Meddelelse nr. 18/2000 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne (Amu-kursus i friuge)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse nr. 18/2000 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne (Amu-kursus i friuge)
Redegørelse for sagen
En person fik i forbindelse med deltagelse i et AMU-kursus på en uge (37 timer) afslag på kursusgodtgørelse fra sin A-kasse. Personen var i beskæftigelse som sygehjælper og deltog i kurset i sin friuge.
A-kassen begrundede sin afgørelse med, at personen ikke kunne siges at have lidt noget indtægtstab. Vedkommende klagede til arbejdsmarkedets ankenævn og gjorde gældende, at hun ikke havde haft noget indtægtstab, men mistet frihed og mulighed for at kunne påtage sin ekstra arbejde.
Afgørelse
Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte på sit møde den 6. oktober 1999, j. nr. 1999-3-0104, A-kassens afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at det af arbejdsgiveren var blevet oplyst, at der blev udbetalt den faste månedsløn uanset kursusdeltagelsen og at deltagelsen fandt sted i klagers friuge. Der er således efter Ankenævnets opfattelse, hverken tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 14. marts 2000
Charlotte Persson