan, ifølge § 24, ændre aromabekendtgørelsens bilag eller tilføje nye bilag. Ændringerne kan ske for at lave bestemmelser om

aromakilder

udgangsmaterialer for røgaromaer og røgaromastoffer

anvendelse af aromaer

fremstillingsmetoder for aromaer

tilsætningsstoffer, der må anvendes til aromaer

renhedskriterier

mikrobiologiske kriterier

analysemetoder

varebetegnelser.

Kapitel 10

Straffebestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 10

Straffebestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Henvisningen i aromabekendtgørelsens § 26 er ændret til fødevarelovens Kapitel 16.

Der er som noget nyt indsat en hjemmel i fødevareloven til at give administrative bøder. Der henvises til den kommende kontrolvejledning.

Dokumentation og godkendelse af aromaer, herunder røgaromaer

Aromadelen i røgaromaer og røgaromastoffer, der er anmeldt og tidligere er accepteret af Fødevaredirektoratet, og aromaer, der tidligere er godkendt til mælkeprodukter og som stadigvæk er i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelsens regler, vil være godkendt, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Producenter eller importører skal dog være opmærksomme på, om bærestoffer og andre tilsætningsstoffer, der anvendes til aromaerne, er tilladt, eller om aromastofferne er opført på listen over farlige stoffer.

Stoffer, der er opført på listen over farlige stoffer

Nogle stoffer, som anvendes som aromastoffer, står på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer11. Hvis en virksomhed ønsker at fremstille eller anvende en aroma, som indeholder stoffer, der er opført på listen over farlige stoffer, må der søges tilladelse hertil hos Fødevaredirektoratet. Fødevaredirektoratet vurderer anvendelsesområdet og mængden og kan på denne baggrund eventuelt tillade anvendelsen af sådanne stoffer. Der er for eksempel givet en generel dispensation for myresyre på 100 mg/kg og koffein på 150 mg/kg til læskedrikke frem til 31. december 2001.

Dette gælder ikke fødevareringredienser, som naturligt indeholder koffein eller andre stoffer, der står på listen over farlige stoffer, som for eksempel kaffe.

Fødevaredirektoratet oplyser om relevante dispensationer for farlige stoffer. Tilladelserne gives normalt tidsbegrænset.

Ansvar Hvordan sikrer den ansvarlige sig?

Producenten, importøren og forhandleren af en aroma eller en fødevare, der indeholder aroma, er ansvarlige for, at aromabekendtgørelsens bestemmelser overholdes, herunder mærkningsreglerne, og at anmeldte og godkendte aromaer anvendes i overensstemmelse med deres godkendelse.

Den, der er ansvarlig for, at aromabekendtgørelsens regler overholdes, skal blandt andet være opmærksom på, om aromaen indeholder sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, og om der er tilstrækkelig dokumentation for, at aromaen kan accepteres til fødevarer (beskrevet i bekendtgørelsens §4).

Den, der er ansvarlig skal også være opmærksomme på, at der kan være bestemmelser om aromaer i regler, der er specifikke for enkelte fødevarer, for eksempel varestandarder og regler om kødprodukter.

Hvordan den ansvarlige sikre sig

Virksomheden kan for eksempel for røgaromaer eller aromaer til mælkeprodukter sikre sig ved at få en kopi af Fødevaredirektoratets godkendelse.

De sundhedsmæssige krav til aromaer er beskrevet i bekendtgørelsens § 4, men herudover gælder fødevarelovens krav (§7) om, at "fødevarer må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenlige til menneskeføde". Vedrørende opfyldelse af disse krav, se kapitel 5 om krav til anmeldelse og kapitel 6 om kriterier for godkendelse, herunder sundhedsmæssige vurdering.

Det kan være vanskeligt for den ansvarlige at sikre sig, at aromaer, der ikke er godkendt af Fødevaredirektoratet, er sundhedsmæssigt acceptable, fordi sammensætningen er en fabrikationshemmelighed. Virksomheden kan sikre sig ved at få dokumentation for, at aromaen opfylder bekendtgørelsen. Dette kan for eksempel fremgå af indkøbsordren, certifikater, erklæringer fra leverandøren eller andre dokumenter.

Virksomheden kan for eksempel sikre sig ved at forlange af aromaleverandøren, at indholdsstofferne i aromaerne opfylder de almindelige kriterier, som er anført kapitel 6.

For tilsætningsstoffer m.m., der er tilsat aromaer, er det væsentligt at sikre sig, at kun de tilladte stoffer er anvendt, og at den tilsatte mængde for eksempel konserveringsmidler ikke overskrider, hvad der er nødvendigt for at have en effekt i aromaen.

Hvis aromaen er blandet med andre tilsætningsstoffer, der er tilsat for at have en effekt i det endelige produkt, må man sikre sig, at dette sker i overensstemmelse med tilsætningsstofbekendtgørelsen, samt at specielt mærkningsreglerne er opfyldt.

Virksomhederne skal også være opmærksomme på, at der kan være bestemmelser om aromaer i regler, der er specifikke for enkelte fødevarer, for eksempel varestandarder og regler om kødprodukter.

§ 10 om Fødevaredirektoratets muligheder for at fastlægge yderligere regler om aromaer.

§ 11 om at mærkning, der kræves i henhold til aromabekendtgørelsen, er på dansk.

§ 12 om anmeldelse af røgaromaer og røgaromastoffer.

§ 13 om godkendelse af aromaer til mælkeprodukter.

Vejledning om aromaer

(Vejledning vedrører primært bekendtgørelse om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler)

Indhold

Indledning og regler på området

Retsregler nævnt i vejledningen