Legislator Case Law & Legislation
C20001119954 DK

Skrivelse vedr. beskatning af tilgodehavende arbejdsskadeerstatning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2000 11199 Valid

Skrivelse vedr. beskatning af tilgodehavende arbejdsskadeerstatning

(Til forsikringsselskaber m.fl.)

Efter § 40 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade har kommunerne krav på refusion af udbetalte ydelser efter lov om social pension eller efter lov om aktiv socialpolitik for perioden, hvor der senere med tilbagevirkende kraft tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne eller for tab af forsørger.

Told- og Skattestyrelsen har tilkendegivet, at den hidtidige praksis for skattemæssig behandling af erstatning tilkendt med tilbagevirkende kraft, når kommunen har et refusionskrav, ikke er i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Hidtil har praksis været at foretage modregning i den tilgodehavende erstatning til dækning af en kommunes refusionskrav, før der indeholdes A-skat i erstatningen.

Ændringen af hidtidig praksis indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen fremover vil indeholde A-skat af den tilgodehavende erstatning, før der modregnes i erstatningen til dækning af en kommunes refusionskrav.

Kommunen må herefter afklare det skattemæssige mellemværende i forhold til skadelidte/efterladte.

Arbejdsskadestyrelsen har derfor samtidig hermed anmodet Kommunernes Landsforening om at henstille til kommunerne at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser for skadelidte/efterladte.

Forsikringsselskaberne opfordres til at følge den ændrede praksis.

Arbejdsskadestyrelsen, den 14. april 2000

Margit Jespersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →