Legislator Case Law & Legislation
C20001116310 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om refusion

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2000 11163 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om refusion

Kommentar m.v.

Ankenævnet fandt, at opgivelse af tiltale grundet manglende bevis for forsæt på grund af forsætsudelukkende retsvildfarelse skulle sidestilles med opgivelse af tiltale på grund af bevisets stilling. A-kassen fik derfor refusion for den fejludbetalte ydelse, jf. bekendtgørelsens § 5.

Meddelelse om afgørelsen

Direktoratet traf efter indstilling fra a-kassen afgørelse om svigsslettelse i en orlovsydelsessag, hvorfor a-kassen fik refusion for det fejludbetalte beløb, jf. a-lovens § 86, stk. 4 og 13.

Politimesteren opgav at rejse tiltale efter straffeloven for bedrageri og lagde navnlig vægt på, at medlemmet opfattede dagpengereglerne således, at han ville have været berettiget til dagpenge svarende til orlovsydelsen, hvis han ikke havde fået orlovsydelsen. Det var derfor politimesterens vurdering, at det ikke ville kunne bevises, at medlemmet havde haft forsæt til bedrageri, idet han måtte antages at have befundet sig i en forsætsudelukkende retsvildfarelse.

Direktoratet ændrede på denne baggrund sin afgørelse og fandt, at medlemmets forhold måtte betragtes som uagtsomt. Direktoratet meddelte samtidig a-kassen, at afgørelsen medførte, at a-kassen mistede sin refusion, jf. a-lovens § 86, stk. 4 og 13, sammenholdt med ovennævnte bekendtgørelse.

A-kassen påklagede afgørelsen om refusion. A-kassen henviste til vejledningen til § 5 i nævnte bekendtgørelse. Det fremgår heraf, at direktoratet kan dispensere således at retten til refusion bevares. Som et af eksemplerne angives det tilfælde, hvor en tidligere afgørelse om svig ændres til uagtsomhed som følge af, at politiet opgiver tiltale for bedrageri på grund af bevisets stilling.

Ankenævnet fandt, at opgivelse af tiltale grundet manglende bevis for forsæt på grund af forsætsudelukkende retsvildfarelse skulle sidestilles med opgivelse af tiltale på grund af bevisets stilling. A-kassen fik derfor refusion for den fejludbetalte ydelse, jf. bekendtgørelsens § 5.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 4. januar 2000

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →