Følgeskrivelse af 14. april 2000 vedrørende cirkulære om ændring af cirkulære om anbringelse af pesoner, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem Kriminalforsorgens institutioner

Følgeskrivelse af 14. april 2000 vedrørende cirkulære om ændring af cirkulære om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem Kriminalforsorgens institutioner

(Til Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene)

Hermed sendes cirkulære om ændring af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 29. august 1983 om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem Kriminalforsorgens institutioner.

I forbindelse med forliget om finansloven for 1999 og flerårsaftalen for Kriminalforsorgen for perioden 1999-2003 har Folketinget besluttet, at der skal etableres tre midlertidige afdelinger til negativt stærke indsatte med den konsekvens, at disse adskilles fra øvrige indsatte. Det blev efterfølgende bestemt, at de midlertidige afdelinger etableres i Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet i Nyborg samt Københavns Fængsler.

Der har som følge heraf været nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle overveje regimet i disse afdelinger. Arbejdsgruppen har bl.a. anbefalet, at der indføres lempeligere betingelser for anbringelse på samt overførsel til en af disse særlige afdelinger.

Ændringerne i cirkulæret er fastsat i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger. Ændringerne svarer endvidere til de forslag, der fremgår af Forslag til Lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Lovforslag nr. L 145) om negativt stærke indsatte.

Dem fremgår bl.a. af cirkulæreændringen, at anbringelse i eller overførsel til lukket anstalt kan ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Når der i ændringerne nævnes "lukket anstalt" betyder dette i praksis enten Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet i Nyborg eller Københavns Fængsler.

Målgruppen

Målgruppen for disse særlige afdelinger er negativt stærke indsatte, således som de er defineret i bl.a. de to indstillinger for henholdsvis Arbejdsgruppen vedrørende stærke indsatte i Kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, afgivet i marts 1996, og Arbejdsgruppen vedrørende placering mv. af negativt stærke indsatte, afgivet i juni 1998.

Der er således tale om to grupper af stærke indsatte.

Den første gruppe af negativt stærke indsatte er dem, der tilhører en gruppe af personer, der er organiseret, og hvoraf flere personer i organisationen er dømt for at have begået alvorlig kriminalitet. Der er her typisk tale om personer med rockertilhørsforhold eller med et tilhørsforhold til mere organiseret bandekriminalitet, herunder narkotikakriminalitet og mafia-lignende organisationer.

Den anden gruppe af negativt stærke indsatte er personer, som under indsættelsen eller under tidligere indsættelser har udvist en sådan negativ adfærd, at man ikke ved de sædvanlige reaktionsmidler kan undgå, at de udøver en stærk negativ indflydelse på de medindsatte.

Fælles for begge grupper er, at de under indsættelsen udviser en så stærk negativ indflydelse på medindsatte, at de i væsentlig grad forringer vilkårene for disse indsatte bl.a. ved at skaffe sig fordele på de medindsattes bekostning.

Grundlaget for anbringelse/overførsel

Anbringelse eller overførsel kan ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Det vil således f.eks. kunne anses for nødvendigt at foretage anbringelse på eller overførsel til afdelingen alene med henvisning til den stærke indsattes blotte fremtræden kombineret med institutionens eller de medindsattes kendskab til et eventuelt gruppetilhørsforhold og det forhold, at der er risiko for, at der af den pågældende gruppe vil blive begået overgreb mod f.eks. medindsatte.

Ved overgreb forstås ikke alene fysiske overgreb eller trusler herom, men tillige f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på de medindsattes handlefrihed, herunder til at afsone i fællesskab og til at vælge mellem fængslets tilbud om beskæftigelse, skolegang, fritidsaktiviteter mv. Risiko for overgreb vil også kunne foreligge i tilfælde, hvor den indsatte gennem sin magtposition forsøger at påvirke personalet til at gøre eller undlade noget, herunder undlade at gennemføre de nødvendige sikkerheds- og kontrolforanstaltninger.

Proceduren

Såfremt der allerede i forbindelse med anmeldelse til afsoning foreligger oplysninger, der tyder på, at domfældte opfylder kriterierne for anbringelse på en af de særlige afdelinger, skal sagen sendes til det pågældende fængsel med henblik på vurdering af, om den pågældende kan placeres på afdelingen. Direktoratet træffer på baggrund af fængslets udtalelse afgørelse om anbringelsessted.

For så vidt angår overførselssager følges den almindelige procedure, således at det fængsel, der anmodes om at modtage en indsat fra et andet fængsel, har kompetencen til at bestemme på hvilken afdeling, denne skal placeres. Fængslet kan derfor afvise en indsat, hvis denne enten ikke findes at opfylde kriterierne for placering på afdelingen, eller hvis sammensætningen af det aktuelle klientel efter fængslets vurdering gør denne uegnet til placering på afdelingen. Sagen må herefter behandles efter cirkulærets § 17.

Selve afgørelsen om, hvorvidt en indsat skal placeres på den særlige afdeling, træffes af inspektionen. Efter de gældende regler vil denne afgørelse kunne påklages til direktoratet.

Overførsel til almindeligt fællesskab

Placering på en af de særlige afdelinger må kun finde sted, så længe grundlaget er til stede. Placering på en sådan afdeling behøver derfor ikke nødvendigvis at indebære en placering under hele eller den resterende del af afsoningen.

Fængslet har pligt til løbende at være opmærksom på, hvorvidt placeringsgrundlaget fortsat er til stede.

En indsat, der er placeret på afdelingen, fordi han har et tilhørsforhold til en rockergruppe eller tilsvarende, vil kunne flyttes fra afdelingen, såfremt det kan konstateres, at den indsatte reelt ikke længere har en tilknytning til gruppen. Endvidere vil den indsatte kunne flyttes fra afdelingen, såfremt der sker en ændring af gruppens karakter, således at den f.eks. ikke længere er karakteriseret ved, at flertallet af medlemmer er dømt for alvorlig kriminalitet, eller hvis gruppen reelt ophører med at eksistere. Til vurdering heraf vil det formentlig være nødvendigt at indhente oplysninger fra politiet.

For så vidt angår en indsat, der er placeret på afdelingen, fordi han konkret under indsættelsen eller under tidligere indsættelse har udvist negativ stærk adfærd, må det vurderes konkret, om den indsatte på en almindelig fællesskabsafdeling fortsat vil udvise en sådan negativ stærk adfærd, at en fortsat anbringelse på en særlig afdeling for negativt stærke indsatte må anses nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte eller personale. Hvis dette ikke er tilfældet, kan den indsatte flyttes.

Udslusning

Ved direktoratets skrivelse af 29. juni 1998 til Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene blev det bl.a. i relation til spørgsmålet om overførsel fra lukket til åben anstalt anført, at udgangspunktet ved direktoratets afgørelser om anbringelse af domfældte med rockertilknytning "fortsat vil være, at tilknytning til en rockergruppe med betydelig vægt taler for anbringelse i lukket anstalt. Tilsvarende overvejelser vil gøre sig gældende med hensyn til overførsel fra lukket til åben anstalt."

Denne praksis vedrørende overførsel fra lukket til åben anstalt for så vidt angår negativt stærke indsatte er fortsat gældende.

Da indsatte placeret på de særlige afdelinger for negativt stærke indsatte skal følge de almindelige regler for udgang, prøveløsladelse mv., vil disse indsatte skulle have samme muligheder for udslusning som de øvrige indsatte.

Såfremt den indsatte opfylder betingelserne for at opnå tilladelse til frigang, vil der derfor ikke kunne gives afslag begrundet i, at den indsatte efter praksis ikke kan overføres til et åbent fængsel. Den indsatte bør derimod have tilladelse til at gå på frigang fra den særlige afdeling, også selv om frigang fra lukket fængsel ikke er en udbredt praksis. Såfremt geografiske omstændigheder gør, at frigang ikke kan lade sig gøre fra en af de særlige afdelinger, må den indsatte søges overført til et arresthus, hvorfra frigangen praktisk vil kunne gennemføres.

Det bør endvidere ikke være udelukket, at indsatte, der er placeret på de særlige afdelinger, i den sidste del af afsoningen kan placeres på en pension. Erfaringerne viser, at disse indsatte på dette tidspunkt i afsoningen typisk koncentrerer sig mere om familie, uddannelse, arbejde mv. end om at udøve den negativt stærke indflydelse på de medindsatte. Indsatte, der er placeret på de særlige afdelinger, vil dog som udgangspunkt kun kunne udstationeres til en af Kriminalforsorgens pensioner, såfremt det vil kunne ske på pensionsvilkår, da den indsattes kontakt med de øvrige beboere på pensionen hermed må formodes at være begrænset.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på direktoratets cirkulæreskrivelse af 15. marts 1999 om overførsel/udstationering af indsatte med tilhørsforhold til rockergrupper til åben anstalt/pension, hvorefter disse sager i alle tilfælde skal forelægges for direktoratets 2. kontor.

Overførsel til en institution uden for Kriminalforsorgens regi enten som udstationering eller i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, bør heller ikke være udelukket for indsatte, der er placeret på de særlige afdelinger. Der skal i så fald foretages en nøje vurdering af, om den indsattes placering bl.a. på baggrund af institutionens karakter samt sammensætningen af de øvrige beboere vil være hensigtsmæssig.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 14. april 2000

E.B.

Jakob Schiøler